t
PROGRAM
PROGRAMNOTER
Ludwig van Beethoven Leonore-ouverture nr. 3, op. 72a (1770-1827) (ca. 14 min.)
Beethoven: Leonore-ouverture nr. 3
Richard Strauss Vier letzte Lieder – for sopran og orkester (1864-1949) Frühling September Beim Schlafengehen Im Abendrot (ca. 24 min.) PAUSE
Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 7, A-dur, op. 92 Poco sostenuto – Vivace Allegretto Presto Allegro con brio (ca. 36 min.)
“Da jeg var en lille dreng og spillede klarinet i skoleorkestret, lagde jeg mærke til dirigenten og tænkte: Det vil jeg være, og jeg bliver bedre end dirigenten i skoleorkestret.” Ingar Bergby
Beethoven havde helt fra sine ungdomsår haft interesse for operagenren, og da han som ung mand i slutningen af 1700-tallet bosatte sig i musikkens daværende hovedstad, Wien, var det dels for at studere hos den berømte komponist Joseph Haydn og dels for at studere operagenren. Forholdet mellem Beethoven og Haydn blev aldrig rigtig godt, og der blev aldrig rigtig tale om et lærer-elev-forhold mellem de to. Derimod fik Beethoven stor gavn af at være elev hos byens førende operakomponist Antonio Salieri. Hos ham lærte Beethoven at skrive operascener i den italienske stil, og vejen frem som operakomponist syntes at være banet. Der skulle imidlertid gå nogle år, før Beethoven kastede sig ud i, hvad der skulle vise sig at blive hans første og eneste forsøg ud i operagenren; nemlig operaen som vi i dag kender som Fidelio. Beethoven komponerede ikke denne opera i den italienske stil, men i stedet i den tyske syngespilstradition. Hvilket betyder, at der synges på tysk, og at handlingen udspiller sig i talte dialoger og ikke som i den italienske opera i sungne recitativer. Handlingen i Fidelio udspiller sig i et fængsel i Spanien, hvor den politiske fange Florestan uretmæssigt holdes fanget på ordre fra Don Pizarro. Florestans heltemodige hustru, Leonore, har klædt sig ud som en ung mand, Fidelio, og har fået arbejde i fængslet og befrier på den måde sin mand. Operaen blev færdiggjort og uropført i 1804 og blev en kæmpe fiasko. Både publikum og kritikernes dom var hård, og Beethoven trak operaen tilbage, men blev overtalt til at lave den første, og hvad der skulle blive til flere revisioner af værket. Til den første revision, der blev opført i 1806, skrev han bl.a. en ny ouverture, som er den, vi i dag kender som Leonore-ouverture nr. 3. Ouverturen har med sin fantastiske symfoniske kraft siden vundet stor udbredelse i koncertsalen. Beethoven synes næsten at destillere hele operaens handling og udvik-
ling i denne sats. Musikken tager os fra begyndelsen med ned i det mørke fangehul, hvor Florestan holdes fanget. Florestan drømmer om retfærdighed og bedre tider, og musikken lyser op og bliver energisk, dramatikken bølger frem og tilbage, indtil trompeten med sin fanfare påkalder sig opmærksomhed. Forløsningen vokser gradvis frem og bliver til rendyrket ekstase.
Richard Strauss
Da den 24-årige Richard Strauss i 1889 i Weimar fik uropført sit symfoniske digt om den notoriske spanske skørtejæger Don Juan blev det en så stor succes, at Strauss fra denne tid blev regnet blandt sin tids absolut største og mest betydningsfulde komponister. Han fulgte hurtigt op og cementerede succesen med værker som Till Eulenspiegel, Also sprach Zarathustra og Don Quixote. Han blev berømt for sin fantastiske evne til at lokke de mest vidunderlige og deskriptive klange ud af orkestret. I begyndelsen af det nye århundrede komponerede han to operaer, som markerede helt nye og modernistiske musikalske elementer, og med Salome og Elektra var Strauss med et slag den nye avantgardemusiks bannerfører. Han befandt sig ikke godt i rollen som avantgardens fortrop, og med sin næste opera, Rosenkavaleren, vendte han tilbage til et mere velkendt klassisk/ romantisk tonesprog. Strauss var en utilsløret opportunist, som kun sjældent gjorde noget, der ikke var til hans egen fordel, og han udviklede sig som en sand mester i at undvige konflikter og problemer. Da nazisterne i 1933 overtog magten i Tyskland, sendte det chokbølger gennem hele den kulturelle verden, og mange kunstnere valgte at flygte fra landet. Til stor ærgrelse for mange af samtidens kunstnere valgte Strauss derimod at blive i landet, og ikke ulig den russiske komponistkollega Sjostakovitj formåede Strauss at navigere sig gennem naziregimets tid uden hverken at støtte eller forsage regimet.
Vier letzte Lieder Efter de to ødelæggende verdenskrige komponerede Strauss i sit livs absolutte efterår fire orkesterlieder, som hører til blandt alle tiders mest gribende og rørende orkestersange. Sangene har tekster af Hermann Hesse og Josef Eichendorff og klinger vemodigt som noget fra en tabt tid og omhandler afskeden med livet. Selv nåede Strauss aldrig at høre disse sange. 1. Frühling: I den første sang tager Strauss os med ind i et fortryllende kromatisk klangunivers, som smukt understøtter tekstens længsel mod lyset og forår. 2. September: Igen i denne sang viser Strauss sine eminente evner til at bruge orkesteret malerisk, og en regnvåd efterårshave i september klinger ud fra orkesteret. Hornets smukke efterspil minder os om længsel mod ro. 3. Beim Schlafengehen: Ved sengetid fremmanes nattens mørke, den klare stjernehimmel og den underfulde nattemystik høres. En smuk og inderlig violinsolo får os til at slippe alle vore gøremål og lade os nedsænke i nattens og søvnens rige, hvor sjælen frit kan svæve. 4. Im Abendrot: Musikken understøtter den afklarede tekst: Sorg og glæde vandred’ hånd i hånd. Med stor ro og afklarethed arbejder sangen sig frem til det endegyldige spørgsmål: Er dette måske døden?
Beethoven: Symfoni nr. 7
I perioden omkring 1806-1808 havde Beethoven i sand arbejdsrus skabt blandt meget andet sin 5. og 6. symfoni. De var blevet uropført under stor bevågenhed og med stor succes ved en koncert i Wien den 22. dec. 1808. Efter denne koncert vendte Beethoven sin kreative skaberkraft i andre retninger end den symfoniske, og han komponerede en lang række kammermusikværker, og mindst lige så vigtigt lavede han en lang række arrangementer af skotske, engelske og irske folkesange – et arbejde der optog Beethoven enormt. Helbre-
det var for alvor begyndt at volde Beethoven problemer, og i 1811-1812 drog han på kurophold i Teplice i det nordvestlige Tjekkiet. Under dette ophold gik Beethoven i gang med sin 7. og 8. symfoni – to værker som på hver sin måde stråler af lys, livslyst og energi. Hele Beethovens musikalske produktion er kendetegnet ved hans fantastiske evne til at opbygge lange musikalske dramaer med korte og ofte meget enkle motiver, og netop denne evne driver Beethoven et skridt videre i sin 7. symfoni. Et gennemgående træk i hele symfonien er Beethovens intensive arbejde med små let genkendelige rytmiske motiver. Denne rytmiske drivkraft fik mange år senere Richard Wagner til at kalde symfonien ”Dansens apoteose”. 1. sats: Symfonien indledes af en langsom introduktion, som leder os til et hurtigere dansant hovedtema (man fornemmer inspirationen fra folkemusikken), der bæres frem af sin rytmiske genkendelighed. Hele satsen er præget af store dynamiske udsving, og brugen af korte rytmiske motiver intensiveres. 2. sats: Allerede ved uropførelsen blev denne sats en enorm succes og måtte omgående gentages. Vi hører her en smuk og inderlig sats båret frem af et yderst enkelt rytmisk motiv. 3. sats: Symfoniens scherzo henter også tydeligt sin inspiration i folkemusik. I den rolige midterdel, som efterhånden vokser sig stor og pompøs, benytter Beethoven en pilgrimshymne stammende fra Østrig. 4. sats: I finalen slipper Beethoven tøjlerne og lader musikken strømme afsted for fuld fart og med en nærmest ekstatisk energi. Musikken danser sig til en kulmination, der leder tankerne hen på en Bacchanalia.
© Jan Mygind 2018
INGAR BERGBY, DIRIGENT Ingar Bergby er født i Sarpsborg, Norge i 1964 og er uddannet som klarinettist fra Norges musikhøjskole. Senere studerede han direktion samme sted og på Sibeliusakademiet. Han tog diplomeksamen i orkesterdirektion på Norges musikhøjskole i 1991 med bedste karakter. Som 15-årig havde Bergby sin debut i skoleorkestret, og han tog det meget seriøst. I dag er han en af Norges mest anerkendte orkesterdirigenter og har markeret sig som en kunstner med solid teknik, stor passion og engagement i sit arbejde.
ANN-HELEN MOEN, SOPRAN Ann-Helen Moen studerede på Griegakademiet og ved Operaakademiet i København under Susanna Eken, før hun blev ansat på operaen i Graz, Østrig. Hun har samarbejdet med nogle af de mest fremtrædende ensembler og orkestre verden over. Ud over en række barokoperaer har hun sunget roller som Donna Anna, Donna Elvira og Zerlina i Don Giovanni, Grevinden i Figaros bryllup, Pamina i Tryllefløjten og Mimi i La Bohème og mange flere. Hun har modtaget Norges mest prestigefyldte sangerudmærkelse, Essoprisen, og har vundet Belvedere-konkurrencen i Wien.
Carmen – Operaen er på turné og spiller i Musikkens Hus Familiekoncert: Halloween Musikkens Miks
Fredag den 26. oktober kl. 19.30 Lørdag den 10. november kl. 13.00 Fredag den 16. november kl. 20.00
Dirigent og solist i musikalsk leg
Torsdag den 22. november kl. 19.30
Pro Musica: Den vidunderlige klarinet
Lørdag den 24. november kl. 14.00
TV2 Alletiders Juleshow
Onsdag den 28. november kl. 17.30 og kl. 20.00
Englesang og messingklang
Søndag den 2. december kl. 19.30
DU KAN MØDE OS HER:
AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN
facebook.com/aalborgsymfoni
@aalborg_symfoniorkester
aalborgsymfoni.dk
BRATSCH
OBO
TUBA
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Evdokia Ershova 1. solo
Judith Blauw 1. solo
Mattias Johansson 1. solo
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Monica Jensen 2. solo
Jenny Sjöberg 2. solo
Christine Langer 3. koncertmester
Jonatan Sjølin
Vakant
Olga Daniluk
Elsebeth Schmidl
Christian Gottschalck
Vladimir Bochkovskiy
KLARINET
Thomas Rokkjær
Ruben Kristensen
Leah Aksnes 1. solo
SLAGTØJ
Else Marie Tolbøll
Anna Dahl
Randi Østergaard 2. solo
Simon Sigfusson 1. solo
Lisbet Binderup Thordal
Jonas Bové 2. solo
Michael Pilgaard 1. solo
CELLO
Christian Thordal-Christensen
Francisco Vila 1. solo
FAGOT
HARPE
Igor Vitenson
Matthias Hehrmann 2. solo
Sheila Popkin 1.solo
Mette Nielsen 1. solo
Boris Grinman
Ian Phillis
Xavier Vidal Aleman 2. solo
Vincent Stadlmair
Sennen Costa
-
HORN
ADMINISTRATION / TEKNIK
Erik Sandberg 1. solo
Jan Kvistborg, musikchef
Lauren Robinson
Anders M. Christensen, souschef
Alexandr Dzyubinsky 1. solo Olga Vitenson 2. solo
Hanne Houengaard Kirsten Martinsen
Taras Daniluk
KONTRABAS
Ludmila Landa
Ivan Medvedev 1. solo
Vakant
Helle Lund Rosborg, produktions-
Mark Cherry
Jeffrey White 2. solo
Lena Westlund
koordinator/sekretær
Mette Marie Matthiesen
Arly Wehner
Synnøve Gustavsson
Ian Berg
Jette Rosendal Jaroslaw Nierychlo
FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo
TROMPET
Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder
Rasmus Eskesen 1. solo
Lars Jørgensen, nodearkivar
Lars Ole Schmidt 2. solo
Anna Marie Falk, marketingkoordinator
Rikke Øland
Tommy Clausen, bogholder
Ida Marie Sørmo (orlov)
BASUN
Oshrat Weinberger
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun
Læs om alle vores kommende koncerter: aalborgsymfoni.dk
PAUKER
Michael Hübner
2. VIOLIN
Torsdag den 11. oktober 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Ingar Bergby Solist: Ann-Helen Moen, sopran Koncertmester: Yana Deshkova
1. VIOLIN
Christina G. Rudan
BEETHOVEN OG STRAUSS-SANGE
Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør
MÆRK M AGI EN -L U
Kommende koncerter:
Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer
SPONSORER
K
MU
S
EN IKK
IND