Forslag 64 by Arkitektforeningen

FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM

Udvidelse

”Først former vi husene, så former de os.” Winston Churchill

11235

VOR TIDS ØJE forord

ore studier af Falkonergårdens Gymnasium har givet os en stor respekt for arkitekturen på Sønderjyllands Allé og en kærlighed til Thomas Havning arkitektur, der er kommet lidt bag på os. Vi kendte til Falkonergården og til Havnings bidrag til dansk arkitektur, men det var først ved vore besøg på gymnasiet, at vi helt forstod rækkevidden af hans indsats. Vi blev betaget af arkitekturens evne til at skabe harmoniske rammer om skolens kulturelle og sociale indhold, og det er vores opfattelse, at de inspirerende dynamikker mellem unge og voksne forstærkes af bygningernes lødige, men samtidige meget underspillede tilstedeværelse. Denne sammenhæng mellem ramme og indhold gjorde indtryk hver gang, vi kom på besøg. Fra det første tag i døren fornemmer man en særlig atmosfære, der ikke har sin lige andre steder, en art venlig imødekommenhed man kun møder, når der ikke er usikkerhed om, hvem man er, og at vi har tillid til fællesskabet. Derfor forstod vi også, at vi måtte gøre vores yderste, for at skolens nye udvidelse kunne komme til at understøtte og helst forstærke den særlige ånd, der er på Falkonergården. Hvordan? Hvordan gennemføre de nødvendige funktionelle udvidelser, så skolen kan følge med tiden uden at bygge huset af led? Hvordan indføre, i såvel funktionsindhold som i fysisk volumen, så radikale indgreb uden at de subtile og følsomme balancer forsvinder? Der er arkitekturtendenser i tiden, der er optaget af at bryde markant med det eksisterende og ”slå fra” i forhold til eksisterende arkitektur, altså gennem hårde kontraster og enkle koncepter at skabe virkninger. Vi er gået en anden vej. En vej der i sin tankegang er tæt forbundet med den måde, Thomas 4

Havning selv arbejdede på, og som smukt udtrykkes af arkitekten P.V. Jensen Klint (1853-1930) der siger: ”Idet da alle Tiders Skønhed er opladt for vor Tids Øje, gælder det for Arkitekten at tilegne sig det saaledes, at det bliver hans Ejendom, optaget i hans Person, i hans Smag, i hans Dannelse, at han ikke vil efterligne det gamle, men giver det genfødt, idet han giver sig selv.” For det er netop på denne måde, at Havning nåede frem til sine fine resultater i arkitekturen. Han tilegnede sig tidligere tiders skønhed i arkitekturen og gav det genfødt, idet han gav sig selv. Denne metode har vi fulgt, Havnings metode. Vi har søgt at tilegne os Havnings arkitektur, at gøre os så fortrolige med dens egenskaber og virkninger, at vi kan give den genfødt, idet vi giver os selv. Det har vi gjort gennem såvel historiske, tekniske som fænomenologiske studier. Vi har både været i arkiverne, på besøg hos Havnings slægt og venner, og vi har studeret flere af hans øvrige værker. Men først og fremmest har vi analyseret Falkonergårdens arkitektur. Vi har søgt at aflokke træk, egenskaber og løsninger, der kunne hjælpe os med den nye formgivning, så de nye løsninger kunne træde frem i en smuk og værdig balance med Falkonergårdens eksisterende kvaliteter. Materialet her fortæller hvordan. Projektet, vi her lægger frem, er ideer, holdninger og løsninger baseret på vor fortolkning af programmet. Vi har måttet prioritere flere ønsker, herunder ønsket om en meget stor sal og hensynet til rummelige klasseværelser. Balancen kan utvivlsomt forbedres gennem den dialog med brugerne og bygherre, der altid er grundlaget for god arkitektur.

”...de bedste bygninger er blevet til, ved at en kunstner, en arkitekt, har ladet sig inspirere af noget i opgaven, der skal give bygningen et særpræg. Den er skabt over en stemning, og den giver igen stemningen videre til andre... De ydre ting bliver et meddelelsesmiddel for følelser og stemninger fra det ene menneske til det andet. Det, man meddeler er imidlertid ofte, at man er enig med andre. Man bliver mindre ene, naar man er med i en almindelig bevægelse.” Steen Eiler Rasmussen

THOMAS HAVNING Det gennemført kultiverede

et siges, at essensen af Thomas Havnings indsats kan aflæses i hans eget hus i Valby fra 1934. Det er et ligetil hus sammensat af tre forskudte kroppe med saddeltage, enkelt og renfærdigt i gule teglsten og med store opsprossede vinduer. Der er i husets udtryk en tidløs og brugsbetonet enkelhed, som understøttes af de naturlige, traditionelle materialer. Og indenfor i de enkle rumvirkninger finder vi en tilsvarende enkel rigdom af stoflige materialer, der fremhæves gennem en forfinet detaljering. Det er en fornem bygningskunst, der ikke er kommet ud af ingenting. Thomas Havnings arkitektur er funderet i indgående studier af arkitekturhistorien og er beriget af den viden, han har kunnet aflokke fra den. Havning var nemlig ikke en tidstypisk moderne arkitekt med flair for sidste skrig, han var derimod optaget af de mere varige værdier i arkitekturens grundlæggende discipliner og i den kultur, der havde udviklet arkitekturen gennem årtusinder. Han så sig selv som én, der vedligeholdt og udviklede en kultur, ikke som én der brød med den. Det afspejles i alle hans arbejder. Måske er det derfor, de i dag fremstår næsten tidløse. Det er en kvalitet, der især kommer til orde gennem hans proportionering, altså gennem hans anvendelse af læren om harmoniske former og formater, som han havde et indgående førstehåndskendskab til. Og som han demonstrerede et teoretisk overblik over i sin bog om Amalienborg, ”I Eigtveds Tjeneste”, som han udgav sent i livet i 1970. I næsten alle Havnings arbejder finder vi denne velstuderede og smukt gennemførte proportionering af alle helheder og deres dele, men især af bygningskroppen. Størrelsessætningen af denne enkle aflange hovedform - der siden jernalderen har været en foretrukken bygningsform i norden - synes i Havnings 16

hænder at finde sin naturlige form. I Havnings fortolkning er det bygningskroppen med en vis elegance, der forlener hans huse med noget ubesværet, med noget uprætentiøst og venligt. Døre og vinduer er ofte helt enkle i højformater, gerne med hvidt sprosseværk, mens selve hovedformerne ofte ses holdt i materialer, hvis samvirke altid gives et dekorativt element. Teglen er gennemgående, på de skrå tagfladers hel- og halvhvalm og på murene. Røde og gule teglsten i smukt fletværk, hver for sig og i kombination med hinanden, prunkløst og varigt, tørt men aldrig kedeligt. Vi ved, at Thomas Havning studerede Herrnhuterbyen Christiansfeld, og slægtskabet til arkitekturen i den særlige by i Sønderjylland er tydeligt: Den meget stramme enkelthed i formen og pertentlighed i materialevirkninger, som Christiansfeld er kendt for, synes at være den mest varige inspiration i hans arbejde. Hans huse er blevet kaldt konservative, de er i hvert fald forædlede og lydefrit gennemførte, og de er gennemsyrede af en tidløs kultur, der i dag næsten er forsvundet ud af dansk bygningskunst. Og ved vort første besøg på Falkonergårdens Gymnasium var det netop dette indtryk, der meldte sig med en stilfærdig, men meget karakterfuld lyrik. Måske fordi Havnings arkitektur og det skoleliv, Falkonergårdens bygninger er ramme om, har et naturligt udspring i kærligheden til det almindelige og det hverdagsagtige, der i Falkonergården gives en raffinering, en pointering, så det ordinære bliver ekstraordinært. For vi fornemmer, at det især er gennem fortolkningen af brugen og gennem optimeringen af materialernes ydeevne, at denne særlige tonalitet kommer til orde i Falkonergårdens arkitektur. Havnings fornemme lodsbygning i Frihavnen fra 1942-43 kan ses som et forlæg for

mange af løsningerne på Falkonergården. Det er en sublim lille bygning i en elegant stram symmetrisk bygningsform med store, rolige vinduer - inspireret af barokken – og gyldne teglflader, med glasprisme på taget. Det er fornemt indpasset i havnerummet, og både præcist i formen og rigt i stoffet som havnerummets skibe og pakhuse er det. I 1952, et par år før Havnings arbejde med Falkonergården, restaurerede Havning Rundetårn og fik blotlagt tårnets oprindelige og meget smukke materialekarakterer i gule og røde teglsten. Selvom både Poul Baumann og Kay Fisker viste samtidige arbejder med enkle bygningsformer med mønstermurværk stod Havning tilgang til bygningskunsten meget alene i tiden. I dag opfattes han anderledes, og hans stærke holdninger til, hvad der skal informere bygningskunsten, bringer ham op på omgangshøjde med helt nye internationale tendenser i tiden. I England og især Schweiz arbejder flere af de mest fremtrædende yngre arkitekter med en kulturelt forankret arkitekturopfattelse, der har holdninger, der er helt på linje med Havnings. Bygningernes brugbarhed og holdbarhed – både teknisk og æstetisk – er et vigtigt udgangspunkt for denne arkitekturopfattelse, der herhjemme går under betegnelsen ”kompleks almindelighed”. Den er et opgør med meget nutidigt byggeri og de senere års brug af kalorielette konceptløsninger og en kritik af den kontemporære arkitekturs manglende evne til at etablere et identifikationsindhold – af meget byggeris tomhed og tekniske underlødighed. Så selvom Havning blev kaldt konservativ af nogle i hans samtid, tyder meget på, at Havning i dag er blandt de mest progressive: Hans bygninger er langtidsholdbare, vi tager dem til os og passer på dem, fordi de beriger os og får os til at føle, at vi passer til verden!

Thomas Havning Eget hus, Valby Langgade 7 A, (1934)

Thomas Havning Lods- og karantĂŚnebygning, Frihavnen (1942-43, prĂŚm. 1944)

Thomas Havning RundetĂĽrn, KĂ¸bmagergade 52 (1952)

Thomas Havning Centraladministrationen, Slotsholmsgade 12 (1962-67, s.m. Eske Kristensen)

Thomas Havning Hellig책ndshuset, Valkendorfsgade, (1967)

THOMAS HAVNING af Hans Erling Langkilde

homas Havnings familiemæssige forudsætninger var af lidt forskellig art, men de samlede sig i et kulturmønster, der var stærkt nok til at fastholde et livssyn og en livsbane. Allerede i en tidlig fase virkede han helstøbt. Tilsyneladende skabte han sine bygninger uden tøven. Han søgte sig ikke frem - han fandt. På afstand ser det i hvert fald sådan ud. Han var vokset op i en tradition og udviklede sig inden for rammerne af en tradition. Han drømte ikke om at bryde den, men stræbte alene efter at forædle og videreføre. Fornyelserne skulle alene ligge i denne proces. Han havde ingen trang til at gøre oprør. Dette kan lyde, som om Thomas Havning var konservativ, og det var han. Det kan også lyde, som om han var tør og kedelig, men det var han ikke - og da slet ikke rent personlig. For den sags skyld var han ofte fornærmelig frank i sin udtryksform, lidt udæskende, ikke aggressiv, men dog med en bevidst trang til at provokere folks undselighed. Der ligger nok en dybere forklaring på denne kontrære væremåde. Thomas Havning havde ikke ringe tanker om sig selv. Det var ikke så meget den banale forfængelighed, men selvhævdelsen udsprang måske af en følelse af faglig isolation i den forstand, at han ikke deltog i samtidens jagt på nye idealer. De gamle var gode nok for ham, og »gammeldags«, som han i en vis forstand var, har han nok følt en fare for at blive miskendt og ladt i stikken. Det blev han ikke, men han satte forsvarsmekanismerne i gang i tide, fordi han i hvert fald måtte føle, at han var lidt anderledes end den ny tids stormtropper. Det er karakteristisk for hans situation, at Akademiets guldmedaljeopgaver, der plejer at opildne deltagerne til at afprøve nye veje, i Havnings tilfælde førte 30

til et projekt (et universitet, 1927), som var meget direkte inspireret af Christiansfeld med Brødremenighedens strenge, sobre og beskedne bygningskultur i et stramt disponeret miljø. Han havde tidligere vundet den lille guldmedalje, men den store, som universitetsprojektet skulle have skaffet ham, fik han ikke, og det kan vel have givet ham fornemmelsen af miskendelse. Men han gav ikke køb. Ånden i det valgte forbillede svigtede han aldrig. Alle hans arbejder tilstræbte den samme enkelhed, i de bedste eksempler med noget af Shakerkulturens sekteriske simpelhed i strukturen. Han tilførte nok sine arbejder lidt mere varme, men lod sig ikke afspore i sit helhedssyn. Hans huse bragte måske aldrig nye og væsentlige oplevelser, men de var gennemsyret af kultur, og de var uden mislyde. En dag får man utvivlsomt brug for at drage denne arkitekt med den høje arbejdsmoral lidt frem i lyset. Thomas Havning var Martin Nyrops søskendebarn. Det kunne være en tung byrde at bære, når man ville være arkitekt. Men Nyrop skabte ikke folk i sit eget billede - dannede i det hele taget ikke skole. Han bragte nogle budskaber. Dem tog Havning vare på. Som det første må nævnes troen på de traditionelle byggematerialer - sten, træ, tegl osv. - med deres stoflige og farvemæssige kvaliteter, ingenlunde noget der blev værdsat, da Nyrop kom til. Dertil føjede sig en stærk følelse for håndværksmæssig kvalitet, og endelig søgte Nyrop at vække sansen for bygværkets atmosfære: - ikke blot tilpasningen til omgivelserne, men også de iboende flygtige og ikke let karakteriserede værdier, som festivitas, munterhed, hygge osv., så de fik borgerret i arkitektur på linie med de mere formelle begreber - form, linie, masse. Nyrop selv fremmede formålet ved anvendelsen af motiver og dekoration og bragte sig på vildspor. I hvert fald bragte han andre

på vildspor. Men ikke Thomas Havning. Han kunne ellers let være kommet på afveje, for han kunne tegne - og han kunne slet ikke lade være med at tegne. De fleste arkitekter har en vis tegnefærdighed - for lidt til at blive maler, men til husbehov hvis man ville være arkitekt. Havning havde tegnetalentet som en medfødt gave, der kunne sikre ham valgfrihed, men han var først og sidst arkitekt, og selvom han gennem årene lavede et utal af henrivende små tegninger med renfærdig streg og i en romantisk og noget gammeldags tone, var de fortrinsvis med til at belyse ham som arkitekt. Måske fordi der var fuld overensstemmelse mellem hans arkitekturopfattelse og hans syn på de omgivelser, han gengav med indføling, præcision og en uskyldighed, som han kun på denne måde kom for skade at afdække. På et tidligt stadium og inden hans vagtsomhed trådte i beredskab kunne han godt vedkende sig dulgte drømme og enfoldig romantik, og det klædte ham. Sidst i 20’erne udstillede han på Charlottenborg et projekt, som han betegnede som en jordbunden drøm - et hus for en arkitekt. Han havde fablet om, hvordan han ville bo, og projektet viste, at han havde rendyrket sine virkemidler, i beskrivelsen anfører han: »Mellem Huset og Vejen tænker jeg mig et lidet Vænge med Græs og Frugttræer, hvortil der er Udsigt fra den store Tegnestue«. Man kunne have tilføjet: ».. herfra min verden går«. Havning havde fået en arv, og han forvaltede sit pund. Kurser svinger, men han indlod sig ikke på nye investeringer. Måske har han hentet styrke hos sin noget ældre svoger, arkitekten Henning Hansen, selv Nyropelev og frem for nogen repræsentant for en dansk tradition. Havning stod ikke så alene endda. 32

Med sin lange, magre fremtoning og sine skarpe, karakterfulde og lidt hesteagtige træk ragede han op. Han blev ikke overset, og ønskede det heller ikke, selvom han på grund af højden bevægede sig frem halvt undskyldende, på vej til at folde sig lidt sammen, næsten som den lille hængslede alenstok han ofte havde mellem hænderne. I mange henseender nåede han at blive en central skikkelse. Jeg kom til at efterfølge ham som formand for Akademisk Arkitektforening. Her var han en myndig og klog leder, og han forvaltede andre betydelige poster, så han vandt respekt. Selv værdsatte han nok især stillingen som kgl. bygningsinspektør, for arkitekturen var hans kald, og mere end nogen i rækken af disse embedsmænd efterlod han statslige arbejder med alle traditioner i behold, når han skulle gribe ind eller bygge nyt. Han havde kultur som ballast. Det kan undertiden volde vanskeligheder at fastholde et entydigt billede af en arkitekts livsværk. Det skyldes ikke blot de mange stilistiske strømkæntringer, men også skiftende kompagniskaber, hvor parternes indsats er smeltet sammen. Men der er ingen uklarheder i Havnings arkitektur. Han havde lagt sin kurs, og han var enegænger, altid villig til selv at bære ansvaret. Dog bør det nævnes, at han i sin grønne ungdom lavede et par konkurrenceprojekter sammen med vennen Holger Mundt, senere virksom i Sønderborg, og på et tidligt tidspunkt byggede han Lindevang Kirke på Frederiksberg sammen med Anton Frederiksen, men det har ikke sløret billedet af ham. Anderledes med centraladministrationens bygning for enden af Slotsholmsgade, med front mod havnen. Den er opført sammen med Eske Kristensen, der blev hans efterfølger som kgl. bygningsinspektør og som vel nok har styret projekteringen, fordi Havning allerede da var på vej ud af embedsgerningen. Efter

opførelsen blev bygningen uden rimelig føje stærkt kritiseret. Det er god og stringent arkitektur efter tidens nye principper, selvom man ikke umiddelbart kan aflæse Havnings personlige indsats.

Gengivet efter: Arkitekt-Profiler Hans Erling Langkilde - København 1989

Tilbage står i hvert fald, at næppe nogen anden dansk arkitekt fra nyere tid har kunnet demonstrere en stædighed og stabilitet i arkitektonisk henseende, som den Thomas Havning står for. Jovist, Kaare Klint, men det var inden for møbelkunsten. Thomas Havnings mærkeligt helstøbte indsats har ikke vendt op og ned på noget i dansk arkitektur, men den har sørget for at befæste en hjemlig og usentimental linie i dansk bygningstradition. Essensen af det, som Thomas Havning stod for, kunne man nok finde i det hus, han fik bygget til sig selv i Valby. Her mødte man de virkninger, han havde stilet mod i sit drømmeprojekt fra 20’erne. Det hele var så enkelt og renfærdigt - vandskurede og kalkede vægge, simpel profilering af træværk, hvidskurede gulvbrædder, altså ribbet for prunk - også gennemført med yderste omsorg i møbleringen, og dog så ukrukket og ligetil. Megen atmosfære med små midler. Der syntes altid at være et sommerligt skær i disse stuer, men med de mange bøger og billeder også et præg af studerekammerets hygge, eller rettere tegnestuens, for man glemte ikke, at bolig og arbejdsplads dannede et hele. På en måde kom man til at mindes den svenske maler Carl Larssons berømte hjem, den landlige version af huset i Valby. Havning og Carl Larsson burde have udvekslet julekort med egne tegninger. De såkaldte arkitekthjem plejer at være en pestilens, Thomas Havnings var den rene livsalighed. Når man havde været der, var man også kommet frem til en dybere forståelse af den arkitektur, han under periodisk mistro forfægtede. 33

1. Vi vil med det nye byggeri understøtte og intensivere Falkonergårdens eksisterende atmosfære, bygningerne og rummenes særlige karakter, tonalitet og stemning. 2. Vi vil afstå fra hittepåsomhed, og vi forpligter os til i stedet at anvende løsninger, der i de eksisterende bygninger har vist deres holdbarhed - både teknisk, æstetisk og fænomenologisk. 3. Vi udvikler udelukkende nye løsninger, når de eksisterende ikke slår til, enten fordi de ikke findes i Falkonergården, eller fordi ny viden har tilvejebragt uomtvistelige forbedringer, som vi er i stand til at give en arkitektonisk udformning af samme lødighed som Havnings.

Nuværende stituation

4. Vi lader ethvert nyt indgreb og alle nye bygningsdele og detaljer udtrykke sig i harmonisk balance med helheden. 5. Vi udformer arkitekturen på en måde, så den ikke unødigt påkalder sig en opmærksomhed, idet vi forpligter os til, at vores arkitektur skal inspirere til læring og dannelse på en diskret og selvfølgelig måde. 6. Vore arkitektoniske løsninger skal være rige i den forstand, at de skal give beskueren sansebårne oplevelser, der får os til at føle, at vi hører til i verden, får os til at føle, at vi passer til verden.

Stituation efter nedtagning

7. Vores arkitektur skal blive smukkere med årene. 8. Vores arkitektur skal materialisere en gensidighed mellem en æstetisk tænkning og en bæredygtig ansvarlighed ved at anvende holdbare og intelligente løsninger. 9. Vores arkitektur skal anerkende at vi orienterer os i verden gennem vore sanser, og den skal appellere til såvel syns-, høre-, føle- som lugtesansen. 10. Vores arkitektur skal inspirere til et værdigt og humanistisk møde mellem mennesker og være bæredygtig ved gennem bygningens egen fysik at anvende så lidt leveret energi som muligt. Falkonergården 2012

BYGVÆRKET

alkonergårdens udvidelse er et bygningsværk født af de eksisterende bygninger. Korporligt og mentalt er nyt og gammelt forbundet, så Falkonergården efter udvidelsen fremstår som et hele. De to gymnastikfløje nedtages, og de fine mursten, tagsten og vinduer genbruges ved opførelse af det nye hus, der rummer en ny stor samlingssal med plads til 1000 personer og idræt og de nye klasseværelser. Salen og klasseværelserne får en ny selvstændig indgang direkte fra gården, og de nye funktioner forbindes med nordfløjen for sammenhængende forbindelse med skolens øvrige afsnit. Gårdens dejlige kvalitet forstærkes ved at erstatte parkeringen med en lund i kirsebærtræer, løse stole for tvangfrit samvær og ny belægning i slotsgrus og granit. Salen er et festligt samlingsrum, neutral i geometrien, men karakterfuldt i sin proportionering og materialeholdning, lyst, imødkommende og varmt i tonen. Der er højt til loftet, 12 meter, og rigeligt dagslys fra nordvendte ovenlyspaneler i træ. Salen er multifunktionel og omkranset af depot og omklædningsrum, der kan understøtte og servicere alle de ønskede former for anvendelse, fra store arrangementer med op til 1000 deltagere til badminton og boldbaner. Rummet er inspireret af Arne Jacobsens legendariske Bellevue Teater, idet væggene draperes med brandimprægneret markisestof fastgjort af rundstokke. Det forer rummet og giver optimal akustisk regulering, så salen ved enhver lejlighed føles behagelig og intim, funktionel og festlig. Ovenlysene giver godt naturligt brugslys både til idræt og til samlinger og suppleres med indbyggede lysarmaturer. Væggenes nederste sektion er beklædt med lodrette profillister i asketræ, der på en baggrund af akustikstof kan modstå dagligt slid og give nem adgang til 36

depotrum og omklædning mm. Scenen kan åbnes og proscenium trækkes ud i forbindelse med forestillinger. De seks klasselokaler er placeret i overetagen af det nye hus, og de omkranser samlingssalen, så salens høje volumen bringes i et harmonisk skalaforhold med gårdens intimitet og Falkonergårdens arkitektur. Klasseværelserne har stor rumhøjde og god plads og genbruger de dejlige vinduer fra gymnastikfløjene, der efter istandsættelse og energioptimering giver et uhyre smukt nuancerigt dagslys i klasseværelserne. Vindueskarmene er udformet som siddenicher i lyse træpaneler, der inviterer til uformelt samvær og læringssituationer. Skillevægge apteres med skabe, depotrum og siddenicher, ligeledes i lyse træpaneler, så rummene ikke overmøbleres. Indgangspartiet mod gården er udformet med en lav højde, i mønstermurværk og med en lodret sort listedækket træbeklædning inspireret af Thomas Havnings store forbillede, arkitekturen i Christiansfeld. Vinduerne er genanvendte og energioptimerede. Det nuværende meget vellykkede motiv med pergolaen i gården er fortsat og forbinder således uden synlig søm det oprindelige og det nye. Samlingssalen, der jo ligger umiddelbart ved hovedindgangen mod Sønderjyllands Allé, får nyt liv som skolens pulserende musiklokaler.

100

BYGGETEKNIK lavteknologisk | højtektonisk

or formgivning og æstetiske stillingstagen er direkte informeret af programmets resourcemæssige, økonomiske og byggetekniske vilkår. Vort forslag har et minimalt vedligehold, stor driftsikkerhed og en afklaret og erfaringsmæssig gennemafprøvet byggeteknik. Klimabelastingen er minimal. Vi anvender sunde, robuste materialer, der ældes smukt, og vi genbruger i videst muligt omfang materialer med et minimalt CO2 forbrug. Vi nedtager de to eksisterende gymnastikfløje og genbruger de gule og røde patinerede mursten, de dybløbede håndstrøgne vingetagsten og de smukke kitfalsede trævinduer. Det nye bygværk opmures som en moderne fletmur af højisolerende industrielle teglblokke afsluttet med en ydre skal af Falkonergårdens genbrugssten. Teglblokkene klæbes sammen efter producentens anvisning, derved undgås kuldebroer. Murstenene sættes i en ren kalkmørtel m. tilslag af bakkesand kornstørrelse 0-4, mørtelklasse K100/1200. Denne vil have en varm og lys lød der står smukkere end en konventionel cementmørtel. Endvidere har kalkmørtelen den tekniske egenskab at den er mere plastisk end cementmørtelen og derfor tillader større spændinger i murværket. Fletmuren er en moderne, energioptimeret, vedligeholdelsesfri og yderst robust konstruktion. Knudepunktsdetaljerne er minimale, robuste og afklarede. Murværkets integritet og ornamentale kvaliteter respekteres. Termiske svingninger mellem for og bagmur optræder ikke, og sammen med kalkmørtlens plastiske egenskaber kan dili38

tationsfugen helt undgås. Bagmurstenene fra den eksisterende konstruktion genanvendes til opmuring af skillevægge for minimal CO2 belastning. Sokler tjæres sorte. De porøse teglblokke tillader sammen med gipspudsen, at væggene dynamisk kan optage og afgive fugt. Ikke alene vil dette erfaringsmæssigt give et optimalt indeklima, det vil endvidere reducere varmeudgifterne og klimabelastningen betydeligt, idet man opvarmer tør og ikke fugtig luft. (Se CINARK’s pågående forskningsprojekter ved arkitekt, ph.d. Nini Leimann, m.fl.) Vægge står indvendig i glittet gipspuds og males med en varm grå silikatmaling, fra overkanten af fodpanel til overkanten af dørenes gerichter. Silikatmaling er en slidstærk og smuk mineralsk maling med en helmat stoflighed, der giver mindelser om kalkning. Silikatmaling er diffusionsåben og 100% mineralsk samt fuldstændig fri for sundhedsskadelige tilsætningsstoffer. Ved bestrygningen vil silikatmalingen trænge ind i den glittede gipspuds og gennem en forsteningsproces danne en uopløselig forbindelse mellem farve og underlag. Stor holdbarhed opnås derved, og et vedligeholdelsesinterval på 20 år er ikke ualmindeligt. Silikatmaling er blandt de absolut sundeste indeklimatiske valg, og opfylder alle krav iht. EN 13 300 såvel som DIN 18 363. Både klassicisterne og modernisterne malede rummet i toner, i erkendelsen af at et kridhvidt rum vil virke udflydende. Den varme grå tone er ikke alene mere robust ifht. snavs og ujævnheder, den holder således også bedre på rummet, der tegner sig sikkert i sin proportionering og plasticitet.

Lofter hvidtes med en limfarve af carrageen og slemmet kridt. Disse får en uhyre mættet og helmat stoflighed, der reflekterer lyset utroligt smukt, idet farvepigmenterne ligger utilsløret i materialets overflade. Vægge afsluttes mod gulv af et 25x350 mm asketræspanel i plan med gipspudsen. En 2x25 mm stålskinne tjener som blivende pudsekant og sammen med en notfals i asketræspanelet sikres en præcis detaljering. Panelets nederste 50 mm sortlaseres og tegner således en præcis visuel overgang mod klasseværelsernes holladskgrønne, dueblå og engelskrøde linoleumsgulve. (Se ark. C. Petersen, og ark. M.G. Bindesbøll.) Farvepaletten er hentet fra den klassiske nordiske jordfarvepalet. Også gerichter, dørblade og karme står i asketræ, mens skabsvægge i klasselokaler males med en valserevet varm grå linoliemaling. Ved at iblande 10% standolie i linoliemalingen højnes glansgraden til omkring 60, hvilket vil stå smukt mod væggenes helmatte overflade. Tagkonstruktioner udføres som en inspicerbar ventileret spærkonstruktion. De dybløbede patinerede vingetagsten med deres smukke og præcise skyggevirkninger genanvendes, og der etableres et nyt undertag. Installationer til mekanisk ventilation af sportshallen mv. føres i dette rum for nem inspektion, ligesom loftsrummene fortsat kan benyttes til opmagasinering.

De smukke nedtagne vinduer restaureres og males med en valserevet hvidpigmenteret linoliemaling. Det smukke trukne rudeglas bevares, og eventuelle tidligere reparetioner med floatglas bortskaffes og erstattes med nye trukne rudeglas. Vinduer afsluttes udvendigt mod murfals med en mørtelfuge. Indvendigt energioptimeres vinduerne ved at monterer en forsatsramme med enkeltlag energiglas. Vindueslysninger udføres med smigede karmfalse i asketræ, der sammen med det fine sprosseværk og det nuancerige trukne rudeglas sikrer et blødt og smukt lysindfald. Historisk har vor bygningskultur af nødvendighed tavst optimeret og forædlet eksisterende løsninger, og derved akkumuleret kulturel funderet viden i en fortløbende praksis. Gennem en selektiv optimeringsproces har problemstillinger af såvel teknisk som æstetisk art gensidigt informeret hinanden og frembragt klare tektoniske meningskrystaller. Denne metode ønsker vi at fortsætte. At bidrage til og at videreudvikle. Vor tids klimatiske og resourcemæssige vilkår fordrer en ny reflekteret formgivning, kompleks og mangfoldig. Vi tilbeder ikke asken. Vi vedligeholder blot ilden.

Sportshallens tagkrone udføres som et gitterværk af krydsende kertobjælker, hvorimellem der monteres nordvendte ovenlysindtag med pyramidestubformede lysningspaneler i asketræsfiner. Tagkronen beklædes udvendigt med listedækkede brædder, sorttjærede med gotlandsk milebrændt stubtjære iblandet pigmentet kønrøg. 102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

”I kunstens verden går det ikke opad, men nedad – fordybelsens vej. Fornyelsen ligger ikke i at gå fra et udtryk til noget andet, men i en udvidelse inden for det givne Det udelukker ikke, at ethvert nyt billede er et nyt eventyr.” Palle Nielsen 113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

TEGNINGER

Plan 1:2000

PlanPlan 1:400 1:400

Snit AA 1:400

Opstalt Nord 1:400

Snit CC 1:400

Plan 1:400

Opstalt Syd 1:400

Snit DD 1:400

Undervisningslokale 70 m2

e via pe p indels Forb rende tra te is s k e

Undervisningslokale 70 m2

Elevator

Birum 35 m2

Birum 20 m2

Undervisningslokale 70 m2

Undervisningslokale 75 m2

Plan 1.sal 1:200

Balkon

Snit AA 1:200

Birum 25 m2

Fitness 92 m2 WC 50 m2

Garderobe 20 m2

Sport og samlingshal 800m2 1000 siddepladser 5 Badmintonbaner 1 Basketballbane 2 Volleyballbaner

Flugtvej

Teknik

Elevator

Stoledepot 45 m2 Forrum

Omklædning og bad Damer 92 m2

Sauna

Plan Stue 1:200

Vindfang

Hall

Forrum

Udtrækkeligt Proscenium

Snit BB 1:200

WC 20 m2

Bislag

Flugtvej

Fitness 92 m2 Omklædning og bad Herrer 92 m2

Stoledepot 45 m2

Facade - ny 1:100

Facade - eksisterende 1:100

01. Mønstermurværk type A 02. Mønstermurværk type B 03. Mønstermurværk type C 04. Murværk gult krydsforbandt 05. Murværk rødt krydsforbandt 06. Mønstermurværk type D 07. Vindue type 1 08. Vindue type 2 09. Vindue type 3 10. Dørgreb, eksisterende 11. Dørplade, eksisterende 12. Dørskilt, eksisterende 13. Opmåling af original stol fra FG 14. Registrering af original stol fra FG 15. Registrering af original stol fra FG 16. Registrering af original stol fra FG 17. Opmåling af gymnastikfløjens indgang 18. Opmåling af kantinens grafitti 19. - 36. registrering af Falkonergården 37. Akvarel af TH, Lodsstation, Frihavnen 38.-40. TH’s egne fotos, eget hus, Valby 41.-50. Registrering, Eget hus, Valby, 1934 51. Original tegning, Lodsstation, Frihavnen 52.-58. Registrering, Lodsstation, Frihavnen 59.-66. Registrering, Rundetårn 67.-76. Registrering, Centraladm. 77.-85. Registrering, Helligåndshuset 86. Thomas Havning, udlånt foto 87. Model 88. Model 89. Model 90. Sal, visualisering 91. Ur, skolegård 92. Plan, Villa Adriana, Kejser villa, Rom 93. Sko 94. Slotsgrus 95. Store Brødres hus, Christiansfeld 96. Bænk, FG 97. Hegnslund, Henning Hansen 98. Cykel, FG 99. Træværk, Christiansfeld 100. Gården, visualisering 101. Klasseværelse, visualisering 66

102. Detalje, visualisering 103. De Runde Haver, C. Th. Sørensen 104. Mennesker, FG 105. Gade, Christiansfeld 106. Mennesker, FG 107. Landscape, Wiliam Turner 108. Radiohuset, Vilhelm Lauritzen 109. Stole 110. Fodbold 111. Landi Chair, Hans Coray 112. Gården, visualisering 113. Gaden, visualisering 114. Faaborg Museum, Carl Pedersen 115. Gemälde Galerie, Hilmer/Sattler 116. Bukser 117. Støvkornenes dans, V. Hammershøi 118. Skolebord, Arne Jacobsen 119. Eget hus, Finn Juhl 120. Bænk, Gunnar Asplund, Göteborg 121. Lampe, Bauhaus Dessau 122. Vindue, Louis Kahn, Salk Institute 123. Klasseværelse, visualisering 124. Den Nordiske Pavillon, Sverre Fehn 125. Bibliotek, Stockholm, G. Asplund 126. Stof 127. Bellevue Teatret, Arne Jacobsen 128. Museum, Nottingham, Caruso St. John 129. Badminton 130. Bellevue Teatret, Arne Jacobsen 131. Bolde 132. Kjole 133. Sal, visualisering

Budgetoversigt

Arealoversigt

Post Areal kr/m2 kr eks moms Sportshal 800 m2 12.000 9.600.000 Fitnessrum 185 m2 11.000 2.035.000 Klasselokaler incl. birum

505 m2

18.000

9.090.000

Omklædning/bad 185 m2 15.000 2.775.000 Adgangsarealer 280 m2 11.000 3.080.000

Nettoarealer, nybygning Sportshal 800 m2 Fitnessrum 185 m2 Omklædning/bad 185 m2 Adgangsarealer 140 m2 Depot 135 m2 55 m2 Toiletter Klasselokaler incl. birum 505 m2 Adgangsarealer 140 m2 Toiletter 10 m2 2155 m2 Nettoarealer i alt, nybygning

Depot 135 m2 11.000 1.485.000 Toiletter

65 m2

15.000

975.000

Ny sidetrappe 100.000 Opbrydning og etablering af ny gård

1800 m2

150

270.000

Nettoarealer for nedtagning Omklædning og Bad 110 m2 Gymnastiksale 390 m2 Musiklokaler 150 m2 Nettoarealer i alt for nedtagning

Budgetvudering Nedtagning af eksisterende byggeri

900 m2

700

650 m2

29.410.000 630.000

Nettoareal sum

1505 m2

Restaurering af vinduer og istandssættelse af materialer 350.000 Ombygning af samlingssal 1.600.000 Incl. elevator Budgetvudering Etablering af byggeplads incl. byggepladskontor medtil rådgivere Samlet budgetvurdering 68

2.580.000 800.000 32.790.000

Nettoarealer for ombygning Musiklokaler 150 m2 Ateler 125 m2 Ny Sal 150 m2 Nettoarealer i alt for nedtagning

425 m2 69