Michael Schwandt, dirigent
Olivier Messiaen: Un sourire (Et smil), 1989 Smiler Mozarts musik?
© Miklos Szabo
Michael Schønwandt var indtil 2011 chefdirigent for Det Kongelige Kapel og har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for operaen og symfoniorkestret i Nice samt for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt i dag jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berlinerfilharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symphony Orchestra, Orchestre National de France og BBCs Symfoniorkester. Også operahusene i London, Paris, Wien, Bruxelles, Nice og Stuttgart er scener som Michael Schønwandt jævnligt betræder. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde ved Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelser af Wagners Nibelungens ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad. I februar modtog han P2 Kunstnerprisen 2014.
Daniel Ottensamer, klarinet Daniel Ottensamer blev født i Wien i 1986. Han har siden 2009 været 1. klarinettist i Wiener Filharmonikerne samt i orkestret ved Wiener Staatsoper. Han har vundet flere prestigefyldte internationale konkurrencer blandet andet Den internationale Carl Nielsen klarinetkonkurrence i 2009 og den internationale klarinet-konkurrence Animato Foundation i Zürich 2006. Som solist har han optrådt med kendte orkestre som Mozarteumorkestret, Salzburg, Münchens Radioorkester, Kölns Radioorkester, Wiens Radiosymfoniorkester Wien, Wien Kammerorkester, NHK Symfoniorkester og Tokyo Symfoniorkester. Han har turneret i hele Asien, USA og Europa. Daniel Ottensamer er også en efterspurgt underviser og har undervist i Østrig, Tyskland, Schweiz, Israel og Japan. Som kammermusiker har han arbejdet sammen med musikere som Angelika Kirchschlager, Barbara Bonney, Thomas Hampson samt Steude Kvartetten og Aron Kvartetten.
Den franske komponist Messiaen er ikke kendt for at skrive korte musikstykker. Tværtimod er mange af hans værker timelange. Så et orkesterværk på 10 minutter som Un sourire er en sjældenhed. Stykket er et lejlighedsværk, bestilt til at fejre Mozarts 200 års dødsdag i 1991. Titlen skulle antyde, at Mozarts musik altid har et underfundigt ’smil’. Kompositionen veksler mellem to helt forskellige musikalske afsnit. I det ene afsnit spiller obo og klarinet skiftevis lange melodiske linier over tætte strygerklange med en æterisk, overjordisk klang. Det andet afsnit består af voldsomme klangkaskader med repeterede rytmemønstre spillet af træ- og messingblæsere eller en gruppe af xylofoner. Det er blevet beskrevet som ”glædesudbrud fra store flokke af snakkesaglige fugle”. Blandt Messiaens utallige inspirationskilder finder man netop fuglestemmer og den balinesiske Gamelán-musik, der spilles på et væld af gonger og xylofon-instrumenter. Dette mindre værk er skrevet, mens komponisten fra 1988-91 arbejdede på sit sidste fuldendte værk, endnu et kæmpe orkesterværk, Éclairs sur l’au-delà, (Lysglimt over det hinsides). Første sats f.eks. hedder Apparition du Christ glorieux, ”den strålende Christus’ tilsynekomst”. Messiaens stærke katolske tro kan næppe meningsfuldt adskilles fra hans musik. Og søsterværket Un sourire låner på mange måder træk fra det religiøse kæmpeværk. Så måske er Mozarts smil snarere et ”himmelsk” smil, i Messiaens optik. Næsten hver gang det æteriske strygerafsnit stopper i Un sourire (og meget tydeligt ved stykkets slutning), sker det på en A-dur-akkord med kvinten i bassen. Altså ikke dens grundtone. Derved kommer akkorden til akustisk,-overtonemæssigt at ”pege opad”, mod ’himlen’.
Wolfgang Amadeus Mozart: Klarinetkoncert, A-dur, KV 622, 1791 Hvilken klarinet – en ’bassetklarinet’? Mozart færdiggjorde sin koncert to måneder før sin død 5. december 1791. Den er skrevet til hans nære ven og logebroder i Wiens Frimurerloge Anton Stadler, til hvem han også skrev den berømte klarinetkvintet. Stadler (1753-1812) var hofmusiker i Wien og en virtuos spiller, der sammen med instrumentmageren Theodor Lotz (1747-92) også eksperimenterede med at skabe andre typer klarinetter end de vanlige stemt i A eller Bb. Udviklingen af det gamle, oprindelige folkeinstrument, skalmejen (chalumeau) til den moderne klarinet var kun lige begyndt; og mange forskellige løsninger så dagens lys. Særlig kendt er Lotz for at have bygget de såkaldte bassethorn, dybe klarinettyper med et vinklet rør. Noden til koncerten blev udgivet i 1801 af Breitkopf & Härtel for en normal klarinet i A, der kan spille toner ned til E. Men Mozarts original, som Stadler uropførte efter, og som forlaget brugte som forlæg for trykningen, er aldrig fundet. Man kender altså ikke Mozarts oprindelige version. I tidens løb har mange klarinettister undret sig over ejendommelige, arrangerede ”knæk” på melodien og fundet, at mange fraser egentlig skulle ligge en oktav dybere. I 1960’erne fandt man i Mozarts egen håndskrift en skitse til dele af koncerten, men skrevet for bassethorn i G, altså en dyb tenorklarinet. Disse mørkt-blødt klingende klarinettyper havde Mozart allerede tidligere brugt med stor effekt i bl.a. sin ceremonielle logemusik, Gran Partita, KV 361, Maurerische Trauermusik, KV 477 - og i Requiem. Oprindelig har Mozart vel tænkt koncerten skrevet for dette bassethorn, men er blevet overtalt af Stadler til at skrive for en bassetklarinet, et specialinstrument (en ’forlænget’
klarinet) som Stadler havde fået Lotz til at bygge, og som kunne spille 4 kromatiske toner dybere end en A-klarinet. I dag har mange klarinettister fået håndbygget nye sådanne bassetklarinetter med de dybe toner, og på dette instrument forsøgt at finde tilbage til Mozarts oprindelige version og ”rette ud” på de akavede oktav-”knæk”. Man hører i de to kompositioner til Stadler, koncerten og kvintetten, hvordan Mozart eksperimenterer med at sætte de dybe, fløjlsbløde toner i chalumeau(skalmeje)-registret over for de høje toner i clarin(trompet)-registret.
Robert Schumann: Symfoni nr. 1, B-dur, Forårssymfonien, 1842 En symfoni med ’forårslængsler’. I ”symfoniåret” 1842 kastede Schumann sig over de store orkestergenrer. I en sand skaberrus blev ikke mindre end 4 symfoniske værker til: 2 symfonier, Forårssymfonien i B-dur og en i d-mol (der senere blev omarbejdet og udgivet som nr. 4). Dernæst komponerede han en énsatset Fantasi for klaver og orkester (som ved en senere tilføjelse af 2 satser blev til den berømte klaverkoncert i a-mol). Endelig skrev han en Symphonette (en let symfoni) bestående af en ouverture, scherzo og finale. Schumanns ambitioner om at prøve kræfter med symfonisk musik var blevet vakt i 1839, da han i Wien, hos Schuberts bror, opdagede det hidtil ukendte manuskript til Schuberts store C-dur symfoni. Schumann blev fuldstændigt bjergtaget af den storslåede musik og fik Mendelssohn til at opføre værket i Leipzig samme år. Schuberts symfoni er således Forårssymfoniens direkte inspirationsgrundlag. I førstesatsens indledende motto kan man høre en stærk genklang af det indledende horntema i Schuberts symfoni. Dette motto har dog også en poetisk inspirationskilde. Rytmen i mottoet skanderer nemlig slutlinerne i et digt af Adolf Böttger: „O wende, wende deinen Lauf Im Tale blüht der Frühling auf!“ Symfonien, der blev komponeret i januar-februar, har Schumann omtalt som „ein Weckruf“. Til kollegaen Louis Spohr betroede han: ”Jeg skrev symfonien i den forårslængsel, som hvert år på ny griber mennesker”. Oprindeligt havde de enkelte satser følgende titler: “Frühlingsbeginn”- “Abend”- “Frohe Gespiele”- “Voller Frühling”. 1. sats, „Forårsbegyndelse“ bygger på det omtalte motto, der i messinginstrumenterne intonerer det store ”Weckruf”. Mottoet er også grundlaget for satsens hovedtema i strygerne, blot i et hurtigere tempo. ”Aften” er en fredfyldt, langsom sats i romancestil, mens ”Glade lege” er en munter scherzo. Finalen, ”Forår i fuldt flor” har sit eget gennemgående motto. Lige inden satsens reprise høres hornkald og fuglekvidder i fløjterne. © Rolf Ruggaard
Kommende koncerter Pro Musica: Duo, trio, kvartet 1. marts 2014 kl. 14.00 Klassisk Sal i Musikkens Hus Operafestival 2014 20. marts 2014 kl. 19.30 Nordkraft
Sponsorer
program
Olivier Messiaen (1908-1992)
Un sourire (Et smil) – for orkester
W.A. Mozart Koncert for klarinet og orkester, A-dur, KV 622 (1756-1791) Allegro Adagio Rondo. Allegro
(ca. 10 min.)
SCHØNWANDT OG OTTENSAMER
(ca. 25 min.)
Torsdag den 27. februar 2014 Kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center
Pause Robert Schumann Symfoni nr. 1, B-dur, op. 38 (ca. 32 min.) (1810-1856) - Forårssymfonien Andante un poco maestoso – Allegro molto vivace Larghetto Scherzo. Molto vivace Allegro animato e grazioso
Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Daniel Ottensamer, klarinet Koncertmester: Yana Deshkova
En del af sæso nens Mozart -træblæ serserie
Følg os på facebook.com/aalborgsymfoni eller se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk
Vi er på turné med Den Jyske Opera i marts Se Lucia Di Lammermoor i Aalborg Kongres & Kultur Center den 15. marts 2014, billetter købes akkc.dk
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
Kjellerupsgade 14 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15) aalborgsymfoni.dk . lmisc.dk . chopingo.dk