Wolfgang Amadeus Mozart - Symfoni nr. 38, D-dur “Pragersymfonien”
Adrian Prabava, dirigent © Ulrike von Loeper
Adrian Prabava er født i Indonesien og studerede violin på Hochschule für Musik Detmold og direktion med Eiji Oue på Hochschule für Musik, Theater und Medien Hannover. Siden tog han masterclasses ved Jorma Panula, som også blev hans mentor. Fra 2006 - 2008 var Adrian Prabava chefdirigent på Theater & Philharmonie Thüringen i Tyskland, hvor han bl.a. modtog stor anerkendelse for opførelsen af Sjostakovitjs operette Moskva Cheremushki. Adrian Prabava fik sit internationale gennembrud i 2005, hvor han var blandt finalisterne i den internationale konkurrence for unge dirigenter i Besançon. Han blev efterfølgende assisterende dirigent for Kurt Masur på Orchestre National de France i Paris 2006-2008 og modtog som den første prisen Bernard Haitink Fund for Young Talent i 2007. “Adrian Prabava is a creative conductor, whose approach to the composer’s score enables every instrument to be heard and every musician to be given their proper value.” GB Opera
Mattias Johansson, tuba
Mozart prøvede igennem hele sin tid i Wien at vinde fodfæste som operakomponist, men opnåede ikke succes. Til gengæld skabte hans opera Figaros bryllup stor succes i Prag og da han i 1787 rejste til Prag, kunne han, lige meget hvor han kom frem, høre folk synge melodier fra Figaro. Mozart blev nærmest modtaget som en folkehelt, og det er ikke så underligt, at Mozart regnede tiden i Prag som den lykkeligste i sit liv. Til besøget i Prag havde Mozart medbragt nykomponeret musik, bl.a. klaverkoncerten nr. 25 i C-dur og en ny symfoni, nr. 38 i D-dur. Fælles for begge disse værker er, at de har en tydelig relation til musikken i Figaros bryllup; man hører ofte små motiver og temaer, som vækker genkendelse. Symfonien blev opført ved en koncert den 19. januar i Nationalteatret i Prag - en koncert som blev et sandt triumftog for Mozart, der også begejstrede med klaverimprovisationer over temaer fra Figaro. En anmelder skrev: ”Vi vidste ikke, hvad vi skulle beundre mest, hans exceptionelle kompositioner eller hans mageløse spil; tilsammen gjorde det et sådan indtryk, at det efterlod alle fuldstændig fortryllet.” At symfoni nr. 38 helt igennem er en exceptionel komposition, kan man kun give anmelderen ret i. Mozart havde ikke skrevet en symfoni siden begyndelsen 1783, og i den mellemliggende periode havde Mozart udviklet sig enormt som komponist. Dertil kom, at symfonien som genre også var ved at ændre status fra at have været ren underholdningsmusik, ofte blot baggrundsmusik, til at være en genre, som man lyttede opmærksomt til fra begyndelse til slutning. Mozart synes i Pragersymfonien at ville udforske genrens muligheder og presser formen og orkestret til det yderste. 1. sats: Mozart indleder symfonien med en langsom introduktion fuld af alvor og søgende musik. Stille og roligt begynder allegrodelen, som hurtig udvikler sig til et sandt eldorado af temaer og motiver. Efter præsentationen af de mange motiver følger gennemføringsdelen, hvor Mozart kombinerer motiver i et utal af kontrapunktiske variationer. 2. sats: Andanten forløber som en scene og arie fra en opera. Med sine blide og smukke melodier er satsen fuld af sanselighed og ømhed og er vel det tætteste, man kommer på en instrumental kærlighedserklæring. 3. sats: I finalen stiger energien og intensiteten igen. Som igangsætter benytter Mozart temaet fra duetten fra 2. akt af Figaro mellem Cherubino og Susanna: Aprite, Presto, Aprite.
Mogens Andresen
Allerede som ganske ung begyndte Andresen sit virke som basunist i Falsterske Fodregiments Musikkorps og siden Malmö Symfoniorkester. Efter fire år i Malmö vandt han stillingen som basbasunist i Det Kongelige Kapel. Sideløbende med sit virke som musiker har Andresen gennem hele sit musikerliv været aktiv både som komponist og arrangør særligt af musik for messingensembler. Han har gjort et omfattende forskningsarbejde inden for messingblæsernes historiske udvikling og har gennem sine arrangementer og omarbejdelser af tidlige tiders musik fornyet og skabt helt nye standarder for messingensemblers klang og tekniske kunnen. I 1988 blev Andresen udnævnt som professor for messingblæserne ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. På konservatoriet etablerede han blandt andet et messingensemble og et bigband. Med disse ensembler har han turneret rundt til de store europæiske musikkonservatorier. Ensemblerne er nu fortsat som henholdsvis DANIA-BRASS ENSEMBLE og DANIA BIGBAND og består i dag af professionelle musikere. Mattias Johansson er født i Halmstad, Sverige i 1972 og startede i 1992 sin uddannelse ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Han flyttede efter to år over til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med Jens Bjørn-Larsen som lærer. Efter diplomeksamen i 1997 blev han optaget i solistklassen samme sted. Mattias blev i 2000 fastansat som tubaist i Aalborg Symfoniorkester. I perioden 2002 - 2004 var han ansat i Malmö Operaorkester, i 2008-2014 i Aarhus Symfoniorkester og er nu tilbage i Aalborg Symfoniorkester.
Koncert for tuba og orkester At skrive en koncert for tuba byder komponisten en række udfordringer; for det første er tubaen et basinstrument, der i orkester- og ensemblesammenhæng danner bunden (ikke melodibærende); for det andet er tubaen på trods af sin dybe og fyldige klang et blødt instrument, som klangligt blander utroligt godt med andre instrumenter, men som har sværere ved at træde solistisk frem. Der findes i musikhistorien heller ikke mange eksempler på tubakoncerter, og de, der findes, er først kommet til i de senere år. Komponisterne har forsøgt at undgå tubaens klanglige udfordringer ved at eksperimentere med tubaens høje klangregister og andre mere eller mindre kontroversielle spilleteknikker og effekter. Vaughan Williams skrev dog i 1950’erne en yderst melodiøs tubakoncert, og denne tråd samler Andresen op i sin koncert, hvor han tildeler tubaen smukke melodier og iøre-
faldende temaer. Koncerten er blevet til i samarbejde med Daniel Drage, som har været nodeskriver og sparringspartner for Andresen under skriveprocessen. 1. sats: The Islands: En rolig og drømmende introduktion indledes af valdhornene med en lille fanfare, som fører til præsentationen af den gamle danske folkevise Jeg drømte mig en drøm i nat i tubaen. Efter en gentagelse i træblæserne stiger tempoet, og tubaen præsenterer et funky tema, som er satsens hovedtema. Et mere sangbart tema (sidetemaet) præsenteres af træblæserne og overtages af violiner og fløjte i smuk dialog med tubaen. En kadence leder os til gennemføringen, som kulminerer med en smuk forening af hovedtemaet og Jeg drømte mig en drøm i nat. Karakteren i hele satsen er drømmende og søgende og kunne måske sammenfattes som: en drøm om fjerne egne. 2. sats: The North: Strygerne indleder med mørk og indadvendt musik, som også danner baggrund for tubaens smukke melodi. I midterdelen præsenteres et jazzy tema i tubaen, som akkompagneres af pizzicato-akkorder i strygerne. Den mørke musik fra begyndelsen vender tilbage og bringer satsen til afslutning. 3. sats: The Sea: I finalen præsenteres den dansante melodi Uskyldig tidsfordriv jeg har og bliver derefter genstand for fem yderst virtuose variationer. Den 1. variation er en livfuld dialog mellem solist og tuttiorkester; 2. variation fabulerer tubaen frit over strygernes rolige akkompagnement; 3. variation giver solisten en pause og i stedet høres orkestrets forskellige klanggrupper; 4. variation er en kadence for tuba og harpe, som også stiller krav til solistens evne som sanger: 5. variation er en hurtig og yderst virtuos sats, som bringer koncerten til afslutning i et sandt festfyrværkeri.
Robert Schumann
Schumanns liv var præget store omskifteligheder, og han nåede i løbet af sit relativt korte liv at have bopæl og arbejdsplads et væld af steder - som en hvileløs vandringsmand var det svært for ham at finde ro. I 1850 flyttede han til Düsseldorf, hvor han var tiltænkt en rolle som musikdirektør. Som musikdirektør skulle han dirigere byens orkester og amatørsangforening, men rollen som dirigent lå ikke til Schumann. Dertil kom, at hans psykiske tilstand blev betydeligt forværret (Schumann var maniodepressiv). Samarbejdet med orkesteret brød mere eller mindre sammen, og Schumann lod efter kort tid sin hustru Clara lede orkesterprøver til stor frustration for orkesteret – en kvindelig dirigent var uhørt på den tid og kunne ikke accepteres. Det hele kulminerede med, at Schumann forsøgte selvmord ved at kaste sig i Rhinen, men han blev reddet og levede sine sidste år på sindssygehospitalet i Endenich ved Bonn. Symfoni nr. 3, Es-dur “Den rhinske” Midt i en tid præget af tumultariske omskiftninger og dyb personlig krise komponerede Schumann sin lyse imødekommende 3. symfoni. Han havde i begyndelsen svært ved at komponere i Düsseldorf på grund af byens larm, men et ophold i Köln gav ham den fornødne ro til at begynde sin symfoni, med arbejdstitlen: Et stykke om livet langs Rhinen. Schumann forsøger ikke at lave programmusik i stil med Beethovens pastorale symfoni, men maler i stedet en smuk symfonisk udgave af Rhindalens smukke natur bredt ud over fem satser. 1. sats: Symfonien indledes med et livfuldt og energisk tema, som kunne symbolisere Rhinens stærke og uendelige strøm. Schumann formår gennem hele første sats at fastholde tilhøreren med det strømmende rhinske tema, og først mod slutningen bringes et nyt tema i spil. Rhin-temaet vender dog hurtigt tilbage og bringer satsen til en mægtig afslutning. 2. sats: En idyllisk ländler (tysk folkedans), hvor det blide tema præsenteres af de dybe strygere. 3. sats: Et roligt intermezzo, hvor vi for en stund får ro for Rhinens strømmende vand, men i stedet giver plads til blide og inderlige melodier. 4. sats: I denne sats bliver vi taget med i en andægtig procession, som leder os direkte til finalen. Schumann fik inspirationen til denne sats under et andet besøg i Köln i november 1850, hvor ærkebiskoppen i Köln blev indsat som kardinal. 5. sats: Uden ophold følger finalen med sit enkle og sangbare hovedtema. Det andægtige tema fra den foregående sats bringes i spil i slutning af satsen, og det hele afsluttes i et sandt festfyrværkeri af Es-dur-akkorder. © Jan Mygind, 2015
SPONSORER
PROGRAM W.A. Mozart Symfoni nr. 38, D-dur, KV 504 (ca. 26 min.) (1756-1791) ”Pragersymfonien” Adagio – Allegro Andante Presto Mogens Andresen Koncert for tuba og orkester – uropførelse (ca. 14 min.) (f. 1945) The Islands The North The Sea
NYT & KLASSISK Torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 19.30 i Musikkens Hus
PAUSE Robert Schumann Symfoni nr. 3, Es-dur, op. 97 (1810-1856) ”Den rhinske” Lebhaft Scherzo. Sehr mässig Nicht schnell Feierlich Lebhaft
(ca. 32 min.)
Dirigent: Adrian Prabava Solist: Mattias Johansson, tuba Koncertmester: Veselin Demirev
Kommende koncerter Troldspejlet – reloaded - lørdag 24. oktober kl. 14.00 Schønwandt & Strauss – et samarbejde med Randers Kammerorkester - torsdag 29. oktober kl. 19.30 Fransk dirigent, solist & orgelbrus - torsdag 5. november kl. 19.30 Aarhus Symfoniorkester & Brantelid gæster Aalborg - fredag 6. november kl. 19.30
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
Koncerten transmitteres af:
rk m agi en – luk mu
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n agie sik ken ind – mærk m
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk l m magi – gien – en – luk m ind mærk ma – d n i u s n i k e k n ke usik m k – lu