Rumon Gamba, dirigent © Andreas Nilsson
Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symfoniorkester, Toronto Symfoniorkester, New York Filharmonikerne, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBCkonkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Alexei Volodin, klaver © Marco Borggreve
Alexei Volodin er født i St. Petersborg i 1977 og begyndte i en alder af ni år at tage klaverundervisning. Et år senere flyttede han til Moskva, hvor han studerede under Irina Chaklina og Tatiana Zelikman på Gnessin Musikskole. I 1994 begyndte han at studere på Moskva Musikkonservatorium og fortsatte siden sine studier i Italien. Han fik international aner-kendelse, da han i 2003 vandt Géza Anda klaverkonkurrence i Zürich. Alexei Volodin har spillet med orkestre over hele verden – bl.a. New York Filharmonikerne og NHK Tokyo, Mariinsky Teatret, Rotterdam Filharmonisk Orkester og London Symfoniorkester. Han har optrådt med dirigenter som Valery Gergiev, Vladimir Fedoseyev, Marc Albrecht og Semyon Bychkov. Han har indspillet adskillige værker – den seneste indspilning med Rachmaninov værker blev udgivet af Challenge Records i 2013.
Modest Musorgskij (1839-81): Forspil til operaen Khovansjtjina (1881) En ny verden ud af blod? – en russisk episk opera
Forspillet til Musorgskijs sidste, ufuldendte opera hedder Morgendæmring over Moskvafloden. Man hører en spinkel melodi over sarte morgentoner. Men midtvejs opstår mørke og barske klange, inden musikken vender tilbage til de lyse morgentoner. Formentlig skal forspillet symbolisere hele kernen i operaen, nemlig den smertefulde overgang fra en gammel til en ny tid ved zar Peter den Stores gradvise magtovertagelse i perioden 1682-98. Ifølge historiebøgerne gennemførte Peter den Store en modernisering, dvs. en europæisering af det russiske samfund. Men inden da måtte han kæmpe for sin trone. Miseren omkring Peters kroning i 1682 som 10-årig skyldtes interne stridigheder i zarfamilien mellem en række halvsøskende og deres familier. Det er historien om en halvsøster Sofie, der overtager magten for ham, og som han først som 17-årig får afsat og sendt i kloster. Desuden måtte han bekæmpe strelitserne, en selvrådig livgarde, som Ivan den Grusomme havde oprettet i 1500-tallet. Det var ved deres hjælp, Sofia var kommet til magten under opstanden i Moskva maj 1682 – også kaldet Khovanskij-affæren, efter deres leder Ivan Khovanskij. Endelig måtte han kæmpe mod de gammeltroende, raskolnikerne – en voksende religiøs protestgruppe mod de centrale kirkereformer, som Patriarken i de år gennemførte i den russiske kirke. Peter den Store er ikke selv med i operaen. Vi følger kampen ud fra hovedpersoner, der repræsenterer de kæmpende grupper. Til sidst i operaen får de zartro styrker overtaget. Strelitserne henrettes, og raskolnikerne går frivilligt på bålet. Peter sætter sin revolution igennem med blod! Det er denne bevægede tid, som Musorgskij skildrer i både sarte og barske toner.
Sergej Prokofjev (1891-1953): Klaverkoncert nr. 2, g-mol, op. 16 (1913) A Concerto to end all Concertos? – et russisk provoværk I 1912 besluttede den 21-årige Prokofjev at skrive endnu en klaverkoncert (nr. 2), der skulle være sværere at spille end alle andre klaverkoncerter tilsammen. Desuden skulle musikken mishage publikum, altså være i den modernistiske stil, som han i teenageårene havde tilegnet sig fra bl.a. Richard Strauss, Debussy og Schönberg. Som ungt brushoved var han allerede imod den meget konservative musiksmag, der dominerede musiklivet i Skt. Petersborg, hvor han endnu gik på konservatoriet (1904-14). Alligevel havde han allerede skabt sig et navn som klavervirtuos med opførelser af egne skræk-moderne klaverværker, f.eks. Etuder, op. 2 og Sarkasmer, op. 17. Han frekventerede bl.a. en alternativ musikforening kaldet Aftener for samtidig musik. Her blev han opfordret til at give en russisk førsteopførelse af Schönbergs dengang berømt/berygtede Tre klaverstykker, op. 11 (1909). Prokofjevs 2. klaverkoncert har en fylde af så mangeartede, voldsomme og dybt forskellige stemninger, at det er svært på denne plads at give en brugbar lyttevejledning. Prokofjev opregner i sin selvbiografi fem forskellige hovedretninger i sin musik, der sagtens kan stå side ved side. Han skelner mellem klassisk/moderne, motorisk/lyrisk og en humoristisk/ grotesk stil. Bemærk i øvrigt, at disse fem stilarter ikke uden videre kan niveaustilles. Det klassiske går ofte på en klar form og gennemsigtig struktur mere end på karakteren. Han planlagde, at en 3. klaverkoncert, påbegyndt lige efter den 2., skulle blive et sådant værk i klassisk stil.
I aftenens klaverkoncert er det moderne, det motoriske og til dels det groteske fremherskende. F.eks. er den korte 2. sats én lang kaskade af hurtige noder spillet af klaveret med orkestret styrtende efter sig. Alligevel kan man lytte til de mest særprægede stemninger: Voldsomt truende, eftertænksomt lyrisk etc. I første sats indleder klaveret med en lang folkeagtig melodi i Rachmaninovs romantiske tungsindige stil. 3. sats er én lang march, snart dystert slæbende, snart humoristik vrængende – plus et væld andre stemninger. Selvom finalen, der har tempobetegnelsen Tempestoso (stormfuldt), går over stok og sten, henfalder den flere gange til eftertanke og tungsind à la Rachmaninov – eller er det Musorgskij, der spøger?
Igor Stravinskij (1882-1971): Suite af balletten Ildfuglen (1909) – ver. 1945 Russisk folklorisme
I 1909 dannede den russiske impresario Sergei Diaghilev sit berømte balletkompagni Les Ballets Russes (De russiske balletter). En af de første forestillinger han satte op med sit kompagni, var en ballet over russiske eventyr om prins Ivan, Ildfuglen og den onde troldmand Kasjtjej. Den unge ukendte komponist Igor Stravinskij blev hentet til Paris for at komponere musik til eventyret. Dermed indledte han et årelangt venskab og partnerskab med Diaghilev, til hvis kompagni Stravinskij lavede sin betydeligste balletmusik – foruden Ildfuglen også Petrusjka og Le sacre du printemps. Ildfuglens handling er opdelt i tre billeder 1. billede: den unge prins Ivan finder dybt inde i skoven et lysende træ med gyldne frugter. Her holder den glitrende smukke Ildfugl til. Ivan fanger den, men lader den flyve igen og får som tak én af dens magiske fjer. 2. billede: I den mørkeste del af skoven ligger troldmanden Kasjtjejs rige omgivet af en mur. Ud fra en gitterport kommer 12 unge forheksede prinsesser, som danser for Ivan. Han forelsker sig i den smukkeste af pigerne, der advarer ham mod Kasjtjej. Til voldsom musik kommer troldmanden og hans dæmoner dansende ind på scenen. Kasjtjej vil forhekse prinsen, der i sidste øjeblik bruger Ildfuglens fjer som beskyttende talisman. Ildfuglen dukker selv op og fortæller Ivan, at troldmandens hjerte er gemt i et kæmpeæg i et hult træ. Det lykkes Ivan at smadre ægget, hvorpå scenen bliver bælgmørk. 3. billede: Lyset vender langsomt tilbage. Kasjtjejs verden er gået under, og prinsesserne er løst fra deres forbandelse. Til pompøs musik følger nu en bryllups- og kroningsceremoni med prinsen og hans prinsesse. Stravinskij lavede flere sammendrag (suiter) af ballettens vigtigste numre. Allerede i 1919 lavede han en version, hvor han reducerede det oprindeligt store orkesterapparat under indtryk af de dårlige økonomiske tider lige efter 1.verdenskrig. I aftenens udgave af suiten hører vi bl.a. introduktionen med Kasjtjejs dæmoniske verden i de dybe instrumenter, efterfulgt af Ildfuglens glitrende entré og variationer. Dernæst kommer en pas de deux med Ivan og Ildfuglen. Så følger de forheksede prinsessers inderlige og vemodige sang, som brat afbrydes af troldmandens voldsomme djævledans. Men Ildfuglens vuggesang dysser alle dæmonerne i søvn, og til en gradvist vågnende russisk hymne i 7-delt takt fejres bryllup og kroning. © Rolf Ruggaard – september 2014
SPONSORER
PROGRAM
Del af Aalborg i Rød
t 2014
Modest Musorgskij (1839-1881)
Forspil til operaen Khovansjtjina
(ca. 5 min.)
Sergej Prokofjev (1891-1953)
Koncert nr. 2 for klaver og orkester, g-mol, op. 16 Andantino – Allegretto Scherzo. Vivace Intermezzo. Allegro moderato Finale. Allegro tempestoso
(ca. 31 min.)
Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere
ÅBNINGSKONCERT: RUSSISK FAVERIGDOM Torsdag den 4. september 2014 Kl. 19.30 i Musikkens Hus
PAUSE Igor Stravinskij Suite af balletten Ildfuglen 1945-versionen (ca. 31 min.) (1882-1971) Introduktion Ildfuglens dans og variationer Pantomime 1 Pas de deux Pantomime 2 Scherzo. Prinsessernes dans Pantomime 3 Rondo Djævledans Vuggesang Finale. Hymne
Dirigent: Rumon Gamba Solist: Alexei Volodin, klaver Koncertmester: Yana Deshkova Velkomstkoncert kl. 18.55 Boris Grinman, violin, Jaroslaw Nierychlo, violin, Vladimir Bochkovskiy, bratsch, Hanne Høy Houengaard, cello, Ivan Medvedev, kontrabas og Sennen Costa, fagot
d2r
Koncerten optages og sendes på den anden radio Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.
Læs om alle kommende koncerter på aalborgsymfoni.dk
Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.
den2radio.dk
mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n– agie sik ken ind – mærk m
luk
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu