2. VIOLIN
Gabriel Cornet 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Jaroslaw Nierychlo Ludmila Landa Mark Cherry Synnøve Gustavsson Jette Rosendal Ida Spang-Hanssen +
BRATSCH
Evdokia Ershova 1. solo Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Manuel Chaffino García # Audun Klavness +
CELLO
Carl-Oscar Østerlind 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Martin Stangebye #
KONTRABAS
Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg Kinnon Church +
FLØJTE
Kaja Marie Andersen 1. solo # Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo Ann Sophie Andersen +
OBO
Foto: © Juris Zigelis
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Boris Grinman Adrian Dima + Romane Queyras +
SPONSORER
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal
FAGOT
Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.
AALBORG SYMFONIORKESTER
1. VIOLIN
Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Sennen Costa
HORN
Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Benjamin Setsaas #
TROMPET
Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt
TROMBONE
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
PAUKER
Christian Martinez +
Aftenens koncert optages af DR P2.
KOMMENDE KONCERTER Ringen uden ord Bryn Terfel Pro Musica: Intime stemmer Weilerstein & Brantelid Fredag aften med Joshua Hanslip & Sibelius
fredag den 15. oktober kl. 19.30 torsdag den 28. oktober kl. 19.30 lørdag den 30. oktober kl. 14.00 torsdag den 4. november kl. 19.30 fredag den 5. november kl. 20.00 torsdag den 11. november kl. 19.30
SLAGTØJ
Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Casper Facius # Rune Schuster + Rasmus Clemens +
THE YOUNG PERSON’S GUIDE TO THE ORCHESTRA Lørdag den 9. oktober Kl. 11.00
HARPE
Den perfekte introduktion til klassisk musik for hele familien.
Mette Nielsen 1. solo
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Aaen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør
Benjamin Britten komponerede i 1946 værket som soundtrack til en dokumentarfilm om symfoniorkestrets instrumenter.
ORGLETS AFTEN
Johannes Langkilde er koncertens konferencier og tager os med på en fantasifuld rejse ud i alle hjørner af orkestret.
Torsdag den 7. oktober 2021 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter
Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Malin Klingborg +
Du kan møde os her: #
kontraktansat + assistent
facebook.com/aalborgsymfoni
@aalborg_symfoniorkester
Dirigent Solist Koncertmester
Jiří Rožeň Iveta Apkalna, organist Yana Deshkova
PROGRAM Josef Suk Scherzo Fantastique, op. 25 (1874 – 1935) Aaron Copland Symfoni for orgel og orkester (1900 – 1990) Prelude: Andante Scherzo: Allegro molto Finale: Lento Pause
Iveta Apkalna, organist
(ca. 14 min)
(ca. 25 min)
Dmitrij Sjostakovitj Passacaglia fra Lady Macbeth fra Mtsensk (1906 – 1975) (orgelsolo)
(ca. 7 min)
Bohuslav Martinů Symfoni nr. 6 “Fantaisies Symphoniques” (1890 - 1959) Lento: Allegro Poco allegro Lento
(ca. 28 min)
Den lettiske organist Iveta Apkalna betragtes som en af verdens førende organister. Siden 2017 har hun fungeret som organist for Klais-orgelet ved Elbphilharmonie i Hamborg. Iveta Apkalna er født i Letland og studerede klaver og orgel på J. Vitols Latvian Academy of Music, på London Guildhall School of Music and Drama og på National Academy of Music and Fine Arts i Stuttgart. Siden hun debuterede med Berliner Filharmonikerne under ledelse af Claudio Abbado i 2007, har hun optrådt med store orkestre som bl.a. Bavarian Radio Symphony, Royal Concertgebouw Orchestra Amsterdam og Los Angeles Philharmonic. Iveta Apkalna har gennem sin karriere opnået stor anerkendelse og hæder. På Letlands 100års dag blev hun tildelt landets højeste orden ”Order of the Three Stars” af landets præsident. I 2018 modtog hun Letlands mest prestigefyldte musikpris ”Latvian Grand Music Award” i kategorien Årets musiker og Årets koncert. Hun blev endvidere udnævnt til kulturambassadør i Letland af kulturministeriet og modtog ”Excellence Award in Culture 2015”. Iveta Apkalna blev den første organist, der modtog titlen ”Best Performing Artist”-prisen ved ECHO Klassik i 2005.
Josef Suk Allerede fra en ganske ung alder viste Suk et helt særligt talent for musik og han mestrede både klaver, orgel og violin. Det blomstrende og rige tjekkiske musikliv fik direkte indflydelse på Suk og han havde kontakt med alle landets ledende musikpersoner og sugede inspiration til sig. Den ubetinget største indflydelse fik han dog fra mødet med Dvorák hvis indflydelse tydeligt kan høres i Suks ungdomsværker. Han blev hurtigt Dvoráks yndlingselev og de udviklede et nært venskab og Suk endte med at gifte sig med Dvoráks datter Otilie.
Scherzo Fantastique Helt fra begyndelse af 1800-tallet havde komponister komponeret Scherzoer for både solo instrumenter og orkester. Fælles for disse værker er at de giver komponisten lejlighed til at komponere yderst farverig og energisk musik, der ofte har et glimt i øjet (Scherzo betyder spøgefuldt) tænk bare på: Mendelssohns ouverture til en Skærsommernats drøm, Berlioz’ scherzo Queen Mab fra Romeo og Julie symfonien, Paul Dukas’ Troldmandens lærling. Suks Scherzo Fantastique - som blev uropført i 1905 - skriver sig med sin farvestrålende musik og ørehængende melodier flot ind i denne tradition, og værket tjener således fantastisk godt som introduktion til denne lidt oversete komponist.
Aaron Copland Copland blev født og voksede op i Brooklyn New York, hvor han fik sin første musikundervisning af Rubin Goldmark, der med begrænset succes forsøgte at præge Copland i en klassisk/konservativ retning. Den unge Copland havde dog fundet inspiration hos tidens avantgarde komponister som Debussy, Ravel og Skrjabin. Han blev optaget på det amerikanske konservatorium i Paris og blev her elev af Nadia Boulanger. Interessen for den nye avantgarde musik blev styrket i tiden i Paris gennem musik - særligt af Stravinskij og Prokofiev. Efter studierne i Paris vendte Copland tilbage til New York og måtte her kæmpe hårdt for at klare sig som kunstner i et Amerika, der i 1930’erne befandt sig i en dyb økonomisk krise. Krisen tvang Copland til at komponere sin musik i en publikumsvenlig stil, og med værker som El Salón México, Billie the Kid, Rodeo og Appalachian Spring etablerede Copland sig som Amerikas førende og mest opførte komponist. Helt frem til i dag har disse værker oplevet succes og bliver opført verden over. Værkerne fra ungdommen bliver derimod alt for sjældent opført, hvilket er en skam for her møder vi en ung eksperimenterende komponist som i den grad undersøger musikkens udtryksmuligheder.
Jirí Rozen, dirigent ^
^
^
Jiří Rožeň er født i Prag i 1991 og studerede direktion på konservatorier og universiteter i Prag, Salzburg, Hamburg, Zürich og Glasgow. Han fik succes i Salzburg og London, hvor han blev finalist ved både ”Nestlé- og Salzburg Festival Young Conductors Award” og ved ”Donatella Flick LSO Conducting Competition”. Han har tidligere været assisterende dirigent for BBC Scottish Symphony Orchestra og har arbejdet sammen med Donald Runnicles og Thomas Dausgaard, hvor han assisterede på BBC Proms og Edinburgh International Festival. Som en passioneret og kyndig fortaler for tjekkisk musik præsenterer han hyppigt det klassiske tjekkiske repertoire samt musik af Bohuslav Martinů, Josef Suk, Leoš Janáček, Viktor Kalabis og Miloslav Kabeláč. Han har ved flere lejligheder dirigeret et af sine signaturværker, Miloslav Kabeláč’ fjerde symfoni, bl.a. til premiere med Camerata Salzburg på Salzburg Festival og ved sin dirigentdebut på Prague Spring Festival med PKF-Prague Philharmonia. Rožeň har optrådt med orkestre i Europa, USA og Rusland.
Symfoni for orgel og orkester Dirigenten Kusevitskij overtog i begyndelsen af 1920’erne ledelse af det fremragende Boston Symphony Orchestra. Han var optaget af den nye musik og bestilte nye
“…this young man has already quite a bit of success on podium behind him and even much more ahead of him.” - Opera Plus Foto: © Ilona Sochorová
Foto: © Angie Kremer
kompositioner hos en lang række af tidens komponister. Således bestilte han hos Copland et værk for orkester og orgel, hvor orgelstemmen skulle spilles af Coplands lærer Nadia Boulanger. Resultatet af bestillingen blev Symfoni for orgel og orkester som blev uropført i 1925 med Walter Damrosch som solist, da Boulanger ikke havde mulig for at rejse til Amerika. 1. sats: Symfonien indledes med luftige, kammermusikalske og solistiske indslag fra orkestret og solisten akkompagnerer med rolige rytmiske figurationerne. Karakteren i musikken er afventende og søgende med et skær af vemod. 2. sats: Denne scherzo sats drives frem af en pulserede rytmik, som tydeligt henter sin inspiration i den tidlige Brooklyn Jazzscene. I en rolige midterdel synes de roligere synkoper og blåtoner at hente sin inspiration i bluesmusikken. Det energiske rytmiske vender tilbage af bringer satsen til en vældig kulmination. 3. sats: Den store finale indledes helt sagte med en smuk og inderlig melodi i bratscherne, men musikken vokser sig efterhånden stor og næsten faretruende i sit udtryk hvilket giver solisten lejlighed til at fremvise orgelets enorme klangpotentiale. Herefter tager musikken på en dramatisk rejse gennem store stemnings skift og det hele kulminerer i et imponerende klang-orgie.
Dmitrij Sjostakovitj: Passacaglia fra Lady Macbeth fra Mtsensk (orgelsolo) Sjostakovitj komponerede sin epokegørende og skæbnesvangre opera Lady Macbeth fra Mtsenk i 193334. Han var på dette tidspunkt regnet som Sovjets førende unge komponist og havde under Stalin-styret en lys fremtid. Denne opera ændrede med et slag dette og efter Stalin havde overværet en opførelse, blev Sjostakovitj erklæret formalist (en folkefjende) og hans musik blev forbudt. Den voldsomme og dramatiske opera, som fremstiller de mere amoralske sider af menneskets natur, var ikke velkommen i Sovjet styret. Den mægtige passacaglia møder man i operaen som efterspil til 2. akt hvor Katharina (Lady Macbeth) og hendes elsker, Boris netop har dræbt hendes forlovede, Zinoviy. En passacaglia er en musikalsk form, hvor komponisten skaber variationer over en basgang (eller harmonigang), som gentager sig. Særligt blandt baroktidens organister blomstrede denne genre både som improvisation og som nedskrevet musik. Et af Bachs bedst kendte orgelværker en den store Passacaglia i c-mol. Sjostakovitj havde også en forkærlighed for denne kompositionsteknik og anvender den i flere af sine store værker. Passacagliaen fra Macbeth findes både i en version for orkester og en for orgel. Orgeludgaven giver solisten rig mulighed for komme gennem det store koncertorgels mange klangmuligheder fra det største orgelbrus til de blide eftertænksomme klange.
Bohuslav Martinu o
I begyndelsen af 1920’erne studerede den unge og yderst talentfulde, Martinů hjemme i Tjekkiet hos landsmanden Josef Suk. Med den rige og smukke melodiske tjekkiske tradition dybt forankret i sit tonesprog drog Martinů i 1923 til Paris. Han havde et ønske om at løsrive sig fra den romantiske tradition i hjemlandet og mødte i den franske hovedstad den nye og moderne musik. Også den nye jazzscene gjorde indtryk på den unge mand, men i løbet 1930’erne synes han at have fundet sit musikalske stilistiske ståsted i den nye bevægelse ”Neoklassisk”, der var anført af blandt andre Stravinskij. Denne mere enkle musikalske stil blandet med en forfinede sans for at skabe melodier blev Martinůs kompositoriske kendetegn.
Symfoni nr. 6 “Fantaisies Symphoniques” Da Martinů under 2. verdenskrig, i lighed med et væld af andre kunstnere, emigrerede til Amerika blev det samtidig begyndelsen på hans symfoniske karriere og alle seks symfonier fik deres uropførelse i Amerika. Den sjette symfoni blev komponeret til Boston Symphony Orchestra og opført som en del af orkesterets 75-års jubilæumssæson i 1955. Symfonien rummer mange af Martinůs kendetegn og er således rig på smukke temaer og melodier som ofte gennemgår fantasifulde metamorfoser. Man fornemmer også en alvor og intensitet i symfonien, som sikkert kan tilskrives den internationale politiske situation med den kolde krigs mange spændinger. 1. sats: Symfonien indledes med sagte, abstrakte musikalske figurer, som i et roligt tempo gradvist samler sig til tema, som Martinů har lånt fra kyrie satsen i Dvoráks Rekviem. Herefter stiger intensiteten i en længere dramatisk periode, som munder ud i et roligere afsnit båret af en smuk, men endnu intens violinsolo. Musikken fra begyndelsen vender tilbage og afrunder satsen.. 2. sats: En vild og rytmisk drevet scherzo sats, som med stor effekt blander lyriske elementer og minder os om Dvorák temaet fra 1. sats. Midterdelen fremviser Martinůs evner til at frembringe et væld af orkesterklange, som indimellem har et satirisk skær. 3. sats: Finalen begynder med eftertænksom musik, hvor Dvorák motivet bliver genstand for variationer. Efter noget tid vækkes musikken til live i et rytmisk animeret afsnit, der vækker mindelser om Stravinskij. Musikken bliver til slut mere lyrisk og eftertænksom igen og symfonien dør ud i et sagte diminuendo. o
“Symfonien rummer mange af Martinus kendetegn og er således rig på smukke temaer og melodier som ofte gennemgår fantasifulde metamorfoser.” © Jan Mygind, september 2021