Carlo Rizzi, dirigent
Carlo Rizzi er født i Milano i 1960 og er i dag en af de mest fremtrædende dirigenter på verdensplan – ikke mindst på grund af sin energi, indsigt og dybe fortolkninger af musikken. Han begyndte tidligt – opmuntret af familien – at studere klaver, gjorde hurtigt fremskridt og var snart en efterspurgt akkompagnatør for andre elever. Han studerede senere direktion på Milano Musikkonservatorium og indledte sin karriere på La Scala. I 1992 blev han musikchef for Welsh National Opera samtidig med gæsteoptrædener over hele verden – fra New Yorks Metropolitan Opera og Royal Opera House, Covent Garden til La Scala, Milano og La Monnaie m.fl. I 2001 trådte han tilbage som musikchef for at hellige sig de mange opgaver som gæstedirgent på bl.a. Puccinis Turandot på La Scala på Teatro degli Arcimboldi og La Traviata ved Salzburg Festivalen. I 2007 debuterede Rizzi på Houston Grand Opera med Aida. Carlo Rizzi vendte i 2004 tilbage som musikchef for Welsh National Opera for at lede det til en ny æra i det nye domicil i Wales Millennium Centre med store produktioner som bl.a. Den flyvende hollænder med Bryn Terfel.
Amaury Coeytaux, solist
Den franske stjerneviolinist Amaury Coeytaux begyndte sin musikalske rejse i en alder af kun 4 år og havde sin første officielle orkesteroptræden som 11-årig. Han blev præsenteret live på Radio France, hvor han spillede den tredje Ysaye-sonate. Amaury Coeytaux studerede ved Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris med topudmærkelse. I 2003 fortsatte Coeytaux sine studier i USA, og året efter havde han sin debut med Brahms violinkoncert i Carnegie Hall under dirigent David Gilbert. Han har spillet på store koncertsteder i hele verden – bl.a. i Washington, Rom og Paris med fremtrædende musikere som Joseph Silverstein, Pinchas Zukerman og Joseph Kalischtein. Hyldet af The Strad som en ”usædvanlig følsom og poetisk” musiker har Amaury Coeytaux vundet ros overalt for sine smukke fortolkninger af de store værker. Som etableret solist, kammermusiker og koncertmester ved Paris Filharmonikerne er Coeytaux anset som en af de mest anerkendte musikere på verdensplan og har vundet en stribe internationale priser. Han spillede sidst med Aalborg Symfoniorkester i december 2014. Amaury Coeytaux spiller på en 1773 Guadagnini violin.
Wolfgang Amadeus Mozart
Mozart havde levet en tumultarisk barndom med omfattende og strabadserende turnéer gennem det meste af Europa. Han havde sammen med søsteren opnået kultstatus som et helt exceptionelt vidunderbarn og havde på sine turnéer haft lejlighed til at møde alle tidens førende komponister. Omkring 1775 var interessen for vidunderbarnet Mozart ved at være borte, og Mozart skulle til at markere sig som moden kunstner. Han havde fået ansættelse som violinist ved hoffet i Salzburg, hvor faderen Leopold havde ansættelse som vicekapelmester. Faderen, som var en fantastisk musikpædagog, havde nøje styret Mozarts musikalske udvikling og lært ham at spille klaver og violin. I 1756 havde Leopold udgivet en omfattende violinskole, som hurtigt vandt stor udbredelse, og som endnu i dag har stor værdi. Han var selv primært violinist og opfordrede til stadighed Mozart til at øve og udvikle sit violinspil, og i deres store brevkorrespondance kan man ofte læse faderen skrive: “..husker du nu at øve violin” eller “.... din violin hænger sikkert bare på sit søm”. I Salzburg havde greven Colloredo også stor interesse i violinmusik og var selv en udmærket violinist. Måske var det netop for at glæde de to mest betydningsfulde herrer i sit liv, at Mozart i tiden omkring 1775 komponerede og selv opførte sine violinkoncerter nr. 3, 4, og 5. Koncerterne kom til at følge ham tæt i de efterfølgende år, og da han i 1777 opholdt sig i Paris for at afsøge jobmulighederne, var koncerterne med, og han skrev hjem til Leopold i Salzburg: “… hvis jeg får tid til det, arrangerer jeg også nogle af mine violinkoncerter. Jeg forkorter dem, i Tyskland har vi jo smag for de lange stykker. Men her er det kort og godt - og det er faktisk bedre”. En stor omarbejdelse blev det dog aldrig til, og koncerterne fik lov at bevare deres oprindelig form.
Adagio for violin og orkester, E-dur, KV 261 Allerede i 1776 havde Mozart dog været i gang med at lave ændringerne i den 5. violinkoncert. Anledningen var, at violinisten Antonio Brunetti skulle opføre koncerten, og han var ikke helt tilfreds med koncertens langsomme sats, som han fandt alt for kunstfærdig. Mozart komponerede derfor i stor hast denne smukke adagio, som med sin enkle og sangbare melodik straks vakte begejstring.
Violinkoncert nr. 5, A-dur, KV 219 Den sidste af koncerterne fra 1775 er den mest omfangsrige og på mange måder også den mest eksperimentelle af Mozarts violinkoncerter. Man fornemmer, at Mozart ønskede at overraske sit publikum, der jo allerede tidligere på året havde hørt to koncerter fra hans hånd. 1. sats: Koncerten indledes på traditionel vis med et friskt tema præsenteret af orkestret, men ved solistens indtræden sker der noget. Vi ville forvente en gentagelse af det første tema, men Mozart lader i stedet solisten spille et smukt og inderligt arioso-tema. Derefter genoptages det første tema, og solisten har rig lejlighed til at føre sig frem med virtuost passagespil. 2. sats: Ikke siden føromtalte Brunetti er der nogen, som har fundet den oprindelige langsomme sats for kunstfærdig. Satsen er smuk og har en alvor og tyngde, som peger frem mod den modne Mozart. 3. sats: I finalesatsen leger Mozart med folkemusikalske indslag, og dette gav i mange år koncerten tilnavnet Den tyrkiske. Mozart laver sjove skift mellem dur og mol og lader strygerne spille col legno (slag med buens træ). Netop denne slagstøjseffekt og de unisone kromatiske forløb i strygerne var grunden til, at man kaldte koncerten Den tyrkiske, men man burde nok snarere kalde den for Den ungarske.
Sergej Prokofjev
Da Prokofjev blev født, brugte moderen, som forinden havde mistet to døtre, al sin tid på at studere musik, og hun skulle have været en fremragende pianist som yndede at spille Chopin og Beethoven. Inspireret af moderens musikalske virke begyndte Prokofjev allerede at komponere i en alder af blot 4 år, og som 9-årig havde han komponeret sin første opera. Han kom på konservatoriet i Skt. Petersborg som 13-årig, hvor han studerede klaver og komposition. Studietiden var dog alt andet end lykkelig; han var en enspænder, som havde egne idéer, og som ikke brød sig om at følge lærernes regler – dertil kom, at han var væsentligt yngre end sine medstuderende. Da han omkring 1914 var færdig med sine studier, skabte han stor opmærksomhed som pianist med koncerter, hvor han spillede egne
ofte yderst eksperimenterende værker. Han begyndte at give koncerter i Europa, og da revolutionen i 1917 brød ud, flygtede han i første omgang til USA. Her ernærede han sig hovedsaglig som pianist, men drømte om at leve som komponist. Europa kaldte igen, og i perioden fra 1922-36 boede han i Paris, hvor han indledningsvis havde succes som komponist, men i takt med at 30’ernes store depression fik sit tag i Europa og USA, begyndte Prokofjev at vende blikket hjem mod Sovjetunionen. Til alt held fik han i 1934 en bestilling fra Kirov Teatret i Skt. Petersborg, hvor man havde planer om at lave en ballet over Shakespeares berømte skuespil Romeo og Julie. Balletten fik en langvarig og besværlig tilblivelse. Prokofjev havde dog hurtig en klaverskitse klar af balletten, som blev præsenteret på teatret i 1935. Musikken blev i første omgang afvist, og Prokofjev måtte omskrive store dele af værket. Han blev af sine nære venner tilrådet at skrive i en klassisk orienteret stil, som ikke var moderne da komponistforeningen i Sovjet ofte forbød ny musik, som var for moderne, Prokofjev fulgte rådet og skabte et stort partitur fyldt med iørefaldende og smuk musik. Den første opførelse trak imidlertid ud og blev i første omgang flyttet til at skulle være på Bolshoi Teatret i Moskva, men også her skabte forviklinger udsættelser, og balletten fik sin første opførelse i 1938 på Mahen Teatret i Brno i Tjekkoslovakiet. Først i 1940 fik balletten efter store revisioner sin første opførelse på Kirov Teatret i Skt. Petersborg.
Uddrag af Romeo og Julie Nærmest samtidig med at Prokofjev komponerede balletmusikken, arrangerede han også uddrag af musikken i tre suiter for orkester. Disse suiter blev hurtigt meget populære særligt uden for Sovjet og sikrede værket en enorm udbredelse. Ved aftenens koncert har dirigent Carlo Rizzi selv sammensat en suite bestående af musik fra alle tre suiter. Romeo ved springvandet Passioneret musik indleder og efterfølges af mere tænksom musik. Scene. Gaden vågner
Roligt nærmest vandrende musik med fagotten i cen- trum skaber liv i gaden.
Morgendans
Energisk musik, hvor hele orkestret bliver aktiveret.
Den unge Julie
Musikken maler et billede af Julies mange facetter (glæde, passion, vemod, et ædelt hjerte).
Minuetto. Gæsternes ankomst
Festlig og pompøs musik modtager gæsterne.
Masker (Romeo og Mercutio maskerede) Musikken er underfundig, nærmest spøgende. Slægterne Montague og Capulet De to rivaliserende familier i historien mødes i en mørk og dyster musikalsk fremstilling, som kulminerer i den berømte ridderdans. Romeo og Julie (Balkonscenen) Med passioneret musik, som ofte bevæger sig i de høje luftlag, skildres Romeo og Julies kærlighed. Gradvis vokser musikken, og deres kærlighed foldes ud i hele orkestret. Tybalts død
Romeos store rival, Tybalt, skildres som den drillende forhindring for Romeos kærlighed. Efter er ædel kamp må han ende sine dage.
Romeo og Julie før afskeden
Vemod og kærlighed går hånd i hånd.
Pigerne fra Antillerne. Dans
Slaver fra Vestindien danser for Julie ved hendes bryllup med Paris - ingen synes at opdage, at hun er på dødens rand.
Julies død
Med megen patos og stor udtrykskraft tages der afsked med Julie. © Jan Mygind
SPONSORER
PROGRAM W.A. Mozart (1756-1791)
Adagio for violin og orkester, E-dur, KV 261
(ca. 7 min.)
W.A. Mozart Koncert nr. 5 for violin og orkester, A-dur, KV 219 (ca. 31 min.) (1756-1791) Allegro aperto Adagio Rondeau. Tempo di Menuetto
RIZZI & COEYTAUX
PAUSE
Torsdag den 10. december 2015 kl. 19.30
Sergej Prokofjev Suite af musikken til balletten Romeo og Julie (1891-1953) Romeo ved springvandet Scene. Gaden vågner Morgendans Den unge Julie Minuetto. Gæsternes ankomst Masker (Romeo og Mercutio maskerede) Slægterne Montague og Capulet Romeo og Julie (Balkonscenen) Tybalts død Romeo og Julie før afskeden Pigerne fra Antillerne. Dans Julies død
Koncertsalen i Musikkens Hus
(ca. 50 min.)
Dirigent: Carlo Rizzi Solist: Amaury Coeytaux, violin Koncertmester: Veselin Demirev
CELLIST ANNETTE HOLCK Familie-julekoncert Bachs Juleoratorium del 1-3 Nytårskoncert
lørdag 12. december kl. 13.30 og 15.30 torsdag 17. december kl. 19.30 lørdag 9. januar kl. 15.00
spiller i aften sin sidste koncert med Aalborg Symfoniorkester, inden hun træder tilbage for at nyde sit otium. Orkestret siger en stor og varm tak til Annette, der har vist stort engagement og positivitet i sine 33 år i Aalborg Symfoniorkester.
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni
mærk magien – luk mus ikk
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
Koncerten transmitteres af:
rk m agi en – luk mu
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
KOMMENDE KONCERTER
n agie sik ken ind – mærk m
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk l m magi – gien – en – luk m ind mærk ma – d n i u s n i k e k n ke usik m k – lu