program: KONCERTMESTER BRILLERER torsdag 28. november 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
ROSSEN MILANOV dirigent
Yana Deshkova violin
Den bulgarske dirigent Rossen Milanov har stået i spidsen for symfoniorkestre over det meste af verden – cv’et indeholder således koncerter med blandt andre: BBC Symphony Orchestra, Orquesta Sinfónica del Principado de Asturias, Rotterdam Philharmonic Orchestra, Scottish Chamber Orchestra, Orchestre de la Suisse Romande, Royal Scottish National Orchestra, Tokyo Symphony Orchestra, Orquestra Sinfonica do Estado de São Paulo, New Zealand Symphony Orchestra og Opernhaus Zürich. Rossen Milanov er udover sin aktive dirigentkarriere rundt om i verden ansat som Music Director ved Princeton Symphony Orchestra og har takket være arbejde med symfoniorkestre i blandt andet Washington, New Jersey, Seattle, San Antonio, Milwaukee, Indianapolis, Charlotte og Baltimore fået skabt sig et stort navn i Nordamerika. Rossen Milanov har modtaget prisen for Ekstraordinært bidrag til bulgarsk kultur af Bulgariens kulturministerium, og han blev i 2005 valgt til årets musiker i Bulgarien. Det er tredje gang, Rossen Milanov dirigerer Aalborg Symfoniorkester.
Født 1977 i Bulgarien, begyndte at spille violin som 4-årig. Allerede to år senere vandt hun sin første nationale og det følgende år en international konkurrence. Senere har Yana to gange modtaget anden prisen ved Yfrah Neaman Konkurrencen og to gange førsteprisen ved Vladigerov Konkurrencen. Som den eneste bulgarer har hun vundet førsteprisen ved Rodolfo Lipizer Konkurrencen i Italien. Yana Deshkova startede sin uddannelse i Bulgarien og fortsatte på Guildhall School of Music and Drama hos professor Yfrah Neaman, hvor hun i 2000 modtog diplom som Bachelor of Music. Samme år kom hun i solistklassen hos professor Mintcho Mintchev. Efter sin afsluttende eksamen med udmærkelse kom hun i kammermusikklassen hos Melos Kvartetten. Yana Deshkova har været medlem af Vladigerov og Pierrot Kvartetten, hvor hun arbejdede med Sir Colin Davis, Takacs Kvartetten, Melos Kvartetten, Sadao Harada (Tokyo Strygekvartet) og Andreas Reiner (Rosamunde Kvartetten). Siden 2004 har Yana Deshkova været ansat som 1. koncertmester hos Aalborg Symfoniorkester, og spillede i 2006 Tjajkovskijs violinkoncert.
programnoter: Sergej Prokofjev (1891-1953): Ouverture over hebraiske temaer, op. 34b – 1919 + 1934 Prokofjev opholdt sig nogle år i USA efter udbruddet af den russiske revolution i 1918. I 1919 henvendte en gruppe jødiske musikere sig, som han delvist kendte fra konservatoriet i Skt. Petersborg. Zimro hed sekstetten bestående af klarinet, klaver og strygekvartet. De ville turnere jorden rundt for at skaffe penge til et konservatorium i Jerusalem. De spillede jødisk musik for forskellige besætninger. Nu bad de Prokofjev om at skrive en ’ouverture’, hvor de alle sammen spillede. Man gav ham en nodebog med hebræiske temaer, som han først nægtede at bruge, da han mente, at han godt kunne finde på temaer selv. Alligevel prøvede han at improvisere over flere af temaerne; og det endte med, at det lille stykke på kort tid blev komponeret færdigt med udgangspunkt i flere af nodebogens temaer. Stykkets popularitet forfulgte Prokofjev gennem årene. I 1934 instrumenterede han ouverturen for lille orkesterbesætning, der fik opusnummeret 34b! Der er en del klanglige forskelle på kammer- og orkesterversionen. Klarinetten spiller f.eks. en større rolle i kammerversionen. Og på indspilninger i dag inviterer denne rolle ofte klarinettisten til at spille i såkaldt klezmer-stil, den gamle folkelige spille- og improvisationsstil, som har rødder i de østeuropæiske jødiske miljøer, men som dyrkes den dag i dag, ligesom irsk folkemusik.
Erich Korngold (1897-1957): violinkoncert, D-dur, op. 35 – 1945 Korngold var af østrigsk-jødisk afstamning. I Wien tiltrak han sig allerede f.eks. Mahlers og Richard Strauss’ opmærksomhed som vidunderbarn; den opvakte knægt havde allerede tilegnet sig det komplicerede senromantiske tonesprog efter Wagner. Også en række dirigenter, solister og sangere stod parat til at opføre hans tidlige værker. Som 23-årig fik han i 1920 opført sin 3. opera: Die tote Stadt, der hurtigt blev en international succes, og som i dag er dukket frem af glemslen og nu spilles på en række operascener, bl.a. senest i Aarhus. Korngolds videre skæbne førte ham til USA. Den dynamiske østrigsk-tyske teatermand og filmmager Max Reinhardt flygtede til Hollywood fra Hitlers forfølgelser i 1934. Allerede i 1920 havde Reinhardt sammen med Richard Strauss og Hugo von Hofmannstal startet Salzburger sommerfestspillene. Reinhardt inviterede Korngold til at arrangere Mendelsohns musik til sin Hollywood-version af En skærsommernatsdrøm, 1935. P.g.a. de forværrede forhold i Europa blev Korngold i USA og blev en af Hollywoods bedste filmmusikkomponister. Han vandt en Oscar for bedste filmmusik til The Adventures of Robin Hood i 1938 med Errol Flynn i hovedrollen. Efter krigens ophør vente Korngold sig igen mod den klassiske koncertmusik, og skrev bl.a. violinkoncerten i D-dur. Hans stil virkede nu ganske umoderne. I de senere år har hans musik fået en
renæssance, og hans operaer og f.eks. violinkoncerten er trukket frem af glemslen. Hans stil er romantisk-lyrisk i bedste forstand. Om sin violinkoncert har han selv udtalt, at den mere er ”en koncert for en Caruso, end for en Paganini”. [Caruco, ital. supertenor fra beg. af 1900tallet.] Især den langsomme sats i koncerten synes hensunket i dybe, lykkelige drømme. Violinen bevæger sig konstant i det allerhøjeste, ”himmelske” klangleje. Den sidste sats i 6/8 tager fat i det virtuose. Alle tre satser benytter temaer fra hans filmscores.
Franz Schubert (1797-1828): symfoni nr. 9, C-dur, Den Store - 1825-26 Schuberts sidste symfoni havde en træg start for at sige det mildt. Desuden har forskerne haft tvivl om omstændighederne ved værkets tilblivelse. Schubert meddelte i et brev, at han arbejdede på en ”stor symfoni i C” i byen Gastein. Det er nu slået fast, at denne ”Gasteinersymfoni” (som man i lang tid anså for bortkommet) er identisk med 9. symfoni, og at den er komponeret i 1825-26 og omarbejdet i 1828. Partituret blev indleveret til Gesellschaft der Musikfreunde i Wien, der afviste det som uspilleligt. Under et besøg i Wien 1838 hos Schuberts bror fandt Schumann partituret. Han tog det med til Leipzig, hvor Mendelssohn uropførte symfonien ved en Gewandthaus-koncert 1839. Schumann annoncerede samtidigt fundet i sit Neue Zeitschrift für Musik, hvor han taler om symfoniens ”himmelske længde”: ”Og så denne himmelske længde i symfonien, som en tyk roman af Jean Paul, der ingen ende vil få og af de bedste grunde!” Set med samtidens øjne, er det måske ikke så underligt, at symfonien ansås for uspillelig. Det er dens grandiose dimensioner både i spillelængde (ca. 60 min.) og i orkesterstørrelse, der har virket afskrækkende. Schubert udvidede i 8. og 9. symfoni messinggruppen med 3 tromboner – også i de langsomme satser, hvor messingblæserne normalt er helt udeladt. Beethoven havde anvendt tromboner, men kun som specialeffekt, f.eks. i finalen til Skæbnesymfonien. Desuden bliver både træ- og messinggruppen i Niende i høj grad melodibærende i stedet for violinerne. I indledningen til 1.
Sponsorer:
sats klinger det store naturtemaet uakkompagneret i 2 horn; det overtages derefter af træblæserne, før det bringes fortissimo af hele orkestret. En konsekvens af den udvidede orkesterbesætning er, at Schubert bruger de 3 grupper: strygere, træ og messing i store klangblokke i antifonalt vekselspil mod hinanden. Trombonerne havde traditionelt været brugt i kirkemusikken helt tilbage til den venezianske flerkorsmusik hos f.eks. Giovanni Gabrieli omkring 1600. Netop i Markuskirken blev 2-4 messinggrupper anbragt på forskellige balkoner for derfra at gjalde stereofonisk ud over tilhørerne. Det er netop den særlige betoning af det klanglige og antifonale, der markerer det helt nye i Niende. Motiviske blokke gentages om og om igen modstillet i instrumentalklang og toneart, hvor tonearterne også bliver opfattet som klangdifferentiering. Man har ligefrem klaget over de mange gentagelser – at det gik ud over den symfoniske fremdrift. Men dette træk, som Schubert netop havde tilegnet sig fra Beethoven, er bestemt også til stede. Lyt f.eks. til gennemføringsdelen i 1. sats. Den er formet som én lang dynamisk bue eller stigning hen mod satsens reprise. Denne bringer den næste store dynamiske bue, idet hovedtemaet nu gentages pianissimo uden trompeter og tromboner, som først genindføres ved kulminationen hen til næste tema, sidetemaet. At Schubert har haft Beethovens 9. i tankerne er ikke svært at høre. Alle satser undtagen Scherzoen har tydeligt marchpræg og en voldsom rytmisk fremdrift. (Schuberts symfoni er også blevet sammenlignet med Beethovens 7., der er blevet kaldt dansens apoteose.) I finalen forekommer der desuden straks efter hovedtemaet, et tema der i gennemføringsdelen mere og mere kommer til at ligne begyndelsen af Ode an die Freude-melodien fra finalen i Beethovens 9. Derimod viser scherzoen flere træk af østrigsk folkemelodik. Selv om meget ved aftenens symfoni kan opfattes som videreførelse af det grandiose, humanistiske ved Beethovens 9., så åbner Schuberts 9. porten til en helt ny og romantisk naturopfattelse baseret i væsentlig grad på klang. Dette træk videreføres mange år senere hos en anden østriger, Anton Bruckner, hvis symfonier bliver til ”klingende katedraler”. © Rolf Ruggaard
program: Dirigent Rossen Milanov Solist Yana Deshkova Koncertmester Veselin Demirev Sergej Prokofjev (1891-1953)
Ouverture over hebraiske temaer, op. 34b
Erich Korngold Koncert for violin og orkester, D-dur, op. 35 (1897-1957) Moderato nobile Romance. Andante Finale. Allegro assai vivace
(ca. 9 min.)
(ca. 24 min.)
PAUSE Franz Schubert Symfoni nr. 9, C-dur (1797-1828) Andante – Allegro ma non troppo Andante con moto Scherzo. Allegro vivace Allegro vivace
(ca. 48 min.)
de næste koncerter: Pro Musica på KUNSTEN Lørdag 30. november kl. 14.00 Syng julen ind med Bobo i Aalborg Kongres & Kultur Center Lørdag 7. december kl. 14.00 En stor aften med Aeschbacher i Aalborg Kongres & Kultur Center Torsdag 12. december 2013
GT Familie-julekoncert med Hr. Skæg i Aalborg Kongres & KulturSCenter UD OL Lørdag den 14. december kl. 13.30 og 15.30
Se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene lukkes kl. 19.30. .