program: ENGELSK ENERGI MED GAMBA OG OWEN torsdag 14. november 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
Rumon Gamba dirigent
Martin Owen horn
Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Martin Owen er kendt som en af Europas førende hornister og optræder som solist og kammermusiker på førende musikfestivaler i hele verden. Martin spiller solohorn i BBC Symphony Orchestra efter 10 år som solohornist i Royal Philharmonic Orchestra – i sæson 2012/13 var han i en periode solohornist ved Berlinerfilharmonikerne. Han har senest været solist i koncerter af Mozart, Richard Strauss, Schumann, Messiaen, Elliott Carter og Oliver Knussen med orkestre som BBC Symphony, Royal Philharmonic, BBC Filharmonikerne, Orquesta Nacional de España, New World Symphony og Ensemble Modern. I 2006 uropførte Martin Owen den nyligt fundne Malcolm Arnolds Burlesque med Royal Philharmonic i komponistens hjemby Northampton. Martin Owen har været med på over 300 film-soundtracks til dato, herunder James Bond, Star Wars, Harry Potter, Gladiator og Pirates of the Caribbean. Martin Owen er i dag hornprofessor ved Royal Academy of Music i London.
programnoter: Edward Elgar (1857-1934): In the South (Alassio) Efter århundreders stilstand fik engelsk musik af egen produktion en ny opblomstring ved 1900-tallets begyndelse. Dette skyldtes ikke mindst Elgars musik, hvis popularitet brød igennem omkring dette tidspunkt. Som katolik var Elgar relativt isoleret i det britiske musikliv, især i forhold til det londonske establishment. Som kontrast hertil har Elgar en række betydelige kontakter til udlandet, især Tyskland. Den berømte dirigent Hans Richter uropførte en række af Elgars kompositioner i England, og til Richard Strauss fik han en betydelig kontakt. Netop Strauss’ mange énsatsede symfoniske digte fra 1890’erne må have inspireret Elgar til sin række af koncertouverturer. Han skrev Froissart, 1890 (med stemninger fra riddertiden), Cockaigne (In London Town), 1901 (London i musikalsk gengivelse), In the South, 1904 og endelig Falstaff, ’symfonisk studie’, 1913. In the South har undertitlen Alassio, den smukke by ved den italienske riviera, ikke langt fra den franske grænse. Her opholdt Elgar sig med sin familie på ferie i vinteren 1903-04. Ouverturen har ikke noget program dvs. ingen fortællende historie. Men havet, byens smukke naturomgivelser og dens historiske baggrund inspirerede ham. Herom siger Elgar selv: ”Som i et glimt kom det hele til mig – bække, blomster, bakker; i
den ene retning de fjerne sneklædte bjerge og i den anden det blå Middelhav; de kæmpende hære i forgangen tid på netop det sted, hvor jeg nu stod – kontrasten mellem ruinen og hyrden – og så pludseligt kom jeg tilbage til virkeligheden. I dette øjeblik havde jeg komponeret ouverturen – resten var blot at skrive det ned.” Den tyve minutter lange ouverture er et mylder af ideer – snart heroisk-opulente snart lyrisk drømmende. I et midterafsnit høres en lang bratschsolo til dæmpede strygere, harpe og solohorn. Det afsnit brugte Elgar senere som et selvstændigt værk, kaldet In Moonlight (til et digt af Shelley) eller Canto popolare (folkevise).
Richard Strauss (1864-1949): Hornkoncert nr. 2 Richard Strauss er sin generations store senromantiske operakomponist. Efter nogle udfordrende modernistiske værker i det første årti af 1900-tallet holdt Strauss resten af livet fast i sin senromantiske stil, selv om han levede helt op til årene lige efter 2. verdenskrig. Hans far, Franz Strauss, var en virtuos hornist, ansat som solohornist i orkestret i Den Kongelige Bayerske Hofopera i München. Som en kompromisløs forkæmper for den klassiske musik hadede fader Strauss Wagners operamusik. Så det var skæbnens ironi, at hans foresatte, den Wagner-begejstrede konge, Ludwig II af Bayern, lod en række af Wagners operaer opføre i sit teater, hvorved fader Strauss måtte sidde og spille de svære hornpartier i Wagners partiturer.
Desuden komponerede fader Strauss selv en mindre række værker, bl.a. en hornkoncert fra 1865. Hans søn Richard startede tidligt med at komponere. Fader og søn havde en fælles forkærlighed for hornet. Lyt blot til begyndelsen af Richard Strauss’ Till Eugelspiegels lustige Streiche. Som 19-årig skrev sønnike sin 1. hornkoncert som opus 11. som faderens koncert er den ”klassisk” i form og melodisk udtryk – med Mozarts 4 hornkoncerter som klar model. I begyndelsen af 2. verdenskrig afsluttede Strauss sin kompositoriske karriere med operaen Capriccio, 1941. Mere skulle der ikke komme fra hans hånd, mente han. Alligevel kunne han ikke lade musikken ligge, men komponerede som en slags beskæftigelsesarbejder en række betydningsfulde sene værker, heriblandt Metamorfosen, Vier letzte Lieder og altså også 2. hornkoncert. Dette værk synes at kigge nostalgisk tilbage på ungdomskoncerten. Lige som denne er den i Es-dur, har tre sammenkædede satser og det mozartske melodiske Schwung. Men forskellen er også betydelig; intensiteten er langt større i bearbejdelsen af det motiviske stof, melodikkens rytmisk og metriske forhold er langt mere kompleks, og forholdet mellem soloinstrument og orkester mere symfonisk.
Antonin Dvorák (1841-1904): Symfoni nr. 8, G-dur, op. 88 Dvorák levede ret ubemærket som komponist, indtil han i 1870’erne blev promoveret af Brahms. Gennem dennes forlægger Simrock fik han i slutningen af 70’erne udgivet sine gennembrudsværker: Sange fra Mähren, 3 slaviske rapsodier og den første samling af
Sponsorer:
slaviske danse. Da han af Simrock i 1885 blev bedt om at lave endnu 8 danse, var hans berømmelse steget så meget, at honoraret for denne samling blev tidoblet! I denne periode begyndte han at få bestillinger fra udlandet – og især i England blev han populær. Hans 6. symfoni uropførtes i London. I 1892 blev han hentet til New York som direktør for det første amerikanske musikkonservatorium. I USA skrev han nogle af sine kendteste værker: symfonien Fra den nye verden, cellokoncerten og den ”amerikanske” strygekvartet. Dvoráks næstsidste symfoni, nr. 8, blev uropført i Prag 1890 som tak for udnævnelsen til æresmedlem af Akademiet for kunst og videnskab. De enkelte satser i denne symfoni er mere rapsodisk præget, dvs. mindre fast opbygget efter bestemte formskemaer, end det normalt er tilfældet i en symfoni. Første sats indledes med et g-mol-tema; mens de vigtigste temaer, der dominerer resten af satsen, er et G-dur-fløjtetema og et markant marchmotiv. I anden sats samles i fri, rapsodisk form en række musikalske begivenheder. Det virker som citater fra forskellige musikgenrer: højtidelig kirkemusik, serenader og klange fra fjerne marchmelodier. Tredje sats er i valselignende tempo. Den er i sin karakter beslægtet med de slaviske danse. Et kraftigt trompetsignal indleder Finalen. Den består af en række variationer over et tema, der er beslægtet med G-dur-temaet fra 1. sats. © Rolf Ruggaard
program: Dirigent Rumon Gamba Solist martin Owen, horn Koncertmester yana deshkova (ca. 20 min.)
Edward Elgar (1857-1934)
In the South (Alassio) - koncertouverture, op. 50
Richard Strauss (1864-1949)
Koncert nr. 2 for horn og orkester, Es-dur (ca. 20 min.) Allegro Andante con moto Rondo. Allegro molto
PAUSE Antonin Dvorák (1841-1904)
Symfoni nr. 8, G-dur, op. 88 Allegro con brio Adagio Allegretto grazioso Allegro, ma non troppo
(ca. 37 min.)
Ved aftenens koncert medvirker studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium. Samarbejdet er et pædagogisk projekt mellem Aalborg Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium.
de næste koncerter: Aalborg Symfoniorkester vs. Platform4 i Symfonien Fredag 15. november kl. 21.00 Bryn Terfel i Aalborg Kongres & Kultur Center Søndag 24. november kl. 20.00 Koncertmester brillerer i Aalborg Kongres & Kultur Center Torsdag 28. november kl. 19.30 Pro Musica på KUNSTEN Lørdag 30. november kl. 14.00 Syng Julen ind med Bobo i Aalborg Kongres & Kultur Center Lørdag 7. december kl. 14.00
Se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene lukkes kl. 19.30.