Falkonerg책rdens gymnasium
00100
SIDE 02
Falkonergårdens Gymnasium skal udbygges med respekt for de eksisterende rammer med et fornyende og dynamisk projekt, som bidrager til skolens rummelige kultur med optimale rammer for at udvikle krop og ånd. Vi foreslår et projekt som er inspireret af Gymnasiets eksistende identitet og arkitektur, men som samtidigt fornyer den. Med udgangspunkt i bygningens triangulerede ornamentik og med inspiration fra skolens identitetsbærende navn foreslår vi et projekt, som har falkens dynamiske flugt og vingespænd. Projektet dannes af tre indholdsmæssige fixpunkter. Den gymnasielle uddannelses rummelige tilgang til en dynamisk og social ungdomskultur med en høj faglighed. Gymnasiets Team Danmark status, hvor specialiseringen og faciliteterne skal være i top. De eksisterende fysiske rammers iboende kvaliteter, som påvirker det arkitektoniske koncept.
SIDE 03
SIDE 04
05 INDHOLD 09 TILGANG TIL EKSISTERENDE BYGGERI 11 PLACERING 13 KONCEPT 15 DESIGN 17 TEGNINGSMATERIALE udvidelse af 32 TEKNIK falkonergårdens gymnasium ØKONOMI OG AREALOPGØRELSE 36 åben projektkonkurrence september 2010
SIDE 05
SIDE 06
INDHOLD
?
?
Helhedsplanen i området er flot og strømlinet symmetrisk med en akse, der løber direkte igennem den eksisterende gård.
?
DEN GYMNASIALE UDDANNELSE
TEAM DANMARK
Falkonergårdens Gymnasium skal indeholde og tilgodese både det almene og det specialiserede. Det skal afspejles I den nye udvidelse, ved at fokusere på den almene brug af de nye faciliteter samtidig med at tilbyde højt specialiserede faciliteter. Gymnasiet skal tilbyde undervisning på et højt fagligt niveau i tidsvarende fysiske rammer, som understøtter det sociale liv og et godt miljø for undervisning og idræt.
Falkonergårdens Gymnasiums profil som Team Danmark Gymnasium skal løftes og eksponeres. Ligesiden det gamle Grækenland har et gymnasium været en facilitet hvor både både krop og ånd, uddannelse og sundhed skulle forenes. Et sted hvor både træning, konkurrence, socialisering og intellektuelle kompetencer skulle dannes.
Derfor skal denne udbygning udvide Gymnasiets rummelige ungdomskultur med nye faciliteter, som både kan bruges til uformelle og formelle sociale møder og samlinger - til undervisning og ikke mindst til idrætsudøvelse. Den nye udbygning skal fokusere på at kombinere Gymnasiets kulturelle og bygningsmæssige historie med et formsprog som imødekommer et ungdommeligt miljø samtidigt med at det bygger videre på stedets tradition og de gedigne eksisterende fysiske rammer.
Derfor skal det nye udbygningsprojekt understøtte behovet for idrætsfaciliteter, som opfylder alle moderne krav til topidræt. Udbygningen skal kunne fungere som en topfacilitet i sig selv og samtidigt skal det give værdi til gymnasiet som helhed. De nye banefaciliteter skal understøtte talentudviklingen ved at privilegere de studerende og give dem mulighed for at træne i nye moderne faciliteter som er indpasset i en udannelsesmæssig og bygningsmæssig helhed med resten af Gymnasiet.
?
?
?
Hvor findens den bedst mulige placering for det nye volumen, som skal indpasses på en tæt bebygget grund? FYSISKErelativ RAMMER
Falkonergårdens gymn bryder dog dele af den symmetri, og går andr skabe de bedst mulige de daværende funktion
!
! !
Vi ønsker at koncen nye faciliteter med d ende.
Falkonergårdens Gymnasiums eksisterende fysiske rammer er unikke i både disposition, arkitektur og materialer. Bygningsanlægget består af 5 sammensatte bygningsafsnit som indrammer et cetralt gårdrum. Det nye udvidelsesprojekt skal tage udgangspunkt I kvaliteterne i de eksisterende bygning og nyfortolke og bygge videre på dem. Det gælder både i forhold til placering af bygningsvolumen, proportioner, udtryk og materialer.
De nye faciliteter skal både fungere som Gymnasiets nye samlingssal og identitetsmæssgige fyrtårn, samtidigt med at de skal danne optimale rammer for idrætten. Udvidelsen skal konsolidere Falkonergårdens Gymnaium rolle som en moderne, rummelig og ambitiøs uddannelsesinstitutution som har rødder i historien men som også peger fremad med nye perspektiver for nutidens ungdom.
SIDE 07
EXNER ARKITEKTER
PRAKSIS ARKITEKTER, SVENDBORG
HOLSCHER ARKITEKTER, KØBENHAVN
Gode eksempler på indpasning imellem nyt og gammelt. Projekterne viser alle en højarkitektonisk kvalitet i forhold til materialer og funktionelle sammenhænge.
DORTE MANDRUP ARKITEKTER, GENTOFTE
SIDE 08
?
?
Helhedsplanen i området er flot og strømlinet symmetrisk med en akse, der løber direkte igennem den eksisterende gård.
? ?
BYMÆSSIG SKALA Udvidelsen af Falkonergårdens Gymnasium skal tænkes i sammenhæng med den bebyggelses struktur som Gymnasiet indskriver sig i. Gymnasiet er en del af et symmetrisk bymæssigt greb som dannes af Herman Bangs Have, Den Sønderjyske landsby og Aldersrenteboligerne. De nye faciliteter skal placereres så de bygger videre på Gymnasiets harmoniske og fint sammensatte bygningsanlæg. Det skal ske på en måde så bygningsanlæggets helhed bevares samtidigt med at der tilføjes nye kvaliteter som optimerer de eksisterende rammer.
?
?
TILGANG TIL EKSISTERENDE BYGGERI Falkonergårdens gymnasium Indpasningen af det n bryder dog dele af den stramme symmetri, og går andre veje for at skabe de bedst mulige rammer for de daværende funktioner
?
BYGNINGSMÆSSIG
forholder sig til rumlig gården og forlænger d en samlet bevægelse den nye hal.
!
!
!
!
! !
!
Vi ønsker at sammenbin Hvor findens den bedst mulige Vi ønsker at koncentrere de placering for det nye volumen, nye faciliteter med de eksisterSkolens ydre arkitektur er sammenlagte funktioner som gymnasium skal indpasses på en skolen, det opla præget af flotte murstens Falkonergårdens Indpasningen ende. af det nye Vi ønsker at bygge detf.eks sted er hvor med relativ tæt stramme bebygget grund? ornamenterdet som tilpasset de kantinen. bryder dog dele af den forholder sig til rumligt er er mest optimalt i forhold til at enkelte bygningskroppe. symmetri, og går andre veje for at gården og forlænger den i skolen skal fungere optimalt også skabe de bedst mulige rammer for en samlet bevægelse ned i i bygge perioden. SKALAde daværende funktioner DEN YDRE ARKITEKTUR DEN INDRE ARKITEKTUR den nye hal. ?
Helhedsplanen i området er flot og strømlinet symmetrisk med en akse, der løber direkte igennem den eksisterende gård.
?
?
?
Det samlede bygningsanlæg er sammenFalkonergårdens Gymnasieum fremstår Falkonergårdens Gymnasieums indre arkisat af flere bygningsvolumner i forskellig med en markant ydre arkitektur som især tektur byder på en overraskende og fin deskalaer som møder hinanden i charmerer præget af ornamenterede murstentaljerigdom. Særlig markant er brugen af ende sammenbygninger og forskydninger. safcader. Arkitekturen udstråler kvalitet, varme matrialer og loftsbeklædningen af Det giver et udtryk af at anlægget er robusthed og en historie som samtidigt træ som udnyttes til at danne interresante udbygget med knobskydninger og tilgiver plads til nyfortolkninger. Facadernes rumligheder med varierenede former og ! ! ! passet over tid. Det er en kvalitet som triangulerede monster og generelle farvemønstre. Dette er et! gennemgående træk ! den nye udbygning kan bygge videre på. nuancer med røde og gule teglsten giver som den nye bebyggelse kan inpireres af Placeringen af det nye bygningsvolumen på én og samme tid et varmt, homogent så der skabes en gennemgående sam! ! ! skal gøres præcist og nænsomt. Det er og varieret udtryk. Den nye udbygning kan menhæng i behandlingen af gymnasiets vigtigt at der dannes nyebygningsmæslade sig inspirere af den velproportioninteriør. sige sammenhænge uden at det komproerede skala og nyfortolke de eksisterende miterer funktionaliteten af de eksisterende kvaliteterdebåde i forhold til materialevalg Hvor findens den bedst mulige Vi ønsker at sammenbinde de nye Vi ønsker at koncentrere Vi ønsker en nem og overskuelige placering for det nye volumen, nye faciliteter med eksistersammenlagte funktioner med resten af ankomst situationer, og en klar logist bygningsafsnit. Den nye udbygning skal ogde i ornamentikkensgeometri. skolen, f.eks er det oplagt at forbinde som skal indpasses på samlede en for hvordan den nye funktion skal indpasses så det bygningsanlæg ende. med kantinen. relativbevarer tæt bebygget grund? indpasses. Samtidig er det oplagt at sin intime skala og sammensatte ligge de nye undervisningslokaler i d karakter.Samtidigt skal gymnasiets funkSkolens indre arkitektur er samlingssal. eksisterende tioner og rumdisponering som helhed præget af varme og træets glød tænkes ind i plandisponeringen så der i lofterne. Dette skaber en særlig opnås en logisk sammenhæng melleminstemning som kan tilføres det dearelaer, uderaler, ankomstsituation og nye byggeri. eksponering af det nye byggeri.
?
?
?
?
!
!
!
SIDE 09
?
?
Helhedsplanen i området er flot og 1.strømlinet Helhedsplanen i området symmetrisk med ener flot og der strømlinet symmetrisk med akse, løber direkte igennem den eksisterende en akse, der løbergård. direkte igennem den eksisterende gård.
?
?
?
?
Hvor findes den bedst mulige for det nye volumen, 1.placering Hvor findes den bedst mulige som skal for indpasses en relativ placering det nyepåvolumen, tæt bebygget grund?på en relativ som skal indpasses tæt bebygget grund?
SIDE 010
Falkonergårdens gymnasium bryder 2.dog Falkonergårdens gymnasium dele af den stramme symmetri, bryder dele af den og gårdog andre veje for atstramme skabe de bedst mulige rammer de for at symmetri, og går andrefor veje daværende funktioner skabe de bedst mulige rammer for de daværende funktioner
!
! !
Vi ønsker at koncentrere de nye de eksisterende. 2.faciliteter Vi ønskermed at koncentrere de nye faciliteter med de eksisterende.
?
?
Indpasningen af det nye 3. Indpasningen nye forforholder sigaftildet rumligt holdergården sig til og rumligt gården forlænger denogi forlænger den ibevægelse en samlet ned bevæen samlet i gelseden nednye i den hal.nye hal.
!
!
!
!
Vi ønsker at sammenbinde de nye sammenlagte med resten af 3. Vi ønskerfunktioner at sammenbinde skolen, er det oplagt at forbinde med de nyef.eks sammenlagte funktioner kantinen. med resten af skolen, f.eks er det oplagt at forbinde med kantinen.
Vi ønsker at bygge det sted hvor det 4. ønsker at bygge dettilsted er Vi mest optimalt i forhold at hvor detskal er mest optimalt i forhold skolen fungere optimalt også i til at skolen skal fungere optimalt bygge perioden. også i byggeperioden.
!
!
! !
Vi ønsker en nem og overskuelige situationer, og overskueen klar logistik for 4.ankomst Vi ønsker en nem og den nye funktion lighvordan ankomstsituation, og enskal klarindpasses. Samtidig er det oplagt at ligge de nye logistik for hvordan den nye funkundervisningslokaler i den eksisterende tion skal indpasses. Samtidig er samlingssal. det oplagt at ligge de nye undervisningslokaler i den eksisterende samlingssal.
PLACERING
PLACERING Hovedvolumenet i udbygnigen af Falkonergårdens Gymnaisum har vi valgt at placere mellem de to eksisterende haller. Det er der flere gode grunde til. Det er en logisk placering i forhold til de to eksisterende haller og det giver mulighed for at udnytte de eksisterende faciliteter i hallerne til omklædning og depotplads. Man opnår også en direkte sammenhæng med kantinen og aktiverer det centrale gårdrum. I forhold til det samlede bygningsanlæg så understøtter denne placering den overordende karrelignende struktur med et centralt gårdrum. Man opnår en god sammenhæng mellem Gymnasiets øvrige bygninger og funktioner og man friholder det primære gårdrum. Man undgår at nedrive de eksisternede bygninger så gymnasiets historiske helhed ikke kompromiteres. Placeringen er optimal i forhold til at skabe et centralt samlingssted, samtidig med at facaden, som vender ud mod det centrale gårdrum, vil eksponere gymnasiet og tilføre et nyt identitetstærkt særkende for gymnasiet. Selve bygningsvolumenet graves delvist ned så det ikke fremstår for højt og dominerende i forhold til de eksisterende bygninger.Indgangssituationen etableres, så den trapper ned fra gårdrummet til den nye bygningsniveau, som ligger lavere end gårdrummet og de tilstødende bygninger. Trapperne kan også anvendes som en amfi lignende opholdstrappe. Området omkring indgangssituationen behandles landskabeligt med opholdsarealer og mulighed for at komme helt ind til facaden, så man har en direkte visuel forbindelse til hallen.
SIDE 011
Skolens ydre arkitektur er præget af flotte murstens ornamenter er tilpasset 1. Skolens ydresom arkitektur er de enkelte bygningskroppe. præget af flotte murstensor-
Vi ønsker at bruge disse som afsæt for det nye projekts arkitektur, ikke på samme måde at men i en ny og moderne 2. Vi ønsker bruge disse som udgave.for det nye projekts arkitekafsæt
namenter som er tilpasset de enkelte bygningskroppe.
tur, ikke på samme måde men i en ny og moderne udgave.
Skolens indre er er 1. Skolens indrearkitektur arkitektur præget af varme og træets glød præget af varme og træets glød i i lofterne. Dette skaber en særlig lofterne. Dette stemning som kan tilføres det skaber en særlig stemning som nye byggeri. kan tilføres det nye byggeri.
SIDE 012
Træet er 2. Træet erbrugt brugti mangeforskeli mange forskellige former og danner mønstrer lige former og danner mønstrer og forskellige karaktere rundt i og de forskellige rundt i de forskelligekaraktere bygningskroppe. forskellige bygningskroppe.
Strukturerne i ornamenterne kan omformes så de ikke bare virker i en men iogså bliver rumlige og 3.dimension, Strukturerne ornamenterne kanomformes danne kontruktioner ogbare funktiokan så de ikke nellei overflader. virker en dimension, men også
bliver rumlige og kan danne kontruktioner og funktionelle overflader.
Vi ønsker ønsker atatvidere udvikle disse 3. Vi videre udvikle indre kvaliteter så det nye afspejler disse indre kvaliteter så det nye skolen arkitektoniske kvaliteter men afspejler skolen arkitektoniske også bibringer nye og fremadkuende kvaliteter men også bibringer nye kvaliteter. og fremadskuende kvaliteter.
KONCEPT
REFERENCE PÅ TRÆLOFT, PRAKSIS ARKITEKTER, NÆSTVED
REFERENCE PÅ FOLDET TAG. UN STUDIO, HOLLAND
REFERENCE PÅ FOLDET TAG. MÜLLER SIGRIST ARCHITEKTEN, SWEITZ
REFERENCE PÅ FOLDET TAG. KUNSTNEREN AI WEIWEI´S STUDIO, SHANGHAI
KONCEPT
UDFOLDNING AF DET FORESLÅEDE VOLUMEN
Projektets koncept tager udgangspunkt i Falkoner Gymnasiums triangulerede facadeornamentik. Vi har omsat den til en rumligt sammenhængende geometri som består af store trekanter som er sat sammen så de helt konkret danner en ramme om de nye faciliteter. Det sammenhængende geometriske system er “foldet” så det danner tag og vægge i én sammenhængende struktur. Strukturen giver bade konstruktivt og rumlige muligheder for at etablere et åbentog spekatakulært rum. Den triangulerede geomtri behandles forskelligt alt efter om det er tagflade eller vægge. Tagets form manipuleres så det danner en dynamisk rumlighed og væggene består af henholdsvis åbne flader med gittersøjler mod de eksisterende haller og en mere lukket vægflade mod vest.Både søjler og vægflader, tag flader og loftsbeklædning indskriver sig i den triangulerede geometri. Den foldede strukturr gør det muligt både konstruktionsmæssigt og konceptuelt at holde facaden mod øst og det store centralegårdrum helt åben og fri for bærende søjler.
SIDE 013
SIDE 014
DESIGN
DESIGN Designet af den nye udbyging er dannet af den rumlige triangulerede struktur, men også af materialevalget og behandlingen af materialerne, som er en videreførelse af den høje standard i de eksisterende bygninger. Bygningens placering mellem de to haller og den rumlige konstruktions mulighed for at holde facaden mod gårdrummet åben og let, danner et længdesnit som udgør en sammenhængende landskabelig bevæglse fra gårdrummet og ind i hallen.
Den triangulerede geomtri understøttes ved at behandle de enkelte trekanter i strukturen med forskelligt material eller skift i retning og mønster i belægning eller beklædning. Taget fremstår som grønt og frodigt og facaden mod gårdrummet fremstår åben og transparent indrammes af en gylden facadebeklædning. Den indre loftsbeklædning fremstår i træ som er lagt i skiftende længderetninger, så der opstår et dynamisk visuelt spil. Andre elementer som lys, solafskrærmning og lydabosorbenter indpasser sig i den triangulerede geometri og medvirker således til at danne et sammenhængende design som både er nyskabende men også låner af stedets iboende kvaliteter.
SIDE 015
?
?
OVERSIGTSPLAN 1:1000 SIDE 016
TEGNINGSMATERIALE
OVERSIGTSPLAN Den nye udbygning kan ikke umiddelbart indpasses i den stramme symmetri i den eksisterende helhedsplan, da størrelsen af volume ikke tillader dette. Tilgengæld foreslår vi i stedet at placere sig så optimalt som muligt i den eksisterende struktur omkring gymnasiets bygninger, og genskabe en karréstruktur som også er det bærende i helhedsplanen. Ved at lægge sig imellem de eksisterende gymnastiksale skabes en klar sammenhæng med den historiske plan og bibeholde symmetrien, men også at tilføje noget nyt og derved signalere fornyelse og udvikling. Højderne på den nye idrætshal er tilpasset konteksten , og disse kan også tilpasses i det videre forløb. Ved den valgte placering skabes bibeholdes gode sollys forhold ned i gården og der skabes nye attraktive udearealer til brug for skolens brugere, også det nye anlagte areal ved kantinen kan bibeholdes og bruges som i dag.
BILLEDER AF MODEL DER ILLUSTRERER HVORDAN BYGGERIET TAGER SIG UD SET UDEFRA I SAMMENHÆNG MED NABOOMRÅDERNE
SIDE 017
forplads
ophold
cykelparkering
ophold eksisterende parkering
ophold
?
biologi-sø
rampe
belĂŚgning gammel rektorhave
?
nye p-pladser
HELHEDSPLAN 1:500 SIDE 018
HELHEDSPLAN Den vigtigste parameter for et byggeri som dette er sammenhængen med de eksisterende forhold mht. skala og materialitet. Konceptet understøtter dette ved at gårdens flade i en kontinuerlig bevægelse forlænges ned i den nye idrætssal, og dermed højdemæssigt skaber en god forudsætning for at få den ønskede indre rumhøjde. Dette volumen bearbejdes videre ved tagfladens geometri, der skaber dynamik og mulighed for indpasning på grunden. Et nyt materiale i høj kvalitet Tombak understreger det nye byggeri, men har samtidig evnen til at spille sammen med det historiske. Tagfladen vil være synlig for det omkringliggende byggeri, men indpasser sig skalamæssigt på bedste vis. Stærnkanten er 10 m ind mod gården og 12,7 m I mod haveforeningen. For yderligere at understrege byggeriet beklædes taget med sedum i to forskellige farver der bygger videre på geometrien i forslaget. Taget kan ses fra de omkringliggende gader, men også fra de omkringliggende bygninger og fra gymnasiets egne høje bygninger.
DEN NYE IDRÆTSHAL OG FORSAMLINGSSAL
SIDE 019
dør til eksisterende omklædning
adgang til kantine
Forlængelse af eksisterende trappe. Adgang fra omklædningsfaciliteter og kantine til vindfang i den nye hal / samlingslokale.
ekstra opbevaring
teknikrum (varme,el)
netto 32 m2
netto 18 m2
depot (stole)
kote 11.47
netto 18 m2
depot (stole) netto 21 m2
ny idrætshal / samlingslokale
kote 8.29
vindfang
garderobe
forrum
depot / reng. netto 13 m2
HC toilet / omkl.
depot
netto 31 m2
mål på basketball- og volleybane inkl. friareal 19 m x 32 m
Forlængelse af eksisterende trappe. Adgang fra omklædningsfaciliteter og musiklokale til den nye hal / samlingslokale. dør til eksisterende omklædning
KÆLDERPLAN 1:200
SIDE 020
kantine
omkl. depot
kote 10.32 brus
eksisterende gymnastiksal
omklædning kote 10.81 Toiletter
bruserum dør til tribune
depot Toiletter
kote 10.81 lounge
kote 11.47
lounge
publikumstribune
ny idrætshal / samlingslokale
kote 11.47
kote 8.29
Mål på badmintonbane inkl. friareal 10,1 m x 18,4 m
Dør til scene brus wc
omklædning eksisterende gymnastiksal
brus
kote 10.81 depot
omkl.
STUEPLAN 1:200
SIDE 021
adgang til toiletter
min. 85 pladser pĂĽ tribune
1300
26 pladser
flugtvejstrappe
18 pladser
i alt 945 pladser
408 pladser
408 pladser
hovedindgang vindfang 1400
1400 2040
garderobe
forrum
flugtvejstrappe
depot
HC toilet / omkl.
1300
800
24
depot
scene mobil trappe
mobil trappe flugtvejstrappe
flugtvejsrampe
bagscene i eksisterende gymnastiksal
PUBLIKUMSOPSÆTNING 1:200
SIDE 022
ØSTFACADE 1:200
SIDE 023
teknik, ventilation
teknik, ventilation
musiklokale
musiklokale
omklædning
omklædning
depot,stole
TVÆRSNIT 1:200
SKALA Bygningen viderefører de mest markante elementer der er I det eksisterende byggeri. Bla. Sammenstødet af forskellige højder og bygningskroppe som er meget markant i det eksisterende. Det er tilstræbt at møde den eksisterende skala med en bygning som indpasser sig størrelsesmæssigt. Hallen er nedgravet ca. 3m i forhold til skolegården. Det er gjort for at det nye volumen ikke skal virke for voldsomt. Depoter, vindfangm.m. ligger under terræn, og tager derved ikke kvadratmeter fra skolegården. Bygningenshøjde varierer og er lavest mod garden og højest bagtil. På den made indpasses den i sin kontekstuden at gå på kompromis med den ønskede loftshøjde i hallen. ÅBENHED Glasfacaden mod gårdrummet skaber åbenhed i forhold til resten af gymnasiet. Det skaberet rum som kan gennemlyses af dagslys hvis man ønsker det. Lysmængden kan reducers ved solafskærmning, der kan køres ned udvendigt foran vinduerne, men den kan også mørklægges indvendigt.Vestgavlen er som udgangspunkt lukket for at minimere eksponeringen mod kolonihaveområdet. Der kan dog etableres vinduesåbninger i facaden efter en næremere granskning af behov. SIDE 024
MATERIALER Materialmæssigt indpasser det nye byggeri sig til sine omgivelser. Farver og materialer er holdt i varme, gyldne nuance, som spiller godt sammen med de rode og gule teglsten på det eksisternede byggeri. Samtidigt er der satset på et højt kvalitetsniveau bade udvendigt og indvendigt. Der benyttes moderne materialer der passer til stedet, og som er bade driftsvenlige og bæredygtige. Det nye material Tombak introduceres på facaden. Materialet har en glød og varme som både signalerer gedigenhed og fornyelse. Hallens gulv er belagt med sportsgummi.Vi foreslår en pulastisk (polyeretan) belægning på hallens gulv, som bade kan være punkt- eller kombi-elastisk. Det er bade slidstærkt og rengøringsvenligt. Den store glasfacade mod øst/det central gårdrum vil være let opsprosset da der ikke er behov for bærende søjler i facaden.Taget begrønnes og fremstår derved som et dynamisk grønt landskab der svæver over det store gyldne halrum.
teknik, ventilation
teknik, ventilation
gymnastiksal
gymnastiksal
lounge tribune depot
TVÆRSNIT 1:200
BRUG AF HALLEN Til hverdag indgår hallen i det daglige liv på skolen i forhold til idrætsundervisningen og de andre fag der kunne have fordel af at bruge hallen. Hallen er bade tilgængelig direkte fra garden og fra sydfløjen, og den forbinder også til eksisterende omklædnings faciliteter. De eksisterende trappeløb forlænges for at nå ned til det nye gulvniveau i hallen.
OPBEVARING Under tribune og loungeområdet er der etableret depoter primært til stole og diverse rekvisitter. Under tribune er der gjort plads til teknikrum for el og varme og resten af pladsen kan benyttes til ekstra opbevaring. I tillæg hertil er der etableret to depoter af forskellig størrelse med et samlet nettoareal på 44 m2.
TRIBUNE OG LOUNGE Den faste tribune i hallen kan benyttes til mange forskellige formål. Undervisning (amfi), tilskuerpladser i forbindelse med sportskampe, til træning (løbpå trapper) m.m. Når hallen benyttes som samlings-sal kan tribune bruges til ekstra siddepladser. Loungen kan møbleres alt efter, hvilket formål den skal benyttes til: Gruppearbejde, sofa arrangement (hænge-ud hjørne), trænings maskiner m.m. Området forbinder direkte til den ene eksisterende gymnastiksal.
FUNKTIONELT Den nye hal indpasser sig imellem de to eksisterende gymnastiksale og udnytter på den måde de eksisterende omklædningsrum, fælles adgangsforhold og depoter. Der er synergieffekt i mellem det nye og det gamle. Mange store events som translokation, teater, etc. kan bruge denne synergi. Vi har valgt at vise tre forskellige planer for at illustrere hallens fleksibilitet i forhold til de krav der er beskrevet i programmet. Den nye store hal er målrettet mulitfunktionalitet og eliteidrætten. De eksisterende små gymnastiksale bibeholdes og de respektive pige og drenge omklædningsrum bibeholdes. De kan evt. renoveres hvis projektes totaløkonomi tillader det, eller der bliver tilført flere midler.
SIDE 025
depot
LÆNGDESNIT 1:200
TILGÆNGELIGHED Den eksisterende måde at komme til gymnasiet på bibeholdes dvs. at man både kan komme igennem hovedindgangen og igennem porten. Hovedindgangen til den nye idrætshal er fra gården, men man koan også komme ind via trappeopgangene ved omklædningsrummene. For at komme ned i niveau med hallen gulv er disse trapper forlængede. Service af hallen og større elementer kan komme ind via rampen bagom den sydlige gymnastiksal. Denne indgang kan også bruges af handicappede, og såfremt der opnås dispensation fra myndigheder, kan der også suppleres med en lift ved flugtvejen der ender ved rektorboligen. Der er handikaptoilet- og bad tilknyttet foyer. SPORTSHAL Man ankommer til den den store hal via et rummeligt vindfang. Der er direkte adgang til toiletter og kantine via trappe fra vindfang. I hallen er der plads til 945 siddepladser når den fungerer som samligssal. Banerne
SIDE 026
overholder Team Danmarks krav til mål for international kampe. Højden på lofte til hallen varierer og er lavest mellem banerne, her er tværgående bjælker placeret. Højeste mål over badmintonbanerne er ikke højere end 12,6 m. og laveste højde over badmintonbanerne er ikke lavere end 10 m. Der er tilstrækkelig plads udenom banerne til at man kanbevæge sig rundt i hallenuden at forstyrre spillere. Salens scene placering er fleksibel. Den kan bade placers på den vestvendte bagvæg eller indtil én af de to mindre eksisterende haller. De eksisterne gymnastiksale kan bruges som bagscene område med direkte dør til scenen.Hallen indeholder og så et fast tribuneområde og et loungeområde som muliggør en mangfoldig brug af hallen. Her kan der afholdes koncerter, debatarrangementer, translokationer, skolefester og turneringer mm. På endevæggen mod vest foreslår vi at der etableres en ny klatrevæg i international konkurrence standard.
LÆNGDESNIT 1:200
UNDERVISNINGSLOKALER De nye undervisningslokaler placers i østfløjen ud i mod Sønderjyllands Allé. Der indføres et dæk i mellem stuen og første sal, så 1. salen kan udnyttes til nye lokaler. I stuen kan der laves en central gang, hvorved der er mulighed for at få fire store undervisningslokaler, to til hver side. På førstesalen kan der laves to store undervisningslokaler, og ved at lave karnapper mod nord vil man kunne få gode daglysforhold i rummene. Flugtvejsmæssigt er begge etager løst med trapper i begge ender af bygningskroppen. Disse skal bearbejdes så de lever op til gældende brandkrav. VESTFACADE 1:400
SIDE 027
DIAGRAM OVER LYSINDTAG
LOFT OG BELYSNING
LOFTSPLAN 1:200
SIDE 028
Loftet er det indre rums bærende arkitektoniske element. Vi har efterstræbt, at det står så rent som muligt. Loftet gengiver det trekantede ornamentet i det eksisterende murværk på en ny og moderne måde. Ornamentet understreges af at retningen skifter imellem de enkelte flader, og det vises også ved at der bruges to forskellige træsorter eller behandlinger af træet. Træloftet er også en måde materialemæssigt at binde den nye bygning sammen med de eksisterende bygninger på; her har mange af rummene smukke trælistelofter. Ønsket til dagslys indtag er ikke beskrevet så meget i programmet. Vi har derfor valgt at anvise hvordan eventuelle åbninger i vestvendt facade og i taget kan implementeres i det videre forløb. Det store østvendte vinduesareal kan have en solafskærmning indbygget (skjult) i stærnkanten, så overophedning kan undgås. Ligeledes kan der etableres mørklægning enten ved et stort mekanisk styret gardin eller ved mindre elementer som følger sprosserne i facaden. Der kan ophænges lette elemnter til udstyr ved særlige lejligheder, som f.eks.til koncerter, i de bærende tværgående bjælker.
VISUALISERINGER AF DE FORSKELLIGE AKTIVITETER I DEN NYE IDRÆTSHAL OG SAMLINGSSAL
SIDE 029
1:50 PRINCIPSNIT I MØDET IMELLEM EKSISTERENDE GYMNASTIKSALE OG DEN NYE IDRÆTSHAL SIDE 030
klasselokale
klasselokale
kælder
klasselokale
kælder
SNIT I ØSTFLØJEN 1:200
grupperum
grupperum
klasselokale netto 74,5 m2
klasselokale netto 74,5 m2
klasselokale netto 92,3 m2
NORDVENDT FACADE AF ØSTFLØJ 1:200 klasselokale
klasselokale
netto 85,9 m2
netto 67,5 m2
UNDERVISNINGSLOKALER.
klasselokale netto 67,5 m2
fællesområde
De nye undervisningslokale placeres i østfløjen ud i mod Sønderjyllands Allé. Der indføres et dæk imellem stuen og første sal, så 1 salen kan udnyttes til nye lokaler. I stuen kan der laves en central gang, hvorved der er mulighed for at få fire store undervisningslokaler, to til hver side. På førstesalen kan der laves to store undervisningslokaler, og ved at lave karnapper i mod syd vil man kunne få gode daglysforhold rummene. Flugtvejmæssigt er begge etager løst med trapper i begge ender af bygningskroppen. Disse skal bearbejdes så de lever op til gældende brandkrav.
fællesområde nye toiletter
STUEPLAN ØSTFLØJ 1:200
nye toiletter
1. SAL ØSTFLØJ 1:200
SIDE 031
TEKNIK OPVARMNING VARMEBEHOV OG KLIMASKÆRM Eksisterende byggeri er fjernvarmeopvarmet og det forudsættes at eksisterende Veksler installation har tilstrækkelig kapacitet til også at opvarme den nye hal. Transmissionstabet sker gennem overflader til det fri, gennem dæk, gavle og tagflader. Transmissionstab gennem facader forekommer ikke, da disse udgør skillevægge til eksisterende opvarmede bygninger. Ved den nye sammenbygning reduceres transmissionstabet fra de eksisterende bygninger, idet den nye bygning bygges imellem forbygningsfacader, der tidligere vendte mod det fri. De nye overfladers transmissionstab minimeres ved at vælge velisolerede facader, dæk mod jord og tag. OPVARMNINGSSYSTEM Fra eksisterende varmecentral fremføres forsyningsledninger med ublandet vand til nyt teknikrum, hvor der etableres blandesløjfer til ventilationsvarmeflade og opvarmningssystem. For at kunne etablere overflader i hallen, der svarer til gymnasiets øvrige arkitektoniske fremtræden, fravælges strålevarmelofter som opvarmningssystem i hallen. I stedet opvarmes hallen af en kombination af gulvvarme og radiatorer. Der etableres gulvvarme med en ydelse, der sikrer at varme i person opholdszonen, og som ikke har negativ påvirkning på en trægulvsbelægning. For at hindre termiske luftbevægelser, som følge af store temperaturforskelle mellem loft og opholdszonen og for at imødegå kuldenedfald fra høje glaspartier, etableres konvektorer/ radiatorer i bånd over opholdszonen. Sekundære rum opvarmes med radiatorer.
SIDE 032
Radiatorer såvel som gulvvarme etableres som lavtemperaturanlæg.
I teknikrummet afsættes plads til aggregat, blandesløjfe for varmeflade, el tavle og frekvensom-formere, automatik tavle.
VENTILATIONSSYSTEM Længde ca. 10 m * Bredde ca. 5,5 – 6 m og højde 2,7 – 3 m.
Der etableres mekanisk balanceret ventilationsanlæg for hallen. Ventilationsanlægget etableres som et VAV anlæg (Luft efter behov) da belastningen i brugen af hallen varierer meget. Da hallen skal anvendes til badminton etableres et lavimpuls anlæg som fortrænings ventilationsanlæg, med tilførsel af friskluft ned i opholdzonen, med lave hastigheder. Tilførsel af frisk luft sker via såkaldte teaterarmaturer under bænkene på podiet, hvor under der laves et tæt trykfordelingskammer. Teaterarmaturerne er beregnet til indblæsning i publikumsområder under sæder og herved tilføres luften uden for den kritiske zone for badminton banerne, samtidig sikres det ved fortrængningsarmaturerne at luften tilføres med lave lufthastigheder, hvorved trækgener minimeres. Udsugning sker oppe under loft så tæt på hallens kip som muligt. Herved sikres en god vertikal gennemskylning af hallen og overophedet luft fjernes, således at varmedyne under loft undgås. Anlæg og kanaler etableres i størrelser således at der kan holdes lave lufthastigheder og dermed sikre et lavt støjniveau fra ventilations anlægget. For at hindre trækgener fra ventilations anlægget, etableres der ikke køling via ventilationsanlæg. For at minimere varmeforbruget til opvarmning af ventilationsluft, etableres ventilationsanlægget med modstrømsvekslere med virkningsgrader på genvinding på over 85 %. TEKNIKRUM Teknikrum for ventilationsanlæg etableres i tagrummet over tilstødende bygning, nærmest tilskuer pladserne.
Herudover etableres teknikrum for øvrige installationer i kælder indeholdende blandesløjfer for gulvvarme og konvektorer, evt. kontrol udsugningsanlæg for toiletter, el m.m. Areal: ca. 12 m2 og en højde på 2,5 til 3 m. Herudover skal der afsættes plads til føringsveje (skakte og vandrette føringsveje). Disse er ikke opgjort.
KONSTRUKTIONER Hallen tænkes opbygget med et simpelt bæresystem af stålsøjler langs eksisterende gymnastiksale og stålbjælker der spænder på tværs af hallen. Mellem stålbjælker lægges stålåse på langs af hallen og endelig indbygges en let tagkonstruktion i træ. De store vest- og østvendte facader afstives med stålsøjler. Stabiliteten af bygningen sikres ved skivevirkning i tagkonstruktionen og stålkryds langs eks. gymnastiksale og i vestvendt facade. Bygningen funderes med almindelige punktfundamenter under søjler og randfundamenter i gavlene. Der foretages en ekstrafundering af de eksisterende facader ved rammede minipæle og efterfølgende betonudstøbning. Terrændækket opbygges med isolering og svømmende betonplade direkte på bæredygtig jordlag.
TEKNIK
AKUSTIK
I en idrætshal opført til mange formål, er det meget vigtigt at regulere lyd udbredelsen i alle retninger, således uheldige ekkofænomener som flutter undgås. Akustikforholdene i dette projekt optimeres ved at både loft, bagvæg og den øverste del af den ene lange væg forsynes med effektive lydabsorbenter. Placeringen af absorbenterne dels på loftet, dels på vægflader ned til lavhøjde er i meget høj grad med til at reducere efterklangstiden, til et lavt og behageligt niveau. Undertrykkelse af de vandrette refleksioner giver i høj grad mulighed for optimal akustisk anvendelse til kulturelle formål som teater, film og musik. Ligeledes giver loftets irregulære facon et betydeligt bidrag til at opnå optimale akustiske forhold. Med vægabsorbenter på den ene endevæg og delvist også på en langvæg, vil taleforståeligheden i det store rum ligeledes blive høj – set i forhold til rumvolumen, hvorfor salen anvendelse som foredragsrum vil være rigtig god. Som lydabsorbenter anvendes brædder opsat med afstand og bagvedliggende mineraluld, hvilket med det rigtige forhold mellem træ og slidser kan optimeres til rigtig gode akustiske egenskaber, og samtidig være robust over for mekanisk påvirkning.
Herudover vil der være en mulighed for at reducere regnvandsmængder, forsinke afledningen af regnvand, sikre bedre lydisolering og bedre isolering mod overophedning og bedre isolering mod varmetab, ved at etablere taget som et grønt tag. Et grønt tag kan tilbageholde op mod 35 – 50% af regnvandet og med beliggenhed på Frederiksberg med et ældre offentlig kloaksystem, ville dette være et positivt tiltag til at reducere de udledte regnvandsmængder. Endvidere vil det grønne tag, forsinke udledningen, så regnvand vil blive udledt langsommere til det eksisterende kloaksystem end fra et traditionelt tag. Et grønt tag vil virke lydabsorberende og dermed dæmpe støj fra omgivelserne, eksempelvis banestøj, således at dette ikke vil kunne høres så tydeligt inde i hallen.
KONSTRUKTIONSPRINCIP
VENTILATIONSPRINCIP
Et grønt tag vil virke varmeisolerende om vinteren og vil virke isolerende mod opvarmning fra omgivelserne om vinteren. Dette vil medføre at de indvendige termiske forhold vil blive mere stabile og svingningerne i varme- belastningen over døgnet og over året vil blive mindre. Endelig vil et grønt tage også give mulighed for at give området et mere grønt/naturligt præg.
ØVRIGE TILTAG Den østvendte gavl ønskes åbnet mest muligt, ved at etablere maksimalt vinduesparti. Dette giver risiko for termisk overophedning og samtidig vil der om vinteren være et betydeligt varmetab, der skal kompenseres for ikke at give accelerende kuldenedfald.
EKSEMPEL PÅ LOFT MED TRÆLISTER MED BAGVEDLIGGENDE AKUSTIK
Der bør derfor vælges vinduer med meget lav U-værdi. Photosolar arbejder endvidere på en løsning, hvor microlamellerneudskiftets med transparente solceller, således at lamellerne udover at skabe solafskærmning også kan producere el. Dette produkt skulle efter planerne være klar i løbet af 2011, og det kunne derfor være relevant at undersøge om dette produkt ville være egnet for denne hal.
EKSEMPEL PÅ TAGFLADE MED SEDUM
SIDE 033
BRAND NOTATETS FORMÅL Formålet med dette notat er overordnet at redegøre for brandforhold, primært flugtvejsforhold, for ny multihal på Falkonergårdens Gymnasium. PLACERING OG FUNKTION Den nye multihal placeres i gårdrummet mellem de to eksisterende gym nastiksale. Hallen forsænkes ca. 2,5 m i forhold til eksisterende gymnastik sale. Der foretages terrænregulering mod skolegård således at adgang til den nye hal kan ske niveaufrit. Den nye hal skal dels kunne anvendes til sport dels som samlingssal for indtil 950 personer. FORUDSÆTNINGER Byggeriet brandsikres med udgangspunkt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Erhvervs og Byggestyrelsen, nyeste udgave (p.t. april 2006). Det forudsættes at personbelastningen i hver af de to eksisterende gymnastiksale ikke overstiger 50 personer og at de nuværende adskillelser mod det fri, fremtidigt mod ny multihal, bevares således at byggeriet efter tilbygningen fremstår med tre adskilte sale i form af to gymnastiksale og en multihal. Det forudsættes tillige at der, såfremt dette ikke allerede er tilfældet, etableres ny udgang direkte til det fri, i den vestlige ende af de to eksisterende gymnastiksale. ANVENDELSESKATEGORI OG PERSONBELASTNING Multihal inklusive de to eksisterende gymnastiksale henregnes til anvendelseskategori 3. Personbelastningen i den nye multihal overstiger ikke 950 personer. BRANDMÆSSIG OPDELING Eksisterende omklædningsrum samt overliggende lokaler indrettes i egne brandsektioner således at den nye multihal sammen med de toeksisterende gymnastiksale udgør én brandsektion med et samlet etageareal, der ikke overstiger 2.000 m2. Heraf udgør arealet af den nye multihal ca. 900 m2.
SIDE 034
FLUGTVEJSFORHOLD Multihallen forsynes med 6 uafhængige flugtveje, hvoraf de 5 giver adgang direkte til terræn i det fri. I bygningens vestlige gavl placeres tre udgange, der hver fører til terræn- niveau i det fri. For to af udgangenes vedkommende sker adgangen via udvendig trappe, mens der fra den tredje er etableret rampe til terræn- niveau. I bygningensøstlige ende er der to uafhængige udgange, dels via multihallens indgangsparti, dels via udvendig trappe placeret i hallens sydøstlige hjørne. Der er tillige flugtvej fra tribunen via sikkert sted i anden brandsektion (eksisterende omklædning mod nord), hvorfra det er muligt at bringe sig i sikkerhed i terræn i det fri. Afstand mellem vilkårligt sted i multihallen og nærmeste udgang overstiger intet sted 25 m. Døre til flugtveje / udgange udføres med samlet fri bredde på mindst 9,5 m svarende til 10 mm pr. per-son, der forventes at opholde sig i hallen. Dør til flugtvej via omklædning udføres med fri bredde på mindst 0,77 m. Øvrige døre udføres med en fri bredde på mindst 1,2m, dog så kravet om samlet fri bredde på mindst 9,5 m overholdes. Udvendige trapper og ramper udføres med en fri bredde på mindst 10 mm pr. person, der forventes at skulle benytte den pågældende flugtvej. Dvs. trapper og rampe mod vest (samt døre til samme) bør hver mindst have en fri bredde på 1,5m. Flugtvej via omklædning udføres med en fri bredde på mindst 1,3m. døre i denne flugtvej udføres med fri bredde på mindst 0,77 m. Anvendelse af multihal som forsamlingslokale med stoleopsætning Ved stoleopsætning skal stole, med mindre disse fastgøres i gulvet, sammenkobles i grupper på mindst 4. Sammenkoblingen skal uføres så stolene ikke indbyrdes forrykkes. Afstand fra stoleryg til stoleryg skal mindst være 0,8 m og centerafstanden fra stolemidte til stolemidte skal mindst være 0,5 m. Antallet af pladser i ubrudt række må højst være 12, hvilket medfører at der kan være indtil 24 pladser i ubrudt række såfremt der på begge sider af stoleopsætningen er udlagt flugtvejsareal med en fri bredde på mindst 1,3 m, dog mindst svarende til 10 mm pr. person, der forventes at skulle flygte af det pågældende areal. Antallet af stolerækker uden afbrydelse af frit gangareal på mindst 2,0 m må ikke overstige 20. Dvs. at der foran og bagved stoleopsætning af højt 20 rækker stole skal udlægges et frit areal på 2,0 m.
BÆRENDE BYGNINGSDELE Bærende bygningsdele udføres mindst som bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]. OVERFLADER INDVENDIGE OVERFLADER Indvendige overflader Indvendige loft- og vægoverflader udføres med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning]. Dette medfører, såfremt der ønskes træbeklædninger, at disse enten er brandimprægneret eller brandmalet til opfyldelse af ovennævnte klassifikation. Gulvbelægning udføres som mindst belægning klasse Dfl-s1 [klasse G] UDVENDIGE OVERFLADER Udvendige vægoverflader udføres, da afstand til skel er mindre end 5 m, mindst med bekladning klasse K110B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Tagdækningen udføres som mindst tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T]. RØGUDLUFTNING Den nye multihal forsynes med mulighed for røgudluftning via ovenlys med et samlet frit aerodynamisk areal svarende 0,5 % af gulvarealet (åbningsareal svarende til ca. 1 % af gulvarealet).
FLUGTVEJSDIAGRAM Eksisterende flugtveje Foresl책ede flugtveje Supplerende flugtveje i gymnastiksal
SIDE 035
adgang til kantine
dør til eksisterende omklædning
112 m2
AREALOVERSIGT& ØKONOMI
ekstra opbevaring
Forlængelse af eksisterende trappe. Adgang fra omklædningsfaciliteter og kantine til vindfang i den nye hal / samlingslokale.
teknikrum (varme,el)
netto 32 m2
depot (stole)
netto 18 m2
kote 11.47
netto 18 m2
depot (stole) netto 21 m2
Vi har at lavet et forslag, der overholder den anførte økonomiske ramme. Det har vi gjort ved at forslaget indeholder mindre m2 end de anførte i programmet, og har foreslået kendte løsninger, der kan videreudvikles i de næste faser af projektet. Forlsaget er robust og kan tåle modificeringer. Samlet set er det et rationelt byggeri som har indbygget en logik, der gør det muligt at være fleksibel på en række parametre i den videre udvikling af projektet. På det nuværende stade indeholder projektet en lang række potentialer og kvaliteter i forhold til materialer og konstruktioner. Disse kan optimeres og videreudvikles i dialog med bygherre, så behov og ønsker kan tilpasses den økonmiske ramme. På samme måde kan der, såfremt den økonomiske ramme tillader det, evt. laves flere bæredygtigheds tiltag f.eks. ved at sætte solpaneler og solceller på tagfladerne enten af det eksisterende byggeri eller det nye. Mange af disse tekniske tiltag vil kunne give skolen en bedre driftsøkonomi på længere sigt.
vindfang
kote 8.29
ny idrætshal / samlingslokale
garderobe
forrum
depot / reng. netto 13 m2
HC toilet / omkl.
113 m2
depot
netto 31 m2
mål på basketball- og volleybane inkl. friareal 19 m x 32 m
Forlængelse af eksisterende trappe. Adgang fra omklædningsfaciliteter og musiklokale til den nye hal / samlingslokale. dør til eksisterende omklædning
kantine
omkl. depot
kote 10.32 brus
eksisterende gymnastiksal
omklædning kote 10.81 Toiletter
bruserum dør til tribune
depot Toiletter
Bruttoarealer efter udbygning af skolen
kote 10.81 lounge
kote 11.47
lounge
publikumstribune
kote 11.47
Nybyggeri
ny idrætshal / samlingslokale
Ny idrætshal og forsamlingssal samt tillægsarealer
kote 8.29
855 m2
1080 m2
Mål på badmintonbane inkl. friareal 10,1 m x 18,4 m
Ombygning af eksisterende østfløj
Dør til scene brus
Seks klasselokaler, gruppefaciliteter, fordelingsgange m.m.
885 m2 inkl. indskudt dæk
wc
omklædning eksisterende gymnastiksal
Nuværende bruttoareal i østfløj
860 m2
Nyt indskudt dæk i østfløj
227 m2
Nyt bruttoareal i østfløj
1087 m2
Nuværende bruttoetageareal
7464 m2
Samlet bruttoetageareal efter udbygning
8771 m2
Grundareal
7956 m2
brus
kote 10.81 depot
omkl.
grupperum
grupperum
klasselokale netto 74,5 m2
klasselokale netto 74,5 m2
Ny bebyggelsesprocent inkl. nybyg under terræn
110%
klasselokale netto 92,3 m2
klasselokale netto 67,5 m2
Landskab og trappe i skolegård i forbindelse med nybyggeri
500 m2
klasselokale netto 85,9 m2
208 m2 klasselokale netto 67,5 m2
fællesområde
SIDE 036
fællesområde nye toiletter
nye toiletter
385 m2