program: storladen russisk sĂŚsonĂĽbning onsdag 11. september 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
Rumon Gamba dirigent Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
DANJULO ISHIZAKA cello Den tysk/japanske cellist studerede på Hanns Eisler konservatoriet i Berlin 1998-2004. Han har vundet flere priser. Blandt andre Den internationale Gaspar Cassado Cellokonkurrence i Spanien 1998, Den internationale Lutoslawski Cellokonkurrence i Warsawa i 1999 og den anerkendte ARD musikkonkurrence i Munchen i 2002. Han spiller koncerter overalt i Europa, USA, Kina, Rusland og Japan. I 2006 havde han sin debut i Carnegie Hall i New York. Han har spillet med flere af de store orkestre som The Baltimore Symfoniorkester, NHK Symfoniorkester og Wiens Symfoniorkester under ledelse af dirigenter som Christoph Eschenbach, Mstislav Rostropovich og Krzysztof Penderecki. I 2006 blev hans debut cd tildelt prisen “The Echo Klassik” af The German Phonographic Academy. Danjulo Ishizakas blev i 2011 udnævnt til professor på Musikhøjskolen Carl Maria von Weber, Dresden.
programnoter: Anatolij Ljadov
Dmitrij Sjostakovitj
Ljadov blev født ind i en familie af musikere, og faderen, som selv var dirigent, gav den første musikalske undervisning. Som ung studerede han på konservatoriet i Skt. Petersborg under RimskijKorsakov. Fra 1878 blev han selv lærer på konservatoriet og underviste blandt andre Prokofijv, Stravinskij og Malko. Ljadov blev kendt som den perfektionistiske lærer, der altid havde konstruktive og gode rettelser til sine elever. Han var dog yderst konservativ og brød sig ikke om moderne musik, og til Stravinskij skulle han have sagt: Hvorfor kommer du hos mig? Tag du hen til Strauss eller Debussy!!! Som komponist var og er Ljadov mest kendt for sine korte tonedigte, hvor hans eminente evner som instrumentator træder tydeligt frem.
Det var ikke helt ufarligt at være komponist i Sovjet under Stalins totalitære regime, hvor kunst og kultur var underlagt stor bevågenhed, og hvor der fra landets ledelse blev udstukket retningslinjer, som skulle følges nøje. Sjostakovitj oplevede to gange at falde i unåde. Først med operaen Lady Macbeth, som i 1936 blev forkastet på grund af sin vulgære historie og sin “uforståelige” musik, der blev betegnet som formalistisk. Med sin 5. symfoni blev Sjostakovitj igen taget til nåde, og i årene frem til 1948 blev han regnet som den førende komponist i Sovjetunionen. Men i 1948 gik det galt igen. Igennem længere tid havde man fulgt Sjostakovitjs musik nøje og fundet det problematisk, at musikken var dyster, mørk og klingede moderne, og da han skrev en lille sarkastisk symfoni (nr. 9) til fejringen af Sovjets sejr over Nazi-Tyskland, faldt han for anden gang i unåde. Dette fik store konsekvenser; når man faldt i unåde som komponist i Sovjet, blev der forbud mod at opføre komponistens musik. Dertil kom, at alle ansættelsesforhold ved konservatoriet øjeblikkeligt ophørte. Efter i 1948 at have levet tilbagetrukket i nogle år, begyndte Sjostakovitj at modtage opgaver fra Stalin – i første omgang kun bestillinger på filmmusik til propagandafilm. Efterhånden blev forbuddet mod at opføre Sjostakovitjs musik hævet, og med Stalins død i 1953 blev Sjostakovitjs arbejdsvilkår bedre.
Den fortryllede sø Der foreligger intet konkret program til dette tonedigt, men komponisten gav det undertitlen: Scene fra et Eventyr. Musikken er fortryllende, rolig og vækker mindelser om Ravel og Debussy – tiden bliver sat i stå, og en forunderlig klangverden åbenbarer sig. Baba-Yaga I lighed med mange af sine landsmænd var Ljadov optaget af russiske nationale emner, og størstedelen af hans tonedigte tager deres udgangspunkt i den russiske folklore. Således også tonedigtet BabaYaga, som med fantasifulde orkesterklange maler et medrivende billede af heksen Baba-Yaga og hendes trolddom.
Cellokoncerten I 1943 begyndte en ung mand ved navn Mstislav Rostropovitj som cellostuderende på konservatoriet i Moskva. I musikteori blev
han undervist af Sjostakovitj, og disse timer blev begyndelsen på et livslangt venskab. I begyndelsen af 1950’erne gav de to et væld af koncerter over hele Sovjet. Rostropovitj havde på denne tid etableret sig som en international stjerne, og mange komponister havde komponeret værker til ham. Han havde dog et ønske om, at Sjotakovitj også ville skrive en koncert til ham. Han spurgte Sjostakovitjs kone til råds: Hvordan overtaler jeg Sjostakovitj til at skrive en koncert til mig? Hertil svarede hun: Nævn det aldrig... han bryder sig ikke om ønsker. Rostropovitj fulgte rådet og blev belønnet for sin tålmodighed med hele to koncerter. Den første koncert blev komponeret i 1959 og er blevet en favorit blandt publikum og cellister, og så hører den til blandt de sværeste cellokoncerter. Det fortælles, at Rostropovitj blev så begejstret for koncerten, at han lærte værket udenad i løbet af blot fire dage. 1. sats indledes med et kort motiv, som bliver præsenteret i celloen. Motivet, som er en afledning af Sjostakovitjs musikalske signatur (tonerne DSCH), bliver generator for hele 1. sats, der hvirvler af sted og til stadighed sætter cellistens udholdenhed på prøve. 2. sats er smuk og elegisk. Musikken bygger sig langsomt, men stødt op til en stor kulmination for derefter at falde til ro igen. 3. sats er en stor kadence for celloen alene. Vi hører temaerne fra 1. og 2. sats i varierede former, og kadencen kulminerer med fantastiske virtuose passager. 4. sats spilles sammenhængende med kadencen og er en festlig og humoristisk sats, hvor orkester og solist udfolder sig i energiske dialoger. Paukernes fremtrædende rolle i denne sats er en tydelig hilsen til Prokofijvs Sinfonia concertante, som havde været en stor inspiration for Sjostakovitj.
Peter Tjajkovskij Tjajkovskij havde gennem hele sin opvækst og ungdom haft betydelige problemer med sin ustabile psyke og deraf følgende depressioner. Han havde kæmpet for at undertrykke sin homoseksualitet blandt andet ved at indgå ægteskab med Antonina Miliukova. Ægteskabet havde fra begyndelsen været en katastrofe, og efter at Tjajkovskij havde forsøgt selvmord, blev ægteskabet opløst. Tjajkovskij følte sig uden tvivl tynget af skæbnen, og i denne tilstand komponerede han sin mørke og skæbnebetonede 4. symfoni i f-mol. Tjajkovskijs internationale renommé havde været stigende op igennem 1870’erne, og der var bud efter ham både som dirigent og komponist fra alle de musikalske vigtige byer i Europa. I 1877 var Tjajkovskij kommet i kontakt med den rige enke Nadesjda von Meck, som i kraft af sin økonomiske støtte sikrede Tjajkovskij kunstnerisk frihed. Denne frihed gjorde, at han kunne opsige sin stilling som professor ved konservatoriet i Moskva og begive sig ud på omfattende koncertrejser gennem store dele af Europa. Rejserne rundt Europa styrkede Tjajkovskijs selvtillid. Hans evner som dirigent voksede, og det kom til en foreløbig kulmination i slutning af 1887, hvor koncerter i Leipzig, Dresden, Prag, Paris og London udviklede sig til et regulært triumftog for Tjajkovskij. Symfoni nr. 5 I foråret 1888 var Tjajkovskij tilbage i Moskva, hvor han begyndte
at arbejde på en ny symfoni: Jeg begynder nu lidt efter lidt og med besvær at presse en symfoni ud af min fordummede hjerne. I den første tid gik arbejdet trægt, men efterhånden gled arbejdet let, og symfonien blev færdig i august. I november 1888 blev symfonien uropført i Skt. Petersborg med Tjajkovskij som dirigent. Publikum var ellevilde, og værket blev mødt med store ovationer. Pressen var derimod ikke begejstret. Tjajkovskij begyndte selv at tvivle på symfoniens kvaliteter, og i et brev til von Meck beklagede han, at publikum i virkeligheden blot havde hyldet ham og ikke selve symfonien. Han reviderede symfoniens finale og blev efterhånden selv tilfreds med symfonien. I dag hører symfonien til blandt Tjajkovskijs mest populære værker, hvilket kan tilskrives symfoniens vidunderlige og smukke melodier og den eminent klingende instrumentation. Symfonien er cyklisk opbygget og motivet, der høres i begyndelsen, går som en rød tråd gennem hele værket. I modsætning til den 4. symfoni synes Tjajkovskij her at bevæge sig fra den mørke skæbne til lys og forløsning i finalen - per aspera ad astra. 1. sats indledes med en langsom introduktion, hvor skæbnemotivet præsenteres af klarinetterne. Det sagte og søgende hovedtema bliver præsenteret af klarinet og fagot, og føres snart til en stormfuld kulmination. Sidetemaet er en smuk syngende melodi, som spilles i violinerne. Skæbnemotivet vender tilbage, og satsen slutter lige så tungsindigt, som den begyndte. 2. sats begynder med en koralagtig introduktion, der leder os over til én af Tjajkovskijs smukkeste kreationer - en vidunderlig hornsolo; håbets tema kaldte Tjajkovskij denne melodi, men som satsen skrider frem, blander skæbnemotivet fra 1. sats sig, og håbet svinder. 3. sats er udformet som en yndefuld og graciøs vals, hvor Tjajkovskijs mesterskab i instrumentation stråler. Men også denne sats formørkes til slut af skæbnemotivet. 4. sats indledes med skæbnemotivet spillet som en ærværdig hymne. Satsen udvikler sig til en festlig og triumferende march, og skæbnemotivet synes endeligt at være overvundet og spilles til slut i dur. © Jan Mygind
Sponsorer:
program: Dirigent Rumon Gamba Solist Danjulo Ishizaka, cello Koncertmester Veselin Demirev Anatolij Ljadov (1855-1914)
Den fortryllede sø – symfonisk digt, op. 62
(ca. 6 min.)
Anatolij Ljadov
Baba-Yaga – symfonisk digt, op. 56
(ca. 4 min.)
Dmitrij Sjostakovitj Koncert nr. 1 for cello og orkester, (1906-1975) Es-dur, op. 107 Allegretto Moderato Cadenza Allegro con moto
(ca. 30 min.)
PAUSE Peter Tjajkovskij Symfoni nr. 5, e-mol, op. 64 (1840-1893) Andante – Allegro con anima Andante cantabile, con alcuna licenza Vals. Allegro moderato Finale. Andante maestoso – Allegro vivace
(ca. 50 min.)
de næste koncerter: Film & musik
Gamba fortolker bartók og brahms
Torsdag 19. september 2013 kl. 19.30, Symfonien Kr. 110 Unummererede pladser
Onsdag 25. september 2013 kl. 19.30, Aalborghallen Kr. 190 / 145
En unik mulighed for at opleve samspillet mellem film og musik live – ligesom i de gode gamle dage. Rick Benjamin, den største kapacitet, når det gælder musik til film fra biografernes barndom, er tilbage som dirigent. Som i sidste sæson byder programmet på filmklassikere med Buster Keaton, Harold Lloyd og Charles Chaplin, og musikken fra dengang er helt autentisk, så det bliver fuldstændig som at være hensat til biografsalens mørke i 1920’erne.
Oplev en af de bedste og vigtigste violinkoncerter, når Aalborg Symfoniorkester spiller Brahms’ violinkoncert. Den dygtige norske violinist Henning Kraggerud bliver en oplevelse som solist. Det øvrige program er kraftigt inspireret af ungarsk folkemusik, og det bliver festligt og farverigt med Brahms og Bartóks kærlighedserklæring til Ungarn – ikke mindst med de fantastiske Ungarske danse af Brahms.
Program: Buster Keaton: The Playhouse Harold Lloyd: Get Out and Get Under Charles Chaplin: Behind the Screen
Program: Bartók: Ungarske billeder Brahms: Violinkoncert Bartók: Divertimento for strygere Brahms: Fem ungarske danse
Dirigent: Rick Benjamin Dirigent: Rumon Gamba Solist: Henning Kraggerud, violin
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.