1. VIOLIN
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Olga Daniluk
Christine Langer
Michael Hübner
Christian Thordal-Christensen
Igor Vitenson
2. VIOLIN
Olga Vitenson 2. solo
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Jette Rosendal
Synnøve Gustavsson
BRATSCH
Evdokia Ershova 1. solo
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Anna Dahl
CELLO
Adam Wozniak 1. solo
Matthias Hehrmann 2. Solo
Vincent Stadlmair
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo
Arly Wehner
FLØJTE
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
OBO
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
SPONSORER
Søe Holding
KOMMENDE KONCERTER
Mød musikken fra filmen En hyldest til John Williams Fredag 14. april 2023 kl. 19.30
Barber, Marsalis & Dvorák Torsdag 20. april 2023 kl. 19.30
Nielsen & Sibelius
Torsdag 27. april 2023 kl. 19.30
Dvorák, Schnelzer & Tarrodi Torsdag 4. maj 2023 kl. 19.30
Kærlighed & død med Morlot - Sæsonafslutning Torsdag 11. maj 2023 kl. 19.30
Judith Blauw 1. solo
Jenny Sjöberg 2. solo
FAGOT
Sennen Costa
VIOLA DA GAMBA
Daniel Holst
ORGEL
Lars Colding Wolf +
LUT
Jonas Nordberg +
PROGRAM
(1685-1750)
Bach: Johannespassionen, 1724
Passio secundum Johannem – ”(Jesu)
Lidelser ifølge Johannes (evangeliet)”.
Således lyder Bachs originale latinske titel på sit første store passionsværk. 1723 var Bach blevet ansat som kantor Leipzig med ansvar for og pligt til at komponere musik til de store kirker byen, Thomas og Nikolai. I løbet af vinteren komponerede han Johannespassionen til opførelse til den kommende påske. Uropførelsen fandt sted i Nikolai kirke 1724, langfredag om aftenen.
Opera som kirkemusik
På Bachs tid var der gået opera den lutherske kirkemusik. Lige siden middelalderen havde man i den katolske kirke opført krybbespil og passionsspil. Disse foregik normalt som optakt til højtidsgudstjenesten, men uden for kirken som processioner og forestillinger foran kirken eller op ad dens trappe. Hertil brugte man tidens musik.
1600-tallet så en helt ny musikgenre dagens lys Italien, nemlig operaen som skulle forestille at være en ”genoplivning” af det gamle græske drama. I 1700-tallet trængte dens popularitet ind overalt, også kirkemusikken. de protestantiske tyske lande begyndte præster at digte, dvs. sætte søndagenes evangelietekster på vers, så man kunne lave
Johannespassionen BWV 245
(ca. 40 min)
(ca. 1 time og 15 min)
en lille opera-scene før eller efter prædiken. Især præsten Erdmann Neumeister (1671-1756) blev kendt for at digte sådanne kantatetekster. En anden præst Barthold Heinrich Brockes (1680-1747) gendigtede lidelseshistorien ud fra alle fire evangelier. Denne passionsskildring på vers blev sat musik af tidens største komponister, bl.a. Händel. Bach foretrak at bruge den originale bibeltekst med oplæsning ved en ”evangelist” og dialoger sunget af personerne selv. Dette gjorde han hvert fald to gange – ud fra Johannesevangeliet 1724 – og ud fra Matthæusevangeliet i 1727.
Lidelsesberetningen
Bachs passion er opbygget to dele på lidelsesberetningen kap.18-19 af Johannesevangeliet – Luthers tyske oversættelse. Han har dog i to tilfælde inddraget sætninger fra Matthæus – nemlig ”Peters fornægtelse” og ”jordskælvet ved templet”.
Første del indeholder:
Forræderi og tilfangetagelse
Getsemane – kap. 18, 1-14
Jesus for ypperstepræsten & Peters fornægtelse – kap. 18, 15-27 + Matth. 26, 75.
Anden del:
Jesus for Pilatus – kap. 18, 28-40 + kap. 19, 1 Dom og korsfæstelse –
råber skaren ophidset to gange: ”Jesus fra Nazareth”. Ikke mindre dramatisk er scenen med Jesu domfældelse, hvor den truende folkeskare bl.a. råber: ”Væk, væk med ham. Korsfæst ham!”
Koral-kommentar
kap. 19, 2-22
Jesu død – kap. 19, 23-30
Gravlæggelse – Matth. kap. 27, 51-52 + Johs. 19, 31-42.
Med stor dramatik gennemspiller
Bach hele lidelsesfortællingen med solister og folkekor. ”Evangelisten” læse-synger biblens prosaafsnit. Det er en tenor, der synger denne krævende rolle. Jesus synges af en bas. Derudover synger andre solister de forskellige biroller, bl.a. Peter og Pilatus.
Ord i teksten som ”piskeslag”, ”tornekrone” og ”korsfæstelse” får særlig musikdramatisk udmaling. Som nævnt har Bach med blik for at forhøje den dramatiske effekt indlagt to citater fra Matthæus-evangeliet, dels sætningen: ”da tænkte Peter på Jesu ord og gik ud og græd bitterligt” – hvor ordet ”græææder” trækkes ud. Dels ved Jesu død: ”Og se, forhænget templet flængedes to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede og klipper revnede” – hvor et musikalsk lyn flænser tempelforhænget, og de dybe strygere ryster voldsomt på buen som ”jordskælv”.
Også folkekorene er med til at udmale den ophidsede situation. Allerede i den første ”scene” Getsemane, hvor ypperstepræster fulgt af en skare spørger efter Jesus for at anholde ham,
Lidelsesfortællingen bliver ind imellem afbrudt af kommenterendereflekterende salmevers (koraler) eller arier. Under forhøret hos ypperstepræsten giver en af vagterne Jesus et slag i ansigtet og siger: ”Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” Her indføjer Bach en ”kommentar” med to salmevers, som (i Brorsons oversættelse) lyder:
Hvem har dig dog saa slaget, Min skat! Saa pint og plaget Din skikkelse forbrændt. ..
Jeg, jeg har foraarsaget
At du est bleven slaget
Jeg voldte denne straf Med mine synders mængde
Meningen fra Bachs side er at ”inddrage” menigheden/lytteren og understrege, at Jesu død skete for den enkeltes skyld. De to vers stammer fra Paul Gerhardts 1600tals passionssalme: ”O Welt sieh hier dein Leben/am Stamm des Kreuzes schweben”. Melodien synges Danmark til en anden salmetekst ”Gud, efter dig jeg længes”.
Arie-refleksion
Ved sin død siger Jesus: ”Det er fuldbragt” – bøjer derefter hovedet og opgiver ånden. Det foranlediger Bach til at indføje en basarie med kor.
Bassen spørger Jesus: betyder dit ”Det er fuldbragt”, at jeg er frigjort fra dødens magt, at jeg gennem din pine og død kan arve himmeriget?
Ramme
Som ramme om hele værket står et stort indlednings- og afslutningskor, det sidste med en afsluttende koral. Bemærk indledningskoret det uroligt snurrende og pumpende strygerakkompagnement med skærende blæser-dissonanser ovenover. I afslutningskoret (næstsidste sats) synger ”menigheden” til den gravlagte Jesus: ”Hvil fred, og bring også mig fred”.
Jessica Gillingwater, mezzosopran
Den britiske mezzosopran Jessica Gillingwater har studeret på Royal Northern College of Music. Hun afsluttede 2015 English National Operas (ENO’s) Works Programme. Hun er medlem af BBC Singers og har blandt mange orkestre sunget med BBC Symphony Orchestra og BBC Concert Orchestra. Hendes repertoire tæller alt fra Bach og Händel til Verdi og Rossini. Jessica Gillingwater er desuden stiftende medlem af vokal-oktetten Harmaphrodite, hvis repertoire spænder fra madrigaler til jazz.
Conny Thimander, tenor
Den svenske tenor Conny Thimander er uddannet ved Operahögskolan Stockholm. Han har sunget på Kungliga Operan i Stockholm, Deutsche Oper am Rhein, Theater Bonn, Den Jyske Opera, GöteborgsOperan, Malmö Opera, Teatro Regio Torino og Drottningholms Slottsteater. På koncertscenen har han sunget alle de store oratorier og anses som ekspert Bachs passioner. Senest har Conny Thimander medvirket i Christian Lollikes og Rasmus Zwickis eksperimenterende version af Orfeo på teater Sort/Hvid sammen med Copenhagen Phil.
Stefan Parkman, dirigent
Svenske Stefan Parkman studerede kordirektion hos Eric Ericson og orkesterdirektion hos Jorma Panula, før han indledte en imponerende karriere, der blandt meget andet har ført ham omkring DR Radiokoret. Han er kendt som en af de fremmeste formidlere af den nordiske kormusik. Han har dirigeret professionelle kor Europa og underviser jævnligt på masterclasses og workshops over hele verden. Han har desuden virket som fast dirigent for Kungliga Filharmoniska Kören, Stockholm og Uppsala Domkyrkas Gosskör. Siden 1983 har Parkman stået spidsen for Uppsala Akademiska Kammarkör. 1993 blev han tildelt Dannebrogordenen.
Cassandra Lemoine, sopran
Aalborg har senest kunnet opleve Cassandra Lemoine rollen som Papagena i Den Jyske Operas Tryllefløjten. Hun er født og opvokset Canada med rødder i Portugal, og har siden 2013 boet i København og har været ansat som sopran ved Vor Frue Kantori siden efteråret 2020. Hun tog sin bachelor på The University of Victoria på Vancouver Island i Canada, sin kandidat på Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium og afsluttede Opera Akademiet på Det Kongelige Teater 2019. Hun er aktiv som operasanger og koncertsolist og har bl.a. sunget Bach’s oratorier og Händels Messias.
Olle Persson, baryton
Olle Persson er uddannet fra konservatoriet Stockholm og har siden udviklet et meget bredt repertoire både som operasolist og koncertsanger. Han har stået på scenen i alle de svenske operahuse og haft adskillige hovedroller på Folkoperan. Som solist har han sunget med de fleste svenske orkestre, og så har hans samarbejde med guitaristen Mats Bergström høstet mange roser – særligt for deres guitarversion af Schuberts Die Schöne Müllerin.
Nicolai Elsberg, bas 2020 var et godt år for den danske bassanger Nicolai Elsberg. Han modtog hele tre store priser - Léonie Sonnings talentpris, Copenhagen Opera Festivals talentpris og Dr. Ingrids Hæderslegat. Derudover afsluttede han sin uddannelse ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og blev sæson 2020/2021 medlem af solistensemblet på Det Kongelige Teater, hvor hans første rolle var som ypperstepræsten Sarastro Mozarts Tryllefløjten
Koncertnoter, Rolf Ruggaard
Johann Sebastian Bach
1. del Pause 2. del Foto: David Deing Foto: Gerald Geerink Foto: © Nicolas Cho
