KLAVERVIRTUOSITET OG NIELSENS 4. by Aalborg Symfoniorkester

PROGRAM

PROGRAMNOTER

Galina Ustvolskaya (1919-2006)

Galina Ustvolskaya: Klaverkoncert

Koncert for klaver, strygeorkester og pauker Lento assai – Allegro moderato – Andante (cantabile) – Largo – Grave (ca. 19 min.)

Dmitrij Sjostakovitj Koncert for klaver, trompet og strygeorkester, (1906-1975) c-mol, op. 35 (Klaverkoncert nr. 1) Allegro moderato Lento Moderato Allegro con brio (ca. 21 min.) PAUSE

Hendes koncert for klaver, strygeorkester og pauker er komponeret i 1946 og regnes som et af Ustvolskayas hovedværker. Koncerten forløber i én sats, bestående af en række markante afsnit, der veksler mellem hårdtslående voldsomhed, poetiske eller meditative passager, raffinerede fugaer og undertiden også af en fascinerende maskinagtig ensformighed. Musikken placerer sig – stadig ligesom

Sjostakovitj: Koncert for klaver, trompet og strygeorkester

Den danske musikteoretiker og komponist Niels la Cour har skrevet en lille afhandling med den bemærkelsesværdige titel Blev Sjostakovitj misforstået både i øst og i vest? – af mange grunde et rigtig godt spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at utallige af hans værker på en eller anden måde er kommentarer til hans liv i Sovjetunionen og hans tilsyneladende skiftende opfattelser af systemet – skiftende, fordi han i visse perioder fremstod som systemets mand, mens han i andre perioder blev udsat for voldsom kritik, der i alvorlig grad truede hans karriere; dette var blandt andet tilfældet et års tid efter klaverkoncerten, hvor selveste Josef Stalins kritik af operaen Lady Macbeth fra Mzensk nærmest lammede Sjostakovitj, som følte sig tvunget til at komponere en rigtig systemvenlig symfoni – den femte. Det er skæbnens ironi, at denne er blevet en af de bedste! Ifølge Solomon Volkovs biografi sammenlignede komponisten sig selv med den klassiske russiske landsbytosse, der – beskyttet af sin tåbelighed – kunne tillade sig at sige alt det forbudte, som andre måtte nøjes med at tænke; personen kendes fra Musorgskijs opera Boris Godunov. Noget af det svært forståelige i Sjostakovitjs

musik er meningen med den ofte klovneagtigt karikerende tone, som der også er talrige eksempler på i aftenens koncert – eksempelvis i skikkelse af en lille figur fra Franz Léhars operettearie Nu til Maxim vi gå, som næsten er blevet et musikhistorisk ikon, fordi den også dukker op i Sjostakovitjs egen Leningrad-symfoni (nr. 7), i Bartóks Koncert for orkester samt i Richard Strauss’ Till Eulenspiegels lustige Streiche – alle steder med bevidst karikerende virkning. Citerende genbrug er i det hele taget en del af den talende gestus, man ofte fornemmer hos Sjostakovitj. I første sats’ hovedtema zoomes Beethovens berømte Appassionatasonate nærmest uundgåeligt ind i lytterens bevidsthed, mens det følgende sidetema præges at komponistens typiske karikerende fjolleri. I anden sats omkranses en dårende romantisk inderlighed af en dramatisk insisterende lidenskabelighed. Den korte tredje sats er egentlig en introduktion til den viltre – og hist og her temmelig pjattede – finale. Måske er det landsbytossen, der gør grin med regimet.

Nielsen: Symfoni nr. 4 – Det uudslukkelige

”Musik er Liv, som dette uudslukkeligt” er ordlyden af den beskrivelse, som Carl Nielsen selv knyttede til sin fjerde symfoni. Symfonien blev komponeret i 1916 og bliver derfor hyppigt opfattet som en slags trosbekendelse til livets vilje til at sætte sig igennem trods de forfærdeligt destruktive kræfter, der satte igennem i Den store krig, som netop udspillede sig i samtiden. Carl Nielsens tanker spores fra symfoniens kaotiske begyndelse, der efter en fredfyldt passage skifter til det overdådigt hymneagtige sidetema, der rejser sig som et mægtigt symbol på livets uimodståelige kraft. Satsen forbinder sig uadskilleligt med den

forårs-koglende anden sats, som derefter fører direkte over i den elegiske tredje sats, hvis faretruende paukeslag understreger træblæsernes klagesang. Med en energisk strygerpassage fører fjerde sats – som et sandt mylder af splittede erindringer fra de foregående satser – frem mod symfoniens afgørende kulmination: paukernes kaotiske krigslarm undertrykkes efterhånden af den livsbekræftende hymne fra første sats, der definitivt sætter sig afvæbnende igennem. Med sin fjerde symfoni indskriver Carl Nielsen sig – efter forskellige tilløb i de tre første symfonier – endeligt i kongerækken af store symfonikere. Som en selvfølgelighed blev værket da også optaget i Kulturministeriet kulturkanon. Langsomt, men sikkert har alverdens berømte orkestre og dirigenter taget denne symfoni til sig, således at den efterhånden har fundet sin berettigede plads i det globale symfoniske repertoire.

Thomas Sanderling voksede op i Sankt Petersborg, hvor hans far, den kendte dirigent Kurt Sanderling, var chefdirigent for Sankt Petersborgs Filharmoniske Orkester. Han tog sin eksamen på Leningrad Musikkonservatorium og fortsatte med at studere direktion på Musikhøjskolen i Østberlin. Som 24-årig blev han musikchef for Halle Opera og snart dirigerede han alle Østtysklands store orkestre og operahuse. Han vandt the Berlin Critic’s Prize for sin operaoptræden på Komische Oper Berlin. I begyndelsen af 1980’erne blev han permanent gæstedirigent for Deutsche Staatsoper Unter Den Linden, der førte til hans succesfulde debut på Wiener Staatsoper med Tryllefløjten og senere Figaros bryllup. Sanderling har modtaget adskillige priser og er kendt for det tyske, russiske og franske orkesterrepertoire.

Echo Classic-prisvinder Elisaveta Blumina er en efterspurgt solist og kammermusiker i Europas store koncertsale. Hun studerede på Rimskij Korsakov Musikkonservatoriet i Sankt Petersborg og havde som 16-årig sin koncertdebut med Brahms første klaverkoncert med Leningrad Symfoniorkester under ledelse af Alexander Polyanichko. Hun fortsatte sine studier ved Universitetet for musik og teater i Hamburg og senere på Konservatoriet i Bern, og er kendt som en af de vigtigste fortolkere af det moderne russiske repertoire. Blumina har spillet med bl.a. Berliner Filharmonikerne og i Laeiszhalle, Hamburg, i Carnegie Hall, New York og optræder ofte på de store musikfestivaler. Hun er kunstnerisk leder af den russiske kammermusikfestival i Hamburg.

ELISAVETA BLUMINA, KLAVER

RASMUS ESKESEN, TROMPET Rasmus er født i København 1984 og begyndte at spille trompet, da han var 4 år gammel. Fra 1992-2002 var han medlem af Prins Jørgens Garde i Vordingborg, og fra 1999-2003 studerede han privat hos Gorm Hovaldt. I 2003 blev Rasmus optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. I 2009 tog han sin diplomeksamen. Rasmus har igennem tiden assisteret i Sjællands Symfoniorkester, DR Radiosymfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret, Helsingborg Symfoniorkester, Athelas Sinfonietta samt Royal Danish Brass. Rasmus har været ansat i Aalborg Symfoniorkester siden 2009.

Carl Nielsen Symfoni nr. 4, op. 29 – Det uudslukkelige (1865-1931) Allegro Poco allegretto Poco adagio quasi andante Allegro (ca. 35 min.)

Da Rusland i begyndelsen af 1800-tallet indmeldte sig i den europæiske musiktradition, viste det sig, at landet vrimlede med kompositorisk talent; og sådan har det været siden. I virkeligheden er det kun toppen af den russiske musiks kransekage, vi kender her i den vestlige verden. Galina Ustvolskaya (1919-2006) studerede i årene 1937-47 på musikkonservatoriet i Leningrad, hvor hun fra 1939 var elev af Sjostakovitj, som gav hende følgende skudsmål: ”Jeg er overbevist om, at Galina Ustvolskayas musik vil opnå verdensberømmelse og blive værdsat af alle, der tillægger musikalsk sandhed altoverskyggende betydning”. Når man hører hendes klaverkoncert, er det da også svært ikke at være enig med Sjostakovitj. Og kendere hævder ligefrem, at Ustvolskaya havde lige så stor indflydelse på Sjostakovitjs musik som hans på hendes. Sjostakovitj har da også lejlighedsvis udbedt sig hendes mening om sine egne værker, hvilket ikke er almindeligt blandt selvbevidste kunstnere. Under alle omstændigheder er der et tydeligt slægtskab mellem de to komponister, uden at man på nogen måde kan tale om gensidigt plagiat. Når den hollandske kritiker Elmer Schönberger omtalte Ustvolskaya som kvinden med hammeren, kunne man godt forestille sig dette brugt på visse sider af Sjostakovitj. Man hører lidt af hendes hammerslag i slutningen af koncerten!

Sjostakovitjs – et optimalt sted mellem en forankring i senromantikken og et diskret strejf af modernitet. Eksempelvis kan klaverets solokadence minde om et så ubetinget modernistisk værk som Olivier Messiaens Modes des valeurs et d’intensitées samtidig med, at det nemt glider ind i øregangene. Galina Ustvolskaya er et meget spændende bekendtskab. Med sine blot 19 minutter er den helstøbte klaverkoncert en fin ouverture til aftenens musikoplevelser.

THOMAS SANDERLING, DIRIGENT

SPONSORER

AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN

KOMMENDE KONCERTER: Carmina Burana Sæsonafslutning

onsdag den 9. maj kl. 19.30 torsdag den 17. maj kl. 19.30

DANMARKSPREMIERE PÅ MAGIC CIRCLE MIME COMPANY:

THE LISTENER

Sø. 27. maj 2018 kl. 14.00 Koncertsalen i Musikkens Hus Børn 50 . Voksne 125

KLAVERVIRTUOSITET OG NIELSENS 4.

1. VIOLIN

BRATSCH

OBO

TUBA

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Vakant

Judith Blauw 1. solo

Mattias Johansson 1. solo

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Elsebeth Schmidl konst. 2. solo

Jenny Sjöberg 2. solo

Christine Langer 3. koncertmester

Vladimir Bochkovskiy

Vakant

Olga Daniluk

Linda Lark Rasmussen

Christian Gottschalck

Ruben Kristensen

KLARINET

Michael Hübner

Jonatan Sjølin

Leah Aksnes 1. solo

SLAGTØJ

Thomas Rokkjær

Anna Dahl

Randi Østergaard 2. solo

Simon Sigfusson 1. solo

Lisbet Binderup Thordal basklarinet

Jonas Bové 2. solo

Igor Vitenson

CELLO

Christina G. Rudan

Francisco Vila 1. solo

FAGOT

HARPE

Else Marie Tolbøll

Matthias Hehrmann 2. solo

Sheila Popkin 1. solo

Mette Nielsen 1. solo

Ian Phillis

Vakant

Vincent Stadlmair

Sennen Costa kontrafagot

HORN

ADMINISTRATION / TEKNIK

Erik Sandberg 1. solo

Jan Kvistborg, musikchef

Lauren Robinson

Anders M. Christensen, souschef

2. VIOLIN Alexandr Dzyubinsky 1. solo

Hanne Houengaard

Olga Vitenson 2. solo

Kirsten Martinsen

Taras Daniluk Ludmila Landa

KONTRABAS

Mark Cherry

Ivan Medvedev 1. solo

Vakant

Helle Lund Rosborg, produktions-

Mette Marie Matthiesen

Jeffrey White 2. solo

Asbjørn Ibsen Bruun

koordinator/sekretær

Synnøve Gustavsson

Arly Wehner

Jette Rosendal

Vakant

Jaroslaw Nierychlo

FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo piccolo

TROMPET

Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder

Rasmus Eskesen 1. solo

Lars Jørgensen, nodearkivar

Lars Ole Schmidt 2. solo

Anna Marie Falk, marketingkoordinator

Vakant

Tommy Clausen, bogholder

BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun

DU KAN MØDE OS HER:

Michael Pilgaard 1. solo

Christian Thordal-Christensen

Boris Grinman

aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni

PAUKER

Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør

Torsdag den 3. maj 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Thomas Sanderling Solister: Elisaveta Blumina, klaver Rasmus Eskesen, trompet Koncertmester: Yana Deshkova