Rumon Gamba, dirigent Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Andreas Brantelid, cellist Dansk-svenske Andreas Brantelid begyndte at spille cello, da han var blot fire år gammel, og i dag er han et af Danmarks største klassiske talenter. Han er søn af Ingemar Brantelid, der er cellist i det Det Kgl. Kapel og har siden solistdebuten som 14-årig slået sit navn fast – ikke blot via solistoptrædener med hovedparten af de skandinaviske symfoniorkestre, men også via koncerter i blandt andet England, Skotland, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Spanien, Canada og USA. Andreas Brantelid vandt tilbage i 2006 Eurovision Grand Prix for Young Musicians som den første skandinav nogensinde. Sejren kom i hus foran 45.000 publikummer og mange millioner tv-seere over hele verden. Derudover har han blandt andet vundet guldmedalje i Berlingskes musikkonkurrence i 2000, førstepris i Øresund Solist konkurrencen, 2003 og førstepris og publikumspris i Den Danske Strygerkonkurrence 2005, Paulo Internationale Cellokonkurrence i 2007 og var udnævnt til DR Kunstner i 2007.
Malcolm Arnold (1921-2006): Fire skotske danse, op. 59 (1957) Skotsk ’Light Music’ Englænderen Malcolm Arnold blev kendt som komponist af lettere klassisk musik og af film- og teatermusik. Four Scottish Dances blev komponeret i 1957 til BBC Light Music Festival og uropført med komponisten selv som dirigent. De fire danse har ingen dansetitler og indeholder ikke citater af eksisterende skotske melodier. Men Arnold har ladet sig inspirere af stilen i skotske folkedanse, bl.a. reel og fænomenet scotch snap-rytmen. I første sats, Pesante, høres ’Scotch snap’ rytmen som den ”afsnuppede” rytmefigur (synkope), der afslutter mange af fraserne. Den fjerde sats har tydeligt den vældigt hurtige, snurrende dans reel som forlæg. I øvrigt ligner Arnolds behandling af de skotske forlæg meget den måde, hvorpå ungareren Béla Bartók i sin tid bearbejdede folkemusik fra Balkan.
Edward Elgar (1857-1934): Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919) Engelsk pomp og engelsk tristesse Navnet Elgar er blevet indbegrebet af ‘engelsk musik’ som sådan. Efter århundreders stilstand fik engelsk musik med ham en ny opblomstring ved 1900-tallets begyndelse, hvor England også pustede sig op som kolonimagten Great Britain. Især den bryske, militære sound i dele af hans musik blev klingende udtryk for det emperie-byggende Storbritannien (Pomp & Circumstances). I 1904 blev underklassedrengen, provinsknolden og katolikken i det anglikansk dominerede samfund, altså Elgar, adlet på Buckingham Palace. Efter 1. verdenskrig var Elgars popularitetsperiode ovre. Måske som reaktion på krigens chok ændredes hans stil til det mere indadvendte og drømmende i de sene værker: Tre kammermusikværker og cellokoncerten. Man får billedet af en følsom, indadvendt og til tider bitter mand. Efter i 1919 at have fået mandlerne fjernet vågnede Elgar op fra operationen og bad om pen og papir; han nedskrev et tema, som derefter skulle blive det vigtige indledende tema i cellokoncerten. Koncertens fire satser går direkte over i hinanden. Det slører til en vis grad satsernes kontraster. Efter en recitativlignende indledning i cellostemmen spilles temaet gentagne gange af solist og forskellige orkestergrupper. Dernæst kommer en livligere scherzo som 2. sats. I 3. sats breder celloen sig ud i lange melodiske linjer i natlige drømmerier. Finalen udvikler sig som en strid mellem solistens recitativiske passager og orkestrets kantet-pralende tematik. Som en beroligelse af gemytterne gentages temaet fra 3. sats og dernæst temaet fra operationsbordet. Men med en brat og brysk afslutning stopper satsen og drømmerierne. En elegisk længsel efter en verden af i går? Koncerten vakte kun mådelig opsigt ved uropførelsen. Og i de næste årtier samlede koncerten støv. Indtil en ung cellopige debuterede med netop dette værk. Samme år 1965 indspillede hun koncerten med London Symphony Orchestra og John Barbirolli. Hun hed Jacqueline du Pré. Hendes hyperromantiske spil kastede al støv af koncerten. Hun gjorde pludseligt værket populært, og hendes indspilning blev en uomgængelig reference for senere fortolkere. Lad os høre, hvorledes den ligeledes unge Andreas Brantelid griber det an.
Felix Mendelssohn (1809-1847): Symfoni nr. 3, a-mol, op. 56 – Den skotske (1829-32, rev. 1842) ’Infernalsk sækkepibe-larm’ ”Forfærdeligt, vulgært, tonefalsk møg… det er frastødende og har allerede givet mig tandpine!” Mens Arnold tager den skotske musik til sig, er Mendelssohns dom over den lokale folkemusik med sækkepiber og kohorn nådesløs. Man kan med rette spørge sig, hvorfor han dog i alverden så ville skrive en ’skotsk’ symfoni. Svaret er følgende. I 1829 foretog Mendelssohn en ’dannelsesrejse’, der fra London gik over Skotland, Hebriderne og videre til Italien. Det musikalske udbytte af rejsen blev ouverturen Hebriderne, symfoni nr. 3, Den skotske og nr. 4, Den italienske. Allerede i 1760’erne gjorde MacPhersons folkeviseimitationer, Ossians Digte, Skotland til et mytisk, sagnomspundet land. Og Walter Scotts middelalderromaner i begyndelsen af 1800-tallet bidrog til at forøge opfattelsen af Skotland som et land ”indhyllet i fortidens tåger”. Mendelssohn besøgte i juli 1829 netop Maria Stuarts (1542-87) slotsruin Holyrood i Edinburgh. Han skriver samme aften hjem til familien: ”I tusmørket besøgte vi slottet, hvor Maria levede og elskede. En lille vindeltrappe fører op til det rum, hvor de dræbte Rizzio [Maria Stuarts sekretær og formodede elsker]. Kapellet tæt ved er nu uden tag, græs, og vedbend gror overalt, og foran det knuste alter blev Maria kronet som Dronning af England. Alt i kapellet er ituslået og smuldrende, og den lyse himmel skinner ind. Jeg tror, jeg i dag i dette kapel har fundet begyndelsen til min skotske symfoni.” Herefter følger i brevet et 10 takter langt nedskrevet tema, der skulle blive den indledende melodi i symfonien. Det er altså denne dystre fortidsstemning ved slotsruinen (og egnens barske natur som Mendelssohn beskriver i andre breve) mere end den lokale musik, der blev ”indholdet” i symfonien. Alligevel har Mendelssohn ikke været helt døv over for den specielle ’skotske tone’. De vigtigste temaer er alle baseret på kun fem toner, en pentaton skala, ligesom f.eks. Should Old Aquaintence be forgot. I den elegante hurtige 2. sats er der i hovedmotivet desuden tydeligt en ’Scot snap’. Den langsomme, lyriske 3. sats har som midterdel noget, der kunne lyde som en sørgeprocession. Finalen er i sin første halvdel en vild og voldsom sats, der går over i en hymnisk slutning. Oprindeligt havde Mendelssohn givet disse afsnit følgende satsbetegnelser: Allegro guerriero (hurtigt, krigerisk) – og Finale Maestoso (majestætisk afslutning). Selv om symfonien ikke er beskrivende eller fortællende, kan man i sidste sats måske forestille sig en krig mellem klaner, der ved fredens indtræden (skift fra mol til dur) får en smuk forløsning. © Rolf Ruggaard - januar 2014
Kommende koncerter Schønwandt og Ottensamer - afslutningskoncert sæson 2013/14 En del af sæsonens Mozart-træblæserserie 27. februar 2014 kl. 19.30 Aalborg Kongres & Kultur Center Pro Musica: Duo, trio, kvartet 1. marts 2014 kl. 14.00 Klassisk Sal i Musikkens Hus
Sponsorer
program
Malcolm Arnold
Fire skotske danse, op. 59
(1921-2006)
Pesante
(ca. 10 min.)
BRANTELID SPILLER CELLO-KLASSIKER
Vivace Allegretto
Con brio
Edward Elgar
Koncert for cello og orkester, e-mol, op. 85
(1857-1934)
Adagio – Moderato
Lento – Allegro molto
Torsdag den 13. februar 2014
(ca. 30 min.)
Kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center
Adagio
Allegro – Moderato – Allegro ma non troppo
Dirigent: Rumon Gamba Solist: Andreas Brantelid, cello
PAUSE
Koncertmester: Veselin Demirev
Felix Mendelssohn-Bartholdy Symfoni nr. 3, a-mol, op. 56 ”Den skotske” (ca. 40 min.) (1809-1847)
Andante con moto – Allegro un poco agitato
Vivace non troppo
Adagio
Allegro vivacissimo
Fredag den 14. februar 2014 kl. 19.30 spilles koncerten på Mariagerfjord Gymnasium
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
Kjellerupsgade 14 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15) aalborgsymfoni.dk . lmisc.dk . chopingo.dk