DVOR Á K, SCHNELZER & TARRODI
Torsdag 4. maj 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent Catherine Winnes
PROGRAM
Joan Tower (1938-)
Giovanni Gabrieli (1554-1612)
Fanfare for the Uncommon Woman, nr. 1
Canzon duodecimi toni - Sacrae Symphoniae - Venedig 1597
(For 2 koret messingensemble – 10 stemmer)
Canzon septimi toni nr. 2 - Sacrae Symphoniae - Venedig 1597
(For 2 koret messingensemble – 8 stemmer)
(ca. 3 min)
(ca. 4 min)
(ca. 3 min)
Albert Schnelzer (1972-)
Pause
Andrea Tarrodi (1981-)
Antonin Dvořák (1841-1904)
Azraeel Suite for Symphonic Wind Band
Burning of Books
“turn them into instruments...” Angel of Death
Serenade in Seven Colours - for blæsere og slagtøj (2013)
Serenade, op. 44 - for blæsere, cello og kontrabas Moderato quasi Marcia
Menuetto - Trio: Presto Andante con moto Finale: Allegro molto
Joan Tower
Joan Tower er ofte blevet fremhævet som én af sin generations betydeligste amerikanske komponister og har siden gennembruddet midt i 1970erne fået sin musik opført over hele verden. Hun blev født i New York i 1938, men flyttede som kun 9-årig med sin familie til Bolivia. Mødet med den nye kultur har sat dybe spor i Towers musikalske udvikling, og særligt hendes sans for rytme og rytmiske impulser har gjort hendes musik unik.
Fanfare for the Uncommon Woman
Fanfare for the Uncommon Woman er en del af et større værk, som består af
seks satser, hvoraf fire er komponeret for blæserorkester og de to sidste for det fulde symfoniorkester. Fanfare for the Uncommon Woman er åbningssatsen, som blev skrevet i 1987 på bestilling af Houston Symphony og dedikeret til dirigenten, Marin Alsop. Tower lod sig i denne sats inspirere af Aaron Coplands berømte Fanfare for the Common Man fra 1942, og man fornemmer tydeligt Towers glæde og fascination ved legen med det rytmiske element.
Giovanni Gabrieli
Gabrieli blev født ind i en toneangivende musikalsk familie og var med sit store talent en del af den musikalske revolution, som udsprang fra fødeby-
(ca. 13 min)
(ca. 8 min)
(ca. 24 min)
en Venedig. I den store og imposante Markus-kirke blev der fra midten af det 16. århundrede skabt nye og medrivende klanglige eksperimenter med musikken, som blandt andet betød, at man opfandt stereofoni – ja, faktisk også Surround Sound. Komponister fra hele Europa valfartede i de efterfølgende år til Venedig for at lære den ”nye” måde at komponere musik på.
Sacrae Symphoniae - 2 Canzoner for messingensemble
I 1597 fik Gabrieli udgivet en større samling musik under navnet Sacrae Symphoniae. Samlingen indeholder 45 stykker vokalmusik og cirka 20 stykker instrumentalmusik for varierende besætninger – alt sammen kompone
ret med henblik på brug ved kirkelige handlinger. Særligt instrumentalstykkerne har lige siden opnået stor udbredelse på grund af deres fantastiske virkning og spilles ofte som fanfarer og koncertåbnere. De to canzoner, som her spilles, er eksempler på Gabrielis glæde ved at lege med stereoperspektivet, og han lader to ”messingkor” spille op til hinanden.
Albert Schnelzer
Den svenske komponist Schnelzer studerede i perioden fra 1994 til 2000 komposition i på Musikhögskolan i Malmø og på Royal College of Music i London. Han fik sit internationale gennembrud ved musikfestivalen Présence i Paris i 2004, og siden er hans værker spillet af orkestre over hele verden med en række store dirigenter på podiet.
Schnelzers musik har en umiddelbar og direkte appel og er en skøn blanding af rytmisk intensitet og fremdriftofte kontrasteret af klanglige meditative passager af stor skønhed. Dette blandet med en fantastisk evne til at forene tradition med innovation i et nærmest historiefortællende tonesprog har skabt Schnelzer et ry som én af Nordens førende komponister.
Azraeel Suite
Azraeel Suite blev oprindelig komponeret i 2008 og har siden vundet stor udbredelse og høstet mange roser for sin dramatik og sine blændende klanglige kvaliteter. Til denne koncert har værket været igennem en let revision skabt til Aalborg Symfoniorkester. Schnelzer
skriver selv om værket:
”Azraeel Suiten er baseret på materiale fra min Symfoni nr. 1 - Azraeel for
Orchestra. Jeg har længe været en stor beundrer af forfatteren Salman Rushdie. Hans malende prosa og skarpe formuleringer er på mange måder tæt på musikken. I dette værk har jeg ladet mig inspirere af hans blanding af humor og alvor, højt og lavt, det klare og det uhåndgribelige. De sataniske vers, som inspirerede dette værk, begynder med, at en kapret jumbojet bliver sprængt i stykker 10.000 meter over Den Engelske Kanal. To skikkelser falder mod havet uden faldskærm: Gibreel Farishta, en legendarisk indisk filmstjerne og Saladin Chamcha, en stemmeefterligner. Mirakuløst overlever de faldet, men da de lander, antager den ene form af en djævel, mens den anden antager form af en engel”.
1. sats Burning of Books har en aggressiv og rytmisk karakter. Bogafbrændingen bliver et symbol på den intolerance og det hykleri, der har gennemsyret hele det moderne menneskes historie.
2. sats er en scherzo med et citat fra romanen som titel: Engle er let pacificerede; forvandl dem til instrumenter, og de vil spille din harpemelodi.
3. sats Dødens Engel er en rejse mod den uundgåelige. Azraeel (i romanen den forvandlede figur af Saladin Chamcha) bliver ofte portrætteret som dødsenglen i mytologien.
Andrea Tarrodi
Andrea Tarrodi er født ind i en familie, hvor musikken har fyldt alt. Faderen er den berømte komponist, dirigent og basunist Christian Lindberg, og moderen er fagottisten og musikforlægger
Julianna Tarrodi Lindberg. Andrea Tarrodi begyndte sin rejse først i Adolf
Fredriks musikklasser og senere på Stockholms musikgymnasium. Næste stop studier i komposition på Musikhögskolan i Piteå og derefter studier på den Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Hun har vundet et væld af konkurrencer og har fået sin musik spillet af førende orkestre og ensembler verden over.
Serenade in Seven Colours
Om aftenens værk skriver Tarrodi selv: Serenade in Seven Colours begyndte, kan man sige, med to inspirationskilder. Den ene var Mozarts Serenade nr. 10 for 13 blæsere, og frem for alt 3. sats - Adagio. De lange, sangbare melodilinjer mod den simple akkompagnerende puls var et udtryk, jeg selv ville forsøge at indfange. Den anden inspirationskilde var Quiet Nights af Miles Davis og Gil Evans, en plade jeg lyttede intensivt til i løbet af vinteren og foråret 2013. Fra disse to ret forskellige udgangspunkter begyndte jeg at komponere. Stykket begyndte efterhånden at tage form, og musikken fik sit eget liv, ligesom den svævede væk og forvandlede sig til noget helt andet, selv om man måske stadig kan høre spor af inspirationskilderne. For mit indre syn skifter stykket i flere forskellige farver. Det starter i en mørkeblå/lilla tone, der gradvist bliver til et næsten hvidt lys. Så kommer xylofonen ind med stænk af knaldrød maling, der til sidst sammen med resten af ensemblet nærmest eksploderer i et farvefyrværkeri; og så dør musikken endelig ud i et gul-hvidt diset glimt...”
Antonín DvorákI de tidlige ungdomsår var det svært for Dvořák rigtigt at slå igennem. Nok
var flere af hans værker blevet fremført, men et egentligt gennembrud lod vente på sig. I 1874 indsendte han nogle af sine kompositioner til en konkurrence i Østrig, og i juryen sad blandt andre Johannes Brahms, som øjeblikkelig blev begejstret for Dvořáks værker. Efterfølgende blev Brahms en fantastisk ambassadør for Dvořáks musik og hjalp ham på den måde til sit store internationale gennembrud.
Serenade, op. 44
Det var netop i denne spændende periode af sit liv, Dvořák komponerede sin Serenade, op. 44. Værket blev uropført ved en stort anlagt koncert i Prag, hvor kun Dvořáks musik var på programmet, og hvor han selv dirigerede.
I serenaden synes Dvořák at skabe en helt unik atmosfære, hvor musikken med stort raffinement skaber en sammensmeltning af adelig (forfinet) rokokomusik og mere robust folkelig musik. Det hele er båