program: DET SWINGER MED STIL torsdag 2. maj 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
Rumon Gamba dirigent
Lise de la Salle klaver Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filhar-
Lise de la Salle er født i 1988. Hun begyndte at spille klaver i en alder af fire og gav hendes første koncert transmitteret live fra Radio France, da hun var ni.
monikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Supérieur de Paris - CNSM. Fra 1997 til 2004 har hun arbejdet tæt sammen med Pascal Nemirowsky, og hun fulgte undervisningen fra Geneviève Joy-Dutilleux i lang tid. Mellem 1997 og 2004 har Lise de la Salle vundet adskillige konkurrencer blandt dem førstepræmien på Young Concert Artits International Auditions i New York, som gav hende mulighed for at gøre sin debut i New York og Washington.
Fra 2003 til 2005 studerede hun på Conservatoire National
programnoter: George Gershwin (1898-1937) Den amerikanske komponist Gershwin, der havde rødder i Ukraine, begyndte sin musikalske karriere under ydmyge forhold som ”song-plugger” i en nodeforretning i New York. Dette arbejde var på den ene side yderst krævende, da han skulle spille, hvad end kunderne måtte finde af noder i butikken – på den anden siden gav det ham et fantastisk indblik i, hvad der rørte sig i populærmusikken. Der gik ikke længe, før han var klar til at skrive musik til Broadways voksende teaterscene. Han arbejdede tæt sammen med sin broder Ira Gershwin, og sammen skabte de blandt andet stor succes med musicalen Girl Crazy og den epokegørende opera Porgy and Bess. Gennem sit alt for korte liv forblev Gershwin nysgerrig og opsøgende overfor alle musikalske genrer, og i 1920’erne rejste han til Paris for at lære den europæiske avantgarde-musik at kende. Han ville gerne studere hos den berømte Nadia Boulanger, men hun afviste at undervise ham med den begrundelse, at hun ikke ville spolere hans helt unikke talent. Hvori består så Gershwins unikke talent? Han havde en utrolig evne til at forene det enkle og populære med det seriøse og gennemarbejdede, og så var han den første, der med succes formåede at forene den europæiske kompositionsmusik med den amerikanske jazz og blues musik. Et fantastisk eksempel på dette er musicalen Girl Crazy. Ouverture til Girl Crazy (1930) Musicalen blev hurtig en stor succes og voksede hurtigt udover Broadways rammer og blev allerede i 1932 filmatiseret. Det blev imidlertid først den anden filmatisering fra 1943 med Judy Garland og Mickey Rooney i hovedrollerne, som udødeliggjorde denne musik. Hvem kan ikke nynne med på sange som: I Got Rhythm, Embraceable You, Bidin’ My Time og But Not For Me. Den mest berømte af sangene I Got Rhythm fungerer som katalysator for
den pragtfulde ouverture, hvor også brudstykker af andre af sangene præsenteres.
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) I Sjostakovitjs korte selvbiografi fra 1966 beskriver han sig selv som et temmelig ugideligt barn, der ikke havde den store interesse i at lære. Kun når naboen øvede med sin strygekvartet synes den lille dreng at vågne op. Moderen opfattede dette og insisterede på, at han skulle begynde med klaverundervisning. I løbet af kort tid udviklede Sjostakovitj sine musikalske færdigheder, og det lå klart, at det var musikken, der skulle blive hans levevej. Han kom på konservatoriet i Leningrad og debuterede herfra som 19-årig med sin første symfoni, der omgående blev en stor succes. Tahiti Trot, op. 16 (1927) Dirigenten Nikolai Malko havde undervist Sjostakovitj på konservatoriet og var begejstret for den unge mands evner. De forblev tætte venner efter studietiden, og engang havde de hjemme hos Malko hørt sangen Tea for two fra musicalen No, No, Nanette af Vincent Youmans. Malko indgik et væddemål på 100 rubler med Sjostakovitj, om han kunne lave et orkesterarrangement af sangen på under en time. Sjostakovitj brugte cirka 45 minutter på at lave dette fantastiske arrangement, som er et sandt showpiece, hvor alle orkestergrupper bliver vist frem. Koncert for klaver, trompet og strygeorkester, op. 35 (1933) Sjostakovitj var en kompleks person med en indbygget dualisme, der gjorde sig gældende på flere planer. På den ene side var han et nervøst, skrøbeligt og indadvendt væsen og på den anden side søgende, analytisk og besad stor humoristisk sans. Denne polaritet træder særligt tydeligt frem i koncerten for klaver og trompet.
Michael Frank Møller trompet
Sponsorer
Michael Frank Møller er født i 1976. Han startede med at spille trompet i en alder af 10 år og fik meget af sin musikopdragelse i Tivoligarden. Han blev derefter undervist af Christer Nilsson og Søren Emtoft på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og af solotrompetist Ketil Christensen i Det Kgl. Kapel. I 2002 vandt han stillingen som 1. solotrompetist i Odense Symfoniorkester. Han blev i 2005 tilbudt stillingen som solotrompetist i såvel Det Kgl. Kapel som i DR Symfoniorkestret – han tog imod sidstnævnte. Han har bl.a. optrådt som solist i DR-Symfoniorkestret sammen med verdensstjernen Renée Flemming og spiller jævnligt som “Guest principal” med London Symphony Orchestra og BBC Symphony. Han har modtaget flere priser bl.a. Musikanmelderringens kunstnerpris, DR-Hæderslegat og Morgensangernes æreslegat.
Han begyndte oprindeligt værket som en trompetkoncert, hvor klaveret blot skulle indgå som en del af orkesteret, men klaveret overtog snart hovedrollen, og det færdige værk kan bedst betegnes som en klaverkoncert med obligat trompet. Koncerten har en bred emotionel spændevidde, og Sjostakovitj bringer i løbet af værket små citater og variationer over temaer fra så forskellige værker som: Beethovens Appassionata-sonate og Rondoen Die Wut über den verlorenen Groschen, Haydns D-dur sonate og Burlesken fra Mahlers 9. symfoni. Dertil kommer citater fra en lang række af Sjostakovitjs egne ungdomsværker. Det helt ubegribelige er, at Sjostakovitj formår at skabe et fantastisk inspireret og sammenhængende værk ud af disse mange impulser. 1. sats: Indledes med en kort humoristisk fanfare for klaver og trompet. Herefter indleder klaveret et mere alvorligt afsnit, som bringes til kulmination i orkestret. Uden varsel skifter musikken karakter og bliver humoristisk - efterhånden blander trompeten sig også i spøgen. 2. sats: Dybtfølt og smuk inderlighed beskriver bedst denne sats. Efter at have lagt øre til den humoristiske side af Sjostakovitj i første sats føres vi her ind til den indadvendte side. Trompeten blander sig først i sidste del af satsen med en smuk melodi. 3. og 4. sats: Efter den smukke lento-sats indledes finalen med en langsom intro, som bibeholder stemningen fra det forudgående. Pludselig samler klaveret energi til et kækt løb, der bliver startskuddet til en mægtig og vittig finalesats, hvor humoren igen er på spil. Midtvejs i satsen præsenterer trompeten børnesangen Poor Jenny.
Leonard Bernstein (1918-1990) Multitalentet Bernstein bliver ofte fremhævet som den første komponist, dirigent og musiker, der var uddannet i USA, og som
opnåede international berømmelse. Ligesom som sin amerikanske komponistkollega Gershwin havde Bernstein også evnen til at favne bredt, og hos ham står den amerikanske jazz og populærmusik ofte side om side med europæisk kompositionsmusik. Som komponist er han i dag mest kendt for sine musicals: West Side Story og On The Town og operetten Candide, men han komponerede også tre symfonier, en koncert for orkester og kammermusik – alt sammen musik, som fortjener større opmærksomhed. Ouverture til Candide 1956 Operetten blev ikke nogen stor succes ved uropførelsen på Broadway i 1956, men flere af de musikalske numre opnåede hurtigt stor udbredelse – det gælder blandt andet den sprælske og energiske ouverture. Værket blev gennemgribende revideret i begyndelsen af 1970’erne og har siden vundet stor succes. Fancy Free 1944 Handlingen i balletten Fancy Free udspiller sig på en bar i New York under krigen, hvor man følger tre matroser på landgang. De møder to smukke piger og begynder at konkurrere om pigernes gunst. De danser hver deres dans; den første en galop, den anden en waltz og den sidste en danzon. Pigerne kan ikke vælge, da de synes, at de alle er lige gode, og i finalen begynder matroserne at slås, med det resultat at pigerne stikker af. Matroserne stopper deres slagsmål og går igen ind på baren. En ny smuk pige kommer, og historien gentager sig. I det farverige partitur blander Bernstein jazzede og swingede afsnit med passager, der både klangligt og rytmisk vækker mindelser om Stravinskij. © Jan Mygind
program: Koncerten transmitteres på P2-koncerten 3. maj kl. 19.30.
Dirigent Rumon Gamba Solister Lise de la Salle, klaver Michael Frank Møller, trompet Koncertmester Veselin Demirev George Gershwin (1898-1937)
Ouverture til musicalen Girl Crazy
(ca. 6 min.)
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Tahiti Trot, op. 16 - efter Vincent Youmans: Tea for two
(ca. 4 min.)
Dmitrij Sjostakovitj Koncert for klaver, trompet og strygeorkester, op. 35 (Klaverkoncert nr. 1) (ca. 24 min.) Allegretto Lento Moderato Allegro con brio PAUSE Leonard Bernstein (1918-1990)
Ouverture til operetten Candide
(ca. 4 min.)
Leonard Bernstein Musikken til balletten Fancy Free (ca. 25 min.) Enter Three Sailors Scene At The Bar Enter Two Girls Pas de deux Competition Scene Three Dance Variations (Galop-Waltz-Danzon) Finale
de næste koncerter: AFSLUTNINGSKONCERT: KRIG OG FRED
MUSIKALSK OPLEVELSE - BÅDE FOR ØJNE OG ØRER
Onsdag 8. maj 2013 kl. 19.30 i Aalborghallen
Fredag 17. maj 2013 kl. 17.00 i Symfonien
En mulighed for at høre Brittens store War Requiem, der kombinerer tekst fra den katolske dødsmesse med tekst af krigspoeten Wilfred Owen (som selv faldt i kamp) og her fremført af et stort kor, et drengekor, to orkestre og tre solister. Stykket blev første gang fremført ved genindvielsen af den genopførte Coventry Cathedral, der var blevet så godt som ødelagt under et luftangreb under 2. verdenskrig. Vi opfører stykket som en del af fejringen af hundredåret for komponistens fødsel. Rumon Gamba, chefdirigent
Forestil dig en hund på en skøjtebane… Eller æg, der hopper rundt i takt til musik…. Eller underlige animerede figurer, der snor sig op og ned…. Eller den helt klassiske scene med Olsenbanden i Det kongelige Teater….. Uden musik bliver det hele vist bare lidt underligt. Men når Jacob Nielsen og Aalborg Symfoniorkester spiller til, er der udsigt til både en musikalsk og visuel oplevelse af de helt store.Vi glæder os til at se hele familien til denne koncert, hvor den klassiske musik formidles på en helt ny måde! Bedst egnet fra 6 år og opefter.
Program: Britten: War Requiem
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene lukkes kl. 19.30.
Familie-børnekoncert