t
PROGRAM Joseph Haydn Symfoni nr. 44, e-mol – Sørgesymfonien (1732-1809) Allegro con brio Menuetto. Allegretto Adagio Finale. Presto
PROGRAMNOTER
(ca. 22 min.)
PAUSE
W.A. Mozart Requiem, KV 626 for fire soli, kor og orkester (1756-1791) 1. Introitus – Requiem 2. Kyrie 3. Sequenz Dies irae Tuba mirum Rex tremendae Recordare Confutatis Lacrimosa 4. Offertorium Domine Jesu Hostias 5. Sanctus 6. Benedictus 7. Agnus Dei 8. Communio – Lux aeterna
(ca. 50 min.)
Joseph Haydn, 1732 - 1809: Symfoni nr. 44, e-mol – Sørgesymfonien Haydn skrev denne lidenskabelige molsymfoni i 1771. Fra 1768-1774 skrev han en række mørkt farvede værker - foruden to kirkelige værker, Stabat Mater og Salve Regina, begge i g-mol, også en række symfonier i mol. De egner sig bestemt ikke som suppe-steg-is-musik til hoffernes glitrende sale. Dertil er de alt for dramatiske. Dette skift i Haydns stil tilskrives en trend i tiden med hang til følelsesfuldt og lidenskabeligt udtryk, kaldet Sturm und Drang-perioden. Symfonien fik først senere tilnavnet Sørgesymfonien. Dens alvor er en god indledning til koncertens hovedværk.
W.A. Mozart, 1756 -1791: Requiem (1791)
Requiem-genrens deroute fra kirkemusik til koncertsals-pomp Ordet Requiem på latin betyder: fred – og er det første ord i begyndelsen af den katolske kirkes liturgi til en sjælemesse: Requiem aeternam dona eis – Giv dem evig fred. Bemærk flertalsformen dem. I den katolske kirke betegnes messen som Missa pro defunctis = messe for de afdøde. Sjælemessen er nemlig en kolletiv mindegudstjeneste for årets afdøde. Den falder 2. november, dagen efter allehelgen-messe, den 1. november. I den danske folkekirke bruger vi allehelgen (den 1. søndag i november) til at mindes årets afdøde. En sjælemesse/ requiem er altså ikke en begravelsesgudstjeneste, som hedder Exequier (flertal af Exequium). Den oprindelige musik til en requiem-messe var og er den gregorianske énstemmige sang. På et tidspunkt begyndte man at holde sjælemesse på årsdagen for én bestemt afdød. I baroktiden blev konger og kejsere mindet med en sådan gudstjeneste med fuld musikalsk udtræk. Det blev en del af
den fyrstelige selviscenesættelse. Berømt er den østrigske hofkomponist Johann Joseph Fux’ (1660-1741) Kejserrequiem fra 1720, skrevet til dødsfald i den kejserlige familie. Senere faldt genren i graderne ned til lavadelen. Mozarts requiem blev bestilt af en Franz, greve af Walsegg i 1791. Under den franske revolution indledtes en tradition med at hylde faldne generaler eller nationens helte med en masseceremoni, som løsrev sig fra den kirkelige sammenhæng. Heri indgår Berlioz’ kæmpe showpiece: Grande messe des mort (Requiem). Verdi påbegyndte sit requiem som sjælemesse til minde om Rossini på hans 1-års dødsdag. Senere blev værket fuldført og uropført i Milanos domkirke som sjælemesse på digteren Alessandro Manzonis 1-års dødsdag 1874. Straks derefter tog Verdi på koncertturné med værket over det ganske Europa! I 1880’erne var Dvorák blevet populær i England med flere store værker med kor og orkester. Hans requiem er et stort koncertværk bestilt og opført i Birmingham til The Triennial Musik Festival. Anledningen og opførelsen havde altså ikke længere nogen kirkelig tilknytning. Røverhistorier eller fakta? Mens de fantastiske røverhistorier om tilblivelsen af Mozarts requiem, hans død og den hemmelige grå budbringer er uendelige, er den faktiske historie herom kort og banal. Den omtalte grev von Walsegg havde en særlig form for kleptomani. Han bestilte værker hos tidens kendte komponister og lod dem opføre på sit slot Stuppach som værker, han selv havde komponeret. Efter sin kones alt for tidlige død den 14. februar 1791 bestilte han et requiem til 1-års dagen for hendes død. Da han selv ville tage æren for kompositionen, måtte bestillerens identitet hemmeligholdes. Eftersom Mozart kun nåede at færdiggøre værket hen til Lacrimosa, måtte Mozarts assistenter træde til. Og det faldt i Franz Xaver Süßmayrs lod at gøre værket færdigt. Det er i denne
Gottfried von der Goltz , dirigent
hybride form, at man oftest spiller værket, selv om mange i det sidste halvhundrede år har prøvet at lave deres egen fuldførelse. Først den 14. februar 1794, 3 år efter konens død, opførte von Walsegg ”sit” requiem. På det partitur, han dirigerede efter, stod ”Requiem composto del Conte Walsegg”.
1. og 2. vers lyder i oversættelse: Vredens dag, ja denne dag Verden skal til støv forvandles Som David spå’de ved Sibyllen
NB: Mozart døde hverken af eller ved at skrive denne musik – men af en fejlbehandlet blodforgiftning! Han kunne på ingen måde forudse dette lægesjusk. Så intet tyder på, at han havde forudanelser om en snarlig død.
De i alt 12 vers (der tilskrives Thomas af Celano i 1200-tallet) har fyret gevaldigt op under en række komponisters inspiration fra 1600-tallet og frem. Og det er især forgængernes musik til disse vers, som Mozart har ”lånt” af.
Sjælemesse - med en frygtindgydende Gud og Helvedes flammer. Det mest interessante ved Mozarts kirkeværk – torso eller ej – er dets helt nye, dramatiske stil, der er ganske ulig Mozarts mere traditionelle messemusik. Der er flere inspirationskilder, der flyder sammen i værket. Allerede i 1782 havde Mozart hos diplomaten Gottfried van Swieten mødt Händels og Bachs musik, hvilket havde stor effekt på en række af Mozarts efterfølgende værker i mere farverig harmonik og dramatisk udtryk. Det kan høres i bl.a. den store c-mol messe. Og ekko af betagelsen høres endnu i den voldsomme Kyrie-fuga fra Requiet. Temaet er taget fra Händels Messias (fra påskedelen: And with his stripes). En anden særhed ved værket er, at de høje træblæsere er erstattet med den dybere klarinettype, bassethornet. Det giver orkestret den mørklødede klang, man også hører i musikken, som Mozart skrev til sine brødre i Wiens Frimurerloge. Endnu mere usædvanligt er ikke bare diverse inspirationskilder, men direkte lån fra tidligere komponisters requier. Især afsnit fra den gamle middelalderhymnes tekst Dies irae. Denne indeholder en lang række rædselsbilleder om verdens undergang og helvedes flammer. (I nyere tid er den blevet fjernet fra den officielle liturgi som for voldsom og upassende.)
Sikken rædsel der vil opstå Når den høje dommer kommer For at skille ondt fra godt
Fra J.J. Fux’ Dies irae-sats har Mozart lånt det samme dramatiske schwung til sin Dies irae-sats. Både Fux og Mozart bruger basunen (dommedagsbasunen) som soloinstrument i Tuba-mirum-satsen. François-Joseph Gossec (1734-1829) skrev allerede i 1760 sit til tider ekstremt dramatiske requiem (Grande messe des morts). Fra hans Dies irae-sats lånte Mozart den nedadgående strygerfigur som akkompagnement til Rex tremendae majestatis. Dertil kommer flere mindre tydelige lån. Til Tuba mirum-satsen havde Gossec til tilhørernes overraskelse gemt dommedagsblæsere på forskellige pulpiturer. Dette inspirerede Berlioz mange år senere til sin monstrøse Tuba mirum-sats. Husk, på den tid var det en ære at blive kopieret. Der fandtes ingen copyright. Det er Mozarts dybt følte og originale musik, der klinger videre til os i dag. Så lad myterne og diskussionen om Süßmayrs uformående færdiggørelse ligge. Forskeren Friedrich Blume skrev en artikel om Mozarts værk. På engelsk havde den titlen: Requiem but no peace. På tysk kom den til at hedde: Requiem und kein Ende.
© Rolf Ruggaard
Gottfried von der Goltz er født i Tyskland i 1964. Han er uddannet fra Juilliard School i New York, og som kun 21-årig sikrede han sig en plads i NDR Sinfonieorchester, Hamburg med en lovende karriere som moderne violinist. Han valgte dog en karriere som barokviolinist i Freiburger Barokorkester, hvilken han aldrig har fortrudt. Som kunstnerisk chef for Freiburger Barokorkester har han udviklet sit exceptionelle talent og er nu en af verdens førende barokviolinister. Goltz er også en efterspurgt underviser og har siden 1997 været professor i barokviolin på Würzburg Musikhochschule.
Susanna Andersson, sopran
Susanna er født i den svenske by Östersund og begyndte sin musikalske uddannelse på Ljungskile College Institute, inden hun fortsatte sine studier ved Guildhall School of Music and Drama i London. Her vandt Susanna den prestigefyldte Gold Medal Competition og dimitterede med en First Class Honours. Senere vandt hun den eftertragtede sangerpris ved den årlige Kathleen Ferrier Awards. Susanna har haft stor succes i roller som Zerbinetta, Nattens dronning, Oscar, Musetta, Violetta, Blondchen, Pamina, Sevilla, Grete, Venus og Gepopo i store operahuse i Leipzig, Köln, Weimar, Aarhus, Stockholm, Buenos Aires og London.
Andrea Pellegrini, mezzosopran
Andrea Pellegrini er en af landets mest efterspurgte og prisbelønnede mezzosopraner i opera- og koncertsammenhæng. I 2008 modtog hun Musikanmelderringens Kunstnerpris, og i 2015 var hun nomineret til Reumertprisen i kategorien Årets sanger. Andrea Pellegrini uddannede sig på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og blev i 2003 optaget på Operaakademiet ved Det Kgl. Teater. Undervejs deltog hun i danske sangkonkurrencer, som hun alle vandt. Hun debutterede i 2006 som Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla på Det Kgl. Teater og har med tiden udviklet en stor autoritet på scenen og en solid formåen fra tidlig barok hos Bach og Vivaldi til den bredere bel canto hos Bellini. Hun har flere gange gæstet Aalborg Symfoniorkester og øvrige landsdelsorkestre.
Rasmus Jupin, tenor
Rasmus Jupin er født i 1982 og er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved den berømte tenor og stemmelærer Tony Landy. Han blev opdaget for sit ekstraordinære sangtalent i 2016 efter at have spillet klassisk guitar i flere år. Han studerer i øjeblikket hos Elena Batoukova-Kerl og Torsten Kerl og arbejder desuden med nye fortolkninger med den danske pianist Klaus Lewinsky. I begyndelsen af sin karriere har han sunget i Vincenzo Bellinis Beatrice di Tenda og Mozarts Tryllefløjten på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I efteråret 2017 havde han stor succes i Leoncavellos opera Bajadser, som blev opført seks gange under Copenhagen Opera Festival. Han har desuden deltaget i Pavarotti International Voice Competition.
Steffen Bruun, bas
Bassen Steffen Bruun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ved Operaakademiet i Sydney i 2005. Samme år debuterede han som Kejseren i Stravinskijs Nattergalen på Den Fynske Opera og har senere varetaget bl.a. Sarastro i Mozarts Tryllefløjten, baspartierne i Monteverdis operaer, Leone i Händels Tamerlano og Comte de Grieux i Massenets Manon på Copenhagen Opera Festival. Han er desuden en del af konceptet Home Opera, hvor han er en yndet sanger og konferencier. Derudover er Steffen Bruun en eftertragtet oratoriesolist og kan jævnligt høres i de store oratorier af Bach, Schütz, Haydn, Händel og Mozart.
SPONSORER
AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN
PÅSKEKONCERT Onsdag den 28. marts 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Gottfried von der Goltz
1. VIOLIN
BRATSCH
OBO
TUBA
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vakant
Judith Blauw 1. solo
Mattias Johansson 1. solo
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Elsebeth Schmidl konst. 2. solo
Jenny Sjöberg 2. solo
Christine Langer 3. koncertmester
Vladimir Bochkovskiy
Vakant
Olga Daniluk
Linda Lark Rasmussen
Christian Gottschalck
Ruben Kristensen
KLARINET
Michael Hübner
Jonatan Sjølin
Leah Aksnes 1. solo
SLAGTØJ
Thomas Rokkjær
Anna Dahl
Randi Østergaard 2. solo
Simon Sigfusson 1. solo
Lisbet Binderup Thordal basklarinet
Jonas Bové 2. solo
Igor Vitenson
KOMMENDE KONCERTER: Richard Strauss To romantikere Pro Musica
fredag den 6. april kl. 19.30 torsdag den 12. april kl. 19.30 lørdag den 14. april kl. 14.00
CELLO
Christina G. Rudan
Francisco Vila 1. solo
FAGOT
HARPE
Else Marie Tolbøll
Matthias Hehrmann 2. solo
Sheila Popkin 1. solo
Mette Nielsen 1. solo
Ian Phillis
Vakant
Vincent Stadlmair
Sennen Costa kontrafagot
-
HORN
ADMINISTRATION / TEKNIK
Erik Sandberg 1. solo
Jan Kvistborg, musikchef
Lauren Robinson
Anders M. Christensen, souschef
2. VIOLIN Alexandr Dzyubinsky 1. solo
Hanne Houengaard
Olga Vitenson 2. solo
Kirsten Martinsen
Ludmila Landa
KONTRABAS
Mark Cherry
Ivan Medvedev 1. solo
Vakant
Helle Lund Rosborg, produktions-
Mette Marie Matthiesen
Jeffrey White 2. solo
Asbjørn Ibsen Bruun
koordinator/sekretær
Synnøve Gustavsson
Arly Wehner
Jette Rosendal
Vakant
Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo
FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo piccolo
TROMPET
Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder
Rasmus Eskesen 1. solo
Lars Jørgensen, nodearkivar
Lars Ole Schmidt 2. solo
Anna Marie Falk, marketingkoordinator
Vakant
Tommy Clausen, bogholder
BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun
DU KAN MØDE OS HER:
Michael Pilgaard 1. solo
Christian Thordal-Christensen
Taras Daniluk
aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni
PAUKER
Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør
Solister: Susanna Andersson, sopran Andrea Pellegrini, mezzosopran Rasmus Jupin, tenor Steffen Bruun, bas Kor: Aalborg Symfoniorkesters koncertkor: Coro Misto Korleder: Søren Birch Det Ny Kammerkor Korleder: Anders Gaden Korkoordinator: Søren Birch Koncertmester: Vesselin Demirev