1. VIOLIN
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Clara Richter-Bæk (RKO)
Nicolas Sublet (RKO)
Vlad Popescu 2. koncertmester +
Olga Daniluk
Christine Langer
Michael Hübner
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Synnøve Gustavsson
2. VIOLIN
Amane Horie 1. solo
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Jette Rosendal
Boris Grinman
Jaroslaw Nierychlo
Harot Yacoubian
Anna Sakham Jalving (RKO)
Aoi Tomioka (RKO)
BRATSCH
Evdokia Ershova 1. solo
Vakant 2. solo
Olga Goija (RKO)
Bjarne Stange Nielsen (RKO)
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjølin
Anna Dahl
Mikhail Kryukov +
CELLO
Adam Wozniak 1.solo
Matthias Hehrmann 2. solo
Janne Fredens (RKO)
Malthe Volfing Højager (RKO)
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Kirsten Martinsen
Aino Siurua
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo
Jeffrey White 2. solo
Ole Ulvedal (RKO)
Arly Wehner
Ian Berg
FLØJTE
Kaja Marie Andersen 1. solo
Marianne Leth 2. solo (RKO)
Camille Guenot 3. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
OBO
Judith Blauw 1. solo
Jette Kristensen 2. solo (RKO)
Gunhild Rebnord 3. solo
Jenny Sjöberg, engelskhorn
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo
Bue Skov Thomassen 2. solo (RKO)
Randi Østergaard, basklarinet
Lisbet Binderup Thordal, Es-klarinet
FAGOT
Sheila Popkin 1. solo
Harald Tørning Svendsen 2. solo (RKO)
Simone Cipriano 3. solo #
Sennen Costa, kontrafagot
HORN
Erik Sandberg 1. solo
Stephen Craigen (RKO)
Jack Pilcher May
Charlie Ransley
Lena Westlund
TROMPET
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Sarah Owens +
BASUN
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Ole Vetle Johansen 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Mette Krüger
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
PAUKER
Michael Pilgaard 1. solo
SLAGTØJ
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Malte Vendelby #
Jonas Weitling +
HARPE
Mette Nielsen 1. solo
Berit Spælling +
Joost Schelling
KLAVER & CELESTE
Arne Jørgen Fæø +
Ewa Baranowska +
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
SPONSORER
konstitueret kontraktansat + assistent
PSST...
Kender du nogen, der aldrig har været til symfonikoncert?
Så må du meget gerne fortælle dem om Onsdag aften med dirigent Michael Schønwandt. Her kan man - ganske gratis og under helt uformelle formerhøre bidder af klassisk musik og blive klogere på, hvad man hører.
Aalborg Symfoniorkester spiller små uddrag af programmet for næste aftens torsdagskoncert. Dirigent Michael Schønwandt fortæller lidt om musikken og komponisterne. Det var kun en god halv time, og bagefter mødes vi i Foyerbaren og taler videre om musikken med nogle af musikerne og dirigenten.
Onsdag 15. februar 2023 kl. 19.30
Hent din GRATIS billet her
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
PROGRAM
Claude Debussy (1862 - 1918)
Béla Bartók (1881 - 1945)
Forspil til en fauns eftermiddag
Pause
Igor Stravinskij (1882 - 1971)
Fire orkesterstykker, op. 12
Preludio: Moderato
Scherzo: Allegro
Intermezzo: Moderato
Marcia funebre: Maestoso
Ildfuglen (1909-1910) ballet
Hans Graf, dirigent
”….aftenen blev ganske som ventet vintage Graf. Den lille østrigske dirigent er gennemmusikalsk, han kender sine partiturer til bunds, og hans affinerede direktion er perfektioneret til fuldkommenhed”.
Sådan skrev Nordjyskes anmelder, Tore Mortensen, blandt andet om den seneste koncert, Hans Graf dirigerede Aalborg. Det var september sidste år, og nu vender Graf tilbage. Han dirigerede første gang Aalborg Symfoniorkester 2015 og har siden sæson 2018-2019 været orkestrets 2. gæstedirigent. Graf er kendt – og anerkendt - for sit omhyggelige arbejde og sit sikre overblik.
aftenen dirigerer Graf – lige som sidst – et værk af Stravinskij, og september skrev førnævnte anmelder endvidere om tableauerne Stravinskijs Petrusjska: ”Igen var det Graf, der overlegent samlede alle de mange tråde til en helhed og skabte balance orkestret”.
Hans Graf er født nær Linz, hvor han studerede violin og klaver. Efter diplomeksamen klaver- og dirigentstudier ved Musikhochschule Graz fortsatte han sine studier Italien.
Hans Graf er kendt for sit vidtspændende repertoire og sin kreative programlægning, og han er en af nutidens mest respekterede dirigenter med engagementer over hele verden. Hans Graf blev 2001 nomineret til Chevalier de l’Ordre de la Legion d’Honneur af den franske regering for sin udbredelse af fransk musik verden, og 2007 blev han tildelt Träger des Goldenen Ehrenzeichens der Republik Österreich. Han modtog januar 2018 en Grammy, Best Opera Recording for Alban Bergs Wozzeck.
Siden 2013 har han været professor orkesterdirektion ved Universität Mozarteum Salzburg. 2020 overtog Hans Graf titlen som chefdirigent for Singapore Symphony Orchestra. Hans samarbejde med orkestret er blevet beskrevet som “solidly musical” (Bachtrack) og et “inspired partnership” (The Straits Times).
Randers Kammerorkester
Randers Kammerorkester er Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Orkestret spiller hvert år omkring 110 koncerter, der tæller orkester- og kammerkoncerter Randers og det øvrige Danmark, slotskoncerter, skolekoncerter, børnekoncerter og operaforestillinger. Sammen med regelmæssige transmissioner Danmarks Radio, en lang række cd-udgivelser og workshops har orkestret markeret sig som en vigtig institution dansk musikliv. Randers Kammerorkester blev grundlagt 1945. Under Lavard Friisholms mangeårige ledelse blev orkestret en fast institution dansk musikliv. Klassiske koncerter Randers, slotskoncerter og middagskoncerter Danmarks Radio var nogle af orkestrets vigtigste kendetegn den periode.
Claude Debussy
Debussy voksede op under beskedne kår det nordvestlige Paris en familie, hvor kunst og kultur ikke havde den store betydning. Tidligt stod det dog klart, at den unge Debussy besad et betydeligt musikalsk talent, og han kunne allerede som 10-årig begynde sine studier på det fornemme musikkonservatorium Paris. På trods af den meget konservative undervisning på konservatoriet udviklede
Debussy efterhånden sit eget og helt unikke musikalske tonesprog. Han vandt det eftertragtede kunstnerstipendium Prix de Rome 1880 og fik et længere studieophold Villa Medici Rom, og fra da udviklede han sit musikalske udtryk.
begyndelsen af det 20. århundrede havde Debussy etableret sig som sin generations førende komponist. Han havde ført musikken ind helt nye og hidtil uberørte regioner, hvor gamle konventioner om rytme, melodi og samklang blev revurderet. Inspirationen var blandt meget andet kommet fra de javanesiske gamelan orkestre, som han hørte
Lavard Friisholm var leder af orkestret helt frem til 1981, hvor han blev afløst af Jesper Grove Jørgensen, hvorunder orkestret 1986 fik ny struktur som basisensemble. Den tjekkiske violinist, Milan Vitek, overtog ledelsen af orkestret 1989, og med ham som dirigent dannede Randers Kammerorkester og Det jyske Ensemble fællesskab Den danske Sinfonietta, som eksisterede frem til 1992. Siden 1993 har den skotskfødte dirigent, David Riddell, været kunstnerisk og administrativ leder af Randers Kammerorkester.
Randers Kammerorkester støttes af Randers Kommune og Statens Kunstfond.
på Verdensudstillingen 1889. Man sætter ofte Debussy forbindelse med de impressionistiske malere, som disse år, anført af blandt andre Monet, førte billedkunsten gradvist henimod en mere sanselig og abstrakt kunst, hvor motivet eller objektet sættes baggrunden for at lade lys, skygge og farve komme forgrunden.
Forspil til en fauns eftermiddag
Blandt Debussys første og mest skelsættende orkesterværker indtager Forspil til en fauns eftermiddag en prominent position. Debussy lod sig inspirere af Stephane Mallarmés digt L’après-midi d’un faune (En fauns eftermiddag), som med sit nyskabende sanselige og antydende sprogbrug på mange måder synes at flugte perfekt med Debussys nyskabende tonesprog. Oprindelig havde Debussy planer om et værk tre satser med følgende struktur: 1. Præludium, 2. Interludium og 3. Parafrase finale, men han færdiggjorde kun den første sats. digtet beskrives, hvordan den døsige Faun drømmer om erotiske eventyr med de underskønne nymfer. Debussys musik indfanger denne drømmende stemning perfekt, og man
hans smittende begejstring fik stor betydning for den unge Bartók, som helt stil med Kodály begyndte at indsamle og katalogisere folkesange og danse. Bartók havde en udpræget sans for at sætte ting system og katalogisere, og sin sparsomme fritid elskede han også at indsamle og katalogisere insekter. Begge dele kom til at sætte sine spor musikken, og både folkemusikken og insekternes forunderlige verden fandt vej ind en stor del af Bartóks musik. Mødet med Richard Strauss´ virtuose orkesterværker blev også en musikalsk inspiration, som kunne høres Bartóks musik, og da han begyndelsen af det 20. århundrede hørte musik af Debussy, kom det øjeblikkeligt til at påvirke hans tonesprog.
Fire orkesterstykker, op. 12
3. Intermezzo: Det rolige intermezzo bærer præg af Bartóks glæde ved natten. Det var netop om natten, Bartók yndende at indsamle insekter, og hans glæde ved den fortryllende og rolige natteatmosfære høres ofte hans langsomme satser.
4. Marcia funebre: Finalen er en urovækkende begravelsesmarch, som hverken forsøger at virke forsonende eller male et mindebillede om en afdød helteskikkelse (som man kender det fra Beethoven eller Chopin). stedet synes værket at klinge ud med en grad af resignation og uafklarethed. Tankevækkende, når man husker, at musikken blev skitseret årene lige op til 1. verdenskrig.
Igor Stravinskij
Debussy, Prokofjev, Respighi, Poulenc, Serov, Bakst og Picasso. Stravinskij studerede musik på konservatoriet Skt. Petersborg, hvor han blandt andet havde Rimskij-Korsakov som lærer komposition. De to udviklede efterhånden et tæt venskab, som også bestod, selv når der opstod kunstneriske uoverensstemmelser. Da Rimskijs datter, Nadezjda, skulle giftes med Maximilian Steinberg, komponerede Stravinskij det korte orkesterstykke Feu d’artifice som en bryllupsgave til parret. Djaghilev hørte stykket ved uropførelsen februar 1909 og blev så begejstret, at han straks bestilte en ballet, Ildfuglen, hos Stravinskij. Det blev begyndelsen på et yderst frugtbart og epokegørende samarbejde, som tidligt kulminerede med forestillingerne Petrusjka og Le Sacre du printemps.
fornemmer gennem hele satsen en vekslen mellem drøm og virkelighed. Faunen synes at blive repræsenteret med fløjtens vægtløse tema, som indleder satsen og byder os med på en nærmest vægtløs musikalsk rejse.
Béla Bartók
Bartóks mor fortalte gerne om, hvordan hendes søn, allerede før han kunne tale, var stand til at genkende musik- og dansestykker, og at han allerede en alder af blot fire år havde et repertoire på 40 klaverstykker, som moderen havde lært ham. Derfor var det også tidligt klart for enhver, at musikken skulle blive Bartóks levevej.
Han kom som ung på konservatoriet Budapest, hvor han blev uddannet pianist hos István Thomán, der havde studeret hos Franz Liszt. Sideløbende studerede Bartók også komposition ved János Koessler, men det blev særligt mødet med Zoltán Kodály som fik stor betydning. De to udviklede hurtigt et nært venskab, som varede hele livet. Kodály var optaget af den slaviske folkemusik, og
Efter Bartók 1911 havde komponeret, hvad der skulle blive hans eneste opera, Hertug Blåskægs borg og oplevet store problemer med at få dette mesterværk anerkendt og opført, begyndte han arbejdet med sine Fire stykker for orkester. Faktisk komponerede Bartók kun to store orkesterværker efter dette værk, Danse suite 1923 og Koncert for orkester 1943. Arbejdet gik langsomt til at begynde med, og han lavede først den endelige orkestrering 1921. De Fire orkesterstykker adskiller sig fra en stor del af Bartóks produktion ved, at man dette værk ikke tydeligt hører inspirationen fra folkemusik eller insektverdenen. stedet hører man tydeligt Bartóks fascination og store respekt for Debussys lette og luftige orkesterbrug, samt Strauss´ blændende og virtuose orkesterbehandling.
1. Preludio: Værket indledes med drømmende musik, der bærer et tydeligt slægtskab med Debussy, men Bartók giver efterhånden musikken sit helt unikke udtryk - blandt andet ved at lade musikken udvikle sig med ildevarslende undertoner, som kaster skygger ind det ellers smukke, drømmende univers.
2. Scherzo: Den dramatiske intensitet øges betydeligt denne medrivende scherzo, hvor Bartók lader kradse dissonanser understøtte den vilde rytmiske energi. I midterdelen bliver musikken mere rolig og vækker fra tid til anden mindelser om en vals, men dramaet vender tilbage.
Programmet åbner med Luis de Narváez´s musik skrevet til det spanske hof. Fra midten af 1800-tallet havde det russiske musikliv gennemlevet en musikalsk revolution og et nybrud ført an af Den mægtige håndfuld (Rimskij-Korsakov, Musorgskij, Borodin, Balakirev og Cui). De havde arbejdet ud fra et ønske om at finde frem til en særlig russisk tone musikken, som skulle løsrive sig fra den centraleuropæiske musik. Man finder lignende bevægelser de fleste europæiske yderområder denne periode og betegner det ofte som nationalromantik.
Én af den russiske musiks vigtigste personer forhold til udbredelsen af det russiske kulturliv uden for landets egne grænser var multitalentet Sergej Djaghilev. Han blev født 1872 Novgorodguvernementet, blev jurist fra Skt. Petersborg universitetet og gjorde sideløbende musikstudier hos Rimskij-Korsakov på konservatoriet. Ydermere studerede han også malerkunst, teater og kunsthistorie og grundlagde selskabet Kunstverden
I perioden fra 1907-13 afholdt Sergej Djaghilev samarbejde med maleren og kunsthistorikeren Aleksander Benois en række Russiske sæsoner Paris og London. Djaghilev havde et helt særligt talent for at samle og sammensætte tidens største kunstnere, og projekterne med den russiske ballet blev kronen på værket. Kunstnere, som arbejdede for den russiske ballet, tæller blandt andre Stravinskij, Ravel,
Ildfuglen
musikken til Ildfuglen viser Stravinskij sig som en eminent musikalsk storyteller, og musikkens stærke og farverige udtrykskraft har gjort den mindst lige så populær koncertsalen som på balletten. Musikken veksler mellem det forfinede og elegante univers, der er omkring Prins Ivan og prinsesse Tsarevna, og det grove mere kantede og dissonante univers, som kendetegner den onde troldmand Kastjej. Netop musikken omkring Kastjej hører vi forvarsler om den mere vilde, rytmiske frigjorte stil, som kendetegner Le Sacre du Printemps.
Balletten Ildfuglen handler om prins Ivan, der troldmanden Kastjejs fortryllede have fanger Ildfuglen en fugl med magiske evner. Fuglen beder om at slippe fri og giver Ivan én af sine lykkebringende fjer til gengæld. Den onde Kastjej har taget prinsesse Tsarevna og hendes 12 søstre til fange. Prins Ivan forelsker sig Tsarevna, som kommer ud haven om natten, men hun advarer ham mod at tage med tilbage til slottet. Ivan bliver da også taget til fange, da han kommer inden for paladset, men får hjælp, da han med fjeren får tilkaldt Ildfuglen. Ildfuglen fortryller med sin sang troldmanden og hans hof, og viser Ivan det magiske æg, som rummer Kastjejs onde sjæl. Ved at ødelægge ægget befrier Ivan til sidst prinsesserne og lægger Kastjejs onde verden ruiner.
Koncertnoter, Jan Mygind
(ca.
(ca.
10 min) (ca. 22 min)
44 min)
Foto: © Nicolas Cho Meyer
