Pro musica 2014

Page 1

pro musica med CONTINEO ensemblet Lørdag den 1. februar 2014 Kl. 14.00 Klassisk Sal i Musikkens Hus

ContiNEO: Yana Deshkova, violin Matthias Hehrmann, cello Jonatan Schøyen Sjølin, bratsch Jeffrey White, bass Leah Aksnes, klarinet Sheila Popkin, fagot Lauren Robinson, horn


program Carl Nielsen

Serenata in vano

(1865-1931) Richard Strauss

Till Eulenspiegel einmal anders!

(1864-1949)

(kammerversion af Franz Hasenohrl)

Pause L. van Beethoven

Septet opus 20 i Es-dur

(1770-1827)

Adagio. Allegro con brio

Adagio cantabile

Tempo di minuetto

Tema con variazioni. Andante

Scherzo. Allegro molto e vivace

Andante con moto alla marcia. Presto


om de medvirkende Leah Aksnes, klarinet, stammer fra USA, hvor hun er uddannet ved DePaul University og University of Southern California. Med flere priser og en del orkestererfaring i bagagen kom hun i 2011 til Danmark, hvor hun hurtigt markerede sig i musiklivet. Hun har således haft kontraktansættelser i flere orkestre bl.a. i Aalborg Symfoniorkester, hvor hun i øjeblikket fungerer som 1. soloklarinettist. Sheila Popkin, fagot, er født i USA og uddannet ved bl.a. Juillard School of Music og The Curis Institute of Music. Efter studierne vandt hun straks et vikariat i Bergen Filharmoniske orkester, og herefter fulgte 12 års fast ansættelse i Kringkastningsorkesteret i Oslo samt solist- og kammermusikvirksomhed. Fra 2006 har hun været ansat som solofagottist i Aalborg Symfoniorkester. Lauren Robinson, horn, er ligeledes fra USA, hvor hun begyndte at spille horn allerede som 10-årig.Hun er uddannet på Universiteterne i Delaware og Wisconsin-Madison og havde en omfattende karriere som freelance musiker og underviser i Philadelphia, inden hun blev ansat som hornist i Aalborg Symfoniorkester i 2012. Yana Deshkova, violin, er født i Bulgarien, hvor hun begyndte sin musikalske karriere allerede som 4-årig. Hun har studeret ved bl.a. Guildhall School of Music i London og Folkwang Hochschule i Tyskland. Har modtaget flere priser for sit violinspil og er desuden en erfaren solist, hvilket man for nyligt kunne opleve, da hun var solist i Korngolds violinkoncert. Hun har været alternerende koncertmester i Aalborg Symfoniorkester siden 2004. Jonathan Schøyen Sjølin, bratsch, er født i Trondheim i Norge, hvor han begyndte med violinen som 4-årig, da der blev brug for en bratschist til en strygekvartet på muiskskolen, skiftede han instrument som 10-årig og fortsatte senere sine studier ved Norges Musikkhøgskole i Oslo. Herfra tog han sin afsluttende eksamen i 2013, samme år, som han begyndte at spille i Aalborg Symfoniorkesters bratschgruppe. Matthias Hehrmann, cello, er født i Tyskland og har studeret ved konservatoriet i Hannover samt i Canada, Essen og hos Melos kvartetten i Stuttgart. Han er en passioneret kammermusiker, hvilket man bl.a. har kunnet opleve ved en lang række koncerter med Quintilian Kvartetten. Desuden er han arrangør af Aalborg Klosterkoncerter. Han har været ansat som 3. solocellist i Aalborg Symfoniorkester siden 2007. Jeff White, kontrabas, er født i Canada og valgte sit instrument efter at have hørt en opførelse af Beethovens 5. symfoni som barn. Sidenhen studerede han ved bl.a. Indiana University i USA og konservatoriet i Toronto. Har haft fast ansættelse i flere canadiske orkestre, bl.a. The Calgary Philharmonic, inden han blev ansat som 2.solobassist i Aalborg Symfoniorkester i 2013.


om contineo For ikke så længe siden fødtes ideen om et husensemble på Kirsten Kjærs Museum. Det nye ensemble har fået navnet ContiNEO, hvilket har en meget bred betydning - jeg holder, binder sammen, jeg rækker ud til, påvirker, bevæger og berører. Ensemblet har sat sig for at binde Kirsten Kjærs Museums’ kammermusiksæson sammen med en rød tråd i form af en koncertrække fordelt hen over året. Programmet indeholder et bredt spektrum af musikalske oplevelser i forskellige stilarter og med forskellige besætninger. Ensemblet ønsker at nå ud til et publikum i en region, der er særdeles hårdt ramt af centraliseringen af det klassiske musikliv. Men frem for alt vil ContiNEO påvirke og berøre med det, mennesker allerbedst kan berøres med: musik. ContiNEO er et ensemble af varierende størrelse og med forskellige instrumentkombinationer. Stambesætningen er to oboer, to horn og en strygekvintet, men som ved denne koncert vil andre instrumenter også medvirke lejlighedsvis.

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15) aalborgsymfoni.dk . lmisc.dk . chopingo.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.