En kærlighedsrejse med Weilerstein
Torsdag 10. oktober 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Ning Feng, violin
Koncertmester Yana Deshkova
Program
Béla Bartók (1881-1945) Pause
Hector Berlioz (1803-1869)
Koncert for violin og orkester, nr. 2
I. Allegro non troppo
II. Tema og variationer: Andante tranquillo
III. Rondo: Allegro molto
Symphonie fantastique, op. 14
I. Drømme - lidenskaber
II. Et bal
III. På landet
IV. March til skafottet
V. Drøm om en heksesabbat
(ca. 36 min)
(ca. 49 min)
Joshua Weilerstein, dirigent
Amerikanske Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. I august 2023 tiltrådte han som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, og fra sæson 2024-25 er han også musikdirektør for Orchestre National de Lille.
Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Dame Ethel Smyth.
Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filharmonien, DR SymfoniOrkestret, Seattle Symphony, New York Philharmonic, Royal Liverpool Philharmonic, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.
Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.
Programnoter
Af Jan Mygind
Béla Bartók
I lighed med et væld af europæiske kunstnere så Bartók de tunge mørke skyer, som med nazisternes magtovertagelse i Tyskland rullede ind over Europa. Han var dybt bekymret over udsigten til, at Ungarn skulle overgive sig til nazisterne og skrev til en ven:
”Hvad der er mest forfærdende, er den overhængende fare for, at Ungarn også vil overgive sig til dette system af røvere og mordere... Ungarn, hvor de ”uddannede” kristne mennesker desværre næsten udelukkende er hengivne til nazisystemet. Jeg skammer mig virkelig over, at jeg kommer fra denne klasse.”
Et år efter dette brev var skrevet, havde Bartók valgt at flytte til USA med sin familie.
Violinkoncert nr. 2
Det er netop i denne sidste tid i Europa, Bartók komponerede sin gribende 2. violinkoncert. Man fornemmer tydeligt tidens alvor i musikken, men man bliver også mindet om Bartóks glæde og fascination af den ungarske folkemusik, der siden ungdommen havde været en stor inspiration for ham.
Det første tema i koncertens begyndelse er et fint eksempel herpå. Det andet tema i førstesatsen er et tolvtone tema – Bartók udtalte selv, at med dette tema ønskede han at vise Schönberg, at man godt kunne komponere ”skønne” melodier i tolvtone-stilen. En vild kadence runder med stor dramatik satsen af. Den langsomme 2. sats har en
enkelhed over sig med nærmest naive undertoner. Finalen er fyldt med virtuose passager for solisten, og musikken rummer store kontraster –fra det smukke og inderlige til det vilde og dramatiske.
Hector Berlioz
Berlioz voksede op i det sydøstlige hjørne af Frankrig i den lille by La Côte-Saint-André, hvor faderen var praktiserende læge. Den begavede dreng klarede sig godt i skolen og interesserede sig både for naturen, musik og litteratur. Han var også optaget af piger, og allerede som 12-årige forelskede han sig hovedkulds i den noget ældre nabopige Estelle. Det blev den første af mange vilde og voldsomme forelskelser i Berlioz liv.
Efter indledende studier på universitetet i Grenoble sendte familien ham til Paris for at gå i faderens fodspor og studere medicin. Medicinstudierne blev aldrig Berlioz store passion, og da han besvimede under den første obduktionsforelæsning, viste han sig aldrig mere på medicinstudiet. Byens rige kulturliv havde derimod gjort indtryk på ham, og han frekventerede ivrigt operaen, koncertsalene og teatret. Han læste som en besat og blev bjergtaget af Shakespeare og Goethe, og efter mødet med Beethovens musik stod det klart; musikken skulle være Berlioz levevej.
Berlioz kom på konservatoriet i Paris, og efter et par forsøg vandt han den eftertragtede Romerpris, som var et 4-årigt betalt ophold i Rom i Villa Medici. Inden han tog til Rom, havde han forelsket sig først i den engelske skuespiller Harriet Smithson, (hende, der er omdrejningspunktet i Symphonie
fantastique) og derefter den unge pianist Marie Moke. Berlioz fandt ikke Rom særlig inspirerende, og han længtes efter sin elskede Marie. Da han hørte, at Marie havde droppet ham til fordel for arvingen til klaverfirmaet Pleyel, besluttede han resolut at rejse til Paris for at dræbe dem begge. Han købte gift, pistoler og en forklædning og drog mod Paris. Undervejs blev han syg og måtte gøre ophold i Firenze, hvor han ved floden Arnos bredder læste King Lear. Da han nåede Nice, kom han heldigvis til fornuft og droppede planerne om mord.
Symphonie fantastique,
op. 14
En engelsk skuespiltrup turnerede omkring 1827 i Frankrig og opførte blandt andet Romeo og Julie og Hamlet. Truppen spillede for fulde huse, selv om kun et fåtal blandt det franske publikum forstod, hvad der blev sagt på engelsk. Blandt publikum var den meget begejstrede unge Berlioz, som forelskede sig heftigt i skuespillerinden Harriet Smithson, der spillede rollerne som Ofelia og Julie. I tiden efter bombarderede han Harriet med et væld af kærlighedserklæringer og gjorde det klart, at han ønskede at møde hende. Hun svarede ikke på Berlioz henvendelser, men Berlioz gav sig til at komponere et værk, som beskrev den fuldkomne kærlighedsbesættelse, han led under.
Værket var Symphonie fantastique, men ved uropførelsen i 1830 var hovedpersonen Harriet Smithson ikke til stede, og Berlioz havde fundet en ny flamme. Da symfonien blev opført i en let revideret udgave i 1832, var Berlioz kærlighed til Harriet igen blusset op, og denne gang indfandt hun sig faktisk i koncertsalen, hvor det gik op for hende, at hun var hovedperson i
værket. Harriet og Berlioz indledte et forhold på trods af, at de ikke kunne tale sammen. Han kunne ikke engelsk, og hun talte ikke fransk. Forholdet udviklede sig, de blev gift, men deres ægteskab blev aldrig lykkeligt, og de blev senere skilt.
Berlioz komponerede sin symfoni i fem satser og skrev oprindeligt en lille programtekst, som i et poetisk sprog skulle hjælpe lytteren til at forstå værkets emotionelle indhold. Efter nogle år valgte han at trække programmet tilbage og udfærdigede en betydeligt forkortet udgave, som blot var en række antydende overskrifter på hver af de fem satser. Symfonien var nyskabende ved Berlioz
unikke brug af symfoniorkestrets mange klanglige muligheder og ved at anvende nye spilleteknikker til at frembringe billedskabende satser. Berlioz binder hele symfonien sammen ved at lade et tema (ideé fixe, som er billedet på den elskede - Harriet) være gennemgående i alle fem satser. I symfonien følger vi en ung kunstner (Berlioz), der forelsker sig hovedkulds, og som på trods af alle mulige krumspring ikke kan slippe billedet af den elskede. Symfonien ændrer karakter i de sidste to satser, der udvikler sig nærmest mareridtsagtigt.
1. sats: Drømme – lidenskaber Dagdrømmeri og forelskelsesrus (Ideé fixe)
2. sats: Et bal
Selv blandt smukke piger til bal dukker Ideé fixe op.
3. sats: På landet
Forklædt som hyrde kan den smukke natur ikke fortrænge mindet om Ideé fixe.
4. sats: March til skafottet
Kunstneren er dømt til døden, men lige inden halshugningen høres igen Ideé fixe.
5. sats: Drøm om en heksesabbat Ideé fixe deltager i et forvrænget billede som heks.
Ning Feng, violin
”En stor violinist, hvis tekniske ekvilibrisme fik selv de vanskeligste passager til at lyde enkle”… ”vægtløst og gribende smukt”
Sådan skrev Nordjyske bl.a. sidst, kinesiske Ning Feng var solist hos orkestret. Ning Feng er kendt for sit lyriske og virtuose spil, og han har turneret i det meste af verden både i kammerensembler og som solist med en række store orkestre. Washington Post beskriver ham som ”a wonderful player with a creamy, easy tone and an emotional honesty”, mens BBC Music Magazine i en anmeldelse af en af Fengs indspilninger af Brahms sonater har givet ham følgende ord med på vejen: ”His silvery tonal purity, immaculate intonation and gently beguiling musicality have a way of making most other players sound decidedly effortful by comparison”.
Også i sit fødeland Kina er Ning Feng en højt respekteret solist, og han har spillet med alle de store orkestre. I sæson 2020-21 var han ”Artist-in-Residence” hos Shanghai Symphony Orchestra, og i sæson 2023-24 besidder han samme titel hos NCPA Beijing. I dag bor han i Berlin, hvor han er violinprofessor på Hanns Eisler Hochschule, og Ning Feng har tillige titlen som International Chair of Violin på Royal Northern College of Music i Manchester og er kunstnerisk leder ved Chamber Music Academy of the Zhejiang Conservatory of Music.
Med støtte fra Premiere Performances of Hong King spiller Ning Feng på en Stradivarius fra 1710, kendt som Vieuxtemps Hauser og på strenge fra Thomastik-Infeld, Wien.
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Alexandru Manasi 2. koncertmester +
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Mette Marie Matthiesen
Vilma Tumanoff #
2. Violin
Alexander Nikolaev 1. solo #
Taras Daniluk 2. solo °
Ludmila Landa
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Jette Rosendal
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Edina Pinkert +
Bratsch
Gregory Aronovich 1. solo #
Vladimir Bochkovskiy 2. solo °
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Anna Dahl
Johannes Pihl #
Zane Sturme +
Robert Karlsson +
Cello
Balázs Renczés 1. solo
Péter Háry 2. solo +
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Tomas Blanch +
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo °
Patrick Wilder #
Stephanie Domaschio #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Mette Termansen 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo
Sennen Costa, kontrafagot
Justin Cherry +
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Christoffer Amundsen 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Lars Ole Schmidt
Lloyd Griffin #
Sarah Owens
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Mette Krüger 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Quim Ferrer Marcoval +
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Jonas Bové 2. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Rasmus Vinther +
Mathias Haslund Birch +
Christian Back +
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Berit Spælling +
Celeste
Arne Jørgen Fæø +
Administration / Teknik
Rikke Mølgaard, konstitueret direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk konsulent
Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Matilde Høyer Wellander, Grafisk design
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent ° konstitueret
Sponsorer
“Udefra må det se komisk ud, men inde fra headsettet er det superspændende”
– The Independent ”Violinisternes buer er så tæt på, at du automatisk viger”
– Evening Standard
Koncertmagi i 3D
Har du nogensinde tænkt på, hvordan det må være at sidde midt i et symfoniorkester? Nu er muligheden der – i et banebrydende Virtual Reality univers, som nu for første gang kan opleves i Danmark.
I efterårsferien omdanner vi Klassisk Sal til en VR-ring, hvor hele familien på samme tid kan opleve at sidde midt i orkesteret, mens The Philharmonia spiller Tjajkovkijs 6. Symfoni.
Tag VR-brillen på, og dyk ned i en helt unik musikalsk oplevelse, hvor du kan bevæge dig rundt i orkesteret, mens det spiller. Uanset, hvilken instrumentgruppe, du vender dig imod, følger lyden med.
En billet koster kun 75 kr.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester