Georges Bizet: L’Arlésienne-suite
Ariane Matiakh, dirigent © Ulrike von Loeper
Den unge franske dirigent begyndte i 1999 sin professionelle karriere som repetitør ved flere operahuse i Frankrig og er uddannet orkesterdirigent fra Musikhøjskolen i Wien. I 2005 blev hun udnævnt som assisterende dirigent ved Montpellier Orkestret og har siden dirigeret utallige koncerter. I 2006 erstattede hun med kort varsel James Conlon i opførelsen af Sjostakovitjs 7. symfoni (Leningrad) med stor succes. Siden fulgte mange invitationer – blandt andet fra l’Orchestre National de Lille, l’Orchestre National de Lorraine, le Philharmonique de Nice, l’Orchestre de Rouen, l’Orchestre de l’Opéra de Toulon. Ariane Matiakh gæstede sidst Aalborg Symfoniorkester i marts 2015.
Olivier Latry, orgel
Den franske organist er en af de mest opsigtsvækkende organister i sin generation – ikke kun i Frankrig, men på den internationale scene i det hele taget. Han er født i 1962 i Boulogne-sur-Mer, Frankrig, hvor han også begyndte sine musikstudier. Senere blev han optaget ved Conservatoire National Région de Saint-Maur des Fossés, hvor han studerede orgel hos Gaston Litaize. I en alder af 23 år vandt han en konkurrence, som sikrede ham det eftertragtede embede som en af tre organister ved Cathédrale Notre-Dame i Paris. I 1990 overtog Latry sin lærermester Gaston Litaizes stilling som professor i orgel ved musikakademiet i St. Maur-des-Fossés, og i 1995 blev han professor i orgel ved Conservatoire Superior de Paris, en stilling som han stadig besidder. Olivier Latry blev i 2000 tildelt ’Prix de la Fondation Cino et Simone Del Duca’ for sine orgelstudier og koncerter. I 2006 modtog han stipendiet ’Honoris Causa’ fra North and Midlands School of Music og i 2010 en pris fra McGill University i Montreal. I 2009 blev han udnævnt til ‘International Performer of the Year’ af American Guild of Organists i New York. Olivier Latry gæstede september sidste år Aalborg Symfoniorkester.
Titlen L’Arlésienne (Pigen fra Arles) henviser til et skuespil af Alphonse Daudet baseret på forfatterens berømte novellesamling Lettres de mon Moulin. Stykket blev uropført 1. oktober 1872 og blev en veritabel fiasko! Melodrama-genren, som hidtil havde været meget succesfuld, var slet og ret gået af mode. Ud af de flere end tyve musikstykker udvalgte Bizet derefter fire, som han udgav under navnet L’Arlésiennesuite. Efter komponistens død udvalgte hans ven Ernest Guiraud fire andre stykker som L’Arlésienne-suite nr 2. I aftenens program har dirigenten – ganske smart – snuppet tre af satserne fra den første suite og dertil føjet den sidste sats fra den anden: Carillon er en festlig åbningsfanfare. Minuetto er lige så skæmtsom, som dens satsbetegnelse ’giocoso’ antyder – altså mere scherzo end menuet. Den underskønne Adagietto er samlingens atmosfæremættede højdepunkt: Stor kunst i det lille format. Alle disse tre satser er fra den første suite. Den afsluttende Farandole er egentlig finalen fra Ernest Guiraud suite nr. 2, men danner nu den flotte afslutning på den firsatsede ’sinfonietta’, som vi hører i aften.
Joseph Jongen: Symphonie Concertante Belgieren Joseph Jongen (1873-1953) er blandt de komponister, der har ligget i underkanten af musikhistorikernes radar. Hans anseelse synes dog at være stigende. I stilistisk henseende føjer Joseph Jongens musik sig smukt til den senromantiske og let moderne franske musiktradition. Med sin udtryksmæssige diversitet, der spænder fra meditativ stilfærdighed til sanselig vildskab, er Symphonie Concertante hans ubetingede hovedværk. Kendere anser det tilmed for at være sin genres hovedværk. Første sats Allegro, molto moderato vugger afsted på sin egen fabulerende måde og arbejder sig stille og roligt op til sit kulminationspunkt: Ingen voldsomme følelsesudladninger, men en indsmigrende’atmosphère’. Mere stemning end følelse – fransk ’esprit’. I den livfulde anden sats Divertimento. Molto vivo er der bevaret meget af atmosfæren fra første sats, men nu med et skæmtsomt tvist. Den smukke tredje sats Molto Lento. Lento misterioso er værkets meditative højdepunkt, der netop er nøjagtigt så ’misterioso’, som satsbetegnelsen lover. Den afsluttende Toccata. Allegro moderato er ikke uden lighed med Charles Marie Widors berømte Toccata fra 5. orgelsymfoni, men overgår denne i en vildskab, der bobler ud over alle bredder og nærmest savner sin lige i musikhistorien.
1. Pavane de la belle au bois dormant (Prinsesse Torneroses pavane) En højtidelig processionsdans for den sovende prinsesse. 2. Petit Poucet (Tommeliden) Tommeliden troede, at han nemt kunne finde vej tilbage bare ved at følge de brødkrummer, han havde tabt på vejen. Men, ak, det kunne han ikke, for fuglene havde spist dem. 3. Laideronnette, impératrice des Pagodes (Pagodernes herskerinde) Laideronnette var en smuk prinsesse, indtil en hæslig heks forvandlede hende. Under en spad-seretur i skoven møder hun en grøn slange, som fortæller, at den i virkeligheden er en prins, som den samme heks har forvandlet. På en vandring sammen støder de på levende pagoder, bygget af porcellæn, krystal, diamanter og ædelstene. Forbandelsen brydes, prinsessen og prinsen bliver gift og lever lykkeligt til deres dages ende. 4. Les entretiens de la belle et de la bête (Samtalen mellem skønheden og udyret) – “Skønhed, vil du være min hustru?” – “Nej, Bæst!” – “Jeg dør lykkelig, fordi jeg havde glæden ved at se dig igen.” – “Nej, mit kære uhyre, du skal ikke dø. Du skal leve og blive min husbond.” 5. Apothéose: Le jardin féerique (Apoteose: Den fortryllede have) Den sovende skønhed Tornerose bliver vækket af den skønne prins. En fanfare forkynder slutningen, hvor den gode fe velsigner parret.
Ravel: Menuet antique Menuet antique er ligesom Min gåsemor oprindeligt et klaverværk, komponeret i 1895 og først instrumenteret for orkester i 1929. Det lille orkesterværk er i ordets positive forstand en pastiche – dvs. en raffineret ’flirt’ med en musikform, der tilhører en svunden tid. Ravel flirtede flere gange netop med den wienerklassiske menuet. Pastichens væsen er – populært sagt – at fylde ny og god vin på gamle flasker – eksempelvis ved at få musikken til at ’opføre sig’ ligesom Mozarts og Haydns, selv om den lyder som Ravels. Pastichen må ikke forveksles med plagiatet, men snarere opfattes som en kærlig hilsen til fortiden og dermed en slags åndelig brobygning til en klassisk periode: Og det var netop denne brobygning, den antiromantiske komponist Maurice Ravel gerne ville foretage. Han tilhørte den generation af komponister, der havde fået nok af romantikkens voldsomme følelsesudtryk og i stedet søgte en køligere elegance.
For alle, der holder af fransk-belgisk senromantik repræsenteret af navne som Cesar Franck, Charles Marie Widor, Gabriel Fauré og Claude Debussy, vil Joseph Jongens Symphonie Concertante være en ny, spændende og musikalsk oplevelse.
© Peter Wang 2015
Maurice Ravel: Ma mère l’oye (Min gåsemor) I 1908 komponerede Ravel fem små firhændige klaverstykker til de to søskendebørn Mimi og Jean, hvis forældre var nære venner af komponisten. Nogle år senere tilføjede han yderligere et lille karakterstykke samt et præludium og en række mellemspil, der under navnet Ma mère l’oye, Min gåsemor, blev instrumenteret for symfoniorkester og opført som ballet. Og som det også er tilfældet for megen anden balletmusik, har Ma mère l’oye senere ’levet sit eget liv’ som orkestersuite. Den pudsige titel stammer fra den franske digter Charles Perrault, der i 1699 udgave en række eventyr under titlen Min gåsemors fortællinger. Der findes med andre ord flere forskellige versioner af kompositionen, af hvilke vi i aften hører orkesterversionen af de oprindelige fem små satser.
Kommende koncerter Aarhus Symfoniorkester & Brantelid gæster Aalborg Koskela, Strauss & Sibelius Pro Musica
fredag 6. november torsdag 12. november lørdag 14. november
SPONSORER
PROGRAM Georges Bizet 4 satser af musikken til skuespillet L’Arlésienne: (1838-1875) Carillon Minuetto Adagietto Farandole
Joseph Jongen (1873-1953)
(ca. 16 min.)
FRANSK DIRIGENT, SOLIST & ORGELBRUS
Symphonie Concertante for orgel og orkester, op. 81 (ca. 36 min.) Allegro, molto moderato Divertimento. Molto vivo Molto Lento. Lento misterioso Toccata (Moto perpetuo). Allegro moderato
Torsdag den 5. november 2015 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus
PAUSE
Dirigent: Ariane Matiakh
Maurice Ravel Ma mère l’oye (Min gåsemor) (1875-1937) - 5 børnestykker Prinsesse Torneroses pavane Tommeliden Laideronnette, pagodernes herskerinde Samtalen mellem skønheden og udyret Den fortryllede have
Solist: Olivier Latry, orgel
(ca.16 min.)
Koncertmester: Sergey Tsoy
Maurice Ravel Menuet antique (ca. 7 min.)
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n– agie sik ken ind – mærk m
luk
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu