Koncertprogram, Aalborg Symfoniorkester, 24.10.2024, Mozarts Requiem

Page 1


MOZARTS REQUIEM

Torsdag 24. oktober 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

Dirigent Sofi Jeannin

Koncertmester Vesselin Demirev

Kor Coro Misto

Det Ny Kammerkor

Solister Mari Eriksmoen, sopran

Jess Dandy, mezzosopran

Sven Hjörleifsson, tenor

Nicolai Elsberg, bas

PROGRAM

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)

Wolfgang Amadeus Mozart

Figaros bryllup: Ouverture K. 492

Symfoni nr. 35, K. 385, D-dur - Haffner

I. Allegro con spirito

II. Andante

III. Menuetto

IV. Presto

Pause

Wolfgang Amadeus Mozart

Requiem K. 626 for fire soli, kor og orkester

I. Introitus - Requiem

II. Kyrie

III. Sequenz Diesirae

Tuba mirum

Rex tremendae

Recordare

Confutatis Lacrimosa

IV. Offertorium Dominae Jesu Hostias

V. Sanctus

VI. Benedictus

VII. Agnus Dei

VIII. Communio – Lux æterna

(ca. 4 min)

(ca. 18 min)

(ca. 51 min)

Mari Eriksmoen, sopran

Norske Mari Eriksmoen har gennem de senere år markeret sig internationalt med sin lyse sopran. Hun har specialiseret sig i både koloratur- og lyriske sopranpartier. Eriksmoen blev uddannet ved Norges musikkhøgskole i Oslo, Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse i Paris og Operaakademiet i København. Hun debuterede i 2006 og har siden optrådt på mange af Europas store operascener, blandt andet i Wien, Frankfurt og München.

Jess Dandy, mezzosopran

Jess Dandy er en britisk mezzosopran, anerkendt internationalt for sin fløjlsagtige og fyldige stemme. Dandy har bl.a. studeret ved Guildhall School of Music and Drama. Hun har optrådt på mange prominente scener, herunder BBC Proms, Tanglewood og med orkestre som Leipzig Gewandhausorchester og Bergen Filharmoniske Orkester. Jess Dandy er også engageret i mental sundhed og er medstifter af SongPath - et initiativ, der kombinerer musik og naturvandringer for at fremme mental sundhed.

Sven Hjörleifsson, tenor

Den islandske tenor Sven Hjörleifsson studerede ved Universitetet for Musik og Scenekunst i Wien og tillige Operastudiet på Islands Nationalopera. Hjörleifsson har været en del af sangerensemblet ved Operaen i Leipzig siden sæsonen 2017/18 og igen fra 2021/22. Han har også optrådt på Semperoper Dresden og Den Jyske Opera. Han har blandt andet gjort sig bemærket med roller som Don Ottavio i Don Giovanni, Tamino i Tryllefløjten og Rodolfo i La Bohème

Nicolai Elsberg, bas

Nicolai Elsberg er en anerkendt dansk bas, kendt for sin dybe og fyldige stemme samt en markant scene-fremtræden. Elsberg studerede ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra han fik sin master i klassisk sang. Han har været en del af ensemblet ved Den Kongelige Opera i København og har optrådt på scener som Opéra National du Rhin og Opéra de Rouen. Han har opnået stor succes i roller som Sarastro i Tryllefløjten, Oroveso i Norma og Kong Marke i Tristan og Isolde.

Sofi Jeannin, dirigent

Sofi Jeannin er en svensk/fransk dirigent, der har markeret sig som en af sin generations mest efterspurgte. Hun har studeret musik ved Conservatoire de Nice og Royal College of Music i London, og er i dag chefdirigent for BBC Singers og musikdirektør for la Maîtrise de Radio France. Tidligere var hun musikdirektør for Choeur de Radio France.

