BEETHOVEN - EROICA 10. MARTS 2022 kl. 19.30 by Aalborg Symfoniorkester

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Michael Hübner Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Christina J.G. Rudan Igor Vitenson Synnøve Gustavsson Adrian Dima #

2. VIOLIN

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

KOMMENDE KONCERTER

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Benjamin Setsaas #

Nordiske toner Pro Musica: Lyse lækkerier og barok der svinger Porra & Sibelius Dyrenes karneval Pro Musica: Det syngende horn med venner Dalene & Nielsen

TROMPET

Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

Evdokia Ershova 1. solo Ana Teresa Alves 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl Anna Weronika Medzkievicz #

KONTRABAS

OBO

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo

BRATSCH

Jean-Baptiste Schwebel 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Magdalena Cristea # Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen

Kaja Marie Andersen 1. solo Ida Marie Sørmo

FAGOT

Eva Bindere 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Jaroslaw Nierychlo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Jette Rosendal

CELLO

SPONSORER

FLØJTE

torsdag den 17. marts kl. 19.30 lørdag den 19. marts kl. 14.00 torsdag den 31. marts kl. 19.30 lørdag den 2. april kl. 11.00 lørdag den 2. april kl. 14.00 torsdag den 7. april kl. 19.30

Vi støtter Ukraine

PAUKE

Michael Pilgaard 1. solo

BEETHOVEN - EROICA

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Aaen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

THE SOUND OF CLIMATE

Torsdag den 10. marts 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

Torsdag den 22. marts kl. 17.00 & kl. 19.30

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her: #

kontraktansat + assistent

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Dirigent Hans Graf Solist Baiba Skride Koncertmester Vesselin Demirev

PROGRAM Ludwig van Beethoven Koncert for violin og orkester, D-dur, op. 61 (1770 - 1827) Allegro ma non troppo Larghetto Rondo: Allegro Pause

(ca. 42 min)

Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 3, op. 55 - Eroica Allegro con brio Marcia funebre: Adagio assai Scherzo: Allegro vivace Finale: Allegro molto

(ca. 47 min)

Baiba Skride, violin

Violinkoncert, op. 61

Den lettiske violinist, Baiba Skride, er født i Riga, hvor hun begyndte sine musikstudier og fortsatte herefter på konservatoriet i Rostock. I 2001 vandt hun den prestigefyldte Queen Elisabethkonkurrence og har derefter haft en kometagtig karriere i det meste af verden – både som solist og kammermusiker. Baiba Skride har en naturlig og forfriskende tilgang til musikken, og det har ført til optrædener med nogle af verdens største og mest prestigefyldte orkestre som Berliner Filharmonikerne, London Symphony Orchestra, Sydney Symphony Orchestra, Boston Symphony Orchestra, Chicago Symphony m.fl. Baiba Skride er en internationalt efterspurgt kammermusiker og danner duo med sin søster Lauma. Hun har ligeledes været med til at danne Skride Quartet, som hun har optrådt med i koncerthuse som Concertgebouw Amsterdam, Musikverein Wien, Wigmore Hall London og Louvre Paris. Baiba Skride spiller på en Stradivarius violin ” Yfrah Neaman”, der venligst er udlånt til hende af familien Neaman gennem Beares International Violin Society.

Violinkoncerten blev komponeret i perioden,

“Baiba Skride brought a wide tonal palette to her insightful and passionate interpretation…”

Hans Graf er født nær Linz, hvor han studerede violin og klaver. Efter diplomeksamen i klaver- og dirigentstudier ved Musikhochschule i Graz fortsatte han sine studier i Italien. Hans Graf er kendt for sit vidtspændende repertoire og sin kreative programlægning, og han er en af nutidens mest respekterede dirigenter med optrædener over hele verden. Hans Graf blev i 2001 nomineret til Chevalier de l’Ordre de la Legion d’Honneur af den franske regering for sin udbredelse af fransk musik i verden, og i 2007 blev han tildelt Träger des Goldenen Ehrenzeichens der Republik Österreich.

Han modtog i januar 2018 en Grammy – ”Best Opera Recording” for Alban Bergs Wozzeck. Siden 2013 har han været professor i orkesterdirektion ved Universität Mozarteum i Salzburg.

I 2020 overtog Hans Graf titlen som chefdirigent for Singapore Symphony Orchestra. Hans samarbejde med orkestret er blevet beskrevet som “solidly musical” (Bachtrack) og et “inspired partnership” (The Straits Times).

”Med Graf på podiet kommer frembringelsen af selv den mest krævende musik til at se enkel og ukompliceret ud, og det er måske den største kunst af alle.” Nordjyske, 2019

Hans Graf, dirigent

The New York Times

Ludwig van Beethoven Ordsproget, Per aspera ad astra, passer helt fantastisk på Beethovens liv og også på meget af hans musik. Beethoven havde en tragisk barndom, hvor faderen, som selv var musiker, havde en drøm om at gøre Beethoven til et vidunderbarn, ligesom Mozart havde været det. Denne drøm fejlede totalt af flere grunde: For det første var faderen ikke nogen dygtig musikpædagog, og for det andet havde Beethoven en mere introvert natur, som dårligt lod sig forene med rollen som underholdende vidunderbarn. Beethovens enorme musikalske talent lod sig dog ikke holde tilbage, og alle musikere, som mødte den unge Beethoven, blev

imponeret. Således hørte Mozart Beethoven spille i Wien i 1787, og han spåede omgående Beethoven en stor fremtid. På sin rejse til en stort anlagt koncertturné i England gjorde Haydn ophold i Bonn og fik her lejlighed til at høre den unge Beethoven spille. Haydn blev begejstret og opfordrede den unge Beethoven til at flytte til Wien og modtage undervisning af ham. I de første år i Wien blev det kun til meget begrænset kontakt med Haydn, men Beethoven tog alligevel ved lære af de tidligere mestre og komponerede musik, som havde et tydeligt slægtskab med Haydn og Mozart. Men omkring århundredeskiftet ændrede tingene sig dramatisk. I begyndelse af 1800-tallet rasede den franske frihedskamp med en sådan styrke,

at det kastede chokbølger gennem hele Europa – Beethoven blev optaget af de nye humanitære idealer om frihed og lighed for alle. Samtidig gennemlevede Beethoven på det personlige plan det største mareridt, en musiker kan have: Han opdagede, at han var ved at blive døv. Disse to begivenheder kastede Beethoven ud i en svær krise, som både var af personlig og kunstnerisk-filosofisk art. Kulminationen på krisen kom med det berømte Heiligenstadttestamente skrevet til Beethovens to brødre og med Beethovens udtalelse, at han ”kun var lidt tilfreds med sine hidtidige arbejder: Fra i dag vil jeg slå ind på en ny vej.”

1. sats: Koncerten indledes med fire paukeslag, som skal fange vores opmærksomhed og bane vej til hovedtemaet, der præsenteres af oboen. En kort orkestral kulmination leder os til sidetemaet, der spilles af træblæserne, og som i sin enkelhed minder om en folkemelodi. Violinen gør sin entré med smukt passagespil og en gentagelse af hovedtemaet.

hvor Beethovens fornyede kunstneriske energi sprudlede, og hvor værker som 3. og 5. symfoni satte helt nye standarder. De blev, med deres dramatiske fremdrift, definerende for den efterfølgende romantiske periodes kunstneriske ideal. Samtidig kom disse 2. sats: Ro og inderlighed værker til at tegne et Violinkoncerten blev præger denne poetiske og billede af Beethoven, som komponeret i perioden, smukke sats, der forløber den lidt vilde, konfliktfyldte som en smuk dialog mellem hvor Beethovens kunstnertype, der levede i orkester og solist. splid med sine omgivelser. fornyede kunstneriske Dette renommé blev 3. sats: Humor og folklore energi sprudlede. naturligvis godt hjulpet går hånd i hånd i denne på vej af de utallige lyse finale, hvor Beethoven anekdoter om Beethovens lidt særprægede viser sit mesterskab med enkle midler ved at livsførelse; bade i dagligstuen, natlig uro, opbygge en sats fyldt med herlig dialog mellem højlydte konflikter med sin hushjælp, konflikter solist og orkester. med naboer og derfor utallige flytninger. Men Beethoven havde også en anden og mildere Symfoni nr. 3, op. 55 - Eroica side, hvor han drømte om fred og fordragelig Beethovens værker havde indtil ca. 1802 været mellem mennesker. Drømmen var en idealiseret tydeligt inspireret af Mozart og Haydn, men i verden, hvor menneskeheden kunne leve som værkerne fra perioden efter 1802 hører man et stort broderskab (dette kulminerede med et markant skifte. Den nye vej, som Beethoven tonesætningen af Schillers Ode til glæden i ville finde, betød at hidtidige formkonventioner 9. symfonis finale). Denne side af Beethoven blev sprængt, og det musikdramatiske aspekt kommer også til udtryk i hans musik. Sideløbende voksede betydeligt. Til at skabe drama blev med de førnævnte værker skrev Beethoven en rytme, harmonik og dynamik ført til hidtil uhørte række værker, som ånder af fred og forløsning højder. Intet sted er disse tendenser mere fra begyndelse til ende – bl.a. 6. og 8. symfoni, tydelige end i Beethovens 3. symfoni med sonaten op. 81 ”Les Adieux” og violinkoncerten. tilnavnet Eroica. Oprindelig tænkt som en hyldest til det store frihedsideal Napoleon, men da Beethoven skrev violinkoncerten til sin gode ven Napoleon udnævnte sig selv til Kejser, kradsede Franz Clement, der var violinist og dirigent ved Beethoven i ren arrigskab dedikationen væk fra ”Theater an der Wien”, og som havde hjulpet manuskriptets forside. Symfonien blev i stedet Beethoven med operaen Fidelio. Uropførelsen dedikeret til Beethovens velynder, Franz Joseph fandt sted den 23. december i 1806 med von Lobkowitz. Clement som solist. Koncerten blev ikke nogen succes. Og violinkoncerten gik i glemmebogen, men blev ”genopdaget” af Josef Joachim og Mendelssohn, der opførte koncerten i 1844, og lige siden har den rangeret blandt de ypperste violinkoncerter.

Titelbladet til Beethovens 3. Symfoni, Eroica

1. sats: Symfonien skydes i gang med to vældige akkorder, som kalder til orden, og derefter præsenteres satsens hovedtema (Helten/ Kunstneren) i celloerne. Dette tema kommer til at spille hovedrollen gennem hele satsen, hvor det gennemgår dramatiske forløb. Satsen kulminerer omtrent midtvejs, hvor orkestret samler sig i en række stærkt dissonerende akkorder, som hamres ud i uregelmæssige rytmer for derefter at give plads til et smukt og inderligt obo-tema. Herefter genoptages hovedtemaets dramatiske rejse. 2. sats: er en mægtig sørgemarch af hidtil uhørte dimensioner og emotionelle dybder. Musikken arbejder sig frem til en mægtig kulmination, der efterfølges af en højstemt fuga. Sørgemarchen vender tilbage i en urolig udgave, der gradvist opløses. 3. sats: er et livligt intermezzo, en scherzo, som hylder det enkle liv på landet. I trio-delen spiller en horn-trio østrigsk bondemusik. 4. sats: Triumf – det hele synes at forløse sig i et sandt orgie af jubel og ekstatisk musik – indimellem melder alvoren sig dog.

Portræt af Ludwig van Beethoven (1820). Kunstner: Joseph Karl Stieler.