2. VIOLIN
Eva Bindere 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Jaroslaw Nierychlo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Jette Rosendal
BRATSCH
Evdokia Ershova 1. solo Vladimir Bochkovskiy 2. solo Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl Mikkel Schrieber +
CELLO
Vakant Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Gabriella Fuglsig +
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg
FLØJTE
Astrid Bjelland 1. solo # Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo
OBO
Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Veronika Isabelle +
Foto: © Kaupo Kikkas
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Michael Hübner Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Boris Grinman Christina J.G. Rudan Igor Vitenson Violina Petrova # Jake Phillips +
SPONSORER
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal
FAGOT
Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.
AALBORG SYMFONIORKESTER
1. VIOLIN
Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Sennen Costa
HORN
Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Benjamin Setsaas #
TROMPET
Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt
TROMBONE
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
PAUKER
Michael Pilgaard 1. solo
KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Nyere klassisk AIDA med Den Jyske Opera Familiejulekoncert med Silja Okking Mozarts Messias Nytårskoncert Nytårskoncert Nytårskoncert med Trash - for store og små
søndag den 21. november kl. 14.00 torsdag den 25. november kl. 19.30 lørdag den 11. december kl. 13.00 og kl. 15.00 torsdag den 16. december kl. 19.30 torsdag den 6. januar kl. 19.30 søndag den 9. januar kl. 17.00 lørdag den 15. januar kl. 15.00
SLAGTØJ
Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Malte Vendelby # Rasmus Clemens +
HARPE
Mette Nielsen 1. solo
KLAVER
Arne Jørgen Fæø +
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Aaen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør
ENGLESANG & MESSINGKLANG
Med konferencier Johannes Langkilde torsdag den 22. december kl. 19.30
Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her:
#
kontraktansat + assistent
facebook.com/aalborgsymfoni
@aalborg_symfoniorkester
HANSLIP & SIBELIUS Torsdag den 11. november 2021 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester
Jonathan Bloxham Chloë Hanslip, violin Vesselin Demirev
PROGRAM
Chloë Hanslip, violin Chloë Hanslip studerede hos den russiske musiklærer Zakhar Bron, og hun har i dag markeret sig som en
(ca. 16 min.)
Symfoni nr. 7, i cis-mol, op. 131 Moderato Allegreto Andante espressivo Vivace
Sergej Prokofjev
Festival Hall, Wigmore Hall, Vienna Musikverein, Hamburg
1. sats: I den frit fabulerende indledning præsenteres vi
Da Prokofjev blev født brugte moderen, som forinden
måde skabe Nielsen en for ham karakteristisk cyklisk
og hun skulle have været en fremragende pianist, der
for et vigtigt tema, som vender tilbage i finalen; på denne sammenhæng i værket.
Hun har en omfattende diskografi, og hendes seneste udgivelser
indeholder
den
komplette
2. sats: Nielsens glæde og fascination af dansemusikken
Beethoven
fornægter sig ikke i denne skønne og ungdommelige valse-sats.
kan nævnes koncerter af John Adams med Royal
(ca. 31 min)
han omkring 1914 var færdig med sine studier, skabte
I sin ungdom drømte Sibelius om at blive en stor violinvirtuos,
men efter at have overstået sin studentereksamen blev
han indskrevet på jurastudiet ved universitetet i Helsinki. Musiktrangen kunne dog ikke holdes tilbage, og snart
blev jurabøgerne skiftet ud med noder og studier ved
“Hanslip seduces the senses with a compelling suppleness of dynamic, phrasing and senza-vibrato purity.”
engageret kammermusiker og deltager regelmæssigt på festivaler i hele Europa.
Chloë Hanslip spiller på en Guarneri del Gesu, 1737.
The Strad, 2018
School & Royal College of Music hos Thomas Carroll,
2012 sin koncertdebut i Berlin Philharmonie. Johnathan
startede sin dirigentkarriere, da han tiltrådte stillingen som assisterende dirigent ved City of Birmingham Symphony Orchestra sæson 16/18 under Mirga Grazynte-Tyla. Her
dirigerede han en bred vifte af repertoirer og afsluttede sæson 16/17 i Symphony Hall, hvorefter han atter blev
inviteret i april 2021. En sommerkoncert med Deutsche Kammerphilharmonie
førte
til
et
indspilningsprojekt
og derefter til abonnementskoncerter i Bremen og i Elbphilharmonie Hamburg.
I de sidste 11 år har Jonathan været kunstnerisk chef
for Northern Chords Festival med base i hans hjemby Newcastle upon Tyne.
”Clearly a natural conducting talent, seemingly born with an astonishing technique... incredibly flexible yet clearsighted phrasing.” - Frankfurter Allgemeine Zeitung
Foto: © Kaupo Kikkas
musikkonservatoriet i Helsinki. I studietiden flyttede han
Berkeley, Peter Maxwell Davies og Brett Dean. Hun er en
College of Music vandt han flere priser og havde i
i Skt. Petersborg som 13-årig, hvor han studerede klaver
Jean Sibelius
”Classical BRIT” - ”Young British Classical Performer”.
Adams, Glass, Corigliano, Nyman, Huw Watkins, Michael
of Music and Drama. Mens han studerede på Royal
komponeret sin første opera. Han kom på konservatoriet
ikke brød sig om at følge lærernes regler - dertil kom, at
særlig passion for nutidigt repertoire mestrer hun værker af
før han afsluttede sin mastergrad på Guildhall School
komponere i en alder af blot 4 år, og som 9-årig havde han
vandt en ”Echo Klassik Award” - ”Best Newcomer” og en
Bruch, Elgar, Tjajkovskij, Walton og Sibelius. Med en
Service. Han studerede herefter på Yehudi Menuhin
moderens musikalske virke begyndte Prokofjev allerede at
finale.
bringes i spil, giver efterhånden plads til en livfuld allegro
Sjostakovitj, Barber, Bernstein, Delius, Mendelssohn,
8-årig hos cellounderviser på Gateshead Schools Music
yndede at spille Chopin og Beethoven. Inspireret af
Philharmonic Orchestra/Slatkin og Bruchs koncerter med
af Britten, Prokofiev, Beethoven, Brahms, Korngold,
Jonathan Bloxham startede sin musikuddannelse som
havde mistet to døtre, alt sin tid på at studere musik,
3. sats: En langsom introduktion, hvor temaet fra 1. sats
Hanslips omfattende repertoire spænder over koncerter
Jonathan Bloxham, dirigent
døden der spiller på sin violin?
på skuldrene af Grieg og Svendsen.
Hun har optrådt i store koncertsale som bl.a. Royal
London Symphony Orchestra (Warner Classics), hvor hun
Foto: © Kaupo Kikkas
Sergej Prokofjev (1891 – 1953)
vækker mindelser om en Dance macabre – er det mon
en gang umiskendeligt Nielsen, men han stiller sig solidt
violinsonater (Rubicon Classics). Af andre indspilninger
Pause
finalen i grad med en stødt stigende intensitet. Musikken
og som 15-årig havde hun sin amerikanske koncertdebut.
og har spillet med symfoniorkestre over hele verden.
(ca. 31 min)
3. sats: Med et energisk rytmisk ostinat i paukerne, skydes
i koncertsale overalt hvor det blev spillet. Musikken en på
Laeiszhalle, Carnegie Hall, Metropolitan Arts Space i Tokyo
Jean Sibelius Koncert for violin og orkester i d-mol, op. 47 (1865 – 1957) Allegro moderato Adagio di molto Allegro, ma non tanto
forløb. Med den Lille suite op.1 gjorde Nielsen sit ”rigtige” charmerende værk har siden uropførelsen vakt begejstring
anerkendt kunstner på den internationale scene. Med et
Suite for strygeorkester (Lille suite for strygere), op. 1 Præludium Intermezzo Finale
(oktav), der vækker mindelser om sidetemaet i 1. sats
gennembrud på den danske musikscene, og det lille
åbenlyst talent debuterede hun som 14-årig på BBC Proms
Carl Nielsen (1865 – 1931)
og sangbare melodier i større og komplekse musikalske
gradvist sit fokus fra violin spillet over til komposition. I
starten var han fascineret af den romantiske bevægelse
i Centraleuropa og lagde sit tonesprog tæt derpå, men som tiden gik, arbejdede han mere i retning af at skabe en særegen nordisk tone. Denne mørke og varme tone
hører man allerede i ungdomsværker som: Finlandia, Lemmenkäinen-suiten og Karelia-suiten.
Carl Nielsen
Lille Suite for strygeorkester
Carl Nielsen voksede op under yderst spartanske kår i den
Efter nogle yderst lærerige år i Odense kom den unge
Violinkoncert
Carl til København i 1884 for at aflægge prøve ved
Sibelius’ fascination af violinen blev ved ham igennem
lille fynske by Nørre-Lyndelse. Faderen, Niels, ernærede sig som daglejer og var ydermere en efterspurgt musiker, som var berømt for sine evner for at spille op til dans.
Nielsen fik på denne måde musikken ind på livet fra de tidlige barneår og i den læseværdige lille selvbiografi, Min
fynske barndom, kan man finde et væld af eksempler på, hvordan han som dreng boltrede sig med opfindsomme
musikalske lege – det kunne være at spille på brændestablen eller som engang ved et længerevarende
sygdomsforløb at ligge i sengen med en violin og efterligne moderens daglige sang og på den måde lære sig selv at
spille violin. Kort sagt, den unge Carl kunne finde musik i
alt og skabte musik i alt, hvad der omgav ham! Forældrene
var dog ikke glade for Carls store musikglæde, og efter konfirmationen kom han i lære som købmand. Tilfældet
ville, at købmanden gik fallit, og Carl fik i stedet plads som
militærmusiker i Odense – dette blev begyndelsen på en fantastisk musikalsk livsbane.
byens
musikkonservatorium.
Ved
optagelsesprøven
begejstrede den unge Nielsen konservatoriets rektor, Niels W. Gade, i en sådan grad, at han fik en gratis studieplads på konservatoriet. De første år i København var vanskelige for den unge Nielsen, for nok havde han friplads på konservatoriet, men han skulle selv betale for kost og logi. Han blev efter studietiden musiker i Tivolis orkester til den beskedne løn på 5,53 kroner om ugen, men begyndte dog også i det små at gøre opmærksom på sig selv som komponist, og han komponerede en række værker for strygeinstrumenter, kvartetter og en kvintet, hvor han efterhånden fandt sit eget helt unikke musikalske kendetegn. Nielsens musik er blandt andet kendetegnet ved en charmerende vekslen mellem dur og mol, en stor kærlighed til intervallerne terts og kvart, dertil glæden ved dansemusik (3-delt takt) og så evnen til at skabe enkle
Foto: © Marios Taramides
hele livet, og han drømte om at skabe en virtuos koncert, der viste alle violinens rige klanglige og dramatiske
muligheder. Med violinkoncerten, som han skabte i perioden fra 1903-05, forløste han disse ideer og skabte
en helt unik koncert, hvor solisten indtager en hidtil uhørt stor rolle og virker som generator for al den smukke og
organiske fremadskridende musik, der skabes i koncerten. 1. sats: Over strygernes sagte pianissimo gør solisten sin
entre med frit fabulerende og yderst virtuos musik, der efterhånden tager form som et hovedtema. Intensiteten stiger, og orkesteret går efterhånden i dialog med
solisten og giver samtidig solisten et åndehul. Violinen bringer det intense og passionerede sidetema i spil – og i
midterdelen indtager violinen den absolutte førerrolle med en omfangsrig kadence.
2. sats: En lyrisk og sangbar sats som i midterdelen udfordrer solisten med smukt melodispil med dobbeltgreb
og komposition. Studietiden var dog alt andet end lykkelig - han var en enspænder, som havde egne ideer, og som
han var væsentligt yngre end sine medstuderende. Da han stor opmærksomhed som pianist med koncerter, hvor han spillede egne ofte yderst eksperimenterende
værker. Han begyndte at give koncerter i Europa, og da
revolutionen i 1917 brød ud, flygtede han i første omgang til USA. Her ernærede han sig hovedsageligt som pianist, men drømte om at leve som komponist. Europa kaldte
igen, og i perioden fra 1922-36 boede han i Paris, hvor han indledningsvis havde succes som komponist, men i takt med at 30’ernes store depression fik sit tag i Europa og USA, begyndte Prokofjev at vende blikket hjem mod
Sovjetunionen og fra midten af 30’erne flyttede han tilbage til hjemlandet.
Symfoni nr. 7 Årene, som hjemvendt kunstner i Sovjet under Stalins
regime, var fyldt med udfordringer og Prokofjev måtte i lighed med komponistkollegaen, Sjostakovitj, lære at
navigere i et sprængfarligt miljø, hvor man som kunstner
let kunne falde i unåde, blive erklæret formalist (en folkefjende) og i værste fald dræbt. Man var opmærksom
på kunstens store betydning overfor folket og tog derfor kunsten meget alvorligt i Sovjetunionen! Prokofjev blev i
1948, sammen med en lang række kunstnere under den store kunstneriske udrensning, kendt som Zhdanov-
dekretet, erklæret formalist. Prokofjev var dog hurtig til
at rette ind og begyndte at komponere musik i en mere gennemsigtig og lyttevenlig stil. Symfoni nr. 7, der blev Prokofjevs sidste, er netop et udtryk for dette. Symfonien
blev komponeret til Sovjets børneradio og er, i hvert fald på overfladen, holdt i et enkelt tonesprog. Der hviler dog en
atmosfære af nostalgi, vemod og tilbageholdenhed over
hele symfonien – og symfonien afsluttes resignerende med sagte musik.
© Jan Mygind, november 2021