SCHUBERT & BRAHMS
Torsdag 7. september 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Jeremy Denk, piano
Koncertmester Yana Deshkova
Torsdag 7. september 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Jeremy Denk, piano
Koncertmester Yana Deshkova
Caroline Shaw (1982)
Franz Schubert (1797-1828)
Pause
Johannes Brahms (1833-1897)
Entr’acte: A Minuet & Trio
Symfoni nr. 8, h-mol – Den ufuldendte
I. Allegro moderato
II. Andante con moto
Koncert nr. 2 for klaver og orkester, B-dur, op. 83
I. Allegro non troppo
II. Allegro appassionato
III.
IV.
Andante
Allegretto grazioso
Joshua Weilerstein, chefdirigent
(ca. 11 min)
(ca. 25 min)
(ca. 20 min)
(ca. 46 min)
35-årige Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag nyder han en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer Weilerstein en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Ethel Smyth.
Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for Orchestre de Chambre de Lausanne og er i øjeblikket leder af det Boston-baserede Phoenixensemble. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filmharmonien, DR SymfoniOrkestret, New York Philharmonic, Seattle Symphony, Royal Liverpool Philharmonic og London Philharmonic. I august 2023 havde han sin debut med Chicago Symphony Orchestra, og i samme måned tiltrådte han officielt som Aalborg Symfoniorkesters nye chefdirigent – en post, han besidder de næste tre år.
Joshua Weilerstein har også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 4.5 millioner downloads i 175 lande. Ved en koncert i Aalborg 5. oktober opfylder han en gammel drøm om at producere en podcast live – med et helt symfoniorkester. Emnet er Dvořáks 9. symfoni, som også er på programmet i aften.
Foto: © Paul Marc MitchellJeremy Denk, piano
Jeremy Denk er en af USAs førende pianister, hyldet af The New York Times som en kunstner ”du vil høre, uanset hvad han spiller”. Han er uddannet fra Oberlin College, Indiana University og Juilliard School og bor i dag i New York, hvorfra han turnerer rundt og spiller med store orkestre. Han er en hyppig gæst i Carnegie Hall og har i de senere år arbejdet med orkestre som Chicago Symphony, Philadelphia Orchestra, New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, San Francisco Symphony og Cleveland Orchestra.
Senest er han i gang med at udforske Bachs Das Wohltemperierte Klavier – til publikum og anmelderes store begejstring. Blandt andet skrev den britiske avis The Guardian efter en koncert i Barbican i London: ”It was exhilarating, even transformative” og fremhæver koncerten som et af 2022s musikalske højdepunkter.
Denk har modtaget såvel MacArthur ”Genius” Fellowship som Avery Fisher Prize, og han er medlem af American Academy of Arts and Sciences.
Jeremy Denk er derudover også forfatter. Han udgav i marts 2022 erindringsbogen Every Good Boy Does Fine: A Love Story, in Music Lessons, som hurtigt røg ind på avisen New York Times bestsellerliste, lige som det legendariske magasin The New Yorker kaldte bogen for ”One of the best books of the year”.
Af Jan Mygind
Caroline Shaw har siden hun allerede som 10-årig begyndte at komponere kammermusik i Brahms/Beethoven stil, arbejdet på tværs af musikalske genrer og stilarter. Netop denne egenskab til at bevæge sig frit og ubesværet inden for alle stilarter har gjort hende til en meget interessant komponist, som har opnået stor anerkendelse over hele verden, og hun har vundet et væld af priser og hædersbevisninger.
Entr’acte blev oprindelig komponeret for strygekvartet i 2011, efter at Shaw havde hørt Brentano-kvartetten opføre Haydns strygekvartetter op. 7. Hun
blev særligt inspireret af Haydns menuetsatser og komponerede et stykke, hvor Haydns klassiske stil bliver farvet og til tider udfordret af et moderne udtryk. Satsen er således et fantastisk eksempel på Shaws evne til at favne bredt og forene musikalske stilarter og udtryk. I 2014 omarbejdede Shaw værket for strygeorkester, og det er denne udgave, der spilles ved aftenens koncert.
Franz Schubert
På trods af Schuberts åbenlyse musikalske talenter som både komponist og musiker, fulgte han i første omgang familietraditionen og uddannede sig til lærer. Men musikken trak - han ville være komponist, og under stor dramatik brød han med sin far og valgte at slå sig ned som komponist i Wien.
Wien regnedes i begyndelsen af 1800-tallet som musikkens hovedstad, og to altoverskyggende komponister fyldte musikscenen; italienske Rossini, som oplevede enorm succes med sine komiske og meget melodiøse operaer, og ikke mindst giganten over dem alle, Beethoven, som særligt havde adlen og de velhavende mæceners gunst. Schubert skulle altså kæmpe for at gøre sige gældende blandt disse store navne. Ikke underligt, at han blev kastet ud i en enorm kunstnerisk og personlig krise omkring 1820’erne, hvor han netop havde brudt med sin familie og skulle til at gøre sig gældende som komponist.
Det var netop i denne turbulente tid, Schubert komponerede Den ufuldendte symfoni – et værk,
som på mange måder kan høres som Schuberts nye og romantiske toneverden. I symfonien synes han at forene Rossinis elegante og melodirige musik med Beethovens patos og drama, men hele tiden med en unik lyd af Schubert. Man har senere fundet skitser til en 3. sats - men han gjorde den aldrig færdig. Nogle musikforskere mener også at kunne tegne konturen af, hvad der skulle have været en 4. sats ud fra Schuberts skuespilmusik til Rosamunde, men det er kun gisninger. I dag har vi to satser, som er fuldendte, og som rummer noget af Schuberts bedste musik. Er symfonien så ufuldendt, eller er den måske fuldendt med sine to satser? Ja, det er op til den enkelte at vurdere.
1. sats: Symfonien sættes i gang med et mørklødet tema i de dybe strygere. Musikken holdes tilbage i en ildevarslende atmosfære –træblæserne blander sig med en smuk melodi (hovedtemaet). Det næste tema (sidetemaet) præsenteres af celloerne - musikken minder om indsmigrende valsemusik. Disse tre elementer bruges herefter til at skabe en dramatisk symfonisk rejse.
2. sats: Den langsomme sats indledes med et æterisk og afklaret tema, der skaber en smuk afspænding til dramatikken i 1. sats. Klarinetter præsenterer efterhånden et mere længselsfuldt tema over et vuggende stryger-akkompagnement. Dramatikken øges, men den æteriske atmosfære fra begyndelsen synes til slut at sejre.
Johannes BrahmsDa Beethoven døde i 1827, var den europæiske musikscene nærmest i en
choktilstand. Komponister og musikere var i vildrede, for hvordan skulle man komme videre og skrive ny musik efter Beethovens banebrydende værker? En søgen efter hans arvtager gik i gang.
Da den unge Brahms i 1853 besøgte det berømte musikerpar Clara og Robert Schumann i Düsseldorf, blev Robert Schumann så begejstret, at han skrev en lang og meget rosende artikel om Brahms, hvori han hyldede ham som Beethovens arvtager. Artiklen blev på den ene side en fantastisk hjælp for Brahms, som fik mulighed for at få sin musik udgivet, men på den anden side virkede artiklen nærmest hæmmende for den unge komponists skaberkraft. Der skulle gå mere end 20 år, før han lod sin 1. symfoni opføre. I de mellemliggende år kæmpede Brahms med at finde sit eget tonesprog, og han gjorde sig særligt bemærket med en lang række banebrydende kammermusikværker.
Et lille bump på vejen blev den 1. klaverkoncert, som blev uropført i 1859 med Brahms selv som solist. Modtagelserne var meget blandende, og publikum i den førende musikby Leipzig var ekstra hårde i deres kritik. Brahms omtalte fiaskoen i et brev til sine gode ven violinisten Josef Joachim og forsikrede ham om, at en evt. 2. klaverkoncert ville komme til lyde betydeligt anderledes. Der gik godt 20 år før en ny klaverkoncert blev uropført, og Brahms holdt sit ord – det er to meget forskellige koncerter. Den første er båret af en ungdommelig, lidenskabelig skaberkraft, mens der i den anden hersker en afklaret, nærmest åndelig
ro, som dog også giver plads til store emotionelle musikalske udsagn. I koncerten blandes kammermusikkens forfinede og intime samspil med det mere pompøse symfoniske udsagn, hvor solist og orkester synes at smelte sammen som to ligevægtige musikalske kræfter. Endelig udvider Brahms de traditionelle tre satser til fire ved at tilføje en scherzo, og på den måde får klaverkoncertens storform samme vægtighed som en symfoni.
1. sats: Koncerten indledes med solohorn, der synes at kalde solisten til live. Klaveret svarer med stigende intensitet, og en fantastiske symfonisk rejse begynder. Satsen er én af Brahms’ mest omfangsrige koncertsatser og udfordrer solisten med mægtige og pompøse klange spredt over hele instrumentet.
2. sats: Denne scherzo-sats omtalte Brahms selv med slet skjult ironi, som en lille scherzl (sic!). Satsen er alt andet end lille; den en vild og stort anlagt med et væld af fingerbrækkende virtuoser passagersærligt henimod slutningen.
3. sats: Den langsomme sats indledes med en smuk og inderlig cello-solo, der efterhånden får selskab af oboen, og efter en rum tid slutter klaveret sig til med drømmende æterisk musik.
4. sats: Finalesatsen er fyldt med liv, lys og lethed som efterlader indtrykket af en sand afklaret lykkerus. Efterhånden skifter musikken udtryk og vækker mindelser om Brahms ungarske danse, men den holdes i den lyse og lette atmosfære.
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Robert Stepanian 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Sabina Kolodziej #
2. Violin
Atle Sponberg 1. solo +
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jaroslaw Nierychlo
Ilsaben Arndt +
Bratsch
Evdokia Ershova 1. solo
Ewelina Bierlarczyk 2. solo
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Anna Dahl
Morten Møller #
Cello
Adam Wozniak 1.solo
Matthias Hehrmann 2. solo o
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Kirsten Martinsen
Aino Siurua #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Jeffrey White 2. solo
Arly Wehner
Ian Berg
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Anna Bennike 2. solo #
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Sennen Costa
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May 3. solo
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør o konstitueret # kontraktansat + assistent
Søe Holding
Dvořák & Nielsen
Torsdag 28. september 2023 kl. 19.30
Live Podcast om Dvořáks 9. Symfoni Torsdag 5. oktober 2023 kl. 19.30
Evgeny Kissin & Rachmaninov
Fast, Furious & Fortissimo
Beethoven & Mozart
Torsdag 16. november 2023 kl. 19.30
Lørdag 23. marts 2024 kl. 15.00
Onsdag 27. marts 2024 kl. 19.30
Vær med, når Joshua Weilerstein og Aalborg Symfoniorkester indspiller en live-podcast om Dvořáks 9. symfoni.
I første del pakker Weilerstein værket ud i ord, og i anden del dirigerer han orkestret i symfonien.
Koncertsalen torsdag 5. oktober 2023 kl. 19.30
Aalborg Symfoniorkesters engagement med Joshua Weilerstein er muliggjort takket være en generøs bevilling fra Det Obelske Familiefond.
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester