SYMFONIORKESTER
AALBORG
1. VIOLIN
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Olga Daniluk
Christine Langer
Michael Hübner
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Synnøve Gustavsson
Katrine Elbo +
2. VIOLIN
Amane Horie 1. solo
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Jette Rosendal
Boris Grinman
Jaroslaw Nierychlo
BRATSCH
Evdokia Ershova 1. solo
Christophe Weidmann 2. solo +
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjølin
Anna Dahl
CELLO
Adam Wozniak, 1.solo
Matthias Hehrmann 2. solo
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Kirsten Martinsen
Aino Siurua
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo
Jeffrey White 2. solo
Arly Wehner
Ian Berg
FLØJTE
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
OBO
Judith Blauw 1. solo
Gunhild Rebnord 2. solo
Jenny Sjöberg, engelskhorn
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
FAGOT
Sheila Popkin 1. solo
Magnus Kongsmo Karlsen 2. solo Sennen Costa, kontrafagot
HORN
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May #
Charlie Ransley Lena Westlund
TROMPET
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
BASUN
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
PAUKER
Michael Pilgaard 1. solo
SLAGTØJ
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Malte Vendelby #
HARPE
Mette Nielsen 1. solo
Tanne Harder 2. solo +
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
DEBUSSY & MOZART
Torsdag 19. januar 2023 kl. 19:30 Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent Tobias Ringborg
Solist Christopher Park, klaver
Kor Akademisk Kor Aarhus
Koncertmester Yana Deshkova
Søe Holding
Claude Debussy (1862 1918)
PROGRAMNocturnes Nuages (Skyer)
Fêtes (Fester) Sirènes (Sirener)
(ca. 25 min)
Desværre har den franske pianist David Fray måttet melde afbud på grund af sygdom, men vi er glade for med kort varsel at have fundet en yderst værdig erstatning den tyske pianist Christopher Park.
”Christopher Park er en pianist, der tryllebinder med sin fascinerende tekniske kunnen, sin forbavsende musikalske modenhed og en særlig intens måde at optræde på”. Sådan lød Schleswig-Holstein Musik Festival-juryens begrundelse, da den tyske pianist en alder af bare 27 2014 modtog den prestigefyldte Leonard Bernstein Award Dermed kom Park fornemt selskab med andre unge talentfulde musikere som Lang Lang, Lisa Batiashvii og Martin Grubinger
anden halvdel af satsen blander fløjten sig med et smukt tema med en enkel, men eksotisk klang.
Fêtes (Fest): Musikken bliver betydelig mere energisk, men bevarer sin luftige og næsten vægtløse fornemmelse.
krig havde været mellem Paris og Boston. Poulenc skabte en legende og let koncert tre satser, hvor både solist og orkester tager del den musikalske leg.
Francis Poulenc (1899 1963)
Pause Wolfgang Amadeus Mozart (1756 1791)
Klaverkoncert
Allegro Andante con moto Rondo à la française
Symfoni nr. 41, C-dur, KV 551, “Jupitersymfonien”
Allegro vivace
Andante cantabile
Allegretto Molto allegro
(ca. 20 min) (ca. 31 min)
Siden har han spillet med et hav af orkestre rundt omkring verden – blandt mange kan nævnes Vienna Symphony Orchestra, Deutsche Symphonie-Orchester Berlin, Frankfurt Opera Orchestra, China NCPA Orchestra, Shanghai Symphony Orchestra, Seoul Philharmonic, Chambre Orchestra of Lausanne og English Chamber Orchestra. Tilsvarende lang er listen over dirigenter, han har arbejdet sammen med.
Ved siden af sine engagementer som solist er Christopher Park også en ivrig kammermusiker. Han fik sin debut som sådan Musikverein Wien med Küchi Kvartetten, der tæller musikere fra Wiener Filharmonikerne. Han er en alsidig herre, der også har samarbejdet med den amerikanske koreograf
John Neumeier på flere projekter blandt andet Stravinskijs Petrusjka Variationer og Schumanns Kinderszenen Frankfurt underviser han både på konservatoriet og på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst. Siden 2021 har han desuden haft et professorat på Norges Musikhøjskole Oslo.
Tobias Ringborg, dirigent
Svenske Tobias Ringborg er både uddannet violinist og dirigent, og færdes hjemmevant som begge dele på alverdens koncertscener. Når han denne aften står foran Aalborg Symfoniorkester, er det som dirigent. 49-årige Tobias Ringborg indledte sin musikalske karriere 1994, da han vandt den prestigefyldte, svenske Solistpriset Samme år afsluttede han sin diplomeksamen fra Kungliga Musikhögskolan Stockholm. Han fortsatte derefter violinstudierne på The Juilliard School New York.
I 2000 vandt han en dirigentkonkurrence Helsingborg og tog dermed hul på en karriere som dirigent. Tobias Ringborgs passion for opera har sat sit præg på hans dirigent-virksomhed, og han har haft engagementer hos de fleste skandinaviske operakompagnier samt flere Europa og New Zealand. Det symfoniske repertoire har Tobias Ringborg udforsket med orkestre som Kungliga Filharmonikerna (bl.a. ved Nobelprisuddelingen 2011), Sveriges Radios Symfoniorkester, flere symfoniorkestre Sverige, Norge, Danmark, Wuppertal, Auckland og Victoria (Canada) samt Scottish Chamber Orchestra. 2005 fik han sin Londondebut med English Chamber Orchestra Barbican både som solist og dirigent. Fra 2012-2015 var Ringborg chefdirigent for Dalasinfoniettan. 2010 blev Tobias Ringborg hædret som dirigent med Herbert Blomstedt Prisen af Kungliga Musikaliska Akademien, og 2011 blev han medlem af samme akademi.
Akademisk Kor Århus
Akademisk Kor Århus blev dannet 1985 og dirigeres af Jonas Rasmussen. Det er et af Danmarks førende, professionelt arbejdende amatørkor og består af sangere alderen 20-35 år med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. I 2019 vandt koret en verdensmestertitel ved korkonkurrencen World Choral Championship Tokyo. Året inden løb koret med Grand Prize ved Rimini International Choral Competition, og 2015 blev det til en førsteplads hele tre kategorier ved den prestigefyldte konkurrence Musica Sacra a Roma Italien. Dirigent Jonas Rasmussen er solistklasseuddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium 2019. Udover Akademisk Kor Århus dirigerer han også Barbershopkoret BarbAros og Ungdomskoret Aarhus U.
Claude Debussy
Debussy voksede op under beskedne kår det nordvestlige Paris en familie, hvor kunst og kultur ikke havde den store betydning. Tidligt stod det dog klart, at den unge Debussy besad et betydeligt musikalsk talent, og han kunne allerede som 10-årig begynde sine studier på det fornemme musikkonservatorium Paris.
På trods af den meget konservative undervisning på konservatoriet udviklede Debussy efterhånden sit eget og helt unikke musikalske tonesprog. Han vandt det eftertragtede kunstnerstipendium Prix de Rome 1880 og fik et længere studieophold Villa Medici Rom, og fra da udviklede han sit musikalske udtryk. Den helt store og skelsættende begivenhed, som for altid kom til at ændre Debussys tilgang til musik og komposition, fandt sted 1889, hvor han på verdensudstillingen Paris for første gang hørte et traditionelt javanesisk gamelan orkester. Han beskrev dette møde flere breve de efterfølgende år:
”Der eksisterer nogle charmerende folkeslag,
som lærer sig musik lige så naturligt, som vi lærer at trække vejret. Deres musikkonservatorium er havets evige rytme, vindens susen træernes løv og de tusinde naturlyde, som de ivrigt lytter til uden at slå op lærebøger. Deres tradition er baseret på gamle sange forbindelse med dans, og stadig lægges noget til. Men musikken på Java er baseret på et kontrapunkt, forhold til hvilket Palestrinas er som barneleg. Og hvis vi lytter til charmen deres slagtøjsinstrumenter, vel at mærke uden europæiske fordomme, tvinges vi til at indrømme, at sammenligning med dem er vore egne slagtøjsinstrumenter bare som barbarisk støj fra et omrejsende cirkus.”
Debussys musik gennemgik den efterfølgende periode en fascinerende forandring – en forandring, som ikke var helt ulig den, man kender fra malerkunsten samme periode. Monet og kredsen omkring ham begyndte at male en let sanse- og indtryksorienteret stil, som med sin lethed adskilte sig markant fra det mere fyldige romantiske oliemaleri. Denne stilistiske retning blev kendt som impressionismen og blev efterhånden også brugt til at betegne Debussys musik. Han var ikke meget for denne sammen-
ligning, men visse lighedspunkter kan man nemt finde letheden, sanseligheden, det eksotiske og det antydede.
Nocturnes
Et af de tidlige værker denne nye stil er orkesterværket Nocturnes, hvor man straks fornemmer en klanglig lethed og gennemsigtighed, ligesom man tydeligt hører et eksotisk strejf de enkle melodier og deres udvikling. Debussy brugte syv år på at skabe værket, og udover den javanesiske musik lod han sig også inspirere af den franske symbolistiske forfatter Henri de Régniers digte, Poèmes anciens et romanesques. Debussys musik synes også at komplementere den drømmeagtige, billedskabende og sansende stemning digtene. Debussy gav hver af de tre satser korte og antydende titler, som smukt indrammer satsernes luftige poetiske indhold.
Nuages (Skyer): Med træblæsernes næsten hypnotiske intro åbner Debussy for en fascinerende klanglig rejse, som næsten synes at være vægtløs. Det engelske horn kaster med sit insisterende tema eksotisk glans over musikken.
Sirènes (Sirener): Debussy skrev selv om denne sats: ”Sirènes skildrer havet og dets utallige rytmer og øjeblikke blandt bølgerne forsølvet af måneskin, hvor sirenernes mystiske sang høres, mens de ler og forsvinder igen.” Til at skabe denne stemning tilføjer Debussy et ordløst pigekor til orkestret.
Francis Poulenc
Poulenc blev født ind en velhavende fabrikant-familie, hvor den helt klare forventning var, at sønnen skulle overtage familievirksomheden. Derfor forbød forældrene også, at den musikglade dreng fik lov at studere musik, og Poulenc forblev langt hen ad af vejen selvlært. Han gjorde private studier hos Ricardo Viñes, som var en central musiker det blomstrende franske musikliv, der perioden op til havde omfattet Debussy, Ravel og Satie.
Da Poulencs forældre døde, hengav han sig helt musikken og blev hurtigt en hovedfigur den nye franske musik, som samlede sig gruppen kendt som Les Six, der udover Poulenc også talte komponister som Georges Auric, Louis Durey, Arthur Honegger, Darius Milhaud og Germaine Tailleferre.
Poulencs enkle og melodiske tonesprog stod på mange måder kontrast til samtidens ofte vilde og atonale musikalske eksperimenter, men Poulenc forblev altid sin helt egen, og han var meget bevidst om, hvad der inspirerede ham, og hvad der hvert fald ikke gjorde: ”Mine fire yndlingskomponister, mine eneste mestre er Bach, Mozart, Satie og Stravinsky. Jeg kan slet ikke lide Beethoven. Jeg hader Wagner.”
Klaverkoncert
Klaverkoncerten blev komponeret på bestilling fra Boston Symphony Orchestra efterkrigstiden, hvor man ønskede at genskabe den tætte kunstneriske kontakt, der årene inden anden verdens-
1.sats: Et charmerende og sensuelt tema præsenteres af solisten og sætter stemningen og atmosfæren for hele satsen. Orkestret blander sig efterhånden og baner vej for et roligt og eksotisk midter-afsnit.
2. sats: Strygerne indleder satsen med et melankolsk tema, som besvares af solisten først roligt, men efterhånden med mere energi og virtuositet. Musikkens tempo og intensitet stiger midten af satsen. Satsen falder til slut til ro med en gentagelse af det første tema.
3.sats: Finalen er fyldt med vitalitet, og den legende musik henter sin inspiration spirituals, brasilianske danse og den franske cancan.
Wolfgang Amadeus Mozart
Vidunderbarnet Mozart blev igennem sine talrige rejser rundt hele Europa allerede fra barnsben fortrolig med alle de store musikalske genrer. Med sin fars gode hjælp og vejledning kunne han således tidligt give sig kast med at komponere musik stort set alle genrer.
Symfonien var ubetinget den vigtigste genre inden for instrumentalmusikken, og allerede sine barneår gjorde Mozart sig derfor de første vigtige kompositoriske erfaringer denne genre. Gennem hele livet fortsatte han med at komponere symfonier. barne- og de tidlige ungdomsår havde det været som kompositionsøvelser, og som ung mand havde han ofte brugt symfonier som et musikalsk visitkort på sine mange rejser.
I de første år Wien havde Mozart ikke haft brug for at komponere symfonier, og han havde derfor kun skrevet fire løbet af knap syv år, men pludselig sommeren 1788 skrev Mozart med stor hast tre symfonier. De synes at komme direkte fra hjertet, har hvert sit musikalske udtryk og danner tilsammen en smuk sammenhængende treenighed. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor Mozart med en nærmest dæmonisk fart skrev disse symfonier, men han var økonomisk krise, og man ved, at han var på udkig efter en fast stil-
ling. Måske var symfonierne tænkt som et nyt og opdateret visitkort. Man ved også, at han denne periode havde planer om at drage til London, hvor Johann Peter Salomon havde succes med sine symfoniske koncerter, og hvor Haydn nogle år senere også skulle opleve stor succes. Mozart kom imidlertid aldrig afsted, og så vidt vides blev de tre sidste symfonier ikke opført hans levetid.
Symfoni nr. 41 C-dur “Jupiter”
1. Allegro vivace: Det var med stor sandsynlighed Johann Peter Salomon, som gav symfonien sit tilnavn Jupiter Navnet er velvalgt til denne storslåede symfoni, som ånder af liv og storhed. Hvor Mozart nr. 39 synes at vise sin folkelige side, hører man nr. 40 hans evner som Sturm und Drang-komponist med sans for nerve og drama. nr. 41 går det hele op en højere enhed, og her synes alt at være til stede - klarhed og kompleksitet går ubesværet hånd hånd, og denne symfoni er der meget at hente både for en “kender” og for en “liebhaver”.
2. Andante cantabile: denne sats tager Mozart os med på en rejse ind sjælens mørkere afkroge. Satsen danner således en smuk kontrast til den lyse og livfulde 1. sats.
3. Menuetto – Allegretto: Her hører vi menuetten som en elegant hofdans. trio-delen laver Mozart en vidunderlig opvisning kontrapunktiske konstellationer, hvor alle orkestrets musikere deltager legen med temaer og motiver.
4. Molto Allegro I den livfulde finale sætter Mozart alle sejl til. Liv, kraft og vitalitet strømmer ud af denne sats, som indledes med et sandt overflødighedshorn af temaer og motiver, der kappes om førertrøjen. Som en smuk kulmination på satsen kombinerer Mozart fem af satsens vigtigste temaer en blændende imiterende finale.
Foto: © Mats Bäcker
Programnoter, Jan Mygind
Christopher Park, piano
