Koncertprogram, Aalborg Symfoniorkester, 02.05.2024, Ludovic Morlot & Vaughan Williams

Torsdag 2. maj 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Dirigent Ludovic Morlot Solist Paul Watkins, cello Koncertmester Yana Deshkova

PROGRAM

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) Pause

Ralph Vaughan Williams (1872-1958)

Koncert nr. 1 for cello og orkester, Es-dur, op. 107

I. Allegretto

II. Moderato

III. Kadenza -

IV. Allegro con moto

Symfoni nr. 5, D-dur (1938-1943)

I. Preludio

II. Scherzo

III. Romanza

IV. Passacaglia Ludovic Morlot, dirigent

(ca. 30 min)

(ca. 35 min)

Den franske dirigent Ludovic Morlot tiltrådte i september 2022 som musikchef for Barcelona Symphony Orchestra. Inden da var han i otte år musikchef for Seattle Symphony, og hans embedsperiode her fik enorm betydning for orkestret. Hans innovative programlægning og valg af repertoire, hans talrige samarbejder med musikere fra forskellige genrer, bestillinger af nye værker og verdenspremierer. Alt sammen har det været med til at udvikle orkestret og give det fem Grammy Awards samt en kåring som Gramophone’s Orchestra of the Year i 2018. Morlot er nu Conductor Emeritus i Seattle, og i 2019 blev han tillige udnævnt som Associate Artist hos BBC Philharmonic – et orkester, han har arbejdet sammen med i mange år.

Ludovic Morlot er kendt for stor intensitet på scenen, og det har gjort ham populær blandt publikum og store orkestre over hele verden - fra Berlinerfilmharmonikerne til Boston Symphony med hvem han har haft et særligt tæt samarbejde. Han har også fokus på arbejdet med unge talenter og er affiliate professor ved University of Washington School of Music i Seattle og gæstekunstner ved Colburn School i Los Angeles. Han blev valgt til Fellow of the Royal Academy of Music i 2014 som en anerkendelse af hans betydelige bidrag til musikken.

Fra 2017-2021 var han stiftende medlem og kunstnerisk leder af National Youth Orchestra of China, og Morlot dirigerede orkestrets debut i såvel Kina som i Carnegie Hall i 2017 og var efterfølgende på turné med orkestret rundt i Europa.

Programnoter

Af Jan Mygind

Dmitrij Sjostakovitj

Det var ikke helt ufarligt at være komponist i Sovjet under Stalins totalitære regime, hvor kunst og kultur var underlagt stor bevågenhed, og hvor der fra landets ledelse blev udstukket retningslinjer, som skulle følges nøje.

Sjostakovitj oplevede to gange at falde i unåde. Første gang var det operaen Lady Macbeth, som i 1936 blev forkastet på grund af sin vulgære historie og sin ”uforståelige” musik, der blev betegnet som formalistisk.

Med sin 5. symfoni blev Sjostakovitj igen taget til nåde, og i årene frem til 1948 blev han regnet som den førende komponist i Sovjetunionen.

Men i 1948 gik det atter galt. I længere tid havde styret fulgt Sjostakovitjs musik nøje og fundet det problematisk, at musikken var dyster og mørk og klingede moderne, og da han skrev en lille sarkastisk symfoni (nr. 9) til fejringen af Sovjets sejr over naziTyskland, røg han endnu engang i unåde.

Cellokoncert nr. 1

I 1943 begyndte en ung mand ved navn Mstislav Rostropovitj som cello-studerende på konservatoriet i Moskva. I musikteori blev han undervist af Sjostakovitj, og disse timer blev begyndelsen på et livslangt venskab. I begyndelsen af 1950’erne gav de to et væld af koncerter over hele Sovjet. Rostropovitj havde på denne tid etableret sig som en international stjerne, og mange komponister

havde komponeret værker til ham. Rostropovitj havde dog et ønske om, at Sjostakovitjs også ville skrive en koncert til han. Han spurgte komponistens kone til råds: Hvordan overtaler jeg Sjostakovitj til at skrive en koncert til mig? Hertil svarede hun: nævn det aldrig... han bryder sig ikke om ønsker. Rostropovitj fulgte rådet og blev belønnet for sin tålmodighed med hele to koncerter.

Den første koncert blev komponeret i 1959 og er blevet en favorit blandt såvel publikum som cellister, og så hører den til blandt de sværeste cellokoncerter overhovedet. Det fortælles, at Rostropovitj blev så begejstret for koncerten, at han lærte værket udenad i løbet af blot fire dage

1. sats indledes med et kort motiv, som bliver præsenteret i celloen. Motivet, som er en afledning af Sjostakovitij musikalske signatur (tonerne DSCH), bliver generator for hele første sats, som hvirvler af sted og til stadighed sætter cellistens udholdenhed på prøve.

2. sats er smuk og elegisk. Musikken bygger langsomt men stødt op til en stor kulmination for derefter at falde til ro igen.

3. sats er en stor kadence for celloen alene. Vi hører temaerne fra 1. og 2. sats i varierede former, og kadencen kulminerer med fantastiske virtuose passager.

4. sats spilles sammenhængende med kadencen og er en festlig og humoristisk sats, hvor orkester og solist udfolder sig i energiske dialoger. Paukernes fremtrædende rolle i denne sats er en tydelig hilsen til Prokofievs

Sinfonia concertante, som havde været en stor inspiration for Sjostakovitj.

Ralph Vaughan Williams

Vaughan Williams var én af de mest betydningsfulde komponister for den engelske musiks opblomstring i det 20. århundrede. Han gjorde en stor indsats for at indsamle og nedskrive engelske folkesange, og han var manden, som udvalgte hvilke sange, der skulle indgå i The English Hymnal 1906 (den engelske salmebog).

Arbejdet med både den gamle kirkemusik og folkemusikken satte sine tydelige spor i Vaughan Williams egen musik, og meget betegnende kom en af sangene fra The English Hymnal også til at være udgangspunktet for hans gennembrudsværk; Fantasi over et tema af Thomas Tallis.

I lighed med et væld af andre unge mænd blev Vaughan Williams indkaldt til hæren under 1. Verdenskrig, men i kraft af hans forholdsvis høje alder blev han ikke sendt til fronten i skyttegravene. I stedet blev han udstationeret som ambulancefører, hvor opgaven bestod i at bringe sårede soldater fra frontlinjen til de nærmeste lazaretter.

De voldsomme indtryk fra krigsårene gjorde et uudsletteligt indtryk på Vaughan Williams, og da han vendte hjem fra krigen, kunne venner og familie nærmest ikke kende ham. Han blev introvert, og måden, hvorpå han komponerede musik, ændrede sig. Musikken blev først indadvendt drømmende, som det høres i den 3. symfoni. Senere blev musikken mørklødet med dystre undertoner, og efterhånden hentede han også inspiration i den centraleuropæiske

avantgarde. Det kulminerede med den næsten dystopiske 4. symfoni, som ved uropførelsen efterlod publikum målløse og skuffede.

Symfoni nr. 5

I de første år under 2. Verdenskrig begyndte Vaughan Williams at arbejde på sin 5. symfoni, der fik sin uropførelse i 1943 midt under krigen. Dens rædsler og grusomheder vakte uden tvivl minder hos den modne Vaughan Williams, men i stedet for at udtrykke samtidens ondskab skabte Vaughan Williams en symfoni, der næsten virker som et helle, et frirum, fra verdens ulidelige brutalitet. Kun i korte glimt udtrykker symfonien dramatik og vildskab, ellers holder Vaughan

Williams sit tonesprog i et smukt, meditativt univers, der tager lytteren med på en betagende drømmerejse væk fra verdens larm og grusomhed.

1. sats: Preludio: Over en stilleliggende tone i basserne lader Vaughan Williams musikken vokse frem, og små motiver udvikles til smukke temaer og melodier. Disse temaer vækker mindelser om den gamle folke- og kirkemusik, der lå Vaughan Williams hjerte nært.

2. sats: Scherzo: Musikken udvikler sig med en raffineret rytmisk leg, men hele tiden med en tilbageholdt dynamik. Efterhånden lader Vaughan Williams lydstyrken og dramatikken

stige, men roen og mystikken afrunder satsen.

3. sats: Romanza: Strygerne igangsætter satsen med et svævende klangtæppe, hvorpå det engelske horn spiller sin smukke melodi. Satsen udfolder sig, og bliver symfoniens emotionelle højdepunkt.

4. sats: Passacaglia: Satsen indledes som en række variationer over det indledende tema i basserne (en passacaglia), men Vaughan Williams afviger efterhånden variationsteknikken, og lader musikken udvikle sig organisk, og symfonien bringes til en smuk, drømmende afslutning.

Cellisten Paul Watkins blev allerede som 20-årig ansat som 1. solocellist ved BBC Symphony Orchestra. I kølvandet herpå har han regelmæssigt været solist med store orkestre over hele verden. Han bliver altid fremhævet som en eminent musiker med et stort overblik og en udtryksstærk musikalitet. Som dedikeret kammermusiker var Watkins medlem af Nash Ensemble fra 1997 til 2013 og blev medlem af Emerson String Quartet i maj 2013. Med Emerson kvartetten besøgte han Musikkens hus i Aalborg i 2023, da kvartetten var på sin afskedsturné.

I 2014 blev Paul Watkins udnævnt til kunstnerisk leder af Great Lakes Chamber Music Festival i Detroit. Watkins har også en travl karriere som dirigent og har siden sin førstepris i Leeds Conducting Competition i 2002 dirigeret alle de store britiske orkestre samt mange andre i USA, Europa, Australien og Japan. Watkins har lavet over 70 indspilninger, herunder 18 soloudgivelser for Chandos samt kammermusikudgivelser for Decca Gold, Deutsche Grammophon og Hyperion.

Watkins er tillige en passioneret underviser blandt andet på Yale School of Music, hvor han underviser cellister, coacher kammerensembler og leder Yale Cellos sammen med Professor Ole Akahoshi.

Paul Watkins spiller på et instrument lavet af Domenico Montagnana og Matteo Goffriller i Venedig, cirka 1730.

Foto: © Jürgen Frank

Paul Watkins, cello

1. Violin

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Justina Rossi 2. koncertmester +

Olga Daniluk

Christine Langer

Thomas Rokkjær

Igor Vitenson

Christian Thordal-Christensen

Christina J.G. Rudan

Else Marie Tolbøll

Jette Rosendal

Ivar Bremer Hauge #

2. Violin

Alexandru Manasi 1. solo +

Olga Vitenson 2. solo

Taras Daniluk

Ludmila Landa

Mark Cherry

Synnøve Gustavsson

Mette Marie Matthiesen

Boris Grinman

Jaroslaw Nierychło

Bratsch

Evdokia Ershova 1. solo

Ewelina Bierlarczyk 2. solo

Elsebeth Schmidl

Vladimir Bochkovskiy

Ruben Kristensen

Jonatan Sjølin

Anna Dahl

Cello

Adam Wozniak 1.solo

Balázs Renczés 2. solo

Matthias Hehrmann

Vincent Stadlmair

Hanne Houengaard

Kirsten Martinsen

Aino Siurua #

Kontrabas

Ivan Medvedev 1. solo

Jeffrey White 2. solo

Ian Berg

Dominik Süss #

Fløjte

Kaja Marie Andersen 1. solo

Camille Guénot 2. solo

Ida Marie Sørmo, piccolo

Obo

Judith Blauw 1. solo

Vakant 2. solo

Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klarinet

Leah Aksnes 1. solo

Randi Østergaard 2. solo

Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Fagot

Sheila Popkin 1. solo

Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo +

Sennen Costa, kontrafagot

Horn

Erik Sandberg 1. solo

Jack Pilcher May 3. solo

Charlie Ransley

Lena Westlund

Trompet

Jonathan Clarke 1. solo

Rasmus Eskesen 2. solo

Lars Ole Schmidt

Basun

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo

Theis Pontoppidan Stoico 2. solo

Jacob Ringsmose, basbasun

Tuba

Mattias Johansson 1. solo

Pauker

Michael Pilgaard 1. solo

Slagtøj

Simon Sigfusson 1. solo

Jonas Ervolder Bové 2. solo

Harpe

Mette Nielsen 1. solo

Celeste

Arne Jørgen Fæø + Administration / Teknik

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør/CEO

Tecwyn Evans, kunstnerisk chef

Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO

Anders M. Christensen, adm- og produktionschef

Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent

Helle Nørgaard, PR og marketing

Karen Bente Holmgaard, koordinator

Tanja Klitgaard, sekretær

Ian Phillis, nodearkivar

Mai Dreier Christensen, løn og regnskab

Peter H. Andersen, produktionsleder

Anders Sproegel, regissør

# kontraktansat + assistent

SPONSORER

Sir Andrew Davis

Det er med stor sorg, vi modtog nyheden om Sir Andrew Davis’ død i sidste uge. Han spillede en meget vigtig rolle i starten af min karriere hos Glyndebourne, og på samme måde for aftenens solist Paul Watkins ved BBC Symphony Orchestra.

Sir Andrew var her i Musikkens Hus i november 2022 med Staatskapelle Berlin, og det glædede mig efter denne koncert, at Sir Andrew tog imod min invitation til at dirigere vores orkester i aften - men sådan skulle det desværre ikke være. Vi sender vores oprigtige kondolencer til hans familie, og jeg takker varmt Ludovic Morlot for med kort varsel at træde til og dirigere i aften.

Tecwyn Evans

Kunstnerisk Chef, Aalborg Symfoniorkester

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk

Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester

Foto: © Dario Acosta