Michael Schønwandt, dirigent
Gustav Mahler: Symfoni nr. 3, d-mol, 1893-96 – rev. 1906
Michael Schønwandt er Aalborg Symfoniorkesters 1. gæstedirigent. Han har siden 2015 været chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier. Fra 2010 – 2013 var han chefdirigent for Den Hollandske Radios Kammerfilharmoni, og indtil 2011 var han chefdirigent for Det Kongelige Kapel. Michael Schønwandt har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for Operaen og Symfoniorkestret i Nice, for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie-Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBC Symfoniorkester. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelserne af Wagners Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad og i 2011 Kommandør af Dannebrogordenen. I februar 2014 modtog han P2 Kunstnerprisen.
En symfoni må omfatte hele verden
Susanne Resmark, alt Susanne Resmark er født i Sverige i 1964 og har studeret i Falun og Malmö. I 1994 afsluttede hun sine studier i København på Operaakademiet hos Ingrid Bjoner og Tonny Landy. Allerede i studietiden imponerede Susanne Resmark med sin skønne stemme og sceneudstråling. Fra 1994-97 var hun tilknyttet Operaen i Göteborg, hvor hun i første sæson sang Amneris i Aida, Marcellina i Figaros bryllup og Mary i Den flyvende hollænder. Hun har medvirket i Den Jyske Operas opførelser af Richard Wagners Götterdämmerung og på Det Kgl. Teater i Benjamin Brittens Peter Grimes. I 2000 sang hun Serena Joy i Poul Ruders’ Tjenerindens fortælling på Det Kgl. Teater, og samme år blev hun del af teatrets solistensemble. I 2006 sang hun i alle fire dele af Nibelungens Ring på Operaen i København. Susanne Resmark optræder jævnligt som solist med skandinaviske orkestre. Hun har modtaget adskillige legater og priser herunder en Reumert og Birgit Nilsson-prisen hele to gange for sin smukke stemme med utrolige facetter, en krystalklar diktion og fantastisk evne til at karakterisere en historie. Susanne Resmark har arbejdet med mange af verdens førende dirigenter som Herbert Blomstedt, Rafael Frühbeck de Burgos, Semyon Bychkov og Michael Schønwandt.
Symfoni nr. 3 i seks satser for stort orkester, altsolo, børnekor og damekor – sådan lyder hele symfoniens titel. Den er på alle ledder monstrøs, ’übergross’, både i varighed, orkesterstørrelse og udtrykskraft. Derfor har Aalborg Symfoniorkester fået forstærkning fra Randers Kammerorkester og Det Jyske Musikkonservatorium. Mahler er en profetisk skikkelse i musikhistorien. Komponisten Mahler stod i skyggen af dirigenten Mahler; og om sin kunst, som ikke mindst wienerpublikummet afviste, sagde han: “Min tid vil komme.” Den kom først i 1960’erne med Leonard Bernstein som trofast forkæmper for udbredelsen af Mahlers musik. Når man beskæftiger sig med én af Mahlers symfonier, må man uvilkårligt beskæftige sig med dem alle, eller i det mindste flere af dem på én gang. Især de fem første symfonier hænger sammen, bl.a. på grund af at de alle inddrager sange, temaer og tekster fra Mahlers liedproduktion, især fra hans livslange beskæftigelse med Arnim og Brentanos folkevisesamling fra 1808: Des Knaben Wunderhorn (Drengens overflødighedshorn). Derfor betegnes disse symfonier ofte som Wunderhorn-symfonierne. Mahler og Sibelius mødtes engang i 1907. Sibelius forklarede, at han i sine symfonier prøvede at opbygge alle satser i én symfoni ud fra ét og det samme musikalske grundmateriale. Denne fremgangsmåde var Mahler ganske uenig i og han svarede: ”Nein, die Symphonie muss sein wie die Welt. Sie muss alles umfassen.“ Mahler ville med sine symfonier udtrykke en hel verden. Denne kosmologi kommer til udtryk i symfoniernes satstitler, som Mahler ofte senere fjernede. I 3. symfoni hed overskrifterne oprindelig: “Hvad klippefjeldet fortæller mig” - “Hvad blomsterne på engen fortæller mig” - “Hvad dyrene i skoven fortæller mig” - “Hvad mennesket fortæller mig” - “Hvad englene fortæller mig” - “Hvad kærligheden (Gud) fortæller mig”. Symfonien skulle have haft en syvende sats med titlen: Das himmlische Leben eller Hvad barnet fortæller mig. Denne sats blev oprindelig skrevet som en selvstændig lied over en Wunderhorn-tekst. I stedet brugte Mahler den som sidste sats i sin 4. symfoni. Nedenstående skema er - med varianter - gennemgående for Wunderhorn-symfonierne og står meget klart i 3. symfoni. 1. sats, “Hvad klippefjeldet fortæller mig”, dvs. ’mineralriget’ er præget af voldsomme marchtoner med trommehvirvler og trompetfanfarer. Det er den menneskelige eksistens, der står på spil. I sin overlevelseskamp er mennesket nede at rykke i grundfjeldet. I andre af symfoniernes 1. satser hedder sats-angivelsen: ’Totenfeier’ eller ’Trauermarch – streng wie ein Kondukt [ligtog]’.
Men moren skal hele tiden et eller andet først: høste, male korn eller bage. Og til sidst er barnet dødt! Det er sort humor. 4. sats, “Hvad mennesket fortæller mig”- ’menneskeriget’. Her inddrager Mahler sangstemmen, en mørk altsolo, til Nietzsches tekst fra bogen Also sprach Zarathustra. Det er den svenske alt Susanne Resmark, der synger Zarathustras Midnatssang, denne gribende og dunkle tekst om det lidende menneske i midnatstimen, i en overgangsfase. 5. sats, “Hvad englene fortæller mig” – ’Himmeriget’. Mahler genbruger her direkte en af sine Wunderhorn-lieder, Es sungen drei Engel einen süssen Gesang, udsat for dame- og børnekor foruden altsolisten. Klokkerne bimler og bamler. Og englene synger barnligt om de himmelske glæder. 6. sats, “Hvad kærligheden (Gud) fortæller mig” – selve ’Guds-essensen’. Bemærk tempo- og karakter-angivelsen: Langsam. Ruhevoll. Empfunden. I en ½ time lang sats føres vi ind i en guddommelig verden. Den langsomme, højtidelige og bredt bårne melodik er fuld af trøst og nåde. Denne inderlige, ordløse musik finder sin kulmination i en kraftfuld, majestætisk afslutning. Dette er den første symfoni i musiklitteraturen med en langsom sidste sats! – i stedet for en fejende finale. Mahlers musik består altså af en hel verden af kamp, idyl, grotesk humor, banalitet og lidelse. Mahler, der levede i en brydningstid op til 1. verdenskrig, forsøger tilsyneladende på nostalgisk vis at samle en verden af i går, af forgangne tider (jf. den naive, eventyrlige stemning i Wunderhorn-teksterne). Men verden krakelerer hele tiden. Idyllen slår om i det groteske, og kampen munder ud i sarte poetiske toner eller flade banaliteter etc. Selv talte Mahler om sin tredobbelte splittelse: “Jeg er fremmed som bøhmer blandt østrigere; som østriger blandt tyskere; og som jøde i verden.” I 1910 opsøgte Mahler sin landsmand Sigmund Freud, psykoanalysens grundlægger. Han fortalte Freud om sin tvangstanke, der gjorde, at hans mest ophøjede musikalske ideer ofte forvandledes til vrængbilleder. Mahlers mor var krøbling og blev behandlet brutalt af faderen. Under en særlig brutal scene flygtede den skræmte dreng ud på gaden, hvor netop en lirekassemand sad og spillede Ach, du lieber Augustin. Efter Mahlers mening blev denne sammenkædning af dyb tragedie og flad banalitet fæstnet i hans sind, så den ene stemning uundgåeligt fremkaldte den anden. I Mahlers musikalske univers bliver derfor ironi og dobbelttydighed væsentlige begreber som billede på længslen efter en verden af i går, en drøm om en helhed, som konstant revner og afsløres som illusorisk. Derfor ER Mahlers tid kommet – i vores postmoderne tider. Efter Leonard Bernsteins pionerarbejde i 1960’erne med at opføre Mahlers musik har den endeligt fået en fast plads på koncertrepertoiret – og også en plads i mange musikelskeres hjerter.
2. sats, “Hvad blomsterne på engen fortæller mig” kommer vi til ’planteriget’. Med folkelige ländler-toner (wienervalsens forform) drager Mahler os ind i en naiv og eventyragtig verden. Den er i pagt med grundstemningen i Wunderhorn-teksterne. Men denne idyl krakelerer gang på gang i musikken. 3. sats, “Hvad dyrene i skoven fortæller mig” – ’dyreriget’. Her fortælles i Wunderhorn-teksterne ofte groteske dyrefabler. Her har den traditionelt spøgende scherzo sin plads. Men hos Mahler bliver det ofte til en ondt vrængende musik, der kværner som en evighedsmaskine. Satsen citerer passager fra Ablösung im Sommer fra Mahlers første samling af Wunderhorn-sange. Midterdelen, trioen indeholder en lang posthorn-melodi. Som relation mellem Wunderhorn-teksterne og andre scherzo-satser kan jeg henvise til sangen om Den Hellige Antonius, der prædiker for fiskene. Men de forbliver ganske dumme (brugt i 2. symfoni). Eller det umusikalske æsel, der skal være dommer mellem nattergalen og gøgen (finalen i 5. symfoni). Eller historien om barnet, der beder om mad.
© Rolf Ruggard - 2016
Kommende koncerter: Malko-vinder fortolker Ravel & Beethoven Trioer med og uden horn - Pro Musica Violinen & Nordens stjerner Bartók & Klavervirtuosen
torsdag 22. september kl. 19.30 lørdag 24. september kl. 14.00 torsdag 29. september kl. 19.30 torsdag 6. oktober kl. 19.30
–l en uk
mærk ma gi
n ind sikke mu
e agi rk m – mæ
luk musikk
en ind – rk magien – luk mærk magien – luk musikken ind – mæ mus ikk en
– ind a rk m mæ
(ca. 100 min.) Gustav Mahler Symfoni nr. 3, d-mol (1860-1911) - i seks satser for stort orkester, altsolo, børnekor og damekor Kräftig. Entschieden Tempo di Menuetto: Sehr mässig Comodo. Scherzando. Ohne Hast Sehr langsam. Misterioso. Durchaus ppp Lustig im Tempo und keck im Ausdruck Langsam. Ruhevoll. Empfunden
SPONSORER
n–
PROGRAM
gie n–
luk mus ikke n ind
– mæ rk magi en – luk
musikk en ind –
mærk mag ien –
luk mu
ke sik
ni nd –
Sæsonprogram 2016/17 er på gaden Husk at tage vores nye sæsonbrochure i foyeren – her får du et overblik over alle vores koncerter – lige fra børnekoncerter til kammerkoncerter og til de spændende store værker...
ÅBNINGSKONCERT
Vil du sikre dig billetter til hele sæsonen? Bestil totalabonnement og få billetter til halv pris!
Et samarbejde med Randers Kammerorkester og Det Jyske Musikkonservatorium
Torsdag den 8. september 2016 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Susanne Resmark, alt
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
Aalborg Symfoniorkesters koncertkor: Damer fra Filharmonisk Kor Aalborg og Coro Misto Klarup Pigekor og Klarup Skolekor Koncertmester: Yana Deshkova Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15) aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
Koncerten transmitteres af:
mæ rk