RICHARD STRAUSS - fredag 6. april 2018 kl. 19.30

Page 1

t

PROGRAM

PROGRAMNOTER

Richard Strauss Den adelsgale borger – orkestersuite, op. 60 (ca. 38 min.) (1864-1949) 1. Ouverture til 1. akt (Borgeren Jourdain) 2. Menuet 3. Fægtemesteren 4. Scene og skrædderens dans 5. Lullys menuet 6. Courante 7. Cleontes scene (efter Lully) 8. Forspil til 2. akt (Intermezzo) (Dorantes og Dorimene – greve og markis) 9. Middagen (Taffelmusik og køkkendrengens dans)

Strauss: Den adelsgale borger

PAUSE Richard Strauss Salomes dans (De syv slørs dans) af operaen Salome, op. 54 Richard Strauss Suite af operaen Rosenkavaleren, op. 59

(ca. 10 min.)

(ca. 22 min.)

Ideen til at komponere musik til Molières balletkomedie Den adelsgale borger (”Le bourgeois gentilhomme”) stammede egentlig fra Hugo von Hofmannsthal, som havde skrevet librettoerne til både Elektra og Rosenkavaleren. Hofmannsthal ville forkorte komedien drastisk, således at hovedhandling kom til at stå klart, og så den fik tilføjet en lille finurlig opera, som underholdning for borgerens selskab. Denne lille opera blev senere til den, vi nu kender som Ariadne på Naxos. Operaens finurlighed består i, at den sørgende, forførte og forladte Ariadne, som vi kender fra det græske drama, opsøges af personer fra den italienske maskekomedie, der forsøger at trøste hende. Tragedie blandes med komedie. Musikken til Den adelsgale borger findes i både en komplet version og i form af en suite med ni udvalgte numre fra komedien. Normalt taler vi ikke om numre i klassisk musik, men her kan det retfærdiggøres ved, at de små satser ikke er gennemkomponerede, men blot følger efter hinanden uden egentlig at relatere sig til hinanden, men til episoder og begivenheder i Molières komedie. Stilen er udpræget arkaiserende, således at de små stykker gebærder sig som musikken på Molières tid (1622-1673), men klinger i Richard Strauss’ raffinerede tonesprog, selvom disse menuetter, couranter – og flere andre – var helt umoderne på Strauss’ tid. Der er med andre ord tale om pasticher, hvori man flirter med en svunden tid ved så at sige at bygge bro; den slags pasticher var populære i begyndelsen af det 20. århundrede, som længselsfulde tilbageblik på en fortid, der – som alle andre fortider – var bedre end den tid, vi lever i. Lignende pas-

ticher hører man hos andre komponister, som eksempelvis Igor Stravinskij og Sergej Prokofjev.

slørs dans og den afsluttende dans, hvor Salome kysser Døberens dødskolde læber og knuses mellem vagternes skjolde.

Selv handlingen – eller temaet – i Den adelsgale borger rummer desuden et andet symbol på tidernes vekslen, nemlig borgeren, der er ved at tilrive sig samfundsmagten og stræber efter at tilegne sig den synkende adels manerer. Et tema, Strauss netop var optaget af, og som vi også finder i Rosenkavaleren.

Partiet som Salome er sangligt ganske krævende, men De syv slørs dans stiller andre udfordrende krav til de unge sangerinder – ikke mindst siden 1992, hvor den amerikanske sangerinde Maria Ewing så at sige satte en ny standard ved på selveste Covent Garden at udførte dansen som en regulær striptease.

Strauss: Salomes dans (De syv Slørs Dans)

Ved uropførelsen i 1905 var den tyske kejser Wilhelm II bekymret på Richard Strauss’ vegne: ”Det gør mig ondt, at Strauss har komponeret denne Salome; jeg sætter ellers stor pris på ham, men dette vil volde ham forfærdelig skade”, ”For den skade, operaen forvoldte,” fortæller Strauss i sin erindringsbog, ”kunne jeg bygge min villa i Garmisch.”

Da Salome første gang, den 9. december 1905, dansede over operascenen i Dresden var det en førsteklasses ’succes-de-scandale’. Aldrig havde man set noget lignende, og kun de færreste havde drømt om, at et frivolt tema fra Det ny Testamente kunne lægges til grund for en operahandling. Men Strauss havde i 1902 fået kendskab til den engelske digter Oscar Wilde, der i 1893 havde skrevet et skuespil over Salome, der som belønning for at danse for sin stedfar, Kong Herodes, forlangte Johannes Døberens hoved på et sølvfad. Det var dette skuespil, Richard Strauss havde set i Berlin i tysk oversættelse, som han i forkortet form benyttede som operalibretto. Strauss havde ellers ikke haft succes med sine to første operaer, Guntram og Feuersnot, men denne gang ramte han noget, som lå i tiden – det kropslige og det psykologisk dybdeborende, som netop var ved at fortrænge den skinhellige victorianisme, der havde præget det sene 19. århundrede. Og takket være sin smægtende musik er Strauss’ enakter lige så magisk dragende, som dens handling – med sin sex- og blodrus – kan virke frastødende. Operaens to højdepunkter er den forførende De syv

Strauss: Suite af Rosenkavaleren

Efter skandale-successen med Salome fik Strauss blod på tanden til endnu en enakter, Elektra, hvor han – efter egen opfattelse – ”var nået til grænsen for, hvad det menneskelige øre kunne opfatte som musik”. Men nu havde både han selv og Hugo von Hoffmannsthal lyst til at skrive en opera, som skulle udspille sig på Mozarts tid og i Mozarts ånd – Rosenkavaleren. Hovedhandlingen er enkel: En falleret adelsmand, baron Ochs, vil have fat i en velhavende, adelsgal borgers penge og sender derfor sin unge nevø, Octavian, afsted som rosenkavaler for – på Ochs’ vegne – at fri til borgerens datter ved at overbringe hende “die silberne Rose.” Og gæt engang, hvordan det går: Ochs får en lang næse, og Octavian får Sophie. Historien er blændende fortalt i det smukkeste sprog og

med den mest underfundige musik, som på én gang er fjerlet som Mozarts og dybt raffineret, som kun Strauss kunne komponere den. Rosenkavaleren blev Strauss’ ultimative succes, som den dag i dag menes altid at være på programmet et eller andet sted i verden. For at imødekomme det store behov for at høre musikken udarbejdede Strauss sin Rosenkavaler-suite, bygget over operaens højdepunkter: Først hører vi forspillet til første akt, som foregår i den 34-årige feltmarskalindes himmelseng, hvor den 17-årige Octavian har sin sidste tête-a-tête med den aldrende dame. Afsnittet følges af musikken fra anden akt, hvor Octavian – til obosoloen med de vidunderlige ”silberne Klänge” – overbringer rosen. Det tredje store afsnit indledes med hurlumhejet i tredje akt, hvor Ochs lokkes til fingeret sidespring og gøres til grin; derefter følger et sandt valsepotpopurri. I en andagtsfuld og eftertænksom stemning, hvor ordenen genoprettes efter komediens kaos: Ochs lusker hjem til sit misligholdte gods; feltmarskalinden betræder et nyt livsafsnit uden unge elskere; og de to unge forenes i den lykke, der varer til deres dages ende. © Peter Wang

CRISTIAN MANDEAL, DIRIGENT Cristian Mandeal er født 1946 i Rupea i Rumænien og er uddannet fra Brasov Musikhøjskole og studerede derefter direktion, klaver og komposition på Bukarest Musikkonservatorium. Efter sin eksamen i 1974 arbejdede Mandeal kort som assistent ved den rumænske opera. I 1977 blev han udnævnt som chef for Tirgu Mures Filharmoniske Orkester, en post han bestred i tre sæsoner. Fra 1980 til 1987 var han fast dirigent på Cluj-Napoca (Transsylvanien) Filharmoniske Orkester. Siden 1991 har Mandeal fungeret som chef for George Enescu Bukarest Filharmoniske Orkester. Cristian Mandeal har en en lang og aktiv international karriere som dirigent og har samarbejdet med store orkestre i Europa, Amerika, Fjernøsten og Israel og med nogle af de førende solister verden over. Ikke overraskende omfatter Mandeals repertoire værker af den rumænske komponist George Enescu, og Mandeal er også kendt for sine Brahms- og Bruckner-opførelser.

SÆSONBROCHURE ER DU SPÆNDT PÅ SÆSON 2018-2019? Brochuren er på gaden i næste måned – du modtager et eksemplar til vores afslutningskoncert


SPONSORER

AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN

RICHARD STRAUSS Fredag den 6. april 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Cristian Mandeal Koncertmester: Vesselin Demirev

KOMMENDE KONCERTER: To romantikere Pro Musica Rafael Payare vol. 2 Klavervirtuositet og Nielsens 4. Carmina Burana Sæsonafslutning

1. VIOLIN

BRATSCH

OBO

TUBA

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Vakant

Judith Blauw 1. solo

Mattias Johansson 1. solo

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Elsebeth Schmidl konst. 2. solo

Jenny Sjöberg 2. solo

Christine Langer 3. koncertmester

Vladimir Bochkovskiy

Vakant

Olga Daniluk

Linda Lark Rasmussen

Christian Gottschalck

Ruben Kristensen

KLARINET

Michael Hübner

Jonatan Sjølin

Leah Aksnes 1. solo

SLAGTØJ

Thomas Rokkjær

Anna Dahl

Randi Østergaard 2. solo

Simon Sigfusson 1. solo

Lisbet Binderup Thordal basklarinet

Jonas Bové 2. solo

Igor Vitenson

torsdag den 12. april kl. 19.30 lørdag den 14. april kl. 14.00 torsdag den 19. april kl. 19.30 torsdag den 3. maj kl. 19.30 onsdag den 9. maj kl. 19.30 torsdag den 17. maj kl. 19.30

CELLO

Christina G. Rudan

Francisco Vila 1. solo

FAGOT

HARPE

Else Marie Tolbøll

Matthias Hehrmann 2. solo

Sheila Popkin 1. solo

Mette Nielsen 1. solo

Ian Phillis

Vakant

Vincent Stadlmair

Sennen Costa kontrafagot

-

HORN

ADMINISTRATION / TEKNIK

Erik Sandberg 1. solo

Jan Kvistborg, musikchef

Lauren Robinson

Anders M. Christensen, souschef

2. VIOLIN Alexandr Dzyubinsky 1. solo

Hanne Houengaard

Olga Vitenson 2. solo

Kirsten Martinsen

Ludmila Landa

KONTRABAS

Mark Cherry

Ivan Medvedev 1. solo

Vakant

Helle Lund Rosborg, produktions-

Mette Marie Matthiesen

Jeffrey White 2. solo

Asbjørn Ibsen Bruun

koordinator/sekretær

Synnøve Gustavsson

Arly Wehner

Jette Rosendal

Vakant

Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo

FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo piccolo

TROMPET

Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder

Rasmus Eskesen 1. solo

Lars Jørgensen, nodearkivar

Lars Ole Schmidt 2. solo

Anna Marie Falk, marketingkoordinator

Vakant

Tommy Clausen, bogholder

BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun

DU KAN MØDE OS HER:

Michael Pilgaard 1. solo

Christian Thordal-Christensen

Taras Daniluk

aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni

PAUKER

Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.