SCHØNWANDT & STRAUSS
Torsdag 7. marts 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Michael Schønwandt Solister Sofie Elkjær Jensen, sopran Narek Hakhnazaryan, cello
Koncertmester Yana Deshkova
Samarbejde med Randers Kammerorkester
Torsdag 7. marts 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Michael Schønwandt Solister Sofie Elkjær Jensen, sopran Narek Hakhnazaryan, cello
Koncertmester Yana Deshkova
Samarbejde med Randers Kammerorkester
Hans Abrahamsen (1952)
Let me tell you
Part I:
I.
II.
III.
Let me tell you how it was O but memory is not one but many There was a time, I remember
Part II:
IV.
V.
Let me tell you how it is Now I do not mind
Part III:
VI.
Pause
Richard Strauss (1864-1949)
I know you are there I will go out now
VII. Don Quixote; Fantastische Variationen über ein Thema ritterlichen Charakters, op. 35
Introduktion:
“Don Quixote fortaber sig i ridderromaner, mister forstanden og beslutter
sig for selv at blive en omvandrende ridder.”
Tema:
Tema II:
Variation I:
Variation II:
Variation III:
Variation IV:
Variation V:
Variation VI:
Variation VII:
Variation VIII:
Variation IX:
Variation X:
Finale:
Af Jan Mygind
Hans Abrahamsen
Hans Abrahamsen fik sin interesse for ny musik i skoletiden, hvor han
“Don Quixote, den sørgmodige/forrykte ridder”
“Sancho Panza”
“Eventyr ved vindmøllerne”
“Den sejrrige kamp mod hæren fra den store kejser Alifanfa ron”
(faktisk en flok får)
“Samtale mellem ridder og væbner”
“Uheldigt eventyr med en procession af bodsfærdige”
“På nattevagt”
“Mødet med Dulzinea”
“Ridt gennem luften”
“Den ulykkelige rejse i den fortryllede båd”
“Kamp mod påståede troldmænd”
“Duel med ridderen fra den blanke måne”
“Kommer efterhånden til sig selv igen”
stiftede bekendtskab med værker af Per Nørgård, Pelle GudmundsenHolmgreen og Henning Christiansen. Efter at have fokuseret på en karriere som udøvende musiker på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
(ca. 27 min.) (ca. 41 min.)
blev han tiltrukket af musikteori og komposition. Hans fik allerede udgivet sine første kompositioner omkring 1969, og i de efterfølgende år etablerede Abrahamsen sig som én af sin generations mest åbenlyse
komponisttalenter. Hans karriere som komponist tog efterhånden fart og gav international genlyd. Det betød, at fornemme ensembler som Berlinerfilharmonikerne og London Sinfonietta bestilte værker hos ham. I 1990’erne tog han en længere pause fra at komponere, men genoptog arbejdet i slutningen af årtiet. De senere værker viser en udvikling mod et mere dramatisk musikalsk udtryk med en forkærlighed for vokalmusik og musikdramatik.
Let me tell you
I 2012 modtog Abrahamsen en bestilling på et nyt værk fra Berlinerfilharmonikerne og stjernesopranen Barbara Hannigan – bestillingen blev støttet af Statens Kunstfond. Siden uropførelsen i Berlin i 2013 har værket gået sin sejrsgang over hele verden. Abrahamsens gribende og farverige musik har en dragende og fascinerende effekt på publikum.
De første år havde Hannigan eneret på at opføre værket, men så fik den danske sopran Sofie Elkjær Jensen som den første også æren. Hun skulle have sunget ved sæsonafslutningskoncerten i april 2021, men på grund af corona blev det i stedet en E-koncert. Nu kan hun endelig opleves live i det fine værk.
Som udgangspunkt for sit værk valgte Abrahamsen Griffiths roman Let me tell you (2008), der benytter en begrænset skriveteknik, som ligner dem, der anvendes af avantgardegruppen Oulipo. I Let me tell you fortæller Ophelia sin historie i en førstepersonsfortælling skabt af Griffith ved kun at bruge det 483 ord, der er givet hende i Shakespeares Hamlet. Abrahamsen formår at skabe
en musikalsk iklædning af teksten, som både komplementerer og giver ny emotionel dybde til værket. Musikken forløber i syv satser, der lader sig inddele i tre hovedafsnit, som fra hver sin vinkel fordyber sig i Ofelias karakter og skæbne.
I værkets tre satser tages vi igennem først forelskelsen, så den maniske fortabelse i kærligheden, og i sidste del tager Ofelia en musikalsk meget smuk afsked med livet.
Richard Strauss
Richard Strauss voksede op i en verden i forandring. På den ene side blomstrede videnskaben, og der blev gjort fantastiske opfindelser inden for teknologi og medicin, men på den anden side blæste der kolde, politiske vinde over Europa – kulminerende med 2. verdenskrig. Næsten som en søvngænger formåede Richard Strauss at gennemleve denne tumultariske periode uden at lade det forstyrre sit kreative virke.
I 1885 mødt den unge Strauss komponisten Alexander Ritter, og det blev epokegørende for ham. Han ansporede Strauss til at komponere i et mere moderne tonesprog, og han førte ham ind i Schopenhauers filosofiske univers – kimen til Strauss store gennembrud som komponist var således lagt.
Da den 24-årige Strauss i 1889 i Weimar fik uropført sit symfoniske digt om den notoriske skørtejæger Don Juan, blev det så stor en succes, at Strauss fra da blev regnet blandt sin tids absolut største og mest betydningsfulde komponister. Han fulgte hurtigt op og cementerede succesen med værker som Till
Eulenspiegel, Tod und Verklärung, Also Sprach Zarathustra og Don Quixote. Han blev berømt for sin fantastiske evne til at lokke de mest vidunderlige og deskriptive klange ud af orkestret.
Don Quixote
I tiden umiddelbart efter Strauss havde komponeret Also Sprach Zarathustra, opstod ideen om at skrive et værk for orkester med en solocello som hovedperson. Inspirationen fandt han i den spanske renæssanceforfatter Cervantes berømte roman om Don Quixote. Hovedpersonen er en verdensfjern dagdrømmer som Cervantes selv beskrev på følgende måde: ”Gennem for lidt søvn og for meget læsning af bøger om ridderdåd lammede han sine hjerne på en sådan måde, at han helt mistede dømmekraften. Hans fantasi blev fyldt med de ting, han læste om: Fortryllelser, skænderier, store slag, udfordringer, frierier, kærlighedseventyr, storme...”
I Strauss værk bliver Don Quixote ”spillet” af solocelloen, og hans tema har noget adeligt med et strejf af melankolsk ynde over sig. Den trofaste tjener Sancho Panzas tema er en mere proletarisk affære. Det introduceres først i basklarinet og tenortuba, men overtages af en solobratsch. Værket forløber med en længere introduktion af de to hovedpersoners temaer, hvorefter der følger ti eventyrlige variationer, som fortæller om deres fælles eventyr. Det hele afsluttes med en melankolsk finale over Don Quixotes død.
Sofie Elkjær Jensen, sopran
Sofie Elkjær Jensens rige, lyriske stemme og store scenenærvær har gjort hende til en af sin generations førende sopraner i Skandinavien. I 2019 modtog hun sin 2. Reumertnominering som Årets Sanger for både Adele i Strauss Flagermusen og Åse i Heises Drot og Marsk, begge produktioner på Det Kongelige Teater.
Hun debuterede som Papagena i Mikael Melbyes opsætning af Mozarts Tryllefløjten på Det Kongelige Teater, og fra 2016 blev hun fastansat i solistensemblet. Hun har også sunget på Den Jyske Opera, Kiel Oper og med Royal Scottish National Orchestra. Sofie har flere gange sunget hos Aalborg Symfoniorkester – blandt andet i Brahms Requiem, Bachs Juleoratorium og Händels Messias
Som fortolker af moderne værker uropførte Sofie Elkjær Jensen i 2019 Hans Abrahamsens opera Snedronningen på Det Kongelige Teater. Operaen blev kåret som Årets Begivenhed under P2-prisen i 2020.
Narek Hakhnazaryan, cello ”Hakhnazaryan er en vidunderlig melodiker, som mestrer kunsten at lade en melodi udfolde sig frit over det metriske mønster”…..” pinligt rent og uendeligt smukt”.
Denne aften er der genhør med den armenske stjernecellist, Narek Hakhnazaryan, som fik ovenstående roser i Nordjyskes anmeldelse af en koncert i 2022. Siden han i 2011 som 22-årig vandt guldmedalje ved den 14. internationale Tjajkovskij-konkurrence, har Hakhnazaryan tryllebundet publikum i koncertsale verden over. I dag er han 35 og kan fremvise en imponerende liste over orkestre og dirigenter, han har spillet med –blandt de seneste Accademia Nazionale di Santa Cecilia under ledelse af Sir Antonio Pappano og Barcelona Symphony Orchestra, som straks inviterede ham tilbage. Det sker i øvrigt ofte for den unge cellist.
Efterhånden dedikerer han en del af sit musikalske virke til et nyere og mere sjældent hørt repertoire, og når han ikke spiller med de store orkestre, er både recitals og kammerkoncerter på programmet. Som en del af trioen Z.E.N. med Zhou Zhang og Esther Yoo har han turneret i både USA, Kina og England. I 2017 udgav trioen sit debutalbum på Deutsche Grammophon.
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Clara Richter-Bæk (RKO)
Nicolas Sublet (RKO)
Tue Lautrup 2. koncertmester +
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Ivar Bremer Hauge #
2. Violin
Marie-Ophélie Gindrat 1. solo #
Olga Vitenson 2. solo
Romane Queyras (RKO)
Aoi Tomoika (RKO)
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jaroslaw Nierychlo
Mette Marie Matthiesen
Bratsch
Evdokia Ershova 1. solo
Ewelina Bierlarczyk 2. solo
Bjarne Stange Nielsen (RKO)
Robert Karlson (RKO)
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjølin
Anna Dahl
Cello
Adam Wozniak 1.solo
Balazs Renczes 2. solo
Janne Fredens (RKO)
Dimitri Prokofiev (RKO)
Ragnar Jónsson (RKO)
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Aino Siurua #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ole Ulvedal (RKO)
Jeffrey White 2. solo
Ian Berg
Vakant
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Marianne Leth (RKO)
Camille Guenot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Gabriela Dogaru 2. solo #
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Maria Pardo (RKO)
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Tatia Slouka (RKO)
Sennen Costa 2. solo
Simone Cipriano, kontrafagot #
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May 3. solo
Charlie Ransley
Lena Westlund
Tomás Figueiredo +
Stephen Craigen (RKO)
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Jens Vind +
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Jonas Weitling +
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Celeste
Arne Jørgen Fæø +
Ewa Baranowska +
Administration / Teknik
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør/CEO
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U-producent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
(RKO) Randers Kammerorkester # kontraktansat + assistent
Michael Schønwandt, æresdirigent
Michael Schønwandts tilknytning til Aalborg Symfoniorkester går helt tilbage til hans allerførste professionelle koncert i byen i 1977. Siden har han været en hyppig gæst på podiet og i otte år 1. gæstedirigent og nu med titlen af æresdirigent.
Schønwandt har gennem de seneste 45 år dirigeret store orkestre over hele Europa. Fra 2015-22 var han chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier i Frankrig – et job, han efter otte succesfulde år selv valgte at sige farvel til. Ved sin fratrædelse blev han udnævnt til æresborger i Montpellier. Tidligere har han også været chefdirigent for Det Kongelige Kapel og musikchef ved Det Kongelige Teater, været chefdirigent for Berliner Sinfonie Orchester og for Den Hollandske Radios Kamer Filharmonie. Senest er han blevet fast tilknyttet dirigent hos Belgian National Orchestra. Schønwandt er også chefdirigent for det franske ungdomssymfoniorkester Orchestre Français des Jeunes.
Schønwandt har en særlig passion for danske komponister, og én af dem, han gennem årene specielt har levendegjort og regnes for ekspert i, er Carl Nielsen, men nævnes skal også Poul Ruders, Weyse og Niels W. Gade.