t
KAZUYOSHI AKIYAMA, DIRIGENT
PROGRAM Carl Maria von Weber Ouverture til operaen Oberon (1786-1826) (ca. 9 min.) Carl Maria von Weber Koncert for fagot og orkester, F-dur, op. 75 Allegro ma non troppo Adagio Rondo. Allegro (ca. 17 min.) PAUSE
Robert Schumann (1810-1856)
Symfoni nr. 4, d-mol, op. 120 Ziemlich langsam – Lebhaft Romanze. Ziemlich langsam Scherzo. Lebhaft Langsam – Lebhaft (ca. 29 min.)
PROGRAMNOTER
Carl Maria von Weber: Ouverture til operaen Oberon (1826) En sommernats magi Weber skabte med sin opera Jægerbruden (1820) grundlaget for en selvstændig tysk romantisk operagenre som dueligt alternativ til den altdominerende italienske opera. Weber tilbragte det meste af sin barndom med et omrejsende teaterkompagni ledet af sin fader, Franz Anton Weber, farbroder til Mozarts kone Constanze Weber; så opera kom fra starten til at dominere hans karriere. Weber blev også en kendt operakapelmester, hvis indstuderingsarbejde og direktionsteknik med taktstok (en ny opfindelse) blev skelsættende. Operaen Oberon (1826) blev bestilt af Covent Garden i London. Operaens handling bygger på Wielands tyske Oberonfortælling og elementer fra Shakespeares skuespil En skærsommernatsdrøm og Stormen. Ouverturen begynder med alfekongen, Oberons tretonige hornmotiv, der åbner for en magisk verden. Efter en drømmende og naturbåren indledning anslås et fejende dansetema efterfulgt af et inderligt klarinettema (fra Huons arie). Efter en stormfuld midterdel afsluttes ouverturen med det dansende tema. Weber døde under sit ophold i London; hans jordiske rester blev senere hentet til Tyskland af Wagner.
Carl Maria von Weber: Fagotkoncert, F-dur, op. 75 (1811) Ind kom divaen – nej fagotten! Koncerten blev skrevet til det berømte Münchener hoforkesters solofagottist, Georg Friedrich Brandt. I aften er det en af Aalborg Symfoniorkesters egne fagottister, Sennen Costa, der spiller solostemmen. Weber påbegyndte i februar 1811 en omfattende Europa-turné for at promovere sig selv. Første by var München. Her skrev han
con amore sin klarinetconcertino til Heinrich Bärmann, orkestrets soloklarinettist. Den blev på stedet så populær, at den bayerske konge Maximilian I straks bestilte hele to klarinetkoncerter. Orkestrets øvrige blæsersolister stod nu på nakken af hinanden for også at få skrevet en koncert til sig. Kun Brandts virtuose spil overbeviste komponisten. Og kongen bestilte så endnu en koncert. Koncertens ydre rammer er ganske konventionelle, da den jo skulle imødekomme bestilleren. Den har de normale tre satser: hurtig – langsom – hurtig. Første sats er en stolt marchsats underbygget af paukens rytmer. Andensatsen har tydelig ariekarakter, og finalen er en herlig rondo. Weber var jo ikke en komponist, der skrev solokoncerter på stribe. Han beskæftigede sig hovedsagelig med opera, hvilket ikke fornægter sig i bl.a. denne koncert. Foruden den langsomme sats, som godt kunne have været en arie i en af hans operaer, er der flere dramatiske operatræk. I første sats lægger orkestret op til solisten som var det primadonnaens entré. Orkestret trækker dramatisk op til en lang pause, kun udfyldt af paukens dumpe toner. ”Tæppet går til siden… og ind kommer divaen… nej fagotten!” Desuden får vi alle sider af instrumentet at høre med dramatiske skift fra de dybeste toner, der kan lyde som en oceandampers tuden, til de højeste toner, der i dag klinger saxofonagtigt (saxofonen var ikke opfundet i 1811).
Robert Schumann: Symfoni nr. 4, d-mol, op. 120 (1851) En symfonisk fantasi Schumann blev først betragtet som komponist af excentriske klaverværker, inden han begyndte at komponere orkesterværker. Efter det begivenhedsrige år 1840, hvor han efter en lang retssag endelig fik lov at
gifte sig med sin elskede Clara (ligeledes en fremragende pianist), begyndte han i 1841 på en række symfoniske værker, i 1842 efterfulgt af kammermusik og i 1843 oratoriske værker. I 1841 blev ikke mindre end fire symfoniske værker komponeret. Schumann havde tidligere annonceret symfoniens forestående død. Nu ønskede han at give nye bud på den hensygnende genre. De nye bud bestod af to symfonier, Forårssymfonien, nr. 1, og aftenens symfoni i d-mol. Dernæst en fantasi for klaver og orkester, der ved senere tilføjelse af to satser blev til den berømte klaverkoncert. Endelig en symfonette (en let symfoni) bestående af en ouverture, scherzo og finale. Af Clara Schumanns notat i deres fælles dagbog om d-mol symfoniens tilblivelse fremgår det, at den skulle ”bestå af én sats, der dog skal indeholde en adagio og finale”. Schumanns idé var altså én lang symfonisk sammenhæng af flere afsnit - og ikke et forløb af fire selvstændige satser. Denne idé realiserede han på flere måder. Der er motiver – især fra 1. sats, der går igen i de efterfølgende tre satser, hvorved der skabes sammenhæng på tværs af satserne. Det mest ejendommelige træk ved symfonien er dog dens pauseløse overgang mellem de enkelte satser eller afsnit. Schumann lader de enkelte satser fremstå som uafsluttede og åbne både i form og tonalitet. Ved denne uafsluttethed på de enkelte afsnit virker musikkens kræfter henover pauserne mellem satserne. Pauserne bliver ikke adskillelser mellem selvstændige enheder, men bliver integreret i helheden. Dette er særlig tydeligt i 3. sats, hvor den sidste gentagelse af scherzodelen bliver udeladt til fordel for en overledning, der fører direkte over i finalen.
2. sats bærer titlen Romanze. Det er den gamle spanske romance, Schumann har haft i tankerne. Af originalmanuskriptet fremgår det, at han har villet lade romancens gammeldags klingende melodi ledsage af en guitar. Han har dog ladet nodesystemet til guitarstemmen stå tomt og i stedet udarbejdet et guitarlignende akkompagnement i strygerne. D-mol-symfonien blev uropført i 1841 i Leipzig som Schumanns anden symfoni. Ved denne koncert, der blev foranstaltet af Clara, blev Schumanns værk fuldstændig overskygget af Liszts deltagelse. Han spillede flere værker sammen med Clara. Schumann noterede sig i et brev:
Den japanske dirigent er født i 1941 og studerede på Toho Gakuen School of Music. Akiyama har været musikchef for The American Symphony Orchestra (1973-1978) og Vancouver Symphony Orchestra (1972-1985). Han har dirigeret store orkestre i Europa og i Nordamerika blandt andre The Royal Philharmonic Orchestra, NDR Symfoniorkester og the New York Philharmonic. Han har modtaget flere prestigefyldte ærespriser i Japan, herunder The Person of Cultural Merit i 2014 for hans fremragende bidrag til kulturen. Akiyama er dirigent laureat for Tokyo Symphony Orchestra, Kyushu Symfoniorkester og Vancouver Symphony Orchestra. Han er æresdirigent for Hiroshima Symfoniorkester og fast dirigent og musikchef for Chubu Philharmonic Orchestra. I 2014 kunne Akiyama fejre 50-års jubilæum som dirigent.
Symfonien ”fik ikke det store bifald, som den første symfoni… jeg ved dog, at værket ikke står tilbage for den første, og at det før eller senere på sin måde vil gøre sig gældende”. Derefter lod Schumann værket ligge i mange år, indtil han i 1851 lavede en gennemgribende revision af værket og lod det opføre og trykke som den fjerde symfoni. Det er først i denne 2. version, at han påtænkte at give symfonien undertitlen Symfonisk fantasi. Denne titel blev dog udeladt i det endelige tryk. I de seneste år er man begyndt at interessere sig for opførelser af også den tidlige 1841-version. © Rolf Ruggaard
SENNEN COSTA, FAGOT Sennen Costa er født i Venedig i 1976 og begyndte sine første fagotlektioner, da han var 11 år. I 1994 vandt han sin første pris i træblæserkonkurrencen Yamaha Music Foundation of Europe og blev samme år den yngste træblæser i det italienske ungdomsorkester. Efter diplomeksamen i Italien startede han intense studier med nogle af de førende faglærere: M. Wilkie, K. Thunemann, G. Nunez, G. Klütsch og O.K. Dahl. Sideløbende med sine studier spillede Sennen Costa i flere orkestre – blandt andre Royal Concertgebouw, Malaysian Philharmonic og som førstefagot i Deutsche Kammerphilharmonie, Bremen og Kringkastingsorkestret i Oslo. Sennen Costa har været del af Aalborg Symfoniorkester siden 2009 og underviser på Aalborg Kulturskole.
SPONSORER
AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN
TO ROMANTIKERE Torsdag den 12. april 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus -
BRATSCH
OBO
TUBA
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vakant
Judith Blauw 1. solo
Mattias Johansson 1. solo
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Elsebeth Schmidl konst. 2. solo
Jenny Sjöberg 2. solo
Christine Langer 3. koncertmester
Vladimir Bochkovskiy
Vakant
Olga Daniluk
Linda Lark Rasmussen
Christian Gottschalck
Ruben Kristensen
KLARINET
Michael Hübner
Jonatan Sjølin
Leah Aksnes 1. solo
SLAGTØJ
Thomas Rokkjær
Anna Dahl
Randi Østergaard 2. solo
Simon Sigfusson 1. solo
Lisbet Binderup Thordal basklarinet
Jonas Bové 2. solo
Igor Vitenson
KOMMENDE KONCERTER: Pro Musica 5 Rafael Payare Vol. 2 Klavervirtuositet og Nielsens 4. Carmina Burana Sæsonafslutning
1. VIOLIN
lørdag den 14. april kl. 14.00 torsdag den 19. april kl. 19.30 torsdag den 3. maj kl. 19.30 onsdag den 9. maj kl. 19.30 torsdag den 17. maj kl. 19.30
CELLO
Christina G. Rudan
Francisco Vila 1. solo
FAGOT
HARPE
Else Marie Tolbøll
Matthias Hehrmann 2. solo
Sheila Popkin 1. solo
Mette Nielsen 1. solo
Ian Phillis
Vakant
Vincent Stadlmair
Sennen Costa kontrafagot
-
HORN
ADMINISTRATION / TEKNIK
Erik Sandberg 1. solo
Jan Kvistborg, musikchef
Lauren Robinson
Anders M. Christensen, souschef
2. VIOLIN Alexandr Dzyubinsky 1. solo
Hanne Houengaard
Olga Vitenson 2. solo
Kirsten Martinsen
Ludmila Landa
KONTRABAS
Mark Cherry
Ivan Medvedev 1. solo
Vakant
Helle Lund Rosborg, produktions-
Mette Marie Matthiesen
Jeffrey White 2. solo
Asbjørn Ibsen Bruun
koordinator/sekretær
Synnøve Gustavsson
Arly Wehner
Jette Rosendal
Vakant
Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo
FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo piccolo
TROMPET
Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder
Rasmus Eskesen 1. solo
Lars Jørgensen, nodearkivar
Lars Ole Schmidt 2. solo
Anna Marie Falk, marketingkoordinator
Vakant
Tommy Clausen, bogholder
BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun
DU KAN MØDE OS HER:
Michael Pilgaard 1. solo
Christian Thordal-Christensen
Taras Daniluk
aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni
PAUKER
Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør
Dirigent: Kazuyoshi Akiyama Solist: Sennen Costa, fagot Koncertmester: Vesselin Demirev