Takuo Yuasa, dirigent
Takuo Yuasa er født i Osaka, Japan, hvor han studerede klaver, cello, fløjte og klarinet. Som 18-årig rejste han til USA for at studere på University of Cincinnati, hvor han afsluttede sin bachelorgrad i teori og komposition. Han flyttede senere til Europa for at studere direktion ved Hans Swarowsky på Hochschule i Wien. Han blev assistent for Lovro von Matacic og arbejdede i Monte Carlo, Milano og Wien. Efter han vandt pris ved the Fitelberg International Conducting Competition i Katowice, Polen, har han ofte ledet de store polske orkestre – bl.a. the Warsaw National Philharmonic og Det Polske Radiosymfoniorkester. Han har ligeledes arbejdet med de store orkestre i sit hjemland Japan, i Europa og Fjernøsten. Takuo Yuasa har indspillet flere cd’er – bl.a. alle Brahms’ og Schumanns symfonier live fra koncerter med Osaka Century Orchestra til udgivelse i Japan på cd. I oktober 2007 modtog Takuo Yuasa den prestigefyldte IUE Cultural Award, stiftet af Toshio IUE (grundlægger af SANYO), for hans enestående bidrag til musik og for hans internationale kunstneriske resultater.
Claus Ettrup Larsen, fløjte
Toru Takemitsu: Spirit Garden
Den japanske komponist Takemitsu var blandt de allerførste asiatiske komponister til at vinde anerkendelse i vesten. Han formåede i sin musik at skabe en fortryllende bro mellem vestlig avantgardemusik og den japanske kultur og filosofi. Opvæksten under 2. verdenskrig var barsk, og han blev, i lighed med alle japanske drenge, indkaldt til hæren. Han huskede tilbage på militærtiden med afsky, og i efterkrigsårene tog han kraftig afstand til sit hjemland. I stedet vendte han sin opmærksomhed mod vestens musik og studerede på egen hånd værker af Debussy, Schönberg, Berg, Messiaen og Stravinskij. Afgørende betydning fik også hans møde med John Cages musik – ifølge Takemitsu gjorde mødet med den vestlige avantgardemusik, at han kunne høre sit hjemlands musik med helt nye ører, og fundamentet for hans unikke stil var lagt. Takemitsu er en yderst sansende komponist med store evner for at skabe rigt facetterede klangfarver med orkestret, som både kan stå alene eller danne baggrund for åndfulde melodier som temaer. Helt fra barnsben havde haver haft en tiltrækningskraft for Takemitsu, han udtalte: Haver er som et fristed, hvor du uforstyrret kan fordybe dig i buske, blomster og dyrelivet, bare være og sanse. I sit orkesterværk Spirit Garden tager Takemitsu os med på sådan et havebesøg og præsenterer os for en mangfoldighed af temaer og klangfarver.
Carl Nielsen
I midten af 1920’erne var Nielsen på toppen af sin karriere. Han var en efterspurgt komponist og dirigent – ikke bare i Norden, men i hele Europa, og den aldrende mand havde svært ved at geare ned. Helbredet bød ham ellers en del udfordringer, og lægerne advarede ham gang på gang om, at han måtte trappe ned på sit virke – ellers ville det blive fatalt. Nielsens kompositoriske virke lader sig imidlertid ikke mærke heraf – snarere tværtimod. Han synes i disse sene år at komponere med en fornyet ungdommelig energi, og lysten til at afsøge nye veje er hele tiden fremtrædende. I 1922 havde han skrevet Blæserkvintetten til Københavns Blæserkvintet, og i dette værk havde han forsøgt at rendyrke de fem instrumenters særpræg og at portrættere de fem musikere. Efter Blæserkvintettens succes påtænkte Nielsen at opfølge værket med en solokoncert for hver af kvintettens medlemmer. Der kom imidlertid til at gå nogle år, før han gik i gang, og han nåede kun at færdiggøre to koncerter for fløjte og klarinet.
Fløjtekoncert
Musikken har altid fyldt meget i Claus’ liv. Han trådte sine musikalske barnesko i Tivoli Garden. Inden studierne på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium var afsluttet, vandt han i 1992 stilling i Helsinki Philharmonic, Finland. Der spillede han indtil 1997, hvor han næsten samtidig vandt plads i Det Kongelige Kapel og Aalborg Symfoniorkester. Efter at have prøvet jobbet i Aalborg og på Kongens Nytorv faldt valget i 1999 på Aalborg Symfoniorkester. Samme år blev Claus valgt som repræsentant for musikerne i forhandlingerne om det dengang kommende Musikkens Hus. Claus var også med til at få sat Orkester Norden godt i gang i Danmark, da han både var træblæserinstruktør og kunstnerisk koordinator de første to år. Formidling af musik står Claus’ hjerte meget nær, både som udøvende musiker og som foredragsholder. Derfor er det at fortælle om klassisk musik og livet som musiker de senere år blevet en større og større del af hans liv.
I 1926 blev Nielsen inviteret til at deltage i en kommission, der skulle tage stilling til, hvilken type sender Statsradiofonien skulle anvende. Studieturen bragte dem til både Prag og München, hvor der skulle lyttes til radiosignaler – et yderst trættende arbejde for Nielsen, som grundlæggende nærede stor mistro til radioen. ..Radiogengivelser kan aldrig komme til at erstatte en “virkelig” opførelse. Det er, som om vitaminerne er gået tabt gennem rejsen i luften; det smager som henkogte frugter. På trods af det hårde arbejde i München havde han dog overskud til en festlig tur på Bierstube i selskab med den unge Schierbeck. Kræfterne rakte også til at påbegynde et nyt værk, fløjtekoncerten. Han skulle arbejde hurtigt, for koncerten skulle uropføres ved en stort anlagt koncert i Salle Gaveau i Paris i oktober samme år. Fløjtekoncerten har en rapsodisk frit fabulerende og meget ungdommelig karakter, der ofte er drillende og spøgefuld. I 1. sats aner man konturerne af et klassisk hoved- og sidetema, men musikken tager ustandselig uventede afstikkere i nye retninger. Midtvejs i satsen når vi et højdepunkt, som Nielsen selv beskrev med følgende ord: Solofløjten bliver helt nervøs og skriger op, og nu kommer der mere liv i tingene. Efterhånden bliver orkestersatsen også fyldigere og mere bevæget, dog varer det ikke længe; thi fløjten kan ikke fornægte sin natur, den hører hjemme i Arkadien og foretrækker de pastorale stemninger; komponisten er derfor nødt til at rette sig efter det blide væsen, ifald han ikke vil risikere at stemples som barbar. 2. sats er komponeret med et elegant og gennemsigtigt kammermusikalsk raffinement. Den spøgefulde karakter fra første sats lever her videre, men blandes med passager, hvor alvor og tragedie kommer til udtryk. Basunen tildeles en væsentlig rolle som drillende modspiller til fløjten.
Dmitrij Sjostakovitj
Det var forbundet med stor usikkerhed og fare at leve som kunstner under Stalins uhyggelige og grusomme regime. På trods af at Sjostakovitj blev regnet som én af landets største komponister, oplevede han to gange at falde i unåde. I flere år klingede hans musik ikke i Sovjet. Han blev også frataget alle tillidshverv samt sit job som lærer på konservatoriet i Moskva. Han levede i frygt for at blive sendt til Sibirien og henrettet, hvad der var sket for flere tusinde mennesker under Stalins regime – det siges, at Sjostakovitj hver nat sad oprejst i sin seng fuldt påklædt med en pakket kuffert ved sin side parat til at blive hentet.
Symfoni nr. 10, op. 93 I marts 1953 døde Stalin, og det blev begyndelsen på en ny symfonisk æra for Sjostakovitj. Efter en pause på 8 år gik han i gang med at skrive sin 10. symfoni. Arbejdet med symfonien gik trægt, og flere kilder tæt på Sjostakovitj hævder, at han havde arbejdet med symfonien siden 1951. Men Stalins død satte ham i gang igen, og i løbet af sommeren blev symfonien færdig. Symfonien, som i dag regnes som et af Sjostakovitjs absolutte mesterværker, fik en blandet modtagelse ved uropførelsen i oktober 1953 – publikum var begejstret, men komponistforeningen brugte tre dage på at analysere og kritisere symfonien for at være dårligt komponeret. For at redde sig selv fra endnu engang at blive erklæret formalist måtte Sjostakovitj skrive en artikel, hvori han beklagede symfoniens ringe kvalitet og samtidig måtte give komponistforeningen ret i alle dens kritikpunkter – ikke meget havde ændret sig i Sovjet på trods af Stalins død! Symfonien er siden uropførelsen blevet hørt som en beskrivelse af Stalins regime. Der forligger imidlertid ikke noget program, men Sjostakovitj har selv udtalt, at han med symfonien ønskede at portrættere menneskelige følelser og passioner. 1. sats: Moderato Symfonien indledes med vemodige og dystre strygere, som præsenterer satsens hovedtema. Gradvist vokser musikken i styrke, og et nyt tema bringes i spil i klarinetterne. I takt med at styrken stiger, øges intensiteten i musikken, og man fornemmer desperation blandet med depression. Satsen kan høres som et billede på den triste Stalin-æra. 2. sats: Allegro I anden sats slippes alle kræfter løs i en militant og aggressiv musik. Satsen er ofte blevet beskrevet som et portræt af Stalin. 3. sats: Allegretto Sjostakovitjs musikalske anagram med de fire toner d-es-c-h dominerer begyndelsen af satsen. Musikken er legende let og imødekommende i forhold til alt det forudgående og er således et kærkomment intermezzo fra det tyngende drama. Hornet præsenterer det næste vigtige motiv (E-A(la)-E(mi)-R(re)-A) som er et musikalsk anagram for Elmira Nazirova. Hun var elev af Sjostakovitj, men fungerede også som hans muse i de svære år efter 1948. Musikken når et mægtig kulminationspunkt med russisk klingende dansant musik, der for en tid puster liv i dramaet igen, men musikken falder igen til ro. 4. sats: Andante – Allegro Finalen indledes med en sørgmodig obo, som spiller musik, der vækker mindelser om 1. sats. Efter den lange introduktion folder musikken sig ud i en festlig triumferende dansant musik. Temaet fra Stalin-portrættet i 2. sats dukker indimellem op, men bliver fejet af banen, og alt slutter i triumf med Sjostakovitjs musikalske motiv klingende i det fulde orkester. Musikken dæmper sig og giver plads til lystig og spøgefuld leg i træblæserne, og symfonien bringes til afslutning i en mægtig koda, som bliver igangsat af d-es-c-h-temaet.
© Jan Mygind 2016
SPONSORER
PROGRAM Toru Takemitsu (1930-1996)
Spirit Garden – for orkester
(ca. 15 min.)
Carl Nielsen (1865-1931)
Koncert for fløjte og orkester Allegro moderato Allegretto
(ca. 20 min.)
DANMARK MØDER JAPAN
PAUSE Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Symfoni nr. 10, e-mol, op. 93 Moderato Allegro Allegretto Andante – Allegro
(ca. 57 min.)
Torsdag den 7. april 2016 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent: Takuo Yuasa Solist: Claus Ettrup Larsen, fløjte Koncertmester: Vesselin Demirev
Kommende koncerter Schønwandt & Berlinerfilharmonikeren Pro Musica-koncert Nordisk aften med Grieg & Sibelius Gruppekoncerter på skoler i kommunen Sæsonafslutning
Torsdag 14. april 2016 kl. 19.30 Lørdag 16. april 2016 kl. 14.00 Torsdag 21. april 2016 kl. 19.30 26. – 29. april 2016 Torsdag 12. maj 2016 kl. 19.30
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n– agie sik ken ind – mærk m
luk
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu