Hans Graf dirigent
Franz Schubert: Symfoni nr. 3, D-dur, D 200 © Bruce Bennett
Hans Graf er født nær Linz, hvor han studerede violin og klaver. Efter diplomer i klaverog dirigentstudier ved Musikhochschule i Graz fortsatte han sine studier i Italien. Hans Graf er kendt for sit vidtspændende repertoire og sin kreative programlægning, og han er en af nutidens mest respekterede musikere med optrædener over hele verden. Hans Graf blev i 2001 nomineret til Chevalier de l’Ordre de la Legion d’Honneur af den franske regering for sin udbredelse af fransk musik i verden, og i 2007 blev han tildelt Träger des Goldenen Ehrenzeichens der Republik Österreich. Siden 2013 har han været professor i orkesterdirektion ved Universität Mozarteum i Salzburg.
Benjamin Schmid, violin
Schubert er en af musikhistoriens mærkeligste personligheder: To uger før han døde som 31-årig, opsøgte han domorganisten ved St. Stefansdomen i Wien for at anmode om undervisning i musikteori: Han mente slet og ret, at han ikke var dygtig nok, selvom han havde komponeret flere end 900 musikværker, hvoraf mange er grænseoverskidende mesterværker. Som blot 17-årig elev af Antonio Salieri komponerede han sin 3. symfoni i sommeren 1815. Selvom værket vel ikke kan konkurrere i udtrykskraft med hans senere store mesterværker, er aftenens symfoni et yderst charmerende værk. Det er meget tydeligt, at den unge Schubert lægger sig ind i slipstrømmen efter Haydn og Mozart, men også at han tilfører musikken sit egen typiske Wiener-Schwung præget af den salon- og dansemusik, han kunne høre på Praterens musiktribuner. I begyndelsen af 1. sats stemmes sindet til alvor, men det varer ikke så længe, før Schubert slipper sin delikat-vibrende symfoniske dansemusik løs i det vuggende hovedtema og det smækre sidetema, hvis obomelodi alle kan synge med på med det samme. Komponistens karakteristiske visitkort høres hist og her i de bratte stemningsskift, formidlet af springende modulationer mellem tonearterne.
© David Sailer
Også i de tre følgende satser fornemmer man, at der er noget særligt på færde. Overalt hører man den raffinerede efterklang af samtidens salonmusik, som var så typisk for den lette stemning, der prægede samfundslivet umiddelbart efter afslutningen på Napoleonskrigene. I Wien var det skam ikke kun kongressen, der dansede, men hele den selvbevidste borgerstand, der havde banet sig vejen frem som kulturbærende samfundslag. For at forstå hvormed Schubert i særlig grad bidrager til den symfoniske musik, er det værd at sammenligne ham med hans store samtidige, Ludwig van Beethoven, der med sin Skæbnesymfoni havde sat standarden for symfonisk komposition.
vom Tage havde han eksempelvis ladet den kvindelige hovedperson synge en arie siddende i sit badekar! Dette forhindrede dog ikke, at hans nye symfoni blev uropført i Berlin den 12. marts 1934 under ledelse af Wilhelm Furtwängler. Men opførelsen fik et alvorligt efterspil, under hvilket den legendariske dirigent tog Paul Hindemiths parti – under henvisning til hans kompositoriske mesterskab. Dette anfægtede dog ikke kulturminister Joseph Goebbels, som tog til genmæle med bl.a.: ”Teknisk mesterskab undskylder intet, men forpligter tværtimod. At misbruge det til ren motorisk, indholdsløs bevægelsesmusik er en hån mod det geni, der forvalter den sande kunst.” Den følgende heftige debat, som involverede så fremtrædende personligheder som nazismens chefideolog, Alfred Rosenberg, førte til, at Furtwängler både fratrådte og atter tiltrådte sin stilling som chef for Berliner Filharmonikerne. Det fremgår tydeligt af debatten, at modstanden mod Hindemith i særlig grad rettede sig imod hans personlighed. I tidsskriftet Die Musik kunne man således i januar 1935 læse: ”Selv den højeste virtuositet og den mest fuldendte kunstneriske færdighed betyder intet, når der ikke står et værdifuldt menneske bag.” Det var åbenbart ikke musikken, der var ”entartet”, men komponisten. Symfonien er nok moderne, men dog ikke så moderne, at den kan skræmme lyttere, der er vel bevandrede i den klassisk-romantiske symfonitradition, som Paul Hindemith ikke bryder i dette værk. Værkets titel henviser til renæssancemaleren Matthias Grünewald (ca. 1470-1528), der er særlig kendt for sit berømte og farverige Isenheimer-alter, der kan ses på museet i Colmar i Alsace. På altertavlens tre fløje ser man de billeder, der har inspireret symfoniens tre satser: Englekoncert, Gravlæggelse og Den hellige Antonius’ fristelser. I tilknytning til symfonien komponerede Paul Hindemith en opera af samme navn. Operaen blev først opført i Zürich i 1938.
Beethoven tilstræber at skabe den størst mulige mangfoldighed af det mindst mulige udgangspunkt – det berømte lille motiv på blot fire toner. Schubert tilstræber at ”tæmme” sin svulmende melodiske opfindsomhed i en symfonisk strenghed, så musikken ikke bliver til schlagerpotpourri.
© Peter Wang
Schubert beundrede Beethoven, men valgte en anden vej. I de halvandet år, hvormed Schubert overlevede Beethoven, slap han hele sit personlige potentiale løs. I disse halvandet år komponerede han sine største mesterværker. Benjamin Schmid blev født i Wien og voksede op i Salzburg, hvor han også studerede. I 1992 vandt han Carl Flesch Competition i London, hvor han ligeledes vandt Mozart-, Beethoven- og Publikumsprisen. Siden har han spillet med store orkestre som Wiener Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra London, St. Petersborg Filharmonikerne, Concertgebouw i Amsterdam med flere. I The New York Sun er Benjamin Schmid udråbt som en af nutidens mest talentfulde violinister, og der er lavet flere film om Benjamin Schmid, der dokumenterer hans enestående status som violinist.
Ludwig van Beethoven: Romance for violin og orkester, F-dur, op. 50
Denne underskønne romance er næsten lige så berømt som Für Elise og kræver ingen yderligere kommentarer, end at den er en lise for sjælen.
Fritz Kreisler: Koncert i én sats for violin og orkester (efter Paganinis violinkoncert nr. 1)
Når Kreisler møder Paganini, slår det gnister. Ikke af den slags, der ville have ændret musikhistoriens gang, men af den slags, der fylder sindet med sprudlende glæde og udsætter solistens musikalitet og fingerfærdighed for de sværeste prøvelser. Ukompliceret nydelse.
Paul Hindemith: Symfoni Mathis der Maler - symfoni
Da Paul Hindemith i 1934 komponerede symfonien Mathis der Maler, havde han allerede i nogle år været i nazisternes søgelys. Det skyldtes ikke så meget selve hans musik, som at han havde indlagt nogle frivole scener i et par af sine ungdomsoperaer: I operaen Neues
Matthias Grünewald: Englekoncert
Kommende koncerter
Veselin & de otte årstider onsdag 29. april kl. 19.30 Nielsen, Dediu & Dvorák torsdag 7. maj kl. 19.30 Sæsonafslutning – Gamba & havet onsdag 13. maj kl. 19.30 Vores første sommerkoncert er: Marianna & marimbaen torsdag 4. juni kl. 19.30 i Musikkens Hus. Billetsalget til Sommerkoncerterne starter mandag den 4. maj.
SPONSORER
PROGRAM
Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere Franz Schubert (1797-1828)
Symfoni nr. 3, D-dur, D 200 Adagio maestoso – Allegro con brio Allegretto Menuetto. Vivace Presto vivace
(ca. 22 min.)
ØSTRIGSKE STJERNER & VIRTUOST VIOLINTRYLLERI
L. van Beethoven (1770-1827)
Romance for violin og orkester, F-dur, op. 50 (ca. 9 min.)
Fritz Kreisler (1875-1962)
Koncert i én sats for violin og orkester - efter Paganinis violinkoncert nr. 1 – 1. sats
Torsdag den 23. april 2015 Kl. 19.30 i Musikkens Hus
(ca. 18 min.)
Dirigent: Hans Graf
PAUSE
Solist: Benjamin Schmid, violin Koncertmester: Yana Deshkova Paul Hindemith (1895-1963)
Mathis der Maler – symfoni (ca. 25 min.) Englekoncert. Ruhig bewegt – Ziemlich lebhafte Halbe Gravlæggelse. Sehr langsam Den hellige Antonius’ fristelser. Sehr langsam, frei im Zeitmass – Sehr lebhaft – Langsam – Lebhaft – Sehr lebhaft – Breite Halbe
Koncerten transmitteres direkte på Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige. Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n– agie sik ken ind – mærk m
luk
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu