Petri Sakari, dirigent
Béla Bartók (1881-1945): Dansesuite (1923) Ny komposition til fejring af Aalborg og Nørresundbys forening!
Finske Petri Sakari begyndte at spille violin i en tidlig alder og kom ind på Tampere Konservartoriet allerede som 9-årig, hvor han også studerede obo og klaver. Senere uddannede han sig til dirigent ved Sibelius Akademiet. Siden 1983 har han dirigeret finske symfoniorkestre som f.eks. Det Finske Radiosymfoniorkester, Lahti Symfoniorkester, Turku Filharmonikerne og Tampere Filharmonikerne, ligesom han har optrådt med så godt som alle symfoniorkestre i Skandinavien foruden optrædener i blandt andet Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien, Storbritannien, Spanien, Grækenland og Rumænien. Petri Sakari var i en årrække både chefdirigent og musikchef for Islands Symfoniorkester og har fået tildelt ridderkorset af Den Islandske Falkeorden for sit store arbejde for den klassiske musik i Island.
Jakob Kullberg, cello Danske Jakob Kullberg er en af tidens mest synlige og stilistisk bredtfavnende unge instrumentalister. Han har gennemgået studier i Amsterdam, London, Wien, Zagreb og København i perioden 1998-2007. Vinder og prisvinder ved nationale og internationale solist- og kammermusikkonkurrencer samt modtager af Danmarks Radios Lyt til Nyt Prisen i 2009 og Gladsaxe Musikpris 2011. Jakob har et usædvanligt tæt og frugtbart samarbejde med komponisten Per Nørgård, som har komponeret og dedikeret adskillige værker til ham. Jakob Kullberg har optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og med flere orkestre i udlandet, bl.a. som solist med Royal Philharmonic Orchestra, London. Han har været gæstelærer på The Royal Academy of Music, London, har været kunstnerisk leder af mesterkurset Open Strings Cello Academy siden 2004 og blev ansat som underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2005.
Nej, du læser ikke fejl. I 2020 kan vi fejre 50-året for sammenlægningen af de to byer til Aalborg storkommune. Men der er nok alligevel ingen, der til den tid vil få tanken at fejre begivenheden med en koncert, hvortil der er bestilt en ny komposition med nordjyske folkemelodier? Men sådan skete det, da man i 1923 bestilte et symfonisk værk hos bl.a. Bartók til at fejre 50-året for byerne Buda og Pests forening. Foruden ungarsk folkemusikmateriale inddrog Bartók også de forskellige folkemusiktyper, som han siden 1903 havde studeret rundt omkring på Balkan – Transsylvanien, Rumænien, Serbien, ja helt ned til Nordafrika. Han anvender i Dansesuiten ikke lånte melodier, men har lavet sine egne melodier og rytmer i de forskellige områders stil. Suiten har fem danse + en finale. Den første er ifølge Bartók delvis i arabisk stil med megen kromatik og voldsomme rytmer, og den fjerde er helt igennem i arabisk stil i en stille, sfærisk sats. I den anden sats veksler ungarsk stil med den rumænske, som er karakteristisk ved sine vekslende skæve taktarter. I finalen forenes motiver fra de foregående danse.
Per Nørgård (f. 1932): Cellokoncert nr. 1 – In Between (1985) Kamp mellem solist og orkester Koncertens 3 satser har flg. overskrifter. De skal iflg. komponisten forstås således: IN BETWEEN – den selvhævdende, dominerende virtuos bliver stemt ud af hele orkestret TURNING POINT – solisten tvinges ud i en akkompagnerende rolle – indtil vendepunktet AMONG – her taler solist og orkester nu i jævnbyrdige dialoger I denne opstilling leger komponisten i virkeligheden elegant med koncertgenrens århundredgamle konventioner. Solokoncerten opstod i 1700-tallet med violinvirtuoser som Torelli, Vivaldi og mange andre. Her var solisten absolut førende! Senere hos bl.a. Mozart oplever vi en jævnbyrdighed mellem solist og orkester og ligeledes hos Beethoven efter Mozarts forbillede. I 1800-tallet vælter det frem med klavervirtuoser, der ikke levner andet end en akkompagnerende rolle til orkestret, f.eks. Czerny, Moscheles og Hummel. Chopins klaverkoncerter hører også til denne type. Schumann sagde i 1841: ”Jeg kan ikke skrive en virtuos klaverkoncert!” Hans stil var snarere lyrisk. Med Brahms får vi den store symfoniske solokoncert, hvor solist og orkester samarbejder i et integreret musikalsk væv. Det er disse konventioner, det virtuose kontra det symfoniske, som Nørgård behændigt leger med. I In Between (Nørgård: ”Solisten sår vind og høster storm”) lægger solisten ud med en alenlang virtuos solo. Man tror aldrig, at orkestret kommer til orde, men solisten kalder langsom orkestrets celloer frem. Efterhånden kommer hele orkestret med. Til sidst tager orkestret overhånd og begår en ren massakre på solisten. Alle spiller i ørerne på hinanden. Der høres båthorn, så man tror sig hensat til Manhattan i myldretid. Til sidst stiger den massakrerede solist op over slagmarken som en Fugl Føniks. I Turning Point lyder en akkordisk sats i en moderne version af en koral. Her sættes solisten til at spille basstemmen, altså den nederste. Ved vendepunktet midt i satsen vendes bøtten, og cellisten spiller nu topstemmen. I Among går solisten på forskellige måder i jævnbyrdig dialog med orkestret. F.eks. begynder solisten midt i satsen vedholdende at spille et sprælsk springdansetema i durtreklange.
Herpå reagerer orkestret med flere aggressive udbrud. I en af de mere morsomme dialoger efteraber cellisten trombonernes vrængende glidetoner (glissandi). Som jeg hører værket, er det fuldt af underfundighed og humor. Aftenens solist, Jakob Kullberg, er kendt for sit tætte samarbejde med Per Nørgård. Komponisten har skrevet adskillige værker til ham, senest en cellokoncert nr. 2, Momentum.
Ludwig van Beethoven (1770-1827): Symfoni nr. 5 – Skæbnesymfonien (1804-08) Dynamisering af formen Beethovens kendte 5. symfoni fortjener at blive hørt med friske ører. Den er i særdeleshed et Turning Point i Beethovens karriere såvel som i den symfoniske genres historie ved tærsklen til det romantiske århundrede. Det er fra ham, vi har arvet den dynamiske symfoniske form med den forløsende finale. I begyndelsen af 1800-årene søger Beethoven systematisk ”neue Wege”, som han skriver i et brev. Han havde indtil videre fortsat traditionen efter Haydn og Mozart. Omkring1803 forsøger han at give sin musik et sprog, der som et sindbillede skal kunne fremmane tidens sociale og åndelige opbrud. Ilden, som var oplysningsfilosoffernes yndlingsmetafor, skulle oplyse menneskeheden og føre den til en bedre verden. Den franske revolution krævede frihed, lighed og broderskab. Man gør sig næppe forestilling om, hvor stor omvæltningen var for den tids mennesker fra 1789-1815 – ikke blot i den ydre sociale verden, men også inde i deres hoveder. Borgernes medbestemmelse på samfundet blev afprøvet. Tiden så et opbrud fra et fastlåst standssamfund til et dynamisk samfund, der i sidste ende førte til det demokratiske og trods alt tolerante samfund, vi har i dag i Vesten. Man ser bedst Beethovens forestillinger om humanitet og frihed realiseret i hans opera Fidelio (1805). Hør og læs den! Til at fremmane et sindbillede af dynamik og forløsning i ren instrumentalmusik behøvede Beethoven en åben form i modsætning til de klassiske formers lukkede symmetri med reprise, altså tilbagevenden til udgangspunktet. I Leonore ouverture nr. 2 til operaen udarbejdede han en fri, åben og dynamisk sats, der ender med apoteosen, sindbilledet på befrielsen af samvittighedsfangerne i operaen. I den 3. symfoni, Eroica (1803), prøver han at løse problemet med en dynamisering af det cykliske forløb hen over symfoniens 4 satser. Først med 5. symfoni fandt han en brugbar model. I den 1. sats lyder det bekendte bankemotiv (skæbnetemaet, som har giver symfonien sit tilnavn). Det dominerer helt 1. sats. Selv ved det lyriske sidetema lyder det ildevarslende i akkompagnementet nedenunder. Dette motiv videreføres i 3. sats, en vild scherzo, der munder ud i en spøgelsesagtig, rugende musik med bankemotivet som eneste drivkraft. Dette fører uden ophold, som et sindbillede på opbrud og overvindelse af kampen, direkte over i forløsningen i finalen. Messingblæserne intonerer deres treklangsfanfare. Og der skiftes fra den mørke c-mol til den lyse C-dur i en fejende slutning. Denne dynamiske model, som Beethoven her skabte, er blevet brugt af generationer af efterfølgende komponister fra Schumann, Brahms, Tjajkovskij og helt op til vores egen Carl Nielsen, f.eks. i symfonien Espansiva.
Kommende koncerter
Familiejulekoncert Julekoncert: Händels Messias Nytårskoncert 2015
lørdag 13. december 2014 torsdag 18. december 2014 søndag 11. og fredag 16. januar 2015
SPONSORER
PROGRAM
Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere Béla Bartók Dansesuite (1881-1945) Moderato Allegro molto Allegro vivace Molto tranquillo Comodo Finale. Allegro
(ca. 17 min.)
Per Nørgård Cellokoncert nr. 1 – Between (f. 1932) In Between Turning Point Among
(ca. 30 min.)
BETWEEN BARTÓK - BEETHOVEN Torsdag den 11. december 2014 Kl. 19.30 i Musikkens Hus
Dirigent: Petri Sakari
PAUSE L. van Beethoven Symfoni nr. 5, c-mol, op. 67 (1770-1827) - Skæbnesymfonien Allegro con brio Andante con moto Allegro Allegro
Solist: Jakob Kullberg, cello
(ca. 32 min.)
Koncertmester: Yana Deshkova
Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.
Koncerten transmitteres af DRP2
Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m agi en – luk mu
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n agie sik ken ind – mærk m
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk l m magi – gien – en – luk m ind mærk ma – d n i u s n i k e k n ke usik m k – lu