program: EN STOR AFTEN MED AESCHBACHER torsdag 12. december 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
Matthias Aeschbacher, æresdirigent Aalborg Symfoniorkesters æresdirigent Matthias Aeschbacher stammer fra en musikerfamilie i Zürich, hvor han fik sin grundlæggende musikuddannelse som pianist. Dirigentuddannelsen fik han i Zürichs Operahus, hvor han efterfølgende besad en position som førstekapelmester i næsten otte år. Matthias Aeschbacher har i ti år været generalmusikchef i Lübeck, ligesom han regelmæssigt har dirigeret de største symfoni- og operaorkestre i Europa. Fra 1991 til 1998 var Matthias Aeschbacher førstedirigent ved Teatret og Filharmonien i Essen. Indtil ansættelsen som chefdirigent i Aalborg løste Matthias Aeschbacher en række forskellige opgaver i spidsen for orkestret lige fra koncerter med store symfonier til cd-indspilninger. I såvel 2004 som i 2005 stod han i spidsen for orkestret ved Opera i Rebild, hvor hans enestående kendskab til operaens verden kom både orkester og publikum til gode. I november 2006 var han dirigent på orkestres stort anlagte Tysklandsturné med syv koncerter på ti dage. Matthias Aeschbacher har gennem de sidste år hos Aalborg Symfoniorkester opført kerne-repertoiret i den symfoniske litteratur.
programnoter: Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91): Ouverture til operaen Don Juan, 1787 Helvedes-afgrund Denne opera blev bestilt til operaen i Prag, efter at Figaros bryllup i 1786 var blevet opført dér med stor succes. Ouverturen er en symfonisats, en ’førstesats’. Selve symfonidelen har ikke tematisk sammenhæng med noget af operaens musik. Men med dens molto allegro-tempo (meget hurtigt) virker den fremstormende og fandenivoldsk som hovedpersonen Don Juan selv. Der bliver ikke engang tid til et lille sangbart sidetema. Men pas nu på. Som indledning til ouverturen indsætter Mozart en bid af selve operamusikken, nemlig fra den centrale scene i operaens slutning med ’stengæstens’ entré, den dræbte kommandants spøgelse. I hans skikkelse bryder de overjordiske magter ind for at stoppe den forvorpne slyngel. Lyt engang til de mægtige indledningsakkorder: tre akkordslag og så en pause! – og det samme én gang til. I pauserne er det som at kigge dybt ned i det helvede, som ’stengæsten’ til sidst trækker Don Juan ned i. Et manende forvarsel om operaens slutning.
Richard Strauss: Don Juan - tonedigt, op. 20, 1888 Filmisk musik – før Hollywood Det romantiske énsatsede tonedigt går tilbage til koncertouverturen hos bl.a. Beethoven og Mendelssohn. Hvor Mendelssohns
ouverture Hebriderne, 1832 blot anslår en stemning fra en forblæst skotsk ø, blev det i 1800-tallets anden halvdel in at ”fortælle” lange historier med musikken. Tag f.eks. Liszts 13 symfoniske digte eller Smetanas navnkundige Moldau, der skildrer flodens lange forløb. Helt i denne ånd skrev Richard Strauss i begyndelsen af sin karriere en række énsatsede musikstykker. Tonedigte (Tondichtung) kaldte han disse musikalske fortællinger over bl.a. forskellige kendte litterære figurer, Macbeth, Don Juan, Don Quixote og Till Eulenspiegel. Med sit 2. tonedigt, Don Juan – inspireret af Nicolaus Lenaus versfortælling Don Juan – fik Strauss allerede fuldt greb om sit talent til i musik minutiøst at udmale de mest forskelligartede situationer. Han kan med klare, plastiske temaer fremmale en situation ganske cinematografisk! Senere hen i livet pralede han ofte bevidst med denne evne. F.eks. kunne han finde på at sige, at han kunne skildre en kvinde så tydeligt, at man kunne høre, hun var rødhåret – eller at han kunne udmale en mand læse i sin bog, og endda få med at han vendte blad! Læg også mærke til hvor eminent han er til en first-liner; lyt f.eks. til den ofte spillede begyndelse af Also sprach Zarathustra! Således også her i Don Juan. Allerede fra de første toner står helten lyslevende foran os. Et tæppe i toner går op og straks springer Don Juan ind på scenen i fuld vigør. Som en anden Erol Flynn svinger han sig fra gardin til lysekrone, samtidigt med at han når at smile til alle damer undervejs. At elske én kvinde er en fornærmelse mod
alle andre kvinder! Dette første tema er heltens signaturmelodi, hans ledemotiv. Efter en række faldballader og flirterier falder musikken til ro. Og frem dukker 1. erobringsscene: et nyt tæppe går op for en scene fuld af magi og stjerneglimmer. Det er rent Walt Disney’sk. Ind kommer en meget lidenskabelig kvinde. Hør temaet i violinerne. I temaets skift mellem de dybe og de høje strygere hører man ligefrem Don Juan og kvinden omfavne hinanden i en passioneret elskovsnat. Pludselig overfaldes Don Juan af sin dybe kærlighedsangst. Ikke for tæt på! Han forlader damen og kaster sig ud i nye eventyr anført af sit ledemotiv. Igen falder musikken til ro til 2. erobringsscene; og ind træder en helt anden kvindetype, sart og bly - og billedskøn! Det er oboen, der maler hendes portræt. Dette bliver en mere stille erobring, som dog også afsluttes med en brat afsked. Herefter kommer det, der ofte kaldes Don Juans ’helte’-tema, udbasuneret af de fire horn. De fremmaler hans enorme selvforherligelse. Men under maskeballet knækker hans oppustede ego over i livslede. Musikken kollapser ned i dybe musikalske klange. Med et ryk trækker han sig op af det depressive hul og kaster sig ud i en duel på liv og død med Don Pedro. Bedst som han er ved at have overvundet sin modstander, indser han sin sejrs tomhed – og efter en dramatisk generalpause, blotter han sig for sin rivals dødelige kårdestød. Musikken falder klangligt sammen, og man hører tydeligt i den dæmpede trompets skarpe lyd, at kården går ind. Overbevist om sit livs hulhed udånder vores helt. Lige så brat som helten dør, lige så brat blev Richard Strauss’ karriere skudt i gang med Don Juan. Og Hollywoods filmmusik står i stor gæld til ham.
Johannes Brahms (1833-97): Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98, 1886 Først sent følte Brahms sig moden til at færdiggøre sin 1. symfoni – i 1876 som 43-årig. Han syntes, at ”sporene fra Beethoven skræmte”. Trods sit romantisk intime og poetiserende udtryk i de mindre former er Brahms’ formsprog i de store værker dybt forbundet med de klassiske formers klarhed og stringens: sonateform og kontrapunktiske teknikker. I den 4. symfoni fra 1885 indledes første sats med et tungsindigt tema, hvor strygernes melodi følges tæt af træblæserne i kanon – som et ekko. De gamle kirketonearter dukker op i anden sats, hvor det gennemgående horntema gør brug af den frygiske toneart, som er en slags e-mol-toneart, men med nedadgående ledetone til grundtonen: f-e. 4. symfoni er ofte blevet betegnet som elegisk og resigneret – og med henblik på den formmæssige opbygning: dybsindig og streng. Især sidste sats er blevet fremhævet for sin anvendelse af den barokke passacaglia-form, en lang række variationer over gentagelser af et kort basmotiv, som Brahms tog fra slutsatsen i Bachs kantate BWV nr. 150: Nach dir, Herr, verlanget mich. Rækken af variationer er samlet i 3 større afsnit: 2 yderdele i mol i hurtigt tempo omkring en dur-del i langsomt tempo. Denne griben tilbage til barokke former i en stor symfonifinale burde ikke have undret Brahms’ samtidige. Mozart slutter sin Jupiter-symfoni med en femdobbelt fuga; og finalen i Beethovens Eroica-symfoni er formentlig det direkte forbillede for Brahms’ anvendelse af passacaglia-princippet. © Rolf Ruggaard 2013
Sydbankprisen uddeles denne aften til en musiker i Aalborg Symfoniorkester.
Sponsorer:
program: Dirigent Matthias Aeschbacher Koncertmester
Veselin Demirev
W.A. Mozart (1756-1791)
Ouverture til operaen Don Giovanni (Don Juan), KV 527
(ca. 7 min.)
Richard Strauss (1864-1949)
Don Juan – symfonisk digt, op. 20
(ca. 17 min.)
Johannes Brahms Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98 (1833-1897) Allegro non troppo Andante moderato Allegro giocoso Allegro energico e passionato
(ca. 42 min.)
PAUSE
de næste koncerter:
NYE TIDER - NYE TONER - NYT LOGO
Familiejulekoncert med Hr. Skæg - begge koncerter er udsolgt Lørdag 14. december 2013 kl. 13.30 og 15.30
Aalborg Symfoniorkester er et dynamisk, nyskabende, udadvendt og ambitiøst symfoniorkester. Vi ønsker at være en naturlig del af borgernes hverdag – fra de yngste til de ældste.
Bachs Juleoratorium i Vor Frue Kirke Torsdag 19. december 2013 kl. 19.30 Bachs Juleoratorium er på turné: Fredag 20. december i Abildgård Kirke, Frederikshavn Lørdag 21. december i Thisted Kirke Nytårskoncert 2014 i Aalborg Kongres & Kultur Center Lørdag 11. januar 2014 kl. 15.00 Nytårskoncerten er på turné: Søndag 5. januar i Støvring Mandag 6. januar i Hobro Torsdag 9. januar i Hjallerup Fredag 10. januar i Farsø
Vi skaber musik af høj kvalitet i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse – i øjenhøjde med mangfoldigheden – det er her magien opstår! For at markere flytningen fra Symfonien til Musikkens Hus har vi lavet nyt logo og ændret vores visuelle identitet. Det er gjort med respekt for de 70 år, orkestret har eksisteret og med øje for det univers, vi træder ind i. Vi glæder os til bl.a. at vise dig vores nye hjemmeside og sæsonprogram, når vi træder ind i det nye år.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
Se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.