2. VIOLIN
FLØJTE
Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo
OBO
Judith Blauw 1. solo Lorraine Hart 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Amane Horie 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo
FAGOT
BRATSCH
TROMPET
Evdokia Ershova 1. solo Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl Anna Medzkievizc # Sigrún Mary McCormick +
CELLO
Adam Wozniak 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Magdalena Cristea #
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør
SPONSORER
Søe Holding
KOMMENDE KONCERTER
Sheila Popkin 1. solo Simone Cipriano 2 solo #
Familiejulekoncert Juleoratoriet - Bachs Juleoratorium del 1-3 Englesang & Messingklang - julekoncert
HORN
Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Joannes van Meensel + Lena Westlund
lørdag 3. december 2022 kl. 12.00 & kl. 14.00 torsdag 15. december 2022 kl. 19.30 onsdag 21. december 2022 kl. 19.30
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Stanislav Pronin 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Michael Hübner Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson
NYTÅRSKONCERTER MED AALBORG SYMFONIORKESTER
Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt
Dirigent: Jonathan Bloxham. Solist: Christina Åstrand, violin. Program: Saint-Saëns, Korngold, Piazolla og flere danske komponister.
BASUN
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun
Fredag 6. januar kl. 19.30 i Musikkens Hus, Aalborg Lørdag 7. januar kl. 15.00 i Arena Himmerland, Støvring Søndag 8. januar kl. 15.00 i Musikkens Hus, Aalborg Onsdag 11. januar kl. 19.30 på Mariagerfjord Gymnasium, Hobro Torsdag 12. januar kl. 19.30 på Morsø Teater, Nykøbing Mors Fredag 13. januar kl. 19.30 i Dronning Ingrid Hallerne, Farsø
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
PAUKER
Foto: © Bjarne Staehr
AALBORG SYMFONIORKESTER
1. VIOLIN
Michael Pilgaard 1. solo
SLAGTØJ
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Christian Back +
Du kan møde os her:
#
o konstitueret kontraktansat + assistent
facebook.com/aalborgsymfoni
@aalborg_symfoniorkester
FRA WIEN TIL DANMARK Torsdag 24. november 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester
Michael Schønwandt Amalie Malling, klaver Yana Deshkova
PROGRAM Wolfgang Amadeus Mozart Symfoni nr. 23, D-dur, KV 181 (1756-1791) Allegro spiritoso Andantino grazioso Presto assai
Koncert nr. 19 for klaver og orkester, F-dur, KV 459 Allegro Allegretto Allegro assai
(ca. 9 min)
(ca. 28 min)
Pause Carl Nielsen Symfoni nr. 5, op. 50 (1865-1931) Tempo giusto - Adagio non troppo Allegro - Presto - Andante un poco tranquillo - Allegro
(ca. 34 min)
Michael Schønwandt, dirigent Det er Aalborg Symfoniorkesters egen 1. gæstedirigent, der denne aften tager os med på en musikalsk rejser fra Mozarts Wien til Carl Nielsens Danmark. 69-årige Michael Schønwandt, der er født i København, har gennem de seneste 45 år dirigeret store orkestre over hele Europa – blandt mange kan nævnes Wiener Filharmonikerne, Royal Concertgebouw i Amsterdam, London Philharmonic Orchestra, London Symphony Orchestra og Dresden Filharmonikerne. Også listen af operascener, der har nydt godt af hans arbejde, er imponerende. De tæller blandt andre Wiener Staatsoper, Opera de Paris, Royal Opera i Covent Garden og Festspillene i Bayreuth. Siden 2015 har Michael Schønwandt været chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier i Frankrig. Tidligere har han også været chefdirigent for Det Kongelige Kapel og musikchef ved Det Kongelige Teater, været chefdirigent for Berliner Sinfonie Orchester og for Den Hollandske Radios Kamer Filharmonie. Senest er han i september i år blevet fast tilknyttet dirigent hos Belgian National Orchestra.
Foto: © Marios Taramides
har - må have glædet sig. Men i stedet for at vise en smule tilfredshed og sympati - eller lade være med at vise noget som helst - skaber han sig som en gadedreng og siger mig op i mit åbne ansigt, at jeg skal forføje mig, at han vil kunne få hundrede, der betjener ham bedre end jeg. Og hvorfor? fordi jeg ikke lige kunne rejse præcis den dag, der behagede ham.”
Amalie Malling, klaver
Michael Schønwandt har jævnligt arbejdet sammen med DR Symfoniorkestret, som han også var 1. gæstedirigent for fra 1989 til 2000. Tidligere på måneden tildelte musikerne i orkestret ham Kammersanger Emil Holms Mindelegat på 30.000 kr. De motiverede blandt andet valget af Schønwandt med hans ”enorme betydning for dansk musik og dansk musikliv. Og for hans særlige evne til at levendegøre værker og bringe sin passion ind i musikken og ud til verden omkring ham” ...samt ”for at gøre Nielsen og alle de andre lyslevende, for at bære musikken videre til næste generation, for Schønwandts passion og særlige forståelse, for at fylde verden med musik og minde os om musikkens væsen”. Schønwandt har en særlig passion for danske komponister, og én af dem, han gennem årene specielt har levendegjort og regnes for ekspert i, er Carl Nielsen, hvis 5. Symfoni er på programmet i aften.
Pianisten Amalie Malling er født af danske forældre i Lübeck i Tyskland, hvor hun begyndte at spille klaver som 6-årig. 12 år gammel flyttede hun til København, hvor hun fik sin uddannelse hos Herman D. Koppel. Efter debuten som 17-årig i Tivolis Koncertsal fortsatte hun studierne hos Hans Leygraf ved Staatliche Hochschule für Musik und Theater i Hannover, hvor hun afsluttede med koncerteksamen i 1972. Året efter var hun hos Georg Vásárhelyi på Det Jyske Musikkonservatorium. Efterfølgende har Amalie Malling haft adskillige studieophold hos Alfred Brendel.
Mozart var dog meget fortrøstningsfuld, og fyringen blev begyndelsen på et fantastisk eventyr, hvor han i en årrække – med stor succes – ernærede sig som fri kunstner i Wien. En del af æren for succesen kan tilskrives abonnementskoncerterne, hvor han selv var arrangør, komponist og solist. Det var til disse koncerter, Mozart skrev sine klaverkoncerter, som siden deres tilblivelse har vakt begejstring hos publikum.
Siden 1972, hvor Amalie Malling vandt 1. prisen i Den Nordiske Musikkonkurrence, har hun haft en omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker i Danmark såvel som det øvrige Europa, USA, Canada, Japan og Kina. Hun har fået tildelt adskillige musikpriser, deriblandt Musikanmelderringens Kunstnerpris, Gade-legatet og Tagea Brandts Rejselegat. Igennem årene har Amalie Malling været meget aktiv i forskellige kammermusikalske sammenhænge og medvirket på en lang række indspilninger. Hun har blandt andet samarbejdet med Kontra-kvartetten, blæserkvintetten Selandia samt Esbjerg Ensemblet. I de senere år har Amalie Malling fortrinsvis arbejdet sammen med cellisten Morten Zeuthen. Indtil i sommer var hun i mange år docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun har uddannet adskillige af den unge generations store klaverspillere, såsom Martin Qvist Hansen, Tanja Zapolski, Alexander McKenzie og Ramez Mhaanna.
Wolfgang Amadeus Mozart Mozart havde fra sine spæde barneår musikken helt tæt inde på livet. Faderen, Leopold Mozart, var musiker ved hoffet i Salzburg og ydermere en fremsynet og visionær musikpædagog, som netop i Mozarts fødeår havde udgivet en lærebog i violinspil, ”Versuch einer gründlichen Violinschule”. Bogen er ikke bare en violinskole, men i lige så høj grad en fantastisk lærebog i kunsten at være musiker. Sammen med søsteren, Maria Anna, blev Mozart faderens pædagogiske prestigeprojekt. Begge børn udviklede sig hurtigt som musikere, de tiltrak stor opmærksomhed, og fra 6-årsalderen og frem til teenageårene turnerede de to Mozartsøskende Europa tynd sammen med faderen. På den måde stiftede Mozart bekendtskab med den store mangfoldighed af musikalske genrer og stilarter, der herskede i den tidlige del af den nye epoke, vi i dag kender som oplysningstiden. Alle tidens førende musikere og komponister blev på den måde - sammen med Leopolds dygtige undervisning - Mozarts musikalske fun-
dament. Mozarts store geni viser sig blandt andet ved hans utrolige evne til netop at absorbere alle disse indtryk, forfine dem og gøre dem til sin egne og på den måde skabe det unikke musikalske univers, som vi i dag kender ham for.
Symfoni nr. 23 i D-dur Mozart komponerede sin charmerende lille Symfoni nr. 23 i 1773, og den fik med stor sandsynlighed sin førsteopførelse ved ærkebiskop Colloredos hof, hvor den unge Mozart havde ansættelse. Musikken forløber i tre korte satser, der spilles uden pauser, og den stråler af ungdommelig vitalitet. 1. sats: Symfonien åbner med et fanfareagtigt motiv, som bliver genstand for berusende, dynamiske tiltagende lydstyrker - crescendi. Her høres et af tidens store musikalske modefænomener kaldet Mannheim-crescendoet. Efterhånden overtager et legende let sidetema. 2. sats: I den langsomme sats forløber musikken i en vuggende 6/8-dels sats, og oboen bliver med sin smukke solo satsens hovedperson.
3. sats: Med legende og livfuld musik bringer Mozart symfonien til en festlig afslutning.
Klaverkoncert nr. 19 i F-dur I 1781 var ærkebiskop Colloredo på besøg i Wien. Han havde medbragt en del af sine musikere fra hoffet i Salzburg, heriblandt Mozart, men efter flere dramatiske optrin sluttede Mozarts ansættelse hos ærkebiskoppen. Han skrev i et brev hjem til faderen om episoden, der førte til bruddet: ”... Den bedste af alle fædre! Hvor hjertens gerne ville jeg ikke for Papas skyld ofre mine bedste ungdomsår i en by, hvor man bliver usselt betalt - hvis blot det var den eneste ulempe. Men usselt betalt - og så tilmed blive forhånet, foragtet og hundset med - det er virkelig for meget! Til Ærkebiskoppens koncerter havde jeg her skrevet en sonate til mig selv, en rondo til Brunetti og en til Ceccarelli. Jeg spillede 2 gange ved hver koncert, og da den anden koncert var slut, spillede jeg i en hel time variationer over et tema, som Ærkebiskoppen havde givet mig, og jeg høstede så stort bifald, at Ærkebiskoppen - hvor lille et menneskehjerte han ellers
Mozart var sine virkemidler bevidst, og i et brev til sin far beskrev han, hvordan han ville skrive musik som: ”(…) er en mellemting mellem det alt for vanskelige, og det alt for lette - meget brillante, naturligvis uden at gå i det tomme. Visse steder er det kun kendere, der får den fulde oplevelse, men også ikke-kendere vil føle tilfredshed uden egentlig at vide hvorfor.” I 1784 var Mozart på toppen af sin freelancekarriere i Wien, og abonnementskoncerterne gik bedre end nogensinde. I den periode komponerede han ikke mindre end seks nye koncerter til disse abonnementskoncerter og havde sidst på året besøg af sin far, Leopold, der havde været meget skeptisk over Mozarts nye liv i Wien. Leopold var blandt andet til stede ved koncerten, hvor Klaverkoncert nr. 19 blev uropført, og han blev meget begejstret for det, han hørte. Han roste både Mozarts komposition, Mozarts klaverspil og samspillet med orkesteret, som han fandt fremragende. Ydermere bemærkede faren med stolthed, at der havde været rigtig mange fra aristokratiet som tilhørere ved koncerten. Den 19. klaverkoncert forløber i tre satser og følger til punkt og prikke Mozarts egen opskrift om at lade musikken være en blanding af det lette, brillante og det mere subtile og avancerede. 1. sats: Koncerten indledes med en orkestral præsentation af et meget enkelt og iørefaldende
hovedtema. Klaveret gør sin entré med en lige så umiddelbar udgave af hovedtemaet og drejer hurtigt musikken over til et smukt lyrisk sidetema. Herefter øges musikkens kompleksitet stille og roligt, men hele tiden med et legende og let udtryk. 2. sats: I den lyriske 2. sats høres Mozarts evne til at fremtrylle skønne og smukke melodier. Solisten og særligt orkestrets træblæsere har gennem hele satsen fortryllende dialoger – et af Mozarts tydelige kendetegn. 3. sats: I finalen liver musikken igen op og forløber med medrivende temaer og motiver, der giver lyst at ”vippe med foden” og nynne med. Mozart har her skabt endnu en ørehænger.
Carl Nielsen Omkring 1920 var Carl Nielsen på toppen af sin karriere og havde oplevet stor succes som komponist både i ind- og udland. Han havde efter mange års kamp endelig fundet sin plads i det danske musikliv og havde indtaget den absolutte førerrolle, som ikke efterlod megen plads til andre. Han havde beriget det danske kulturliv med en stor mangfoldighed af værker lige fra sange, korværker, opera, kammermusik, klavermusik og ikke mindst fire symfonier, som på hver sin unikke måde afprøvede symfonigenren. Nu var tiden moden til en ny symfoni, der voksede frit og organisk. Den kom til at optage Nielsen i to år og voldte ham en del hovedbrud. Han endte med at tilegne symfonien til Vera og Carl Johan Michaelsen, et velhavende københavnsk ægtepar, som både var komponistens venner og mæcener. Carl Nielsen havde gennem hele skabelsesprocessen en tæt korrespondance med særligt Vera, og til hende skrev han blandt andet: ”Det er den vanskeligste opgave jeg hidtil har stillet mig selv og derfor går det langsomt.” Og i et senere brev: ”Jeg har arbejdet som en vanvittig mand i den sidste tid, ofte fra kl. 10 til 2-3-4 ja næsten 5 morgen, næsten uden afbrydelser...”
Symfoni nr. 5 Det vanskelige, som Nielsen selv omtaler, bestod særligt i værkets frie og organiske form, som blandt andet betød et endegyldigt farvel til den klassiske fire-satsede sonatecyklus. Symfonien kommer til at forløbe i to store kontrasterende dele. Nielsen gør det på en ganske raffineret måde, hvor man tydeligt fornemmer konturerne af de fire satser. Symfoniens to afsnit giver Nielsen i en avisartikel fra 1922 følgende overskrift: Første del Drøm og anden del Dåd. 1. del: Symfonien indledes af et vuggende motiv på tonerne a og c (er det mon Anna Marie og Carl?). Ud fra disse toner vokser hele det symfoniske kompleks. Nielsen skriver selv: ”Jeg har tænkt mig at 1. del skulle skildre mit fuldstændigt passive forhold til naturen, som jeg vandrer i. Der er en ren vegeteren, en ubevidst dvælen i naturindtrykkene; først i slutningen af 1. del bliver min bevidsthed vågen, og jeg iagttager alt omkring mig, lader det virke på mig. Det hele skulle være et billede på kræfter i hvile, en ro, hvori bevægelsen ligger bundet.” 2. del: Musikken vågner for alvor op til dåd, og det motiviske og tematiske arbejde begynder at tage form. Nielsen skriver selv: ”I anden del bliver bevægelsen givet fri og udfolder sig.” © Jan Mygind, november 2022