Aftenens koncert består udelukkende af musik fra vores nære EU-nabolande i øst.
Antoni Wit, dirigent
Bedrich Smetana (1824-1884): Moldau (Vltava), 1874 © Juliusz Multarzynski
Antoni Wit er født i Krakow i 1944 og er en af Polens mest respekterede dirigenter. Fra 1983 til 2000 var han chefdirigent for Det polske Radiosymfoniorkester i Katowice og fra 2001 til 2013 chefdirigent for Warszawa Filharmonikerne. I 1971 vandt hans 2. pris ved Herbert von Karajans dirigentkonkurrence, og han blev derefter Karajans assistent ved Salzburg Festspillene. Han har siden da haft en travl international karriere og dirigeret mere end 100 forskellige orkestre over hele verden bl.a. Berliner Filharmonikerne, Montreal Symfoniorkester og London Filharmonikerne. Han er i øjeblikket musikchef for det spanske symfoniorkester i Navarra og dirigent for Krakow Filharmonikerne i Polen. Han har modtaget adskillige musikpriser bl.a. Grammyprisen og EMI Record of the Year.
Jakob Kullberg, cello
En tjekkisk turistguide Smetana er den tjekkiske nationalmusiks fader. På den tid var Tjekkiet ingen selvstændig stat, men en del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. I forbindelse med landets lange løsrivelsesbestræbelser gjorde Smetana det til sin opgave at skabe en nationalt betonet musik ved at søge inspiration i landets folkemusik og i nationale emner, især ved skabelsen af en national opera på det tjekkiske sprog, som var undertrykt af den tysksprogede elite. Særlig berømt blev hans opera Den solgte brud (1866). Også Má vlast (Mit fædreland) 1874-79 er et nationalt betonet værk, en hyldest til forskellige lokaliteter eller begivenheder i Tjekkiet. Má vlast består af seks selvstændige symfoniske digte – efter Liszts model. Dvs. at det er programmusik, hvor der i en digterisk note angives, hvad der skildres i musikken. Anden del, Moldau, skildrer floden Moldau (eller Vltava som den hedder på tjekkisk) og dens løb fra dens udspring i de bøhmiske bjerge til den løber ud i Elben. Humoristiske kommentatorer kalder værket for en musikalsk turistguide. Der findes i partiturer og tekster rundt omkring forskellige varianter af, hvad Smetana selv har angivet som program for musikken. Her er én:
© Charlotta Miranda
”To små kilder vælder frem i den skyggefulde Böhmerwald. Den ene er varm og sprudlende, den anden kold og rolig. De muntert frembrusende bække flyder sammen, vandet risler mellem stenene og glitrer i solstrålerne. Den vokser efterhånden til en brusende flod, der strømmer gennem tætte skove, hvor der lyder muntre jagtsignaler. Den løber gennem smukke egne, hvor lystig musik tyder på dans og bryllupsglæde. Om natten danser vandnymferne i månens sølvstråler. Stolte borge, slotte og knejsende ruiner, sammenvoksede med vilde klipper, glider forbi. Moldau bruser frem gennem Skt. Johannes-vandfaldets hvirvlende strømme. Så strømmer floden ud i en bred seng; i majestætisk ro flyder den mod Prag og forbi den gamle borg Vysehrad. Den strømmer videre og forsvinder til sidst for blikket.” Hvis man vil overbevise sig selv om, at Smetana virkelig er Tjekkiets ubestridte nationalkomponist, kan man blot tage ned og opleve musikfestivalen Prager Forår. Hvert år på Smetanas dødsdag 2. maj har der siden 1946 været afholdt denne flere ugers festival. Den indledes traditionelt med hele Má vlast, altså alle seks dele.
Witold Lutoslawski (1913-1994): Cellokoncert, 1969-1970 Et polsk forår Danske Jakob Kullberg er en af tidens mest synlige og stilistisk bredtfavnende unge instrumentalister. Han har gennemgået studier i Amsterdam, London, Wien, Zagreb og København i perioden 1998-2007. Vinder og prisvinder ved nationale og internationale solist- og kammermusikkonkurrencer samt modtager af Danmarks Radios Lyt til Nyt Prisen i 2009 og Gladsaxe Musikpris 2011. Jakob har et usædvanligt tæt og frugtbart samarbejde med komponisten Per Nørgård, som har komponeret og dedikeret adskillige værker til cellisten. Jakob Kullberg har optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og flere orkestre i udlandet - bl.a. som solist med Royal Philharmonic Orchestra, London. Han har været gæstelærer på The Royal Academy of Music, London, kunstnerisk leder af mesterkursuset Open Strings Cello Academy siden 2004 og blev ansat som underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2005.
I 1960’erne dukkede en ny musik op i kølvandet på det første polske tøbrud i 1956. Man startede Warszawa efterårsfestival for ny musik, som stadig afholdes. Det var en koncertrække med moderne, men alligevel publikumsvenlig musik, som dog udfordrede de polske myndigheder, der hidtil havde kontrolleret også musiklivet med stalinistiske påbud om socialistisk realisme (hvordan sådan en ellers måtte tage sig ud i en abstrakt musik?). Denne ny polske modernisme kom også til Vesteuropa, på et tidspunkt hvor slut-50’ernes kradsbørstige, tyske efterkrigsavantgardisme var væltet ind over det konservative danske koncertliv og havde sået splid og dyb fjendskab mellem grupper, der var for eller imod komponistguruer som Stockhausen og nu afdøde Pierre Boulez. Den nye polske musik havde på mange måder et mere fortroligt dramatisk-poetisk udtryk over sig. Og selv blandt de unge danske avantgardetilhængere var der mange, der åndede
lettet op over, at man ikke længere skulle bruge regnestok og logaritmetabeller for at komponere eller lytte til moderne musik. Det gav grobund for en dansk aflægger af den polske musik, kaldet ’Ny enkelhed’. Det er en skam, at musikken fra det polske forår mere eller mindre er gået i glemmebogen. For det er musik, der udfordrer publikum på den enkle og fede måde. Hovednavnene er Witold Lutoslawski og Krzysztof Penderecki (født 1933). De arbejder begge to med passager af såvel støj som toner sat sammen i en mikropolyfoni, et tæt, kaotisk væv af enkeltstemmer, hvor man nogle gange hører detaljerne i de enkelte stemmer. Andre gange er vævet så tæt, at det bliver sammenhængende som en stor sitrende klangflade. Disse passager og flader kan fremstå både yderst dramatisk, men også stillestående lyrisk. Og vekselvirkningen mellem fladernes tæthed og udtryk kan skabe længere oplevelsesforløb, af nogle kaldet plakatstil. Cellokoncerten er komponeret i 1969-70 til den store russiske cellist Rostropovitj (19272007). Det var i en tid, hvor denne var ved at blive smidt ud af Sovjetunionen pga. sin støtte til systemkritikeren Solsjenitsyn. Over for orkestrets passager og flader sættes soloinstrumentets lyde og udtryk. Satsen begynder med en sagte gentagelse af den enlige tone d i en fire minutter lang cellosolo. Resten af koncerten kan opleves som en abstrakt fortælling om eneren over for de mange. Ved aftenens opførelse er Rostropovitj erstattet med Jakob Kullberg. Ikke et ringe bytte! Den unge danske solist har allerede gjort international karriere. ”Jakob Kullberg indtager New York” blev der skrevet, da hans cd med bl.a. Per Nørgårds cellokoncert Momentum i 2012 blev valgt til ugens cd, Q2 Music Album of the Week på den klassiske radiostation WQXR.
Antonin Dvorák (1841-1904): Symfoni nr. 7, d-mol, op. 70, 1885. En tjekkisk nationalsymfoni Den anden nationale tjekkiske komponist på programmet er Dvorák. Han mødte Smetana i 1866, et møde der blev afgørende for, at også han begyndte at skrive i en national musikstil. Til trods for dette er Dvoráks i alt ni symfonier meget forskellige, og ikke alle har genklang af folkemusik. Den 7. symfoni i d-mol er både mere mørkt melankolsk og voldsomt passioneret end hans øvrige symfonier. Den reflekterer desuden Dvoráks beundring for Brahms’ 3. symfoni. Satserne er stramt komponerede efter Brahms’ model om fortløbende udvikling af ét grundlæggende materiale. Dette gælder især de to ydersatser, hvor det tematiske materiale med et voldsomt udtryk føres frem mod stadig nye højdepunkter. Den langsomme sats veksler mellem indadvendt melankoli og idyllisk folketone; indimellem spidser det musikalske udtryk voldsomt til. Satsen skildrer ifølge Dvorák de sørgelige år. Hans ældste datter og dernæst hans mor var død i tiden forinden. Scherzoen har et iltert dansetema i 6/8, der hele tiden leger med skiftende rytmiske betoninger, 2 mod 3 – en såkaldt hemiol-rytme. Den stormfulde finale er – igen efter Dvoráks udsagn – et udtryk for det tjekkiske folks modstand mod den østrigske undertrykkelse. Med symfonien som helhed havde han et ønske om at udtrykke det tjekkiske folks vilje til frihed og selvstændighed. Han skriver: ”Gud give at denne tjekkiske musik vil bevæge verden!” Symfonien var bestilt af London Philharmonic Society. I England var Dvorák blevet meget populær. Ved uropførelsen i St. James’ Hall med Dvorák selv som dirigent blev den modtaget med stort bifald. © Rolf Ruggaard – 2016
SPONSORER
PROGRAM Bedrich Smetana (1824-1884)
Moldau (ca. 13 min.) - anden del af den symfoniske cyklus Mit fædreland
Witold Lutoslawski (1913-1994)
Koncert for cello og orkester
(ca. 24 min.)
PAUSE Antonin Dvorák (1841-1904)
Symfoni nr. 7, d-mol, op. 70 Allegro maestoso Poco adagio Scherzo. Vivace Finale. Allegro
SLAVISK MUSIK MED KULLBERG & WIT
(ca. 36 min.)
Torsdag den 18. februar 2016 Kl. 19.30 i Musikkens Hus Dirigent: Antoni Wit
Kommende koncerter
Solist: Jakob Kullberg, cello
Pro Musica
Koncertmester: Sergey Tsoy
Lørdag 5. marts 2016 kl. 14.00 Kunstkoncert med Kristian von Hornsleth Onsdag 9. marts 2016 kl. 19.30 Madama Butterfly – Den Jyske Opera Torsdag 17. marts 2016 i Randers
Koncerten optages af DR P2
Lørdag 19. marts 2016 i Aalborg Kongres & Kultur Center
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk
mæ
aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk
rk m a gien u – luk m
Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)
– ind en
Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.
n– agie sik ken ind – mærk m
luk
n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu