Udvidelse af FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM Forslag nr. 36912
FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM
INDHOLD
5
Introduktion
9
Koncept Hovedgreb
13 Multihallen Rumlig disponering 13 Multihallen Adgang/Cirkolation 21 Multihallen Konstruktivt princip 23 Multihallen Energi koncept 29 Klasse lokaler
31 Arkitektur og materialer
35 Arealer og økonomi
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 5
INTRODUKTION Vi vil skabe en bygning der tilfører et nyt kapitel til Falkonergårdens stolte historie. De nye faciliter skal på en gang indordne sig den kontrollerede orden og ro der er i området og i de eksisterende bygninger, og række frem i tiden og skabe et nyt ansigt udadtil.
På gymnasiet udfolder sig et dynamisk flow, der strømmer gennem læring, fællesskab, inspiration, kreativitet og som skal stå i et troværdigt og direkte brugbart forhold til verden udenfor. Udvekslinger der tilfører uforudsigelighed og sammenstød, grænser der afprøves og overskrides, unge mennesker der blomstrer og udvikler sig, generering af viden, betydning, drømme og liv. Vi vil skabe en bygning der tilfører et nyt kapitel til Falkonergårdens stolte historie. De nye faciliteter skal på én gang indordne sig den kontrollerede orden og ro, der er i området og i de eksisterende bygninger, og række frem i tiden og skabe et nyt ansigt udadtil. Idrætten er en stor og vigtig del af dagligdagen på Falkonergården. Dynamikken herfra skal blive en mere mærkbar, vedkommende og nærværende del af skolen. Aktiviteterne skal synliggøres og kunne mærkes fysisk og visuelt. Stedet Falkonergårdens gymnasium fremstår som et markant og samtidig velproportioneret og harmonisk arkitektonisk værk. En bygning der både tilpasser sig og markerer sig i en fint nuanceret og kontrolleret byplan. Man fornemmer en afklaret ro når man bevæger sig i og omkring bygningerne. Skalaen er tilpasset omgivelserne og menneskene der bruger huset.
Det er en lille oase - en beskyttet verden der befinder sig bag de røde og gule teglmure. Disse venlige omgivelser inspirerer til fordybelse og afklaring, og når man kommer tættere på, åbnes nye lag af ide- og detaljerigdomme - her er også plads til leg og stimulering på et dybere plan. Dette er nordisk funktionalisme når det er bedst. Men det er også en bygning fra en anden tid. En bygning der ikke formidler historien om en moderne og foranderlig læringsinstitution med et iboende behov for at tilpasse sig brugerne og den evigt foranderlige verden uden for. Tilgang Via en bevidst bearbejdning af rum og skala, søger besvarelsen en tilpasset human og nærværende arkitektonisk løsning med tydelig afsæt og inspiration i det programmatiske og faglige udgangspunkt samt en kobling til stedet og de eksisterende bygningers unikke karakteristika og kvaliteter. De nye bygningsindgreb skal formidle historien om et moderne og dynamisk gymnasium, men det skal foregå i sammenspil med det eksisterende. Samtidig er det vigtigt at helheden i det eksisterende bygningsværk bevares og så vidt muligt fremstår intakt.
Siteplan 1:500
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 7
1. Eksisterende bygnings anlæg
2. Disponering af funktioner og bygnings volumener. Idræthallen lægges imellem de eksisternde gymnastiksale. Nye klasselokaler placeres i den gamle forsamlings sal.
3. De nye bygnings volumener indpasses med midst mulig berøring af de eksisterende bygninger
4. En klar funktionel deling af undervisning og idræts faciliteter
Disponering af funktioner og bygnings volumener
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 9
KONCEPT HOVEDGREB Projektet organiseres ud fra en strategi om at skabe en enkel og klar funktionel opdeling mellem idræts- og undervisnings faciliteter. Den nye multihal placeres imellem de to eksisterende gymnastiksale, hvorved der skabes èt sammenhængende idrætsanlæg. Klasselokalerne placeres i den gamle festsal i naturlig sammenhæng med de eksisterende undervisningslokaler. Idrætshallen/samlingssalen slås sammen til én ny multihal. Hallen placeres i gårdrummet mellem de 2 eksisterende gymnastikfløje. Dette giver mulighed for at skabe synergi mellem idrætsfaciliteterne og for at skabe en sektion der indeholder rene idrætsrelaterede funktioner. Klasseafsnittet – de 6 nye klasselokaler - placeres i den eksisterende samlingshal i 2 etager og kobler sig på nordfløjen og østfløjen som en del af den boglige del af skolen. Bygningens tag erstattes af en fuld etage der hæver sig over teglbasen. Ved denne disponering skabes der en visuel relation mellem de 2 gårdrum – forpladsen mod Sønderjyllands Allé og det lukkede skolegårdsmiljø. Ved ankomsten til skolen markerer de nye klasselokaler sig som en lanterne der fremhæver indgangen. Det er en let glaskasse der svævende markerer sig mod baggrunden i tegl. Et vindue der giver et glimt af skolens liv, og et vindue ud imod forpladsen og trækronerne. Når man træder ind i gårdrummet ser man hallen for enden af gården, der ligeledes markerer sig som lette volumener i træ og glas, hævet over terræn med en åben stueetage mod gården, der inviterer indenfor.
Relationen og forbindelsen mellem de 2 gårdrum forstærkes ydermere af den landskabelige bearbejdning af belægningerne. Præcise flader i hvid afsyret beton trækker linjer fra forpladsen og ind i gården og fortsætter ind i hallen. På forpladsen bliver de eksisterende lindetræer stående. Fra indgangen og ud til Sønderjyllands Allé udlægges en let hævet lys flade der iscenesætter ankomsten og skaber et miljø med bænke og opholdssteder. Desuden fungerer den som en præcis grænse for, hvor cykler kan parkeres. Fladen fortsætter ind gennem foyeren og ud på den anden side i gården, hvor der trækkes linjer fra den nye hal i bredde med sportsbanen. De lyse flader kontrasteres af en mørk belægning langs kanterne der støder op til de eksisterende bygninger. På fladen skabes en variation af møblereringer, der giver mulighed for at sidde i større eller mindre grupper. Endvidere beplantes fladen med en variation af forskellige træer der komplimenterer de eksisterende træer og giver et grønt og intimt gårdmiljø.
“Når man træder ind i gårdrummet ser man hallen for enden af gården, der markerer sig som lette volumener i træ og glas, hævet over terræn med en åben stueetage mod gården, der inviterer indenfor. .”
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 11
Gymnastiksal stueplan 1:200
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 13
MULTIHALLEN RUMLIG DISPONERING Den nye multihal placeres imellem de to eksisterende gymnastiksale, og giver et nyt sammenhængende idrætsanlæg med international standard og en ny festsal med højt til loftet
Idrætshallen placeres imellem de 2 gymnastiksale. Adgangen sker fra foyerrummet, der vender ud mod gården. Foyeren har glas både mod gården og hallen og der er således visuel kontakt fra gården og ind i hallen. Foyerens og hallens gulvkote ligger i kote 10,81 i samme niveau som gymnastiksalene, og der er således et fald på ca. 60 cm fra gårdniveau, som optages med en bred rampe der falder ned til hallen. Det niveaufrie gulv i hallen skaber mulighed for synergi med de 2 gymnastiksale. Gymnastikfløjene åbnes så vidt mulig op mod den nye hal ved at fjerne vindues- og murfag mellem bærende murpiller. Der etableres i stedet brede dørfag, der kan skydes helt til side. Dette sikrer stor fleksibilitet og gør det let at flytte redskaber, stole, udstyr osv. mellem hallerne. Banerne i hallen placeres langs med bygningsanlægget da dette giver mulighed for fuld størrelse basketballbane på 32x19 meter inkl. 2 meter zone rundt om hele banen. Langs siderne på banen er der yderligere plads, hvilket giver mulighed for at etablere tilskuer- faciliteter og depoter, der placeres på begge sider af banen op mod gymnastiksalene. Over selve banerne rejser bygningen sig og skaber den nødvendige frihøjde på 12 meter. Det høje rum er begrænset til det nødvendige indvendige mål (32x16x12 meter), for at den udadtil tilpasses skalaen i det eksisterende byggeri. På førstesalen er der ligeledes placeret et foyerrum ud mod gården. Der er adgang hertil enten
fra den store udvendige amfitrappe, der rækker ud i gårdrummet, eller fra den interne trappe fra foyeren i stuen. Førstesalen kan i dagligdagen benyttes med udendørs fodtøj, og har balkoner hele vejen rundt langs hallen. Fra balkonerne kan man iagttage de aktiviteter der foregår i hallen, og der vil også være indkig til gymnastiksalene. Balkonerne er ideelle som tilskuerarealer ved større arrangementer som koncerter, teater, idrætsstævner osv. Langs den nordlige side af hallen er balkonen så bred, at den i dagligdagen kan benyttes til aktiviteter som bordtennis, styrketræning, opvarmning osv. I den vestlige ende af hallen vil der være mulighed for at etablere en scene. Scenen vil være fleksibel og opbevares til dagligt i depotrummene, der ligger op ad gymnastikfløjene. Fra disse depoter er der forbindelse til både gymnastiksalene og scenearealet. Dette giver mulighed for, at en af gymnastiksalene kan benyttes som bagscene ved f.eks. koncerter eller teater. Balkonen giver mulighed for at lave eksperimenterende shows i flere niveauer. Vi forestiller os at det vil være muligt at mørklægge hallen vha. store gardiner i den øverste del af hallen. For at opnå en klar funktionel opdeling af skolens faciliteter foreslår vi at hhv. sløjdlokale og sanglokale, der i dag er placeret på førstesalene i gymnastik fløjene, flyttes og erstattes af nye omklædningsfaciliteter. Sløjd og sanglokale flyttes til den nye ombyggede østfløj.
Gymnastiksal 1. sal 1:200
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 15
MULTIHALLEN ADGANGSFORHOLD/CIRKULATION
Hovedankomsten til hallen og gymnastiksalene sker fra gården gennem den nye glasfoyer, der vender ud mod gården. Herfra kan man se ind i hallen og orientere sig. Glasvæggen ind mod hallen vil være fleksibel og kunne åbnes helt op når hallen skal bruges til større arrangementer. I foyeren vil der være mulighed for at etablere fleksible garderober. Når man i dagligdagen kommer for at benytte hallen til sport, bevæger man sig fra foyeren og ud i de eksisterende omklædningsrum i gymnastikfløjene. De eksisterende trapper kan bruges til at komme op til de nye omklædningsfaciliteter på førstesalen. Der etableres nye adgange ind til hallen fra omklædningsrummene, således at der holdes en klar adskillelse mellem udendørs og indendørs fodtøj.
Ønsker man at komme til hallen som tilskuer, kan man fra gården benytte den bredde amfitrappe der rækker ud i gårdrummet og leder en op til foyeren på førstesalen. Der vil også være en intern trappe mellem de 2 foyerer. Fra øvre foyer kan man via balkonerne bevæge sig hele vejen rundt i hallen med et fint overblik. Den eksisterende trappe i nordfløjen forbinder de eksisterende bygninger til den ny hal. Trappen har direkte forbindelse til førstesalen og til foyeren i stueetagen. Ligeledes er der forbindelse mellem de 2 etager via den eksisterende trappe i den sydlige gymnastikfløj.
Snit AA 1:200
Snit BB 1:200
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 17
Enteriøret i den nye multihal er lyst og venlig. Bygningens enkle arkitektur aflæses også indvendigt. Den lyse stueetage - balkonerne i træ beklædning og glas æsken beklædt i translucent glas.
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 19
1. Den nye hal hviler på kun 4 søjler, og bæres dermed uafhæn- 2. 6 meter høje gitterdragere spænder 32X15 imellem banens gigt af de eksisternde bygninger yderpunkter.og skaber en stabil konstruktion.
3. På gitterdragerne hænges balkon niveaet, der indspændes 4. Den nye idrætshal manifestere sig konstruktivt som to samimellem de eksisterende bygninger for horizontal stabilitet. menhængende volumener der på enkelt vis giver et stort og fleksibelt rum underneden.
Konstuktivt princip
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 21
MULTIHAL KONSTRUKTIVT PRINCIP Den nye idrætshal og festsal tænkes som en selvbærende konstruktion understøttet i kun 4 punkter, herved gives et stort fleksibelt rum og en konstruktion der ikke belaster de eksisterende bygninger.
Den nye idrætshal og festsal tænkes som en selvbærende konstruktion understøttet i kun 4 punkter, herved gives et stort fleksibelt rum og en konstruktion der ikke belaster de eksisterende bygninger. Idrætshallen/samlingssalen er opbygget med et enkelt konstruktivt system, der skaber størst mulig fleksibilitet i salen og mindst mulig påvirkning af eksisterende bygninger. Hallen er en selvbærende konstruktion, der hviler på kun 4 søjler placeret i hvert af banearealets hjørner. For at skabe et 12 meter højt frirum over banearealet som påkrævet, placeres 6 meter høje gitterdragere oven på søjlerne med et spænd på 32x16 meter imellem søjlerne. Rumgitrene er opbygget som limtræskonstruktioner udlagt i et diagonal grid. Spærene filtrerer dagslyset ind i hallen og skaber samtidig reference til diagonalmønstret i teglen på de eksisterende bygninger.
Balkon niveauet omkring banerne hænges på konstellationen af søjler og rumgitre, og man undgår således supplementær konstruktion af søjler i stueetagen. De to horisontale flader - taget og balkonniveauet - indespænder søjlerne og hæftes på de eksisterende bygninger for stabilisere konstruktionen horisontalt. Samlet set skabes en let og luftig og samtidigt meget effektiv og enkel konstruktion. Konstruktionen giver de 12 meter frihøjde over banerne hvor det er påkrævet og samtidigt hjælper højden med at give det store spænd imellem søjlerne .
5 °C
Supplement ved større arrangementer
18 °C
0 °C
15 °C
15 °C
varmepumpe
Vinter situation
Eksisterende varmtvandsbeholder eller varme system
0 °C
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 23
MULTIHAL ENERGI KONCEPT Bæredygtige principper skal naturligvis integreres i det nye byggeri. Vi foreslår at benytte enkle og omkostningslave metoder der sikre lave driftsomkostninger og bedst muligt indeklima.
Ventilation I salen anvendes der naturlig ventilation med en friskluftindtag i facaden og afkast gennem en række åbninger langs taget. For at minimere energiforbruget, samt sikre optimal komfort for bygningens brugere kombineres princippet om naturlig ventilation, med varmegenvinding, forvarmning og køling. Denne kombination opnås ved anvendelse af NVVK, der er en forkortelse for Naturlig Ventilation med Varmegenvinding og Køling. Systemet består af en forvarme/køleflade i luftindtaget og en varmeveksler placeret i luftafkastet. Disse komponenter forbindes til en reversibel varmepumpe der sikrer, at indtagsluften kan forvarmes og nedkøles efter behov. Indtagsfladerne placeres i vest- og østfacaderne. Via en rist i facaden ledes friskluften, gennem en lydisoleret kanal, frem til indtagsfladerne der opvarmer eller nedkøler luften. Afkastvekslerne er placeret under taget, hvilket giver en stor afstand mellem indtag og afkast og dermed optimale betingelser for naturlig ventilation. Der placeres desuden et spjæld i forbindelse med indtags- og afkastfladerne således det er muligt, at regulere den tilførte luftmængde afhængigt af behovet. Da indtags- og afkaståbningerne er integrerede i facaden og afskærmet med riste, vil det være muligt at lade indtag og afkast være åbne om natten uden risiko for indbrud. Denne mulighed betyder, at der kan etableres effektiv natkøling af bygningen, hvilket medfører et reduceret kølebehov den efterfølgende dag.
Salens meget varierende belastning betyder, at der vil være situationer, hvor det vil være nødvendigt at ventilere mere end det er muligt gennem indtags- og afkastfladerne der er tilsluttet NVVK systemet. I disse situationer anvendes der separate indtags- og afkaståbninger. Disse åbninger er ligeledes placeret i facaden og under taget. Åbningerne i facaden vil være jævnt fordelt langs øst og vest facaden og have et stort areal. På nedenstående figur ses ventilationskonceptet for en vintersituation: Sportsaktiviteter: NVVK systemet er i opvarmningsdrift og indtagsluften forvarmes til det ønskede niveau. Afkastluften passerer gennem afkastveksleren, hvor luften nedkøles. Energien der trækkes ud af afkastluften overføres til varmepumpen der booster temperaturen og overfører varmen tilbage til indtagsfladerne. Alternativt kan varmen også overføres til brugsvandstanken eller det eksisterende varmesystem. Større arrangementer: Hvis der opstår et behov for yderligere nedkøling af salen, kan der som supplement til NVVK-systemet, kan de øvrige indtags- og afkast åbninger benyttes. Når udetemperaturen er lav vil disse åbninger blive anvendt til pulsventilation og vil således kun være åbne i 10 min. ad gangen. Dette kombineret med det store og jævnt fordelte areal vil, sikre et højt komfortniveau i salen uden trækgener.
Afkast åbning integreret i facaden
25 °C
Afkast åbning integreret i facaden
15 °C
15 °C
varmepumpe
Sommer situation
Eksisterende varmtvandsbeholder eller varme system
25 °C
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 25
MULTIHAL ENERGI KONCEPT
På nedenstående figur ses ventilationskonceptet for en sommersituation: Sportsaktiviteter: NVVK-systemet er i køledrift og indtagsluftens nedkøles til det ønskede niveau. Energi der nu trækkes ud af indtagsluften overføres til varmepumpen som booster temperaturen og overfører varmen til brugsvandsbeholderen eller til varmesystemet. Større arrangementer: På samme måde som ved en vintersituation anvendes de separate åbninger til yderligere naturlig ventilation. Udetemperaturen er høj, hvorfor der ikke anvendes pulsventilation, men en kontinuerlig lufttilførsel, der sikrer en komfortabel rumtemperatur. Det samlede ventilationskoncept tager højde for bygningens meget varierende anvendelse, ved at anvende kombinere forskellige teknologier. Konceptet sikrer optimalt indeklima under alle anvendelser og samtidig sikrer konceptet et lavt energiforbrug, pga. effektiv varmegenvinding og lavt el-forbrug til varmepumpen. Opvarmning Salen opvarmes med gulvvarme der tilsluttes den eksisterende fjernvarmeforsyning. Gulvvarmen sikrer en jævn og behagelig temperatur i hele opholdszonen. Normalt vil gulvvarmen opvarme salen til 15-16 C, hvilket er den ønskede temperatur for sportsaktiviteter. Det vil også være muligt, indstille den ønskede rumtemperatur højere, når salen skal anvendes til andre formål end sport.
Grønne tage På den lave del af hallens tag foreslår vi at der lægges sedum. Det grønne tag optager nedbøren og aflaster kloakkerne. Taget vil evt. kunne benyttes som tagterrasse. UNDERVISNINGSLOKALER Ventilation I undervisningslokalerne anvendes der behovsstyret balanceret mekanisk ventilation. Luftmængden reguleres efter behovet i det enkelte lokale. I alle lokaler vil der være en række oplukkelige vinduer, hvilket giver brugerne mulighed for selv at have indflydelse på indeklimaet. Det mekaniske ventilationsanlæg vil automatisk nedregulere når vinduerne åbnes. Solafskærmning Klasselokalerne er orienteret mod nord, hvilket negligerer behovet for udvendig solafskærmning og køling. Fællesrummene er orienteret mod syd, hvorfor der opsættes en effektiv udvendig solafskærmning. Afskærmningen udføres som en screen af vævet fiberdug. Vævningen betyder, at det selvom screenen er kørt ned stadig er muligt at have visuel kontakt med gårdrummet udenfor.
Klaselokaler 1st sal 1:200
Klaselokaler stueplan 1:200
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 27
KLASSELOKALER Et moderne gymnasium har brug for undervisningsfaciliteter, der giver mulighed for stor fleksibilitet og variation i læringssituationerne. Derfor er det projektets mål at tilføre skolen nye rammer med en iboende fleksibilitet, der kan være med til at ændre brugen af skolen og skabe nye muligheder i undervisningen.
Undervisningslokalerne er placeret i den eksisterende forsamlingssal. Forsamlingssalen ryddes for indhold og taget pilles af og erstattes med en fuld etage med undervisningsfaciliteter. Rumlig disponering I stueetage placeres 4 undervisningslokaler, depoter og teknikrum. Klasselokalerne er hver på ca. 75 m2. Den nye første etage disponeres med to klasselokaler og et stort åbent fællesrum, der giver mulighed for større fleksibilitet i undervisningen. Rummet kan benyttes til forelæsninger for en større gruppe elever, til temaarbejde, hvor der er behov for større armbevægelser, til udstillinger, værksted, til sanglokale osv. Rummet tænkes udstyret med mobile vægge, der gøre det muligt at omdanne det til 2 almindelige klasselokaler og et stort forrum, men med mulighed for grupperum, studieområder, mindre udstillinger, dagligt ophold osv. En slags dagligstue for skolens elever. Rummet har glasfacade mod 3 sider og især mod ankomstpladsen mod syd vil aktiviteterne herfra eksponeres mod gården og mod omverdenen. Kælderen i denne bygning bruges i dag til bogdepot. Vi forestiller os, at der ligeledes kan være plads til sløjdlokale med let adgang fra den eksisterende trappe mod øst. Adgang Adgangen til de nye klassefaciliteter vil ske fra den eksisterende trappe i nordfløjen, der også i dag skaber adgang til samlingssalen. I den østlige ende af bygningen forbindes de 2 etager med et dobbelthøjt rum og en intern trappe. Der vil være nødudgang mod Sønderjyllands Allé.
Konstruktion Den nye 1. sal placeres på de eksisterende mure. Murene forstærkes med stålsøjler i det omfang der er nødvendigt. Dækkene i beton spænder i hele lokalets bredde for at sikre en fleksibel planløsning. Taget bæres af 3 rumgitterspær, der bygges ovenpå hhv. nord-, syd- og østfacaden. Fleksibilitet Et dynamisk studiemiljø som et gymnasium indeholder et indbygget ønske om stadig udvikling. Det er derfor af afgørende vigtighed, at de fysiske rammer er med til at understøtte og tilskynde forandring. Fleksibilitet er et nøgleord, der ofte bruges i sammenhæng med undervisningsbyggerier. En historisk skolebygning fra 1934 indeholder ikke nødvendigvis de fornødne rammer til at imødekomme vor tids undervisningsmetoder og principper. Derfor er det projektets mål at tilføre skolen nye rammer med en iboende fleksibilitet, der kan være med til at ændre brugen af skolen og skabe nye muligheder i undervisningen. Denne fleksibilitet kommer til udtryk i den overordnede disponering af funktioner, konstruktioner og installationer, der giver en stor grad af frihed for omgrupperinger og nye konstellationer af funktioner og programmatiske behov. Hallen er konstrueret med kun 4 bærende punkter, den har niveaufrie adgange til gymnastiksalene og der er niveaufri adgang fra terræn. Klasselokalerne er konstrueret uden bærende indervægge – alle vægge er lette og kan nemt og ubesværet flyttes eller nedlægges efter behov. På første salen er der disponeret med et stort fleksibelt rum, der kan omdannes til klasselokaler med flytbare vægge. Dette rum kan, udover at fungere som klasselokaler benyttes til projektrum, plenum, forelæsningssal, udstillinger etc.,
Ud mod gamnasiets hovedindgang og Sønderjyllands AllÊ, markerer de nye undervisningsfaciliteter sig som en let glas Ìske mod den eksisterende bygning i tegl
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 29
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 31
ARKITEKTUR OG MATERIALER Det arkitektoniske udtryk er let og stemningsfuldt. Enkle figurer, homogene flader, få materialer, lys og transparens er kodeordene i sammenspillet med de eksisterende teglbygninger.
Det arkitektoniske udtryk er let og stemningsfuldt. De nye tilbygninger og især sportshallen er store volumener set i forhold til det eksisterende bygningsværk. Derfor er det afdæmpet og enkelt i formsprog og udtryk. De nye bygninger fortæller en ny historie, men de står ikke i skærende kontrast til det det der er. Enkle figurer, homogene flader, få materialer, lys og transparens er kodeordene i sammenspillet med de eksisterende teglbygninger. Dertil drages der hele tiden referencer til det eksisterende byggeri igennem materialevalg og arkitektoniske virkemidler. Hallens eksteriør består visuelt af 2 æsker der nærmest svæver mellem de 2 gymnastikfløje og over skolegårdens nye aktivitetsflade, der løber ind i hallen. Æskerne har hvert deres udtryk. Den nederste aflange æske er i træ. Den er udvendigt beklædt med lister i naturolieret lærk eller fyr. Listebeklædningen danner reference til brugen af træ i de eksisterende bygninger, og fungerer desuden som solafskærmning mod direkte lysindfald til sportsbanerne. Den høje æske, der skaber rummet over banerne, er beklædt i translucent glas, og man fornemmer den bagvedliggende konstruktion – gitterbjælkerne med det diagonale grid. Glasset er lagt diagonalt og følger den bagved liggende konstruktion. Glasset består af lige stor elementer på ca. 2x2 m. Beklædningen vil kunne varieres med felter i klart glas eller felter med indbyggede solceller. Ligeledes kan elementer med vamevekslere let integreres i facadesystemet. Nogle af elementerne vil have pyramideform og dermed skabe et legende spil i facaden. Den diagonale sprossering fremstår som en oversættelse af de mønstre Thomas Havning har brugt i teglen i de eksisterende bygninger. Om aftenen vil hallens glasæske stå som et lysende og funklende skrin.
I hallen er interiøret lyst og fyldt med dagslys fra den transparente æske, der udgør rummet over banerne. Materialerne er enkle og rubuste og skal kunne modstå daglig slid. Beton, stål, træ og glas er dominerende overflader. Gulve i foyer på førstesalen er hvid beton. Gulvet i hallen er et lys pulastic gulv, der har en let elastisk overflade og stor slidstyrke. Således vil gården visuelt fortsætte ind i hallen. Mellem banen og gymnastiksalene bruges en mørk grå pulastic. Vægge til depoter og foldedøre til gymnastiksale er hvidlakerede. Førstesalen er trææsken. Der benyttes listebeklædning i træ til lofter, der desuden tjener et akustisk regulerende formål. Gulvet er ligeledes trægulv. Balkonens forkanter fremstår som lukkede flader beklædt med trælister. Gymnastiksalens teglvægge eksponeres ud mod hallen. Det nye undervisningsafsnit i den eksisterende samlingssal vil udadtil fremstå som en let glasæske, der nærmest svæver over den mere rubuste base i tegl. Tegldelen af den eksisterende bygning vil fremstå intakt og det antages at eksisterende vinduesåbninger vil give tilstrækkeligt lys til de nye klasselokaler. Den nye førstesal er i glas og stål og udtrykket er let og åbent. Vi forestiller os, at den nederste etage indvendigt fores med beklædninger i træ og trælister. Den nye indretning vil være som en ny trææske, der sænkes ned i de eksisterende rammer i tegl og skaber de nye klasselokaler. Førstesalen er derimod en glasæske og indvendigt fremtræder den lys og let. Materialerne er glas, stål og hvidmalede overflader. Om aftenen vil glasæsken lyse op i omgivelserne og ud til hovedankomstpladsen.
Facade af undervisningslokaler fra syd 1:200
Facade af sportshal fra øst 1:200
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 33
AREALER OG ØKONOMI
Byggeprogram og arealer Alle byggeprogrammets funktioner, tekniske krav og nettoarealer er indeholdt i nærværende forslag, hvor de nye bygninger inkl ombygning har et bruttoetageareal på ca. 2185 m2, hvoraf ca. 465 m2 er at betragte som ombygning. Byggeriet holder sig således inden for den maksimale bebyggelsesprocent på 130 %. Alle de ønskede 12 nye p-pladser er ligeledes anvist i forslaget.
Økonomi Det er projektets mål at anvise fornuftige og realiserbare løsninger indenfor den angivne økonomiske ramme. Vi har haft fokus på at skabe enkle og langsigtede løsninger. Dette være sig enkle konstruktive løsninger, fleksibilitet i anvendelsesmuligheder og struktur, effektiv udnyttelse af arealerne, materialevalg og energirigtige løsninger, der sikrer lave driftsudgifter.
Arealskema: Idrætshal/Samlingsområde stueplan: Idrætshal/samlingsområde balkon: Foyer i stueplan: Klasse lokaler stueplan (i eksist. samlingslokale) Klasse lokale 1 sal (ny byg)
835 m2 390 m2 75 m2 465 m2 420m2
I alt, nybyggeri inkl ombygning, brutto:
2185 m2
Nuværende bruttoetageareal: 7464 m2 Samlet bruttoetageareal efter udbygning: (7464+2185-465) 9184 m2 Grundareal: 7956 m2 Ny bebyggelses %: 115,5 %
36912 FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM 35
Forslag nr. 36912