2. VIOLIN
Amane Horie 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo
BRATSCH
Luminița Marin 1. solo + Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl Anna Medzkievizc #
CELLO
Adam Wozniak 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Magdalena Cristea #
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg
Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo
OBO
Judith Blauw 1. solo Lorraine Hart 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
FAGOT
Sheila Popkin 1. solo Sennen Costa Simone Cipriano, kontrafagot #
Foto: © Sonja Werner
FLØJTE
SPONSORER
HARPE
Mette Nielsen 1. solo Berit Spælling 2. solo +
CELESTE
Arne Jørgen Fæø +
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør
Søe Holding
KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Ballet og russisk passion - kammerkoncert Langsom lørdag: Duo Imperfekto - for børn Fra Wien til Danmark - Mozart & Carl Nielsen Familiejulekoncert Juleoratoriet - Bachs Juleoratorium del 1-3 Englesang & Messingklang - julekoncert
HORN
Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Jessica Hill + Lena Westlund Ignacio Montero Requena +
lørdag 5. november 2022 kl. 14.00 lørdag 12. november 2022 kl. 11.00 torsdag 24. november 2022 kl. 19.30 lørdag 3. december 2022 kl. 12.00 & kl. 14.00 torsdag 15. december 2022 kl. 19.30 onsdag 21. december 2022 kl. 19.30
Fredag 18. november 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
TROMPET
Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt
LA VENDETTA / I PAGLIACCI Den Jyske Opera med drama både på og bag scenen
BASUN
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose
“...en så fantastisk oplevelse, at [...] man går derfra fyldt med et væld af sanseindtryk.” - kulturtid.dk “Alt i alt en super operaaften.”
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
- operabladet Ascolta
PAUKER
Michael Pilgaard 1. solo
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
SLAGTØJ
Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Jonas Weitling + Malte Vendelby + Rasmus Clemens +
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Emily Fowler 2. koncertmester # Olga Daniluk Michael Hübner Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christina J.G. Rudan Synnøve Gustavsson Harriet Wheeler + Harot Yacoubian + Ivar Bremer Hauge +
Foto: © Anders Bach for Den Jyske Opera
AALBORG SYMFONIORKESTER
1. VIOLIN
Du kan møde os her:
#
o konstitueret kontraktansat + assistent
facebook.com/aalborgsymfoni
@aalborg_symfoniorkester
BEETHOVEN & SJOSTAKOVITJ Torsdag 3. november 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester
Case Scaglione Federico Colli, klaver Yana Deshkova
en af Wien mest eftertragtede musikere, og fyrsterne kappedes om at få ham til at give private koncerter og få ham som underviser.
Federico Colli, klaver
PROGRAM (ca. 36 min)
Federico Colli er født i Brescia i Lombardiet i det nordlige Italien i 1988 og er uddannet fra konservatoriet i Milano. Han har også studeret på Imola International Piano Academy og Salzburg Mozarteum. Hans undervisere tæller navne som Sergio Marengoni, Konstantin Bogino, Boris Petrushansky og Pavel Gililov.
Pause Dmitrij Sjostakovitj Symfoni nr. 11, g-mol, op. 103 ”Året 1905” (1906-1975) Slotspladsen Den 9. januar Til Evig Erindring Alarmklokken
(ca. 55 min)
Case Scaglione, dirigent Navnet klinger måske nok italiensk, men han er født og opvokset i Texas, USA. Case Scaglione var bare otte år, da han lidt ved et tilfælde – barnepigen meldte afbud i sidste øjeblik – kom med sine forældre til opera. Han var tryllebundet af det store orkester i graven og samspillet mellem dirigenten og musikerne. Her var noget, han måtte udforske nærmere. Han tog sin bachelor fra Cleveland Institute of Music og studerede senere på Peabody Institute hos den kendte dirigent Gustav Meier. Han har også studeret hos David Zinman på American Academy of Conducting i Aspen, hvor han vandt James Conlon Prize og Aspen Conducting Prize. I 2011 blev Case udnævnt til Solti Fellow af Solti Foundation U.S. – en ære, der kun er tildelt tre gange i fondens historie. Case Scagline er lige nu i sin femte sæson som chefdirigent hos Württembergisches Kammerorchester Heilbronn i Tyskland og i sin fjerde sæson som musikchef hos Orchestre national d’Île-de-France. Han har tidligere været dirigent hos New York Philharmonic og musikchef hos Young Musicians Foundation Debut Orchestra of Los Angeles. Her var Case en af de bærende kræfter i arbejdet med at udbrede orkestret og fremme dets kunstneriske virke med grundlæggelsen af det pædagogiske program ‘360° Music’.
Foto: © Sonja Werner
I de første år i Wien begyndte Beethoven på en ny klaverkoncert, og efter at have arbejdet på den i en årrække fandt den sin endelige form omkring 1800, hvor koncerten blev udgivet som Klaverkoncert nr. 1. Den musikalske stil vedkender sig endnu i denne koncert det wienerklassiske univers, som vi kender det fra Haydn og Mozart, men Beethovens sans for drama, som blev understøttet af dristige modulationer og hans virtuose stil, adskiller sig og giver forvarsler om Beethovens kommende stil.
Case Scaglione har i dag en omfattende dirigentvirksomhed verden over. Alene i den seneste sæson har han blandt andet i England dirigeret Royal Liverpool Philharmonic Orchestra og Bournemouth Symphony Orchestra. I Tyskland dirigerede han NDR Elbphilharmonie Orchestra i Hamburg, i Spanien Castilla y León Symphony Orchestra i Valladolid og på Madrids Teatro Monumental var det RTVE Symphony Orchestra. Også USA har nydt godt af hans besøg – blandt andre Utah Symphony og Phoenix Symphony. Blandt sidste sæsons højdepunkter skal også nævnes hans meget roste debut på Opéra national de Paris i en opsætning af Richard Strauss’ Elektra. Nu kan han for første gang opleves foran Aalborg Symfoniorkester.
Allerede tilbage i 2012 placerede det internationale magasin Piano ham på listen over ”30 pianister under 30, som sandsynligvis vil dominere verdensscenen i de kommende år”. Samme år vandt han en guldmedalje i Leeds International Piano Competition. Han har udgivet flere anmelderroste albums på Chandos Records. Hans første indspilning af sonater af Domenico Scarlatti blev af Presto Classical udnævnt som årets udgivelse, og da det andet album med Scarlatti sonater kom, blev det månedens udgivelse hos både BBC Music Magazine og International Piano Magazine, lige som BBC Music Magazine endte med at betegne det som én af de bedste klassiske udgivelser i hele 2020.
Foto: © Kate Kondratieva
Ludwig van Beethoven Koncert nr. 1 for klaver og orkester, C-dur, op. 15 (1770-1827) Allegro con brio Largo Rondo. Allegro
Avisen The Daily Telegraph har hyldet ham for ”hans smukke, lette tilgang og lyriske ynde” og magasinet Gramophone har kaldt ham ”en af de mere originale tænkere i sin generation”. Den italienske pianist Federico Colli har tidligt i karrieren opnået verdensomspændende anerkendelse for sine overbevisende, ukonventionelle fortolkninger og sin rene lyd. Den bemærkelsesværdige originalitet og meget fantasifulde, filosofiske tilgang til musikfremstilling har skilt hans koncerter og indspilninger ud – og de er beskrevet som værende mirakuløse og multi-dimensionelle.
I dag arbejder han med store orkestre og dirigenter i verden over, lige som recitals i store koncertsale fylder godt i kalenderen. Blandt mange kan nævnes Musikverein i Wien, Concertgebouw i Amsterdam, Royal Albert Hall i London, Lincoln Center i New York og Nikkei Hall i Tokyo. Udover sin omfattende koncertvirksomhed arbejder Federico Colli fortsat med nye indspilninger – blandt andet er han i gang med et femårigt indspilningsprojekt, hvor han dykker ned i Mozarts liv og musik.
Ludwig van Beethoven Da Beethoven kom til verden i 1770, var den musikalske stjernehimmel stadig oplyst af geniet og vidunderbarnet Mozart. Alle der havde berøring med musik i hele Europa, havde enten hørt om eller selv oplevet denne utrolige dreng, som tryllebandt kejsere, konger, fyrster og fyrstinder med sit strålende geni og talent. Beethovens far, der selv var musiker og virkede som sanger ved operaen i Bonn, var ingen undtagelse, og han nærede snart en drøm om at gøre sin søn Ludwig til et vidunderbarn som Mozart. Talentet fejlede ikke noget, men Beethoven egnede sig kun i ringe grad til at blive vist frem som vidunderbarn, og i øvrigt var Beethovens far ikke nogen dygtig musikpædagog. Tværtimod var han en drikfældig og uforløst kunster, som kunne finde på at vække sin søn midt om natten, når han kom hjem med sine drukvenner for
at tvinge den unge Beethoven til at underholde dem med sit talent. Med det in mente bliver det nemmere at forstå, hvorfor Beethoven gennem hele livet havde et temmelig anstrengt forhold til at skulle optræde på kommando. Det enorme musikalske talent, Beethoven besad, syntes nærmest at blomstre på trods af de sære vækstbetingelser. Han blev selv optaget af Mozarts fortryllende musikalske univers og drømte om at blive hans elev. Med hjælp fra flere velyndere hjemme i Bonn lykkedes det Beethoven at finansiere en studietur til Wien, hvor målet var at blive elev af Mozart. Missionen lykkedes ikke helt, men Beethoven spillede klaver for Mozart, der ifølge anekdoten klappede den unge Beethoven på hovedet og sagde til de tilstedeværende: ”Ham her skal I holde øje med, han bliver til noget stort.” Beethoven var naturligvis lykkelig for denne an-
erkendelse og rejste hjem til Bonn med fornyet energi. Det var i disse år, han for alvor begyndte at komponere, og i håbet om at kunne optræde som solist med orkestret i Bonn skrev han sin Klaverkoncert i B-dur. Denne ungdomskoncert blev senere betydeligt omarbejdet og kendes i dag som Beethovens 2. klaverkoncert.
Koncert nr. 1 for klaver og orkester Da Haydn i slutningen af 1790’erne rejste til London, gjorde han ophold i Bonn og lærte her Beethoven at kende. Det blev aftalt, at når Haydn vendte tilbage fra England, kunne Beethoven flytte til Wien og blive elev hos ham. I 1792 havde Beethoven sikret sig økonomisk, så han kunne flytte til Wien, og det blev begyndelsen på hans spændende rejse ind i musikkens store verden, som han blev en revolutionær fornyer af. Beethoven etablerede sig hurtigt som
1. sats: En omfattende orkesterindledning åbner den store 1. sats, og når solisten endelig gør sin entré, er det med lyrisk og sangbar musik, som bliver krydret med virtuose løb. Som kulmination på midterdelen, der for en stund tager os med i et mere dramatisk mol-univers, udfolder solisten sig i stor virtuositet i oktav-glissandoer. 2. sats: Denne forførende og indsmigrende langsomme sats forløber på traditional vis med først et A-stykke, så et B-stykke, og så gentages A-stykke i modereret form (ABA-form). Her viser Beethoven sin evne til at skrive smukke melodier. Ofte fremhæves Beethoven for sin evne til at udvikle små og enkle motiver, men her hører vi, at han altså også kunne skrive smukke melodier. I denne sats synes Beethoven også at tildele klarinetten, som igen og igen går i dialog med klaveret, en næsten solistisk rolle. 3. sats: Finalen er en forrygende rondo sats, som hvirvler afsted i et rasende tempo. Musikken er fyldt med musikalsk leg mellem solist og orkester og emmer i det hele taget af livslyst og glæde.
Dmitrij Sjostakovitj Det var ikke ufarligt at være komponist i Sovjet under Stalins totalitære regime, hvor kunst og kultur var underlagt stor kontrol, og hvor der fra landets ledelse blev udstukket retningslinjer, der nøje skulle følges. Sjostakovitj oplevede to gange at falde i unåde. Første gang var det med operaen Lady Macbeth, som i 1936 blev forkastet på grund af sin vulgære historie og sin ”uforståelige” musik, der
blev betegnet som formalistisk. Med sin 5. symfoni blev Sjostakovitj atter taget til nåde, og i årene frem til 1948 blev han regnet som den førende komponist i Sovjetunionen. Men i 1948 gik det galt igen. Regiment havde gennem længere tid fulgt Sjostakovitjs musik nøje og fundet det problematisk, at musikken dels var dyster og mørk, dels klingede moderne. Da han skrev en lille sarkastisk symfoni (nr. 9) til fejringen af Sovjets sejr over Nazi-Tyskland, røg han endnu engang i unåde. Det fik store konsekvenser, for ikke alene blev det forbudt at opføre hans musik. Alle ansættelsesforhold ved konservatoriet ophørte også øjeblikkeligt. Derefter levede Sjostakovitj tilbagetrukket i nogle år, men langsomt begyndte han at modtage opgaver fra Stalin - i begyndelsen kun bestillinger på musik til propagandafilm. Efterhånden blev forbuddet mod at opføre Sjostakovitjs musik ophævet, og med Stalins død i 1953 blev Sjostakovitj stillet en smule bedre.
Symfoni nr. 11, op. 103 ”Året 1905” Den 25. september 1956 blev Sjostakovitjs 50års fødselsdag fejret ved en stor koncert, hvor 1. violinkoncert og 5. symfoni blev spillet, og hvor endeløse officielle taler må have sat publikums tålmodighed på prøve. Man hyldede med rette Sjostakovitj som sin generations største symfoniker, for med ikke mindre end ti symfonier bag sig, var der ingen, der kunne gøre ham den titel stridig. I en artikel i forbindelse med fødselsdagen, hvor Sjostakovitj gjorde status over sit kompositoriske virke, afsluttede han med at skrive om planerne for en ny symfoni. Symfonien ville han dedikere til revolutionen i 1905, som var hans yndlingsperiode i den russiske historie. Denne 11. symfoni er et omfattende værk, der i kraft af sit program adskiller sig fra Sjostakovitjs øvrige symfonier. De fire satser bærer således titlerne, Slotspladsen, Den 9. januar, Til Evig Erindring og Alarmklokken. Ydermere anvender Sjostakovitj i omfattende grad musik fra tidens revolutions- og fængselssange. Efter symfoniens uropførelse 30. oktober 1957 var meningerne delte. Den ene fløj var desillusi-
oneret og mente, at Sjostakovitj havde solgt ud - givet efter, og at han med dette værk hyldede kommunismen. Den anden fløj hørte symfonien helt anderledes. Her blev den opfattet som en skjult reaktion mod Sovjets invasion af Ungarn. Det hævdes, at Sjostakovitjs søn, Maxim, under prøverne på symfonien skulle have hvisket til sin far: ”Hvad nu hvis de hænger dig for denne musik?” Vennen, Lev Lebedinsky, har efterfølgende erklæret, ”at det, vi hørte ved uropførelsen, var ikke politiskud mod masserne foran vinterpaladset i 1905, men derimod de sovjetiske troppers angreb på Ungarn”. Endnu i dag diskuteres symfoniens indhold og ”betydning ivrigt i musikvidenskabelige kredse. Ligegyldigt hvilken betydning man vælger at tillægge musikken, så vil man stå tilbage med en symfoni, som selv uden program er mageløs og udtryksstærk. 1. sats - Slotspladsen: Symfonien indledes med fjernt klingende strygere, som roligt driver af sted i en kold og faretruende atmosfære. Paukerne og de dæmpede messingklange virker som ildevarslende signaler om det, der kommer til at ske. 2. sats - Den 9. januar: Intensiteten stiger, og musikken synes at ville illustrere kamp og tumult. Efter en kulmination skifter karakteren, og musikken vækker mindelser om 1. sats. En ny opbygning sættes i gang af lilletrommens skudsalver, der efterfølges af et længere imiterende afsnit, som kulminerer i store orkestrale eksplosioner. Satsen dør gradvist ud. 3. sats - Til Evig Erindring: Satsen er et rekviem for de faldne ofre. 4. sats - Alarmklokken: Satsen indledes med en mægtig march, der tematisk baserer sig på 2. sats’ kulmination. Efter en lang trommehvirvel høres musikken fra 1. sats nu suppleret med en engelskhorn-solo. Basklarinetten sætter gang i endnu en voldsom march, der kulminerer med alarmklokken, som klinger i mol, mens orkestret klinger i dur. Denne kamp mellem dur og mol ender uafgjort. © Jan Mygind, november 2022