Jeannin har en travl gæstedirigentkarriere senest med engagementer, som bl.a. inkluderer Händels Messias, Bachs Matthæuspassion og Poulencs Stabat Mater. Hun deltager også i Tokyo Cantat-festivalen og arbejder på en produktion af Unsuk Chins Alice i Eventyrland

Jeannin har dirigeret prestigefyldte orkestre og kor over hele verden og fortsætter sit fokus på uddannelse og outreach, bl.a. i El Sistema, Grækenland.

Det Ny Kammerkor

Coro Misto

Coro Misto er et klassisk kammerkor baseret i Aalborg. Koret blev grundlagt i 1991 af docent Søren Birch, som stadig leder koret. Coro Misto består af 24 sangere fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Universitet og det klassiske musikliv i Aalborg. Koret har markeret sig som et kammerkor af høj standard gennem koncerter og radiooptagelser. Det optræder regelmæssigt med et bredt repertoire, der spænder fra barok til moderne musik. Koret har igennem flere år haft et frugtbart samarbejde med Aalborg Symfoniorkester.

Det Ny Kammerkor er et dansk kammerkor, der blev stiftet i 2000. Koret opstod som en fusion mellem Corda Vocale og Vocalerne. Det Ny Kammerkor består af omkring 40 sangere, der er kendt for sine høje musikalske ambitioner og deltagelse i internationale korkonkurrencer. Koret ledes af Anders Gaden, organist og kantor ved Helligåndskirken i Aarhus. Repertoiret spænder bredt fra Monteverdis madrigaler til moderne kompositionsmusik af Britten, Poulenc og Holmboe. Koret har udgivet en CD med titlen Go Lovely Rose i forbindelse med sit 10-års jubilæum.

Foto
©
France
Christophe Abramowitz

Programnoter

Af Jan Mygind

Ouverturen til Figaros bryllup K. 492

Mozart prøvede gennem hele sin tid i Wien at vinde fodfæste som operakomponist, men opnåede aldrig rigtig succes med sine operaer der. Til gengæld fik hans opera Figaros bryllup stor succes i Prag, og da han i 1787 rejste til dertil, hørte han overalt folk synge melodier fra operaen. Mozart blev nærmest modtaget som en folkehelt, og det er ikke så underligt, at han regnede tiden i Prag som den lykkeligste i sit liv. Ouverturen til Figaros bryllup er et legende let stykke, som på fornem vis synes at foregribe stemningen for resten af operaen –den smilende, energiske musik har et glimt i øjet, der har sikret ouverturen utallige opførelser som selvstændigt musikstykke i koncertsalen.

Symfoni nr. 35, K. 385 – Haffner Mozart havde i 1781 slået sig ned som freelance komponist i Wien og arbejdede som en gal i de første år for at etablere sig. Netop i én af de mest travle perioder, hvor Mozart arbejdede på syngespillet Bortførelsen fra Seraillet, og hvor han skulle flytte sin nystiftede familie til en ny bolig, kom der en bestilling på musik fra faderen, Leopold.

Blandt Mozartfamiliens venner hjemme i Salzburg var byens borgmester, Sigmund Haffner, der udover sit borgmestervirke havde skabt en større bankvirksomhed. Sønnen havde delvist ført faderens virksomhed videre og skulle i 1782 adles, og til denne lejlighed ville Leopold gerne have Mozart til at skrive noget musik. Mozart komponerede (efter eget udsagn lidt

med venstre hånd) en serenade, som indeholdt march- og dansemusik, men da han fik noderne retur fra Salzburg, opdagede han til sin egen forbløffelse, at musikken var ganske god. Han besluttede at omarbejde værket til en symfoni – Symfoni nr. 35 Haffner. Symfonien indledes med en energisk sats, hvor Mozart øser af sin enorme melodiske rigdom. Den roligt gående 2. sats har et skær af noget adeligt over sig. I den 3. sats bringes en pompøs dansende menuet i spil. Finalen er fjerlet musik og hvirvler afsted med stor hast.

Requiem, K. 626

De sidste år af Mozarts liv var præget af uro og problemer både personligt og økonomisk. Efter at have oplevet stor succes som freelance musiker i Wien i den første halvdel at 1780erne, dalede publikumsinteressen efterhånden for Mozarts musik, og han kunne til sidst end ikke sælge billetter til sine planlagte koncerter og måtte derfor aflyse. Mozarts til tider lidt ekstravagante livsstil med uendelige fester lagde pres på familielivet, og hustruen Konstance måtte gentagne gange sendes på dyre kurophold for at få nerverne i ro.

Når man læser Mozarts breve fra de sidste år, støder man meget ofte på tiggerbreve til venner og bekendte –særligt frimurerlogebrødrene bliver genstand for Mozarts tiggeri. Han stifter gæld, som han aldrig har udsigt til at kunne betale tilbage. Den ellers så livsglade Mozarts humør presses helt bund, og i sin voksende frustration begyndte han at søge stillinger som blandt andet kapelmester alene i håbet om at kunne sikre familien en fast indkomst. Det lykkedes ikke Mozart at finde en fast stilling, men de

sidste leveår bød på flere betydelige bestillinger, bl.a. på to operaer, La clemenza di Tito og Tryllefløjten.

Under arbejdet på disse modtager Mozart under stor mystik en anonym bestilling på en dødsmesse (requiem). På den ene side blev Mozart forfærdet og tænkte, at det var skæbnen, der havde bestilt ham til at skrive et requiem til sig selv, men på den anden side lod den anonyme bestiller til at være villig til at betale en meget stor sum penge for værket. Under arbejdet med det bestilte requiem blev Mozart alvorligt syg og var sengeliggende. Han arbejdede på trods af store smerter videre i sengen, men døde inden han havde fuldendt værket.

Eftertiden har identificeret den anonyme bestiller som Grev Walsegg, der var en musikelskende fyrste, som havde for vane at bestille værker anonymt hos førende komponister for så at lade musikken blive opført ved sit hof som egne værker. Walseggs hustru var afgået ved døden året før, og greven ville nu hylde hende med et requiem på årsdagen for hendes død. Det ufuldendte værk blev kort efter Mozarts død færdiggjort af Süssmayer, som havde været en af Mozarts elever i de sidste leveår. Værket blev opført ved Walseggs hof i 1793 to år efter Mozarts død.

1. Introitus - Requiem aeternam Over strygernes gående (nærmest haltende) akkompagnement høres fagotter og bassethorn (et mørkere klingende klarinetinstrument, som spiller en fremtrædende rolle i hele værket), som sætter den mørke stemning, der dominerer den omfangsrige 1. sats. Koret gør sin entre med voksende intensitet begyndende

med basserne og med ordene: Giv de døde evig hvile.

2. Kyrie eleison

Det afsluttende Kyrie er udformet som en dramatisk fuga med to temaer (en teknik, der minder om kanon). Det ene tema med teksten Kyrie eleison, det andet tema med ordene Christe eleison.

3. Sequenz - Dies irae

Den yderste dag (Dommedag) er værkets dramatiske højdepunkt, hvor orkester og kor med skælvende musik fortæller om dommedag.

4. Tuba mirum

Dommedagsbasunerne skal lyde på den yderste dag, og sammen med basuner synger de fire solister først hver for sig og til sidste i smuk forening.

5. Rex tremendae

Den frygtindgydende Konge (Gud) præsenteres med musik, der med sin punkterede rytmer minder om fransk barokmusik, som den kunne lyde ved solkongens hof i Versailles.

6. Recordare

Med inderlig musik går solisterne i forbøn for at blive husket på den yderste dag.

7. Confutatis

Med stor dramatik synger koret om de ikke frelste, som skal fortæres af flammer. Musikken bliver næsten uden varsel inderlig og bedende, som var det med håbet om at være blandt de frelste. Denne sats kender mange fra filmen Amadeus, hvor Mozart sengeliggende dikterer musikken til Salieri.

8. Lacrimosa

Denne smukke sats nåede Mozarts kun at komponere de første otte takter af. Resten er færdiggjort af Süssmayer.

9. Offertorium - Domine Jesu

En livfuld korsats, hvor Jesus bedes om hjælp til at frelse alle hensovende sjæle.

10. Hostias

Koret fortsætter bønnen om frelse for alle sjæle.

11. Sanctus

Denne sats er komponeret af Süssmayer.

12. Benedictus

Også af Süssmayer.

13. Agnus Dei

Begyndelsen er komponeret af Süssmayer (måske han låner musikken fra en tidlig messe af Mozart?).

14. Communio – Lux æterna

I den afrundende del, som indledes med ordene Lux æterna, bruges musikken fra 1. sats.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. Violin

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Vera Panitch 2. koncertmester +

Olga Daniluk

Christine Langer

Thomas Rokkjær

Christina J.G. Rudan

Else Marie Tolbøll

Jette Rosendal

Jarosław Nierychło

2. Violin

Katarina Andreasson 1. solo +

Taras Daniluk

Mark Cherry

Mette Marie Matthiesen

Boris Grinman

Vilma Tumanoff #

Ejnar Balling +

Sabina Kolodziej +

Bratsch

Frida Siegrist Oliver 1. solo +

Małgorzata Błaszczyk 2. solo #

Elsebeth Schmidl

Vladimir Bochkovskiy

Jonatan Sjölin

Johannes Pihl #

Cello

Adam Woźniak 1.solo

Balázs Renczés 2. solo

Matthias Hehrmann

Vincent Stadlmair

Hanne Houengaard

Kontrabas

Ivan Medvedev 1. solo

Ian Berg 2. solo °

Stephanie Domaschio #

Patrick Wilder #

Fløjte

Kaja Marie Andersen 1. solo

Camille Guénot 2. solo

Ida Marie Sørmo, piccolo

Obo

Judith Blauw 1. solo

Christian Skovlund 2. solo #

Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klarinet

Leah Aksnes 1. solo

Randi Østergaard 2. solo

Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Fagot

Sheila Popkin 1. solo

Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo

Sennen Costa, kontrafagot

Horn

Erik Sandberg 1. solo

Charlie Ransley

Lena Westlund

Trompet

Jonathan Clarke 1. solo

Rasmus Eskesen 2. solo

Lars Ole Schmidt

Basun

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo

Mette Krüger 2. solo #

Jacob Ringsmose, basbasun

Pauker

Michael Pilgaard 1. solo

Orgel

Lars Colding Wolf +

Administration og teknik

Rikke Mølgaard, konstitueret direktør

Tecwyn Evans, kunstnerisk konsulent

Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO

Anders M. Christensen, adm- og produktionschef

Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent

Helle Nørgaard, PR og marketing

Matilde Høyer Wellander, Grafisk design

Karen Bente Holmgaard, koordinator

Tanja Klitgaard, sekretær

Ian Phillis, nodearkivar

Mai Dreier Christensen, løn og regnskab

Peter H. Andersen, produktionsleder

Anders Sproegel, regissør

# kontraktansat + assistent

Sponsorer

Schønwandt og legebarnet Carl Nielsen

Torsdag 31. oktober 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen

Få har dirigeret så meget Carl Nielsen som vores egen æresdirigent Michael Schønwandt, og alligevel er det en ny oplevelse hver gang, for hans fortolkninger er altid spændende og langt fra forudsigelige. Den sjette symfoni er sjældent spillet, så der venter en medrivende oplevelse, hvor komponistens indre legebarn for alvor folder sig ud.

Symfonien er skrevet af den modne Nielsen, men leder alligevel tanken hen på den serie af ungdomsbilleder, hvor Carl Nielsen vrænger ansigt og åbenlyst morer sig med fotografen. Den 6. symfoni er et charmerende og spøgefuldt værk, der spænder fra smukke, sangbare melodier over det enkle og naive til vild avantgarde.

Koncerten byder også på Stravinskijs balletmusik til Le baiser de la fée – Feens kys, og danske Ib Glindemanns berømte Trompetkoncert –forløst af norske Ole Edvard Antonsen.

Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk

Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.