t
PROGRAM Paul Dukas (1865-1935)
Fanfare fra balletten La Péri
Claude Debussy (1862-1918)
Children’s Corner - orkestreret af Hans Abrahamsen Doctor Gradus ad Parnassum Jimbo’s Lullaby Serenade of the Doll The Snow is Dancing The little Shepherd Golliwogg’s Cake Walk
PROGRAMNOTER (ca. 3 min.)
(ca. 18 min.)
PAUSE Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Michael Schønwandt, dirigent
Symfoni nr. 9, d-mol, op. 125 (ca. 65 min.) Allegro ma non troppo e un poco maestoso Molto vivace Adagio molto e cantabile Finale (m. slutkor over Schillers ode An die Freude)
Paul Dukas
Den franske komponist og musikkritiker Dukas er i dag mest kendt for sit symfoniske digt Troldmandens lærling, som har opnået stor udbredelse ikke mindst i kraft af Walt Disneys flotte tegnefilm, hvor Mickey Mouse agerer troldmandens lærling. Fanfare La Péri I 1912 havde balletimpresario Diaghilev opnået stor succes med sit russiske balletkompagni i Paris, hvor de med succes havde opsat balletter, hvor en lang række af tidens største kunstnere blev forenet: Matisse, Picasso, Kandinsky, Stravinskij, Debussy, Ravel og mange flere. Også Paul Dukas komponerede musik til den russiske ballet, og i 1912 blev balletten La Péri opført. Den festlige fanfare, som indleder balletten med pomp og pragt, har siden vundet stor udbredelse.
Claude Debussy/Hans Abrahamsen
A
alborg Symfoniorkester har været et musikalsk kildevæld i vores by og landsdel i 75 år. Beriget med tidens lærdom og bedre end nogensinde før er vi til stadighed et visionært orkester, som med ukuelighed, vilje og gejst skuer mod nye horisonter, og hvor publikums forvandlende møde med musikken altid er det pejlemærke, vi sigter efter. Vi vil gerne sende en stor tak til alle dem, som har støttet og fulgt os i de 75 år, der nu er gået. Alle i Aalborg Symfoniorkester ser frem til at kunne præsentere endnu mere vidunderlig musik i de næste mange år. Jan Kvistborg, musikchef
Debussy havde i begyndelsen af det 20. århundrede etableret sig som en af tidens toneangivende kunstnere. Den nye musikalske stil, som han skabte, blev allerede i samtiden sat i forbindelse med den impressionistiske bevægelse indenfor billedkunsten, der var skabt af navne som Monet, Renoir, Degas og Cézanne. Ligesom malerne er Debussys musik også sansende, drømmende og orienteret imod det klanglige. Children’s Corner I 1905 blev Debussy far til datteren Claude Emma - også kendt under sit kælenavn Chou-Chou. Hun blev hans et og alt og var genstand for hans ubetingede kærlighed. De seks klaverstykker, som tilsammen danner Children’s Corner, blev dedikeret til Chou-Chou og var inspireret af hendes legetøj og hendes barneliv. Klaverstykkerne vandt hurtigt stor popularitet, og den store Debussy-beundrer André Caplet udfærdigede i 1911 en orkesterudgave af værket, som også bidrog til endnu større udbredelse.
Den danske komponist Hans Abrahamsen udarbejdede i 2011 en ny udgave for symfoniorkester. Abrahamsens fantastiske evner som instrumentator kommer her til flot udfoldelse, og Debussys farverige musik iscenesættes på smukkeste vis.
Ludwig van Beethoven
Beethoven levede i en forandringens tidsalder, hvor oplysningstidens ånd herskede, og hvor Den Franske Revolution skabte rystelser gennem hele Europa. Den gamle samfundsorden blev delvist sat ud af spil, og en ny orden med mere frihed til individet vandt langsomt, men støt frem. I dette yderst tumultariske verdensbillede ændrede også kunstnerens rolle sig markant, og Beethoven var netop et eksempel på denne forandring. Beethovens livsrejse bragte ham fra rollen som ansat tjenestemand ved hoffet i Bonn i sin pure ungdomsår til fri og feteret kunstner i Wien. Beethovens musikalske udvikling afspejler denne rejse, og man kan inddele Beethovens liv i tre perioder:
finder sin endelige form og forløsning henimod slutningen af hans liv. Man møder bl.a. et forstudie af den berømte hymne i finalen i Korfantasien, op. 80 fra 1808 og i lieden Gegenliebe fra 1795. Allerede som ganske ung bliver Beethoven optaget af forfatteren Friedrich Schiller, og de første tanker om at sætte Schillers Ode An die Freude i musik gjorde Beethoven så tidligt som 1793. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Schillers menneskesyn bliver en ledestjerne for Beethoven gennem hele livet: Schillers menneskesyn er utrolig smukt og kommer gribende til udtryk i an die Freude. For ham er mennesket skabt til noget bedre. Han skriver om den skønne sjæl, hvor menneskets følelser og dets fornuft går op i en højere enhed. Her handler mennesket godt, ikke af pligt, men af egen fri vilje, fordi det ønsker at gøre godt. For Schiller er der først mulighed for sand politisk frihed, når mennesket er frit, gennem at fornuft og følelse er forenet i denne højere enhed og handler passioneret for det almene vel.
1. periode 1770-1802 Beethoven knytter sig til traditionen og komponerer i en stil, der lægger sig tæt op ad Haydn og Mozart. 2. periode 1802-1815 Beethoven går nye veje. Han bringer forstærket ekstramusikalsk indhold ind i musikken. Der kommer nye strukturer, og formerne sprænges. 3. periode 1815-1827 Henvendelse til en ideal menneskelighed. Poetisk indhold foregriber Romantikken.
Når man erindrer sig, at symfonien er komponeret efter Den Franske Revolution, Robespierres rædselsregime, og efter at Beethoven selv omkring 1804 havde raset mod sin velynder, fyrst Lichnowsky: ”Fyrste, hvad de er, det er De ved tilfælde og fødsel; hvad jeg er, er jeg ved mig selv! Af fyrster har der været og vil der altid være tusinder; men der gives kun én Beethoven.” – kan det måske undre, at Beethoven tilegner symfonien til den preussiske konge, Frederik Wilhelm 3., med følgende højt svævende ord:
Symfoni nr. 9 Dette epokegørende værk, hvor man for første gang i musikhistorien (vi vælger her at se bort fra den relativt ukendte Schlachtsymphonie af Peter von Winter fra 1814) bruger kor- og vokalsolister i en overdådig finalesats, blev i 2010 indlemmet i FN’s Verdensarvsliste, som det eneste musikstykke til dato. Symfonien er et ægte livsværk fra Beethovens hånd, der synes at have fulgt ham gennem hele livet og først
”Deres Majestæt! Det er en stor og lykkelig begivenhed i mit liv, at Deres Majestæt allernådigst har tilladt mig underdanigst at tilegne Deres allerhøjeste Majestæt nærværende værk. Deres Majestæt er ikke blot Deres undersåtters allerhøjeste fader, men også kunstnernes og videnskabernes beskytter: hvor meget mere må så ikke deres allernådigste tilladelse glæde mig, eftersom jeg, som en borger fra Bonn, er
så lykkelig at kunne henregne mig selv til Deres undersåtter. Jeg beder Deres Majestæt allernådigst at modtage dette værk som et ringe tegn på den store beundring, som jeg nærer for Deres allerhøjeste Majestæts dyder.” I lighed med hovedparten af sine samtidige (heriblandt Schiller) havde Beethoven med egne øjne set revolutionens ødelæggende konsekvenser, og nu nærede han et oprigtigt håb om, at en ny fyrste/konge kunne samle og føre menneskeheden ind i en ny oplyst tidsalder. Blandt de mange beundrere af Beethovens store 9. symfoni finder man den ofte polemiske Richard Wagner. For Wagner er den 9. symfoni en kulmination af symfoniens historie, men samtidig markerer dette mesterværk også genrens afvikling – for hvordan skal man skrive en symfoni efter dette mesterværk. Wagner prøvede også at forklare det poetiske indhold i hver af symfoniens fire satser (her frit gengivet i betydelig forkortet form). 1. sats: Grundideen i den første sats synes at være den lykkesøgende sjæls kamp mod den kraft, der står mellem os og jordens glæde. 2. sats: En vild glæde griber os ved anden sats begyndelse. Vi træder ind i en ny verden, en verden af beruselse. I satsens miderste del oplever vi en scene af verdslig glæde og tilfredsstillelse. 3. sats: Hvor anderledes taler ikke disse toner til vore hjerter! Så rene, så himmelsk beroligende. Det er, som om mindet vågnende - mindet om fuldkommen lykke. Dette følges af en skøn længsel, der udtrykkes smukt i satsens andet tema. 4. sats: Et gennemtrængende skrig indleder overgangen fra tredje til fjerde sats, et skrig af skuffelse. Siden, ved ordets begyndelse, hører vi et klart udtryk for, hvad der må være den lykkesøgendes største glæde. © Jan Mygind
Michael Schønwandt er Aalborg Symfoniorkesters 1. gæstedirigent. Han har siden 2015 været chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier. Fra 2010 – 2013 var han chefdirigent for Den Hollandske Radios Kammerfilharmoni, og indtil 2011 var han chefdirigent for Det Kongelige Kapel. Michael Schønwandt har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for Operaen og Symfoniorkestret i Nice, for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie-Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBC Symfoniorkester. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelserne af Wagners Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad og i 2011 Kommandør af Dannebrogordenen. I februar 2014 modtog han P2 Kunstnerprisen.
Lise Davidsen, sopran
Den unge norske sopran Lise Davidsen fik sit gennembrud i 2015, da hun vandt både Operalia i London og Dronning Sonjas Internationale Musikkonkurrence. Hun blev også tredobbelt vinder i Hans Gabor Belvedere sangkonkurrencen i Amsterdam 2015 og modtog i 2015 HSBCs talentpris ved Aix-en-Provence festivalen samt Statoil-stipendiet 2015. Davidsen er uddannet fra Operaakademiet i København og har en grad fra Griegakademiet i Bergen.
Andrea Pellegrini, mezzosopran
Andrea Pellegrini debuterede på Det Kongelige Teater som Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla i 2006, hvorefter hun samme sted sang yderligere en række roller. Hun har desuden jævnligt optrådt på Den Jyske Opera, Opera Hedeland og Den Ny Opera. Som koncertsanger har Andrea Pellegrini optrådt med de førende danske orkestre og ensembler, herunder DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret samt alle landsdelsorkestrene. I 2008 modtog hun Musikanmelderringens Kunstnerpris.
Peter Lodahl, tenor
Danske Peter Lodahl er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og på Operaakademiet i København. Siden 2009 har den lyriske tenor vundet både publikums og anmelderes gunst på Operaen i København, hvor han fremhæves af anmelderne for sin virtuose stemme og sine ærlige og rørende dramatiske fortolkninger. Peter Lodahl er en efterspurgt koncertsolist, både i oratorier og liedkoncerter, og han optræder jævnligt med både danske og udenlandske symfoniorkestre. I 2013 blev Peter Lodahl slået til Ridder af Dannebrogsordenen.
Lars Møller, baryton
Barytonen Lars Møller startede sin sangkarriere som drengesopran i Herning Kirkes Drengekor under ledelse af Mads Bille. Lars aflagde musikpædagogisk eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium 2004. I efteråret 2004 påbegyndte Lars operauddannelsen på Det Kongelige Teaters Operaakademi. Som oratoriesolist har Lars Møller bl.a. sunget Mozarts Requiem, Bachs Juleoratorium og Händels Messias i kirker i bl.a. Aalborg Domkirke. Lars har optrådt med flere orkestre - bl.a. Helsingborgs Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester. Lars har modtaget flere priser bl.a. Aalborg Opera Pris og Aksel Schiøtz Prisen 2011.
SPONSORER
AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN Torsdag den 1. februar 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus
Koncerten optages af DR P2 og sendes fredag den 2. februar 2018 kl. 19.30
1. VIOLIN
BRATSCH
OBO
TUBA
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Anna Dahl 1. solo
Judith Blauw 1. solo
Mattias Johansson 1. solo
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Elsebeth Schmidl konst. 2. solo
Jenny Sjöberg 2. solo
Christine Langer 3. koncertmester
Vladimir Bochkovskiy
Karen Marie Kjelds engelskhorn
Olga Daniluk
Linda Lark Rasmussen
Christian Gottschalck
Ruben Kristensen
KLARINET
Michael Hübner
Jonatan Sjølin
Leah Aksnes 1. solo
SLAGTØJ
Thomas Rokkjær
Vakant
Randi Østergaard 2. solo
Simon Sigfusson 1. solo
Lisbet Binderup Thordal basklarinet
Jonas Bové 2. solo
Igor Vitenson
KOMMENDE KONCERTER: Pro Musica La Traviata Verdenscellist
lørdag den 10. februar 2018 fredag den 16. februar 2018 i AKKC og på turné torsdag den 1. marts 2018
kl. 14.00 kl. 19.30 kl. 19.30
CELLO
Christina G. Rudan
Francisco Vila 1. solo
FAGOT
HARPE
Else Marie Tolbøll
Ian Phillis 2. solo
Sheila Popkin 1. solo
Mette Nielsen 1. solo
Matthias Hehrmann
Vakant
Vincent Stadlmair
Sennen Costa kontrafagot
-
HORN
ADMINISTRATION / TEKNIK
Erik Sandberg 1. solo
Jan Kvistborg, musikchef
2. VIOLIN Alexandr Dzyubinsky 1. solo
Hanne Houengaard
Olga Vitenson 2. solo
Kirsten Martinsen
Ludmila Landa
KONTRABAS
Lauren Robinson
Anders M. Christensen, souschef
Mark Cherry
Ivan Medvedev 1. solo
Vakant
Helle Lund Rosborg, produktions-
Mette Marie Matthiesen
Jeffrey White 2. solo
Asbjørn Ibsen Bruun
koordinator/sekretær
Synnøve Gustavsson
Arly Wehner
Jette Rosendal
Vakant
Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo
FLØJTE
Layout Design & Grafik v. Heidi Jacobsen
Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo piccolo
TROMPET
Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder
Rasmus Eskesen 1. solo
Lars Jørgensen, nodearkivar
Lars Ole Schmidt 2. solo
Anna Marie Falk, marketingkoordinator
Vakant
Tommy Clausen, bogholder
BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun
DU KAN MØDE OS HER:
Michael Pilgaard 1. solo
Christian Thordal-Christensen
Taras Daniluk
aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni
PAUKER
Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør
Dirigent: Michael Schønwandt Solister
Solister: Lise Davidsen, sopran Andrea Pellegrini, mezzosopran Peter Lodahl, tenor Lars Møller, baryton Aalborg Symfoniorkesters koncertkor: Filharmonisk Kor Aalborg Korleder: Margrethe Thestrup Østergaard Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Korleder: Niels Granvig NOTA-koret Korleder: Asbjørn Faleide Fristad Korkoordinator: Søren Birch Koncertmester: Yana Deshkova