Rumon Gamba, dirigent © Andreas Nilsson
Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Nikolaj Znaider, violin Violin-verdensstjernen er født i Danmark i 1975 af polsk-israelske forældre. Han begyndte tidligt at spille violin og indledte sine grundlæggende violinstudier som 10-årig. Siden har Nikolaj Znaider modtaget undervisning af nogle af verdens dygtigste violinundervisere bl.a. ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Konservatoriet i Wien samt ved den navnkundige Juilliard School of Music i New York. Som 12-årig vandt Nikolaj Znaider Danmarks Radios Konkurrence for Unge Solister, mens han i sommeren 1992 vandt sin første store internationale pris. Det skete i Carl Nielsens Internationale Violinkonkurrence – i øvrigt samme år som han afsluttede sin diplomeksamen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium efter kun ét års studier og med karakteren 13 i hovedfaget violin. I 1997 begejstrede Nikolaj Znaider såvel publikum som dommere, da han vandt førstepris i violinverdenens mest respekterede konkurrence, Queen Elisabeth Competition i Bruxelles. I dag betragtes Nikolaj Znaider som en af de betydeligste violinister i verden, og han er berømt og anerkendt for sin tonekvalitet, sin virtuositet og sit rige og nuancerede musikalske udtryk. Han er en erfaren solist, der har samarbejdet med den klassiske scenes største dirigenter, og han er stærkt efterspurgt af de største orkestre verden over bl.a. Wiener Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw-orkestret i Amsterdam, London Symphony Orchestra, New Yorker Filharmonikerne og Chicago Symphony Orchestra.
Niels W. Gade (1817-90): Efterklange af Ossian - koncertouverture, 1840
Edward Elgar (1857-1934): Variationer over et originalt tema, ”Enigma”, 1899
Oldtidskvad om henfarne slægter Den unge Gade fik i 1838 efter eget udsagn en ”poetisk rystelse”. Digternes (Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher etc.) trang til at genopvække folkeånden i Norden og dertil hørende interesse for den gamle folkevise havde nu også ramt Gade. Det fremgår af en art idebog for igangværende kompositioner, som Gade førte fra 1838-41, at han nu komponerede på en ”ny måde” ved ud fra samtidig tysk poesi og gamle danske folkeviser at udarbejde udførlige poetiske programmer (til eget brug!) for sine kompositioner – herunder for Ossian-ouverturen.
Portræt af vennerne Efter århundreders stilstand fik engelsk musik en ny opblomstring ved 1900-tallets begyndelse. Dette skyldtes ikke mindst Elgars musik, hvis popularitet brød igennem omkring dette tidspunkt. Enigma-variationerne var et af gennembrudsværkerne. Værkets titel er ”Variations on an Original Theme”, mens selve temaet har overskriften “Enigma”(gåde). Værket er tilegnet ”mine venner der er portrætteret deri.” Det vil sige, at med temaet som udgangspunkt udgør hver variation et musikalsk mini-portræt af karaktertræk eller begivenheder forbundet med nogle af hans venner. Bortset fra at disse er angivet ved initialer, ønskede Elgar ikke at røbe deres identitet.
Programmet for ouverturen er sammenstykket af forskellige passager fra den skotske skolelærer, MacPhersons Ossian-digte, som var efterligning af oldgælisk digtning, lagt i munden på en vis barde, Ossian. Hele dette litterære falsum blev udgivet i 1761 som værende ”oversættelser” af oprindelige gæliske kilder under titlen: ”Fingal, an Ancient Epic Poem, composed by Ossian, the Son of Fingal”. Gades kilde er Blichers danske oversættelse, 1807. Det er barden Ossian, der som indledning skal forestille at kvæde sin melodi til harpeakkompagnement. Melodien ligner folkevisen ”Ramund var sig en bedre mand”. Her er et eksempel på ”kommentar” til satsens hovedtema: Kæmperne sloge deres Skjolde - Vildt fremvælter Kampens rædsomme buldrende mørke Skye…Foran fremskrider Hærføreren liig den vrede Aand foran Skyen. Fjernt paa Heden lader Carril Stridshornet lyde. [Kamptema + bardens melodi]. Gade indsendte sit værk til en konkurrence om komposition af en koncertouverture, som Danmarks første symfonikoncert-givende institution, den nyoprettede Musikforeningen i København havde udskrevet. Gade vandt konkurrencen. I dommerkomitéen sad bl.a. tyske komponister. Derved kom Gades ouverture allerede til opførelse i 1841 i Leipzig, og Gade blev derved allerede internationalt kendt.
Peter Tjajkovskij (1840-93): Violinkoncert, D-dur, 1881 Musik, der lugter dårligt for ørerne Skønt Tjajkovskijs violinkoncert i dag hører til violinisternes hovedrepertoire sammen med Beethovens og Brahms’ koncerter, var den længe om at slå igennem. Komponisten havde svært ved at få den opført i Rusland. Den store russiske violinist Leopold Auer, som skulle uropføre den, erklærede den for uspillelig. En anden russer Adolf Brodsky bragte den til uropførelse, men i Wien. Og det gik helt galt. Her var Eduard Hanslick en frygtet anmelder, der misbrugte sit kritikerhverv til at nedsable alt, hvad han ikke kunne lide – hvilket siger mere om Hanslick, end de kunstnere han rakkede ned. Hans dom lød: ”Der spilles ikke længere på violinen, den mishandles, rives i stykker, bankes gul og blå. Adagioen med sit blide slaviske tungsind er igen på vej til at forsone og vinde os. Men Finalen fører os midt ind i et russisk markeds brutale og ynkværdige glæde. Vi ser vilde og vulgære ansigter, vi hører eder, vi mærker lugten af dårlig brændevin. Tjajkovskijs violinkoncert giver os for første gang den ækle tanke, at der kan findes musik, som lugter dårligt for øret!” Hvilken begavet musikkritik – hvabehar’? Forhåbentlig vil Nikolaj Znaiders udførelse ikke ”lugte dårligt”.
Det indledende Enigma-tema er et selvportræt af den indadvendte og melankolske komponist – temaets første frase ”synger” hans navn i 2 korte og 2 lange stavelse: Ed-ward – Eeeel-gaaar. Dog har Elgar alligevel delvist løftet sløret for de portrætterede venner – her kommer prøver på kommentarer til de første fire variationer: C.A.E./ Alice Elgar – er komponistens hustru, ”hvis hele liv har været en romantisk og dejlig inspiration”. H.D.S.P./ Hew Steuart-Powell – en humoristisk hentydning til en amatørpianist, som havde den vane at lade fingrene løbe frem og tilbage over tangenterne, før han begyndte at spille. R.B.T./ excentrikeren Richard Townshend – en ældre mand, hvis dybe stemme undertiden slog over i høj falset. W.M.B./ den bryske godsejer William Baker – som engang kom til at slå døren lidt hårdt i til et værelse, som var fuldt af gæster. © Rolf Ruggaard
Kommende koncerter Stor og flot Påskekoncert med to kor 16. april 2014 kl. 19.30 Musikkens Hus Mozarts C-mol messe er et gigantisk og storslået musikværk med to kor. På programmet er også Joseph Martin Kraus, der betegnes som den svenske Mozart. Velkomstkoncert kl. 18.55 Karen Kjelds, obo, Christina Graakjær Rudan, violin, Kirsten Martinsen, cello. -----------------------------------
Foredrag på Hovedbibliotektet, Aalborg Torsdag den 3. april kl. 17.00 om Mozarts C-mol messe. Fri entré.
The Lauritz Melchior Internationale Singing Competition 2014 30. april og 3. maj 2014 kl. 19.30 Musikkens Hus Unge Wagner-talenter dyster om at vinde æren og 1. prisen 20.000 euro. Se mere på lmsic.dk og køb billetter til både semi- og gallafinalen på aalborgsymfoni.dk.
Sponsorer
program Niels W. Gade (1817-1890)
Efterklange af Ossian – koncertouverture, op. 1 (ca. 14 min.)
Peter Tjajkovskij (1840-1893)
Koncert for violin og orkester, D-dur, op. 35 Allegro moderato Canzonetta. Andante Finale. Allegro vivacissimo
(ca. 34 min.)
Enigma-variationer, op. 36 Enigma. Andante 1. L’istesso tempo 2. Allegro 3. Allegretto 4. Allegro di molto 5. Moderato 6. Andantino 7. Presto 8. Allegretto 9. Adagio 10. Intermezzo. Allegretto 11. Allegro di molto 12. Andante 13. Romanza. Moderato 14. Finale. Allegro
(ca. 30 min.)
VI BYDER VELKOMMEN TIL
AALBORG SYMFONIORKESTERS
ÅBNINGSKONCERT
PAUSE
Søndag den 30. marts 2014 Kl. 14.00 i Musikkens Hus
Dirigent: Rumon Gamba Solist: Nikolaj Znaider, violin Koncertmester: Veselin Demirev
Semifinale Onsdag 30. apr 2014 Følg os på facebook.com/aalborgsymfoni eller se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk
Gallafinale og prisuddeling Lørdag 3. maj 2014 Hendes Majestæt Dronning Margrethe II overværer gallafinalen
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
mærk magien – luk mus ikk
ekskl. gebyr 0 (B) / 145 (C) 17 / k ) (A 5 21 r. K lborgsymfoni.d køb billet på aa og dk c. is lm Læs mere på
mæ
aalborgsymfoni.dk . lmisc.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Edward Elgar (1857-1934)
n agie sik ken ind – mærk m
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – gien – en – luk m ind mærk ma – d n i u s n i k e k n ke usik m k – lu