program: GAMBA FORTOLKER BARTテ適 OG BRAHMS onsdag 25. september 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
henning kraggerud violin
Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Henning Kraggerud er født i Oslo i 1973 og er en af Skandinaviens mest efterspurgte kunstnere. Han studerede hos Camilla Wicks og Emanuel Hurwitz og har modtaget den prestigefyldte Grieg Prize. I 2007 blev han tildelt Sibeliusprisen for sine fortolkninger af Sibelius’ musik i hele verden. Han optræder med flere af verdens førende orkestre, både i Europa og USA. Blandt andet har han optrådt med Oslo Filharmonikerne, Budapest Festivalorkester, Skt Petersburg Filharmonikerne, Sveriges Radio, Deutsches Symphonie Orchester, Bergen Filharmoniskorkester, Melbourne Symphony, Baltimore Symphony, Los Angeles Chamber Orchestra samt mange af de britiske orkestre, herunder Halle Orchestra, Royal Scottish National Orchestra og BBC Symphony. Han har arbejdet med dirigenter som Paavo Berglund, Stephane Deneve, Ivan Fischer, Yakov Kreizberg, Kirill Petrenko, Jukka Pekka Saraste og Kurt Sanderling. Kraggerud har indspillet flere anmelderroste cd’er til Naxos. Foto: Romnik
Rumon Gamba dirigent
programnoter: Bartók: Ungarske billeder I sin ungdom indsamlede Bartók en stor mængde folkemelodier fra Ungarn og omkringliggende lande. Mange af disse melodier blev ikke blot udsat for klaver i Bartóks egne modernistiske harmoniseringer, men ”farvede” så at sige også dele af hans anden musik. Kærligheden til den folkelige tone ligger også til grund for orkesterværket Ungarske billeder, som består af fem korte satser, der alle er instrumenterede versioner af tidligere klaverværker fra forskellige samlinger. De fem satser udgør en helhed af både vemodige, komiske og indsmigrende stemninger, som tilsammen fortæller en poetisk historie om livets tilskikkelser i det østeuropæiske landskab og dets folkeliv. Dette klinger lidt i retning af nationalromantik, men Bartóks musik er aldrig romantisk; den er poetisk, men på en nøgtern, usentimental moderne måde. I En aften i landsbyen veksler de vemodigt klagende rørblæsere, klarinet og obo, med den lystige fløjte, som tilsyneladende ikke forstår de andres elegiske aftenstemning. Bjørnens dans er en vidunderlig tung burlesk tegning af det kluntede dyr. Titlen Melodi er meget velvalgt til dette tredje billede, der så at sige opsamler den elegiske stemning fra første billede, men også tilfører det lidt farlighed. Lettere påvirket er tydeligvis landbyens drukmås og hans vanskeligheder med at holde balancen, mens udskejelserne på den lokale
kro tumler omkring i hans hoved. Man kan næsten aflæse hans bestræbelser på at fange den næste lygtepæl. I begyndelsen af Svinehyrdens dans synes hyrden at være let på tå, men efterhånden går piruetterne lidt mere trægt.
Brahms: Violinkoncert, op. 77 Koncerten er skrevet i 1878 til violinisten Joseph Joachim, som ikke blot bistod Brahms med råd og dåd vedrørende solostemmen, men også komponerede kadencen til første sats. Værket blev uropført den 1. januar 1879 i Leipzig og et par uger senere i Wien: ’Brahms’ violinkoncert må vel fra nu af betragtes som den mest betydningsfulde siden Beethovens og Mendelssohns; men om den også kan klare sig med disse i kampen om publikums gunst, må jeg betvivle,’ mente kritikeren Edouard Hanslick, men denne tvivl er gjort til skamme; koncerten klarer sig fint på markedet. Siden dirigenten Hans von Bülow lancerede sloganet om musikkens ”tre store B-er”, Bach, Beethoven og Brahms, har Brahms været anset for den store konservative blandt de romantiske komponister, men så enkelt er det ikke. Arnold Schönberg skrev en artikel om ’Brahms den progressive’, hvor han især hæftede sig ved det ”uendelige gennemføringsarbejde”, hvormed menes, at han ikke reserverer visse afsnit til melodier og temaer, andre til nedbrydning og forvandling af disse, men at han blander sådanne afsnit på en moderne måde.
Det er sikkert noget af dette, der har forvirret kritikeren Hanslick, når han skriver: ’Der mangler hos ham (Brahms) den umiddelbart forståelige og henrivende melodi, der ikke blot i begyndelsen, men gennem hele forløbets klare rytmiske strøm, virker så enestående i Beethovens og Mendelssohns koncerter.’ Men det, som Hanslick her dadler, er netop det, som eftertiden har værdsat: At Brahms’ musik ikke blot strømmer gnidningsløst af sted som popmusik, men at den så at sige ”maser sig frem” under maksimal modstand. 1. sats af er en stort anlagt sonatesats, hvor temakontraster – og kontraster mellem solist og orkester – bringes til kulmination og slutteligt til forsoning i kodaens store, hjertegribende violinsolo. 2. sats indledes med en obosolo, som man kunne fristes til at kalde den smukkeste i hele musikhistorien. Men det var netop denne, der fik violinisten Pablo de Sarasate til at tage afstand fra koncerten: ’Jeg vil ikke bestride, at det i sig selv er ganske god musik; men anser De mig for så smagløs (!), at jeg stiller mig op på et podium for – med violinen i hånd – at høre på, at oboisten spiller stykkets eneste melodi for publikum?’ 3. sats er farvet af den lette ”ungarske” tone, hvormed Brahms ofte afslutter sine værker; som om glæde og løssluppenhed trives særligt i den jævne folkelighed.
Bartók: Divertimento for strygere Harmløse titler som ’Divertimento’ eller ’Bagatel’ skal ikke altid tages for gode varer. Tværtimod skjuler der sig bag den uskyldige titel ofte det stik modsatte; således også hos Bartók: Hans Divertimento, komponeret i august 1939, er kun underholdende i den forstand, at det er behageligt at lytte til. I det gennemgående
Sponsorer:
mørkt-melankolske værk har man villet høre Bartóks fortvivlelse over den forestående verdenskatastrofe, som ganske rigtigt optog Bartók meget. Men det er nu nok at tolke værket alt for konkret: Fortvivlelse er en alment menneskelig stemning, som vi alle møder i ny og næ. 1. sats forløber efter klassisk mønster med to kontrastfyldte temaer, et rytmisk motorisk og et svævende kantabilt, der i satsens forløb udvikles og konfronteres for at vende tilbage i forsonet skikkelse; det vi kalder sonateform. 2. sats er en underskøn melankolsk-fabulerende Molto adagio gennemsyret af klagesangens musikalske symboler; undertiden næsten hulkende i violinernes vibrerende klange. I 3. sats anslås en mere lystig tone, der med sigøjner-kadence i soloviolinen, skæve rytmer og pizzicato-polka giver mindelser om spillemandsmusik på artistisk sublimeret niveau. Over det hele hviler en let parodisk tone, som også finder i andre af Bartóks hovedværker: Smerte så dyb, at kun humoren og parodien kan udtrykke den.
Brahms: Ungarske danse Koncerten slutter med et lille festfyrværkeri af fem af Brahms’ Ungarske danse – og mon ikke det er de fem mest berømte? Brahms komponerede i alt 21 danse i sigøjnertone – oprindeligt for firehændigt klaver, men siden er de udgivet for andre besætninger, især violin og klaver, og også for orkester. Strukturen er den samme i dem alle: Den tilbageholdte, friktionsfyldte opspænding, der pludseligt og orkanagtigt slippes løs i en hvirvlende malstrøm. Men inden i denne ramme er der plads til både det sværmeriske, det kokette, det forføreriske, det flirtende og det muntert løsslupne.
© Peter Wang
program: Dirigent Rumon Gamba Solist henning kraggerud, violin Koncertmester yana deshkova Béla Bartók Ungarske billeder (1881-1945) En aften i landsbyen Bjørnens dans Melodi Lettere påvirket Svinehyrdens dans
(ca. 11 min.)
Johannes Brahms Koncert for violin og orkester, D-dur, op. 77 (ca. 40 min.) (1833-1897) Allegro non troppo Adagio Allegro giocoso, ma non troppo vivace PAUSE Béla Bartók Divertimento for strygeorkester (1881-1945) Allegro non troppo Molto adagio Allegro assai Johannes Brahms (1833-1897)
(ca. 24 min.)
5 ungarske danse Ungarsk dans nr. 1, g-mol Ungarsk dans nr. 3, F-dur Ungarsk dans nr. 6, D-dur Ungarsk dans nr. 7, F-dur Ungarsk dans nr. 5, g-mol
(ca. 14 min.)
mber 2013 n 26. septe e d g a d rs gentages to erskole. Koncerten p Musikeft ru jt le K å p kl. 19.30 spilles 9. oktober 2 n e d – ra Jyske Ope rg Kongres é med Den gør: Aalbo n a rr A . n Vi er på turn e orghall nova i Aalb Katja Kaba enter. & Kultur C
de næste koncerter: KABARET-KONCERT
PRO MUSICA: BAROK, FAGOT, KLASSIK
Torsdag 10. oktober 2013 kl. 19.30 i Nordkraft
Lørdag 2. november 2013 kl. 14.00 på KUNSTEN
Mød Helene Gjerris i front som den danske Lili Marleen, der sammen med Aalborg Symfoniorkester genskaber den fortættede, intime og romantiske stemning fra kabaretscenerne i 1920’ernes Paris og Berlin. Skru tiden tilbage med en enestående koncertoplevelse med vidunderlig musik og elegante pikanterier – en anderledes koncert med den forførende og sanselige Helene Gjerris som omdrejningspunkt. I bedste kabaretstil placeres publikum ved langborde, hvor man kan nyde et glas skummende øl eller et glas vin. DR2 ”Nørderne kommer” - sender LIVE denne aften.
Program: Veracini: Sonata academica Giardini: Duet for fagot og bratsch Devienne: Fagotkvartet, op.73 nr. 2 Beethoven: Sekstet for to horn og strygere
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.