FalkonergĂĽrdens Gymnasium Ă…ben projektkonkurrence
Forslag 90210
Udvidelse af Falkonerg책rdens Gymnasium - 책ben projektkonkurrence
Forslag 90210
Forslag 90210
Indhold
3 8 19 22 28 29
Korset, lynet og de lysende trekanter På kryds og tværs /ny idræts- og samlingsbygning Lynet /udendørs samlingsområde i skolegården Total makeover /nye klasselokaler i østfløjen Grøn er det nye sort /miljøvenlige løsninger De tørre tal /arealopgørelse
1
Oversigtsplan 1:1000
2
Forslag 90210
Korset, lynet og de lysende trekanter
1
“ Falkonergårdens Gymnasium er i akut pladsnød på grund af den store søgning, gymnasiet oplever år efter år. Vi har hidtil klaret situationen ved at leje os ind i lokaler i naboområdet, fortrinsvis til skolens idrætselever, men i det lange løb er situationen ikke holdbar, og noget må derfor gøres.” Citat fra konkurrenceprogrammet.
Vores foreslag rummer tre indgreb der tilsammen tilbyder en funktionel, æstetisk og fremtidssikret løsning på det akutte behov. Vi har valgt at kalde forslaget Korset, lynet og de lysende trekanter på grund af den markante silhouet som de nye indgreb skaber. Som der lægges op til i konkurrenceprogrammet, foreslår vi at man samler idrætsog samlingsaktiviteterne i én bygning og placerer denne mellem de to eksisterende gymnastiksalsfløje, så den danner en ny vestfløj.
De nye klasselokaler med deres tilhørende arealer foreslår vi placeret i den eksisterende østfløj - hvor bygningens fysik giver mulighed for at skabe et moderne undervisningsmiljø af høj kvalitet. Udefra bliver de eneste tegn der afslører østfløjens nye indhold, de tre markante ovenlysvinduer, der giver lys til klasselokalerne og projektområdet på 1. sal.
Vi foreslår at man i store træk bevarer skolegården som den ser ud i dag, men udvider trappeanlægget ved kantinen, så det kommer til at danne en forbindelse mellem kantinen og den nye vestfløj. Samtidig kan dette attraktive areal bruges som udendørs samlingsområde. Korset, lynet og de lysende trekanter.
3
Peter Graus Vej
Udlæg nye p pladser
Gymnastiksalsfløj Kt 16.60
Kt 17.00
Udendørs samlingsområde
Kt 10.60
Indgang
Kt 10.30
Kt 10.80
Kt 21.00
Ny idræts- og samlingsbygning
Kt 17.00
Kt 16.60
Kt 17.00
Gymnastiksalsfløj
Cykelparkering under haltag
AD Jø rge nse ns Ve j
Cykelparkering
Helhedsplan 1:500
4
N
Indgang Østfløj - ny klassefløj
Forplads
Indgang
Opholdstrappe
Skolegård
Kt 11.60
s lland derjy Søn
Indgang
Alle
5
Illustration side 6/7: Den danske sommer danner bagtæppe for en festlig begivenhed i samlingsbygningen
På kryds og tværs /ny idræts- og samlingsbygning
7
Sådan opstår krydset
Vi foreslår at den nye idræts- og samlingsbygning placeres så den indpasser sig i anlægget, som en ny vestfløj. En selvstændig bygning med sit eget unikke arkitektoniske udtryk – men et udtryk der komplimenterer de eksisterende bygninger.
–Nærhed til de eksisterende gymnastiksale. –Mulighed for at ‘genskabe’ den overdækkede forbindelse mellem musiklokalet og nordfløjen. –Mulighed for at forbinde sig direkte til de eksisterende omklædningsfaciliteter. –Mulighed for at bevare den østlige del af Denne beliggenhed har indlysende fordele i skolegården med dens opholds- og parkerforhold til de eksisterende bygninger: ingsarealer.
8
–Gode forbindelsesmuligheder via nordfløjens vestlige trappe. –Begrænset nedgravning pga terrænnets naturlige fald. –Mulighed for at skabe et at attraktivt ‘udendørs fællesområde’ der forbinder kantinen med den nye idræts- og samlingsbygning.
Forslag 90210
2
Styrke forbindelsen til faglokaler (i dag musik) og sydlige gymnastikfløj
3
Nærhed til omklædning og toiletter
Forbindelsen mellem de to gymnastiksalsfløje
4
samlingsområde mellem hal og kantine En oplagt beliggenhed‘udendørs ifht eksisterende faciliteter
Et udendørs samlingsområde mellem to knudepunkter
9
Illustration side 10/11: Basketball i idrætshallen på en varm sommerdag
5
Em bygning på tværs - samlingshallen
6
Ogtilfredsstilles en på langs - gymnastiksalen Samlingshallens behov kan med en bygning på tværs
8
Bygningens form tillader lys og udsigter.....
Men idrætshallens behov kan kun tilfredsstilles med en placering på kryds
Sammen danner de to en korsform hvis geometri samtidig tilgodeser de eksisterende bygningers behov
12
Forslag 90210
De tre haller Den nye idræts- og samlingsbygning skal opfylde flere behov. Den skal tilbyde gymnasiets elever og lærere idrætsfaciliteter af høj kvalitet. Den skal fungere som skolens nye samlingsområde, hvor morgensamlinger, foredrag, musicals og skolefester skal afvikles under de bedst mulige forhold. Samtidig får bygningen med sin placering mellem de to gymnastiksalsfløje og direkte forbindelse til skolegården, en rolle som forbindelsesområde og omdrejningspunkt – et naturligt mødested for elever og læerere. Med andre ord er det ikke én, men tre haller der skal bygges. Tre I én. De forskellige aktiviteter stiller forskelige krav til bygningens udformning – og selvom ønsket om at etablere en ny idrætshal har været udgangspunktet, er det afgørende at skabe de bedst mulige rammer for de forskellige aktiviteter der vil komme til at finde sted her. Beliggenheden mellem de to gymnastikfløje stiller yderligere en række krav til bygningens udformning. Basketballbanens dimensioner peger på en placering ‘på kryds’ mens ønsket om at sammenbinde de eksisterende bygninger peger på en bygning ‘på tværs’. Samtidig er det vigtigt at bevare muligheden for at gennemlyse og ventilere de eksisterende gymnastiksalsfløje. Dette peger på at begrænse berøringsfladen mellem den nye og de eksisterende bygninger. Ved at sammenstille disse rumlige krav opstår den korsformede plan, der på en gang
opfylder ønsket om at forbinde, respektere og skabe plads, og samtidig skaber de bedste betingelser for de idræts- og samlingsaktiviteter der skal foregå I bygningen. Som diagrammet ovenfor viser opstår der nogle overskudsrum afhængigt af hvilken aktivitet der foregår i hallen. Overskudsrum er ikke rum der er til overs, men rum der giver overskud. I den daglige brug, hvor idrætten dominerer, er der plads til at andre undervisnings- eller projektaktiviteter på de tre reposer. Når bygningen bruges til morgensamling, musical og lignende bliver den til et amfiteater. Med tilskuerpladser på tre sider opnår man de optimale betingelser for både lyd og udsyn. Samtidig kan arealet bag ‘scenen’ bruges til andre aktiviteter, f.eks. backstage. Ved skolefester og lignende kan hele bygningen tages i brug. Her er de forskellige niveauer oplagte områder for bordopstilling, dansegulv, lounge osv. Arealet der vender mod skolegården indeholder bygningens hovedindgang med vindfang og et rummeligt ankomst- og fordelingsområde. Desuden er der på amfitrappens øverste niveau et stort gulvareal, som kan anvendes til forskellige formål afhængig af hvilken aktivitet der forgår i hallen. I det daglige hvor hallen primært skal bruges til idræt kan dette areal møbleres med cafeborde og fungere som projektområde, eller endda som undervisningslokale, hvor idrætslæreren kan undervise teori i ‘de rette omgivelser’. Det 55 kvm store areal
kan også bruges som værkstedsområde når der f.eks. skal laves kulisser til årets musical. Den niveaufri adgang til skolegården gør det nemt at transportere materialer til og fra arealet. Ved arrangementer hvor der er behov for mange tilskuerpladser kan der opbygges yderligere amfitrin på arealet og til skolefester og fradagscaféer er det her baren og garderroben findes. Serviceadgang sker også denne vej - igennem de oplukkelige partier i bygningens østfacade. Herfra er der uhindret adgang fra skolegården til hallen. De oplukkelige partier fungerer også som flugtveje. De suppleres af yderligere flugtveje i bygningens vestfacade, hvorfra man via en trappe eller rampe kan få adgang til terræn. I den nye idræts- og samlingsbygning forbinder en balkon musiklokalerne i den sydlige gymnastiksalsfløj med nordfløjen. Samtidig er balkonen tilskuerplads til foredrag og musicalforestillinger. Der er adgang til balkonen fra trappens repos mellem stueetagen og 1.sal. For at skabe en ordentlig forbindelse mellem den eksisterende nordfløj og den nye bygning, er det nødvendigt at tilpasse trappens niveauer. Dette kan, som det fremgår af plantegningerne med koteangivelser, gøres ved at forlænge trappens ene løb og forkorte det andet. Et relativt begrænset indgreb I forhold til udbyttet.
13
A Eksisterende gymnastiksal
Omklædnings- og badefaciliteter
Kt 10.80
Kt 10.80
Toiletter
Toiletter
Kt 10.80
Depot
Fleksibelt areal
Kt 9.60
Kt 10.80
Ankomstog fordeling Kt 9.60
Kt 9.90
Kt 10.20
Vindfang
Indgang
Kt 10.80
Kt 10.50
B
Kt 10.80
Kt 11.10
Kt 11.40
Kt 11.70
Projektområde mm
Depot og teknikrum
Kt 9.60
Kt 10.80
Omklædnings- og badefaciliteter
Kt 10.80
A
Eksisterende gymnastiksal
Idræts- og samlingsbygning plan nedre niveau 1:200
14
Oplukkelige partier
Kantine
Kt 10.30
Kt 10.30
Udendørs samlingsområde
Kt 11.60
B
15
Eksisterende gymnastiksal
Kt 10.81
Undervisningslokale
Kt 13.78
Kt 13.11
Kt 10.81
Grønt tag
Kt 13.78
Kt 12.60
Balkon Kt 13.78
Grønt tag
Kt 12.60
Kt 10.81
Eksisterende gymnastiksal
Idræts- og samlingsbygning plan øvre niveau 1:200
16
Kt 10.81
Undervisningslokale
Kt 13.78
Kt 13.11
Klasselokaler
Kt 13.11
17
Kt 21.00
Kt 12.60
Kt 10.60
Idræts- og samlingsbygning facade mod vest 1:200
Kt 21.00
Kt 19.60
Ny gymnastiksal/samlingshal
Eksisterende gymnastiksal
Adgang mellem eksisterende og ny sal
Adgang mellem eksisterende og ny sal
Eksisterende gymnastiksal
Kt 13.11
Kt 9.60
Idræts- og samlingsbygning snit AA 1:200
Kt 21.00
Kt 17.00
Kt 15.90
Ny gymnastiksal/samlingshal
Balkon
Kt 13.78
Lounge/projektområde
Kt 12.60
Kt 11.70
Kt 10.60
Kt 10.81
Adgang til depot Kt 9.60
Idræts- og samlingsbygning snit BB 1:200
18
Kt 11.60
Forslag 90210
Lynet /udendørs samlingsområde i skolegården
XX
At udnytte de givne kvaliter Det eksisterende trappeanlæg der fobinder kantinen med skolegården er et enkelt men værdifuldt anlæg. Det bygger vi videre på. Vi foreslår at man i store træk bibeholder skolegården som den er i dag, med et stort fleksibelt areal på nordsiden af sydfløjen og et opholdsareal hvor det giver allermest mening – på klassefløjens sydside, i direkte sammenhæng med kantinen. Vi foreslår at man udvider det eksisterende trappeanlæg og etablerer niveaufri adgang mellem kantinen og den nye idræts- og samlingsbygning. Det forsænkede areal kan på den måde danne en naturlig forbindelse mellem et
eksisterende tyngdepunkt, kantinen, og det nye – vestfløjen. Samtidig kan det udvidede trappeanlæg fungere som et udendørs samlingsområde, hvor skolens elever kan forsamles under åben himmel – med solen i ryggen.
Skabe et udendørs samlingsområde
Bevare den eksisterende beplantning
Cykel- og bilparkering foreslår vi bibeholdt på deres nuværende beliggenhed, med undtagelse af de tre p pladser som må vige for den nye idræts- og samlingsbygning. Disse pladser forslår vi genetableret på arealet umiddelbart syd for boligfløjen. I forbindelse med nybyggeri skal der anvises et antal p pladser – 1 plads pr. 150 kvm.
Da disse pladser i første omgang ikke skal anlægges, mener vi at den mest hensigtsmæssige placering er på græsarealet mellem nordfløjen og Peter Graus Vej. Skolegården er i dag præget af de store træer der står mellem portbygningen og boligfløjen. Disse træer skal naturligvis bevares. Vi foreslår ydereligere at man bevarer de træer som står i matrikelskellet mod vest – og lader dem fungere som en ‘grøn persienne’ der om sommeren kan skærme den nye vestfløj mod solen.
I videst muligt omfang bevare de nuværende muligheder for cykelparkering
I videst muligt omfang bevare de nuværende p pladser
19
Illustration side 20/21: Det eneste tegn der afslører østfløjens forvandling er det markante ovenlysvindue
Total makeover /nye klasselokaler i østfløjen
XX
Når samlingsaktiviteterne flytter til den nye vestfløj er det oplagt at udnytte den tidligere forsamlingsbygning østfløjen til undervisninglokaler.
spændende områder omkring klasselokalerne.
Bygningens prominente placering ved skolens hovedindgang forpligter og det er vigtigt at være særligt opmærksom på bygningens arkitektur – at skabe indgreb der klart og præcist fortæller om bygningens forvandling og samtidig komplimenterer det eksisterende. Bygningens særlige udformning – dens dybde, etagehøjde og tagkonstruktion skaber en spændende ramme om ‘genindretningen’ og det er vigtigt at udnytte disse kvaliteter til at skabe spændende og inspirerende omgivelser for skolens elever og læerere. Promenaden Østfløjens volumen tillader en ekstensiv udnyttelse – dvs. Der er plads til at skabe
Østfløjens spærkonstruktion skal blottes og danne loft i de nye klasselokaler
22
Vi foreslår at man disponerer klasselokalerne og deres tillægsarealer efter et styrende princip, der lægger op til uformelle møder mellem mennesker – promenaden. På promenaden blandes cirkulation og ophold. På promenaden sker opholdet i nicher og lommer og forbipasserende kan standse op og følge med, engagere sig eller bare betragte på afstand. Der er selvfølgelig stadig behov for at kunne lukke døren til klasselokalet og vende blikket indad. Men der er også behov for at kunne åbne op, ‘trække gardinerne fra’ og invitere indenfor. Vi foreslår at man ‘væver’ de seks klasselokaler ind i promenaden og skaber en ‘rumspiral’ – hvor klasselokaler, projektområder og fordelingsarealer smelter sammen i en rumlig struktur. ‘Fra cykelkælderen til klasselokalet’ - alt sammen bliver det ét sammenhængende rum. Mange elever
Cirkulation og ophold blandes i en rumspiral
ankommer til gymnasiet på cykel. Rumspiralen starter i cykelkælderen, hvorfra man kan fordele sig direkte til nordfløjen igennem kælderen. Men man kan også stige på rumspiralen og bevæge sig ad amfitrappen op til projektområdet og fordelingsområdet i stueetagen. Her møder man de første kammerater, der hænger ud på den brede trappe eller forbereder sig til næste til næste time. Amfitrappen er både et undervisningsrum og et cirkulationsrum. Det er her man tilfældigt mødes når man ankommer om morgenen – og det er her der vises film og holdes foredrag for mindre forsamlinger. På denne måde bliver østfløjens ‘make over’ et indgreb der forbinder bygningens fortid, ved at blotlægge dens konstruktion og usædvanlige rum, og dens fremtid ved skabe et moderne undervisningsmiljø, hvis fysiske udformning understøtter moderne undervisningsprincipper.
Rumspiralen danner en promenade fra cykelkælder til klasselokale
Spiralens centrum er et åbent atrium
Forslag 90210
I kælderen er der adgang fra cykelkælderen til spiralens første del - amfitrappen
I stueetagen fører spiralen til projektområde, lounge og klasselokaler
På 1.sal afsluttes spiralen i projektområdet og klasselokalerne under den unikke spærkonstruktion
23
Illustration side 24/25: “Tillykke, du får et 12 tal” Eksamen i det nye klasselokale
Amfitrappe
Kt 10.32
Kt 10.32
C
Cykelkælder
Depot
Teknik
Kt 13.11
Klasselokale 1
Amfitrappe
Ny klassefløj plan kælder 1:200
Kt 10.32
Klasselokale 2
Projektområde A
Klasselokale 3
C
Kt 13.11
Forhal
Ny klassefløj plan stueetage 1:200
26
Ovenlys
Klasselokale 4
Klasselokale 5
Åben ned Foldevæg
Ovenlys
Kt 16.55
Ovenlys
Toiletter Projektområde B
Klasselokale 6
Kt 15.40
Bibliotek
Ny klassefløj plan 1.sal 1:200
Klasselokale Kt 13.11
Klasselokale
Kt 13.11
Cykelkælder
Ny klassefløj snit CC 1:200
27
Forslag 90210
Grøn er det nye sort /miljøvenlige løsninger
Idræts- og samlingsbygning længdesnit ikke målfast
Bygningers drift står for 40 procent af det samlede energiforbrug. Derfor rummer bygningsmassen et stort potentiale, for at bidrage til en reduktion af belastningen på miljøet – og på pengepungen. I om- og nybygning er det vigtigt at fokusere på bygningers energiforbrug og miljøbelastning. En bevidst indarbejdelse af miljørigtige løsninger i designfasen kan være afgørende for en bygnings anlægs- og driftsøkonomi. De beslutninger vi træffer tidligt i processen, har med andre ord afgørende betydning for hvordan en bygning påvirker sine omgivelser. Vi foreslår en arkitektur der integrerer miljørigtige løsninger som en naturlig del af bygningernes udtryk. Det handler først og fremmest om bygningerns geometri og materialeholdning. I den nye klassefløj, som vi foreslår indrettet i den eksisterende østfløj, er det hensigten at man genbruger den eksisterende klimaskærm. Den fuldmurede bygning er af høj kvalitet og dens oprindelige indretning som forsamlingssal, med det store åbne rum, gør den velegnet til genindretning. Den ‘rumspiral’ vi foreslår vil i byggeteknisk forstand være et ‘møbel’ – et interiør uden klimaskærm. På denne måde kan man ‘spare’ en klimaskærm. Men vi lægger også vægt på robusthed i designet. En robusthed der gør det muligt at indarbejde endnu bedre løsninger efterhånden som designprocessen skrider frem og vi bliver klogere. Indledningsvis har vi valgt at pege på fem punkter som vi mener er centrale for bygningernes energiregnskab og kvalitet.
28
Ventilation Flere og flere bygninger opføres i dag uden de kostbare, støjende og pladskrævende mekaniske ventilationsanlæg som længe har præget vores byggeri. Årsagen er et ønske om at reducere energiforbruget og derved driftomkostningerne og forudsætningen er de sidste års intensiv forskning i naturlig ventilation. Det er godt. Men naturlig ventilation er ikke uproblematisk. Den almindelige metode resulterer i mange tilfælde i et betragteligt varmetab – hvilket vi på vores breddegrader kompenserer for ved at skrue op for varmen. Vi foreslår derfor at man i hallen benytter en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. Dette ventilationskoncept kaldes NVVK og findes i dag i flere sportshaller. Konceptet er enkelt og baserer sig på naturlig luftgennemstrømning. Men i stedet for at blæse den opvarmede luft ud af bygningen ‘udvindes’ varmen og overføres ved hjælp af en varmeveksler til indblæsningsluften. I følge ophavsmændende kan denne teknik reducere en bygnings energiforbrug med op mod 40%. Det kan ses på bundlinjen – både som sorte og grønne tal. Belysning Strømforbrug til kunstig belysning er for de fleste bygningers vedkommende den største post på driftbudgettet. Årsagen er at vi i dag har mulighed for at isolere og ventilere vores bygninger så godt, at energiforbruget til opvarmning og nedkøling er reduceret med over 30 procent i løbet af de sidste 30 år. Denne sejr har affødt et nyt paradigme: dagslys. I mange situationer er dagslys klart at foretrække fremfor kunstig belysning. Det er et veldokumenteret faktum at dagslys påvirker vores psyke, gengiver farver bedre osv. Men samtidig er sollyset en udfordring. Det direkte sollys
kan selv i de kolde vintermåneder resultere i en uønsket overophedning af vores bygninger, med et ubehageligt indeklima til følge. For kontorer, skoler mv. er der en særlig problematik omkring sollysets uheldige egenskaber. Genskin i computerskærme og blænding fra blanke overflader generer os skader vores øjne . Men i Danmark er problemet med blænding ofte noget man kan løse med gardiner og ligende. Hvis disse ‘hjælpemidler’ indtænkes i arkitekturen, har brugeren selv valget mellem at lukke sollyset ind eller lade være. Intellegente løsninger behøver ikke være højteknologiske. Et gardin i det rigtige materiale kan tillade en given lysmængde at slippe igennem, men filtrerer det generende lys fra. Sådan skaber man de bedste forudsætninger for hallens brugere. Afhængig af hvilken aktivitet der forgår i hallen på det pågældende tidspunkt kan brugerne selv regulere mængden af dagslys ved at ‘trække’ gardinerne for eller fra. De store glasarealer skærmes fra den varme eftermiddagssol af naturlig beplantning på hallens vestside og på de grønne tage over depot- og teknikrummene. Denne ‘grønne persienne’ kan reducere mængden af indtrængende sollys og kaste skygge på de store vinduesarealer. En kombination af stedsegrønne og løvfældende træer skærmer i sommerhalvåret og lader lyset trænge igennem i de mørke vintermåneder. Grønne tage Grønne tage har mange fordele. Jo mere grønt areal jo bedre. Det forsinker nedsivning af overfladevand, renser luften og køler omgivelserne. Man kan sågar opsamle regnvand og bruge det i toiletter og vaskemaskiner. LAR - lokal afledning
Illustration side 30/31: Fremtidens gymnasium
af regnvand - er desuden blevet et nøgleord i lyset af forskernes prognoser om stigende nedbørsmængder . I dette perspektiv er en stor tagflade en afgørende fordel ved designet. Indeklima Et behageligt og sundt indeklima er vigtigt for mennesker men også for bygninger. I lokaler hvor mange mennesker opholder sig samtidig, er håndtering af temperatur og luftfugtighed en udfordring. Det traditionelle svar på denne udfordring er mekanisk ventilation. Vi foreslår at man tænker nyt og i stedet anvender et system baseret på naturlig ventilation. Som en del af dette koncept foreslår vi at man installerer hygroskopiske paneler i hallens loftkasetter. Disse paneler består af sammenpressede fibre fra planter eller endda af uld, og deres funktion er at reducere udsvinget i luftfugtighed ved at ‘suge’ fugt til sig og ‘afgive’ den igen. Bygningens materialeholdning er afgørende for indeklimaet. Vi foreslår at både den nye klassefløj og idræts- og samlingsbygningen udføres som trækonstruktioner.
For at opnå den ønskede lastevne er det nødvendigt at anvende limtræ til bjælker og søjler. Limtræ er både et miljøvenligt og økonomisk alternativ til stål og beton og der findes i dag mange miljøcertficerede limtræsprodukter på markedet. Bygningernes meget synlige konstruktion er desuden en æstetisk gevinst der giver et særligt tektonisk udtryk. Et andet vigtigt forhold i store rum er akustik. Store rum med hårde overflader og sparsomt møblement er de rene støjfælder. Men også her er træ en afgørende faktor for komforten. Den blottede konstruktion med de mange overflader bryder lydbølger og ‘suger’ støjen til sig. Men i hallen vil der sansynligvis være behov for at supplere med andre støjdæmpende tiltag. Der er flere muligheder. De hygroskopiske paneler kan eventuelt formstøbes, så de samtidig fungerer som akustiklofter. Også gardiner og andet inventar vil i praksis bidrage til at forbedre akustikken.
Synergi Bæredygtighed er også andet end energiforbrug. De sociale og økonomiske aspekter skal også være til stede når man taler om bæredygtighed. En skole er en vigtig ressource for et lokalsamfund. I tætbefolkede områder som Frederiksberg ligger folkeskoler, gymnasier og andre institutioner i sagens nature tæt. Alligevel er der mange af disse institutioner der i praksis fungerer som lukkede verdener, der er afgrænset fra deres naboer af mure og hegn. Hvis ikke man er elev eller ansat har man ingen ærinder på skolens område. Men skoler råder over mange faciliteter som aktivt kan gavne et lokalområde. Det er oplagt at den nye idræts- og samlingsbygning indtager en plads – ikke bare Falkonergårdens gymnasium – men i hele lokalsamfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af en udvidet belægningsplan hvor beboere, foreninger eller andre institutioner kan leje sig ind i bygningens lokaler udenfor skolens åbningstid. På tidspunkter hvor den ellers ville stå tom.
De tørre tal /arealopgørelse Idræts- og samlingsbygning
Ny klassefløj
Multiområde øst Vindfang Ankomst- og fordelingsareal Amfitrappe Multiområde nord Multiområdde syd Balkon Depot Depot og teknikrum Halgulv
54 kvm 14 kvm 14 kvm 177 kvm 77 kvm 43 kvm 47 kvm 64 kvm 51 kvm 410 kvm
Depot Amfitrappe Projektområde A Teknikrum Klasselokale 1 Klasselokale 2 Klasselokale 3 Toiletter Projektområde B Klasselokale 4 Klasselokale 5 Klasselokale 6
20 kvm 86 kvm 125 kvm 5 kvm 76 kvm 78 kvm 63 kvm 16 kvm 94 kvm 79 kvm 74 kvm 74 kvm
I alt netto
951 kvm
I alt netto
790 kvm
I alt brutto
969 kvm
I alt brutto
816 kvm
Skolegård
Total
Nyt trappeanlæg 5 nye p pladser
230 kvm 57 kvm
Nybygning Ombygning
I alt
287 kvm
I alt brutto Anlæg
969 kvm 816 kvm 1.785 kvm 287 kvm 29