Beethoven & Bruckner
Torsdag 12. september 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Anna Skryleva
Solist François-Frédéric Guy, klaver
Koncertmester Vesselin Demirev
Program
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Pause
Anton Bruckner (1824-1896)
Koncert nr. 2 for klaver og orkester, B-dur, op. 19
I.
II.
III.
Allegro con brio
Adagio
Rondo: Molto allegro
Symfoni no. 4 i Es-dur (1878/80)
I.
II.
III.
IV.
Bewegt; nicht zu schnell
Andante quasi Allegretto
Scherzo: Bewegt
Finale: Bewegt; doch nicht zu schnell
(ca. 28 min)
(ca. 70 min)
Anna Skryleva, dirigent
”Musik er en altid nærværende del af mit liv.”
Sådan beskriver Anna Skryleva – dirigent, komponist og pianist – sit arbejde. Hun begyndte at spille klaver som barn og komponerede sit første værk som blot otteårig. Som komponerende dirigent stræber hun efter at skubbe grænserne for det traditionelle med nytænkende og kreative tilgange:
”For me, the primary goal is to be able to perform theatre and art on an equal footing with reality”.
Anna Skryleva er i øjeblikket generalmusikdirektør ved Magdeburg Teater og arbejder her på at udvide det nuværende orkester- og operarepertoire. Hendes genopdagelse af og premiere på Eugen Engels opera Grete Minde i 2022 vakte stor opsigt og betragtes som et af århundredets helt store fund. Hun modtog ”Innovative Orchestra 2019”-prisen fra den tyske Orkesterstiftelse for sine utrættelige bestræbelser.
Hendes rejse mod dirigentpodiet er gået gennem de klassiske stadier fra solopianist til repetitør, assistent og siden dirigent, hvor hun har haft mentorer som Simone Young og Julia Jones. Skryleva arbejder regelmæssigt som gæst ved anerkendte operahuse og med flere anerkendte orkestre, og i sæsonen 2024-25 arbejder hun på to nye produktioner ved Leipzig
Operaen: Prokofievs Romeo og Julie og Tjajkovskijs Spader Dame. Hendes alsidige repertoire spænder over wienerklassikere, tysk og russisk romantik til italiensk bel canto. Ydermere har Skryleva også særlig fokus på 1900-tallets musik – især Britten, Sjostakovitj og Prokofiev samt nutidig musik.
Foto © Nils Böhme
Programnoter
Af Jan Mygind
Ludvig van Beethoven
Da Beethoven blev født i 1770, lyste arven efter geniet og vidunderbarnet Mozart stadig på den musikalske stjernehimmel. Alle med interesse for musik i Europa havde enten oplevet eller hørt om den fantastiske dreng, der fortryllede kejsere, konger, fyrster og fyrstinder med sit enestående talent.
Beethovens far, der selv var musiker og sanger ved operaen i Bonn, drømte om at gøre sin søn til et vidunderbarn som Mozart. Selv om talentet var til stede, egnede Beethoven sig ikke til at blive præsenteret som vidunderbarn, og hans far besad ikke Leopold Mozarts unikke musikpædagogiske evner. Tværtimod var han en drikfældig og uforløst kunstner, som ofte kunne finde på at vække sin søn midt om natten for at tvinge ham til at underholde sine ofte berusede venner.
Denne baggrund gør det lettere at forstå, hvorfor Beethoven gennem hele sit liv havde et anstrengt forhold til at skulle optræde på kommando.
Det enorme musikalske talent, som Beethoven besad, syntes at vokse og blomstre trods de vanskelige forhold. Som sin far blev den unge Ludvig van Beethoven tidligt fascineret af Mozarts musikalske univers, og han drømte om at blive hans elev.
Med støtte fra flere velgørere i Bonn lykkedes det Beethoven at finansiere en studietur til Wien med det formål at studere hos Mozart. Selv om han ikke opnåede at blive Mozarts elev, spillede Beethoven klaver for ham. Ifølge en
anekdote klappede Mozart den unge Beethoven på hovedet og sagde til de tilstedeværende: ”Hold øje med ham her, han bliver til noget stort.”
Denne anerkendelse gav Beethoven ny energi, og han vendte tilbage til Bonn med fornyet motivation. I den periode begyndte han for alvor at komponere og skrev sin klaverkoncert i B-dur i håbet om at optræde som solist med orkestret i Bonn. Denne ungdomskoncert blev senere omarbejdet betydeligt og er i dag kendt som Beethovens 2. klaverkoncert.
Klaverkoncert nr. 2
I 1795 var Beethoven netop flyttet til Wien for at udleve sin drøm om at slå igennem som musiker på den store scene her. Ved en koncert den 29. marts gjorde han sin debut med hvad, der senere skulle blive udgivet som Beethovens 2. klaverkoncert.
Koncerten vakte fra første færd stor begejstring hos det ellers kritiske wienerpublikum. Beethoven blev i de efterfølgende år ved med at revidere koncerten, og den blev først udgivet i 1801. I mellemtiden havde han færdiggjort og udgivet den koncert, som vi i dag kender som første klaverkoncert.
Klaverkoncert nr. 2 er holdt i et let og lysende tonesprog, der vækker klare mindelser om Mozarts koncerter. I hele 1. satsen høres Beethovens unikke evne til at lege med små melodiske motiver i et koncentreret musikalsk forløb, som peger frem mod den mere modne Beethoven.
Kadencen i slutningen af 1. sats ville Beethoven selv have improviseret, som det var kutyme i samtiden, men så sent som i 1809 nedskrev han en kadence,
som er den, vi hører i dag. Lytter man godt efter, fornemmer man et lille stilskifte i denne kadence, hvor den fuldt ud modne Beethoven her træder frem for os. Den inderlige og smukke 2. sats viser Beethovens evne til at skrive lange cantable melodier, som med deres skønhed griber tilhørerne om hjertet. Finalen er en legende let sats fyldt med rytmisk drive og humor.
Anton Bruckner
Anton Bruckner voksede op i den lille østrigske by Ansfelden som søn af en fattig skolelærer og organist. Denne ydmyge baggrund i et udkantsområde præget af statsmanden Klemens von Metternichs reaktionære regime betød, at han blev opdraget i en konservativ og autoritetstro atmosfære.
De liberale strømninger, der spredte sig over Europa, nåede aldrig Bruckners hjemegn, hvilket bidrog til hans respekt og underdanighed over for autoriteter.
Anton Bruckners musikalske karriere begyndte tidligt. Han modtog grundlæggende undervisning fra sin far, og efter faderens død blev han optaget på klosterskolen i Sankt Florian. Her begyndte han at udvikle sine musikalske evner og blev senere organist ved klostret. Denne stilling gav ham mulighed for at fordybe sig i musikken og finpudse sit tekniske håndværk.
At Bruckner skulle blive 39 år, før han komponerede sin første symfoni, er der flere grunde til.
© Paul Marc Mitchell
For det første var han en grundig og omhyggelig mand, som ville have det grundlæggende hårdværk helt på plads, inden han kastede sig over den store symfoniske genre. For det an-
Foto
det havde han i sine ungdomsår kun i begrænset omfang haft mulighed for at stifte bekendtskab med den romantiske symfoni.
Bruckners symfonier adskilte sig markant fra samtidens værker. Mens mange romantiske komponister var kendt for deres flamboyante og følelsesmættede stil, var Bruckners musik kendetegnet ved en enestående teknisk kunnen og en åndelig dybde. Hans symfonier kan beskrives som tonekatedraler, der strækker sig mod det sublime og transcendente.
Symfoni nr. 4 – Den romantiske Symfonien blev den modne Bruckners
gennembrud som komponist og har siden uropførelsen været den hyppigst opførte af Bruckner symfonier.
Titlen Den romantiske var Bruckners egen. I dette tilfælde refererer begrebet romantik blandt andet til periodens fascination af middelalderen, hvilket fremgår af Bruckners programbeskrivelse af symfoniens åbning:
”Middelalderlig by – daggry – morgensignaler lyder fra byens tårne – porten åbnes – på stolte heste stormer ridderne ud i det åbne – naturens magi omslutter dem – skovens susen – fuglesang – og således udvikler det romantiske billede sig yderligere...”
2. sats vækker med sin rolige inderlighed mindelser om en religiøs procession.
3. sats er en medrivende scherzo, der tager os med i skoven på jagt.
4. sats rummer en tilbageholdt mysticisme, som bringes til mægtige kulminationer i, hvad Bruckner selv betegnede som en folkefest.
François-Frédéric Guy, klaver
Allerede som 11-årig begyndte François-Frédéric Guy sine musikalske studier på konservatoriet i Paris, og han gjorde sig snart bemærket med sit usædvanlige talent. Han blev hurtigt sat i forbindelse med flere store pianistnavne som Leon Fleisher, Murray Perahia og Charles Rosen.
Anmelderne har siden hans debut stået i kø for at rose François-Frédéric Guys medrivende spil. Således kunne man efter hans seneste koncert i Aalborg læse følgende: ”…overlegent teknisk overskud, som aldrig fik lov til at dominere eller styre det musikalske udtryk”.
I britiske The Times skrev Rebecca Franks efter en koncert i maj 2022: ”Ved klaveret skabte François-Frédéric Guy fortryllende farver, der eksploderede i isnende kaskader og underjordiske rumlen, i sandhed en troldmand ved klaveret.”
Som en fremragende fortolker af musikken fra de tyske romantikere og deres forgængere samt nutidige kompositioner har François-Frédéric Guy etableret en stabil international karriere både som solist og som orkesterleder fra klaveret. Sammen med store dirigenter som Philippe Jordan, Kent Nagano, Daniel Harding og Esa-Pekka Salonen arbejder han regelmæssigt med anerkendte orkestre som Wiener Symphoniker, Orchestre Symphonique de Montréal, Orchestre Philharmonique de Radio France, NHK Symphony Orchestra i Tokyo og Philharmonia Orchestra i London. Senest har han optrådt med Bayerischer Rundfunk Symphonieorchester, BBC Symphony Orchestra London og Orchestre de la Suisse Romande.
Foto © Lyodoh Kaneko
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Alexander Nikolaev 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Mette Marie Matthiesen
Vilma Tumanoff #
2. Violin
Timothy Peters 1. solo #
Taras Daniluk 2. solo °
Ludmila Landa
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Jette Rosendal
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Violina Petrova #
Bratsch
Gregory Aronovich 1. solo #
Vladimir Bochkovskiy 2. solo °
Elsebeth Schmidl
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Zane Sturme +
Paula Ode +
Cello
Adam Woźniak 1. solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Vakant
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2 solo°
Stephanie Domaschio #
Patrick Wilder #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Arco van Zon 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. Solo
Sennen Costa, kontrafagot
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Hayley Tonner +
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Lars Ole Schmidt
Lloyd Griffin #
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Mette Krüger 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Administration / Teknik
Rikke Mølgaard, konstitueret direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk konsulent
Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Matilde Høyer Wellander, Grafik design
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent ° konstitueret
Sponsorer
Få rabat – du kan nå det endnu
Aftenens koncert indgår i Limfjords-serien, som tæller otte symfoniske koncerter med internationale solister og dirigenter.
Hvis du køber Limfjords-pakken, får du 30 pct. rabat.
Limfjordspakken koster 1.992 kr. for A-billetter. Normalprisen ville være 2.800 kr. Så selv om den første koncert nu er spillet, kan du stadig spare mange penge.
Aalborg Symfoniorkester tilbyder endnu en koncert-serie med rabat, nemlig Maestro-serien, som tæller de syv symfoniske koncerter, som vores egen chefdirigent Joshua Weilerstein dirigerer i denne sæson. Køb billet til alle syv koncerter i Maestro-serien, og få 40 pct. rabat.
Læs mere om rabatterne her:
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester