Michael Schønwandt, dirigent
Béla Bartók (1881-1945): Violinkoncert nr. 2 - 1938
Peter Tjajkovskij (1840-1893): Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 - 1877
1938-koncerten er blevet et af Bartóks mest spillede værker. I sine sidste år skrev han en række værker i en mindre radikal stil – med mildere harmonik og mindre hård orkesterklang. Foruden aftenens værk gælder det de sidste, i USA komponerede, populære værker Koncert for orkester og 3. klaverkoncert.
Nadesjda von Meck var en rig enke med en millionformue efter en succesfuld jernbaneentreprenør. Hun blev en stor mæcen og støtte for en række unge kunstnere, ikke bare russiske, men også f.eks. den unge franske Debussy. I 1877 begyndte hun at støtte Tjajkovskij finansielt, så han udelukkende kunne hellige sig sin kunst. Hendes betingelse var kun, at de aldrig måtte mødes, kun skrive sammen. Dette resulterede i en kæmpe korrespondance. Den økonomiske støtte varede ved til 1890, da hun pludseligt afbrød den, måske pga. at Tjajkovskij på det tidspunkt var ved at blive afsløret som homoseksuel, hvilket i Rusland var en forbrydelse.
Den ungarske komponist Béla Bartóks violinkoncert fra 1938 var indtil hans død den første og eneste. Men i 1958 blev der udgivet en hidtil ukendt violinkoncert af Bartók, komponeret i 1908. Bartók skrev denne koncert til en ung kvindelig violinist, Stefi Geyer, som han var dødeligt forelsket i. Hun gengældte desværre ikke hans følelser. Hun nægtede endog at opføre værket og holdt manuskriptet for sig selv indtil sin død i 1956, hvor det blev overdraget til udgivelse. Så nu skændes de lærde, om man skal nummerere dem begge eller blot kalde ungdomsværket for ”opus posthum”. Lad dem skændes!
Michael Schønwandt var indtil 2011 chefdirigent for Det Kongelige Kapel og har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for operaen og symfoniorkestret i Nice samt for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner SinfonieOrchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt i dag jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBC Symfoniorkester. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelserne af Wagners Nibelungens ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad. I februar 2014 modtog han P2 Kunstnerprisen.
Andreas Buschatz, violin
Andreas Buschatz er født i Berlin og var seks år, da han modtog sin første violinundervisning. Han har studeret på Detmold Hochschule für Musik og på Berlin Hochschule der Künste, og i 2003 fik han sin musikeksamen. Før han i 2005 blev ansat ved Berliner Filharmonikerne, var han stedfortrædende koncertmester ved Deutsches Symphonie-Orchester Berlin og koncertmester i Deutsche Kammervirtuosen Berlin. Siden oktober 2010 har han været koncertmester i Berliner Filharmonikerne. Buschatz har optrådt som solist med flere ensembler, herunder Det Westfalske Symfoniorkester og Bremen Philharmoniker. Andreas Buschatz har vundet flere priser – blandt andet Jakob Stainer Violinkonkurrence i 1991 og Iolyka Gyarfas Violinkonkurrence i 2000. ”Jeg har været fascineret af den dybe, varme lyd af Berliner Filharmonikerne lige siden min barndom. Det er en stor ære for mig at være en del af dette fantastiske orkester.” Andreas Buschatz
På overfladen er violinkoncerten altså et sprudlende venligt, tonalt værk, som blev bestilt af vennen, violinisten Zoltan Székely. De havde i adskillige år optrådt som duo. Székely havde udtrykkeligt forlangt en traditionel koncert i tre satser med en rolig i midten. Som oplæg ville Bartók have givet ham en virtuos række af variationer over ét tema. Bartók kom til at opfylde begges ønsker. For under den traditionelle overflade er værket en tour de force i struktur og overordnet formgivning. Den variationsrække, som Bartók oprindeligt ville have nøjedes med, udgør midtersatsen. Midtersatsen udgør nemlig den række af højst originale variationer, som Bartók oprindeligt havde planlagt. Og i stedet for en selvstændig finalesats er slutsatsen linket til den første sats ved at være en stærkt varieret gentagelse af dennes temaer. Efter Bartóks mangeårige kompositionsrutiner er disse varierede gentagelser af så gennemgribende art, at sammenhængen næppe kan høres, men må studeres i partitur.
I midten af 1870’erne løb Tjajkovskij som 37-årig ind i en alvorlig krise. Hans berømmelse var kun lige begyndt. To kvinder krydsede på denne tid hans vej – med modsatrettet effekt.
Den anden kvinde var en ung studine, Antonina Miliukova. Hun kastede sin kærlighed på Tjajkovskij. Måske for at afstive sit seksuelle image indvilligede han i et giftemål. Det varede fra juli til september, hvor han forsøgte selvmord. Tiden omkring det mislykkede ægteskab har relation til operaen Eugen Onegin og til 4. symfoni. Efter færdiggørelsen af symfonien kunne han skrive til fru von Meck: ”Sidste vinter var jeg langt nede, mens jeg skrev symfonien; den er et sandt ekko af mine følelser fra denne tid.” Netop dette brev til von Meck indeholder komponistens egen omfangsrige beskrivelse af symfonien – ”vores symfoni”: ”De spørger, om jeg ved kompositionen af denne symfoni har fulgt noget bestemt program. På den slags spørgsmål plejer jeg i reglen at svare: ”Nej! ”… Imidlertid – vores symfoni har et program, dvs. det er muligt at udtrykke dens indhold i ord, og jeg vil fortolke værket for Dem – kun for Dem.”
I sin artikel ”on Béla Bartók’s working Method…” sandsynliggør Ferenc Bónis en sammenhæng tilbage til den første violinkoncerts to satser, hvoraf den sidste var et varieret spejl af den første – som to portrætter af den skønne dame. (Bartók genanvendte første sats i værket To portrætter). Musikalsk set havde Bartók – ifølge Bónis – fået denne variationsidé fra Liszts Faust-symfoni. Liszt var den helt unge Bartóks husgud, inden Richard Strauss og Debussy tog over. I finalen, Mefisto (djævlen), bliver det tematiske materiale udvundet af Faust-satsens (1. sats’) tema. Bartók brugte også senere denne sammenkædning af ydersatserne i en række værker op til 1938-koncerten.
Introduktionen (1. tema: fanfare) i første sats er kernen og den bærende tanke i hele symfonien. Den repræsenterer skæbnen, den uundgåelige magt, som skuffer vor længsel efter lykke – en magt, der som et damoklessværd hænger over vore hoveder og forgifter sjælen. Denne magt er uovervindelig og sejrer altid. Følelsen af håbløs fortvivlelse bliver stadigt stærkere og bitrere. Er det ikke bedre at vende sig bort fra virkeligheden og synke hen i drømme (2. tema)! Glæde! En lys og mild drøm omgiver mig (3. tema). Det grelle tema høres nu langt borte. Alt mørkt og glædesløst er glemt. Lykke!!! Men skæbnen vækker os brutalt [fanfaren]. Sådan er hele livet; en evig skiften mellem dyster virkelighed og flagrende lykkedrømme.
I noter til 1938-koncerten nævnes navnlig følgende om det tematiske indhold i 1. (og 3.) sats. 1. tema er oprindelig angivet som ”i tempo som en verbunkos”, altså den traditionelle ungarske dans som vi kender fra Liszt og Brahms – med dens rapsodisk, improviserende karakter.
Anden sats udtrykker en anden af lidelsens faser. Det er den melankolske stemning, som sniger sig ind over en, når man sidder ene hjemme om aftenen, træt af arbejde. Gamle minder dukker op. Vi føler savn af det forbigangne, skønt vi hverken har mod til eller ønske om at begynde et nyt liv.
Med 2. tema indtræder en rolig, lyrisk melodi. Den anvender blot alle 12 kromatiske toner. Violinisten Yehudi Menuhin erindrer, at Bartók gjorde ham opmærksom på dette tema. Bartók sagde, at han havde villet vise Schönberg (12-tone-teknikkens opfinder), at man godt kunne bruge alle 12 toner i en tonal ramme! Sjovt nok nævner Bónis i sin artikel, at det indledende Faust-tema i Liszts 1800-tals-symfoni netop er verdens første 12-tonetema. Men det bruges netop i en tonal ramme.
I tredje sats udtrykkes der ingen bestemte følelser, kun sådanne legende fantasier, som opstår i en mands hoved, når han har drukket vin og er en smule opstemt. Pludselig stiger et billede af en drukken bonde og en døgnmelodi frem i erindringen. I det fjerne høres et militærorkester drage forbi. Det er den slags usammenhængende fantasier, som kommer og går, når man lige er ved at falde i søvn. Med virkeligheden har de intet at gøre.
I finalen gennemspilles som nævnt hele førstesatsens forløb i rytmisk og melodisk varieret skikkelse.
Fjerde sats: Hvis du ikke finder lykke i dig selv, så se på andre. Se, hvor de kan glædes ved livet! Næppe har du nået at glemme dig selv i de andres fornøjelser, før skæbnen atter minder dig om sin tilstedeværelse. Men ingen andre ser, at du er ene og sørgmodig. Hvor er de glade og lykkelige! Vil du endnu sige, at verden er nedsænket i sorg? Lykken eksisterer virkelig. Vær glad i andres glæde! Det gør det muligt at leve livet. [citeret efter Schepelern: Koncerthåndbogen] © Rolf Ruggaard - 2016
SPONSORER
PROGRAM Béla Bartók Koncert nr. 2 for violin og orkester (1881-1945) Allegro non troppo Andante tranquillo Allegro molto
(ca. 36 min.)
PAUSE Peter Tjajkovskij Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 (1840-1893) Andante sostenuto – Moderato con anima Andantino in modo di canzona Scherzo. Pizzicato ostinato. Allegro Finale. Allegro con fuoco
SCHØNWANDT & BERLINERFILHARMONIKEREN
(ca. 43 min.)
Torsdag den 14. april 2016 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Andreas Buschatz, violin Koncertmester: Sergey Tsoy
Kommende koncerter Pro Musica Nordisk aften med Grieg & Sibelius Gruppekoncerter på skoler i kommunen Sæsonafslutning Viva España
lørdag 16. april kl. 14.00 torsdag 21. april kl. 19.30 26. - 29. april torsdag 12. maj kl. 19.30 lørdag 21. maj kl. 14.00
Inden aftenens koncert afsløres en buste af Aalborg Symfoniorkesters grundlægger Jens Schrøder. Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n– agie sik ken ind – mærk m
luk
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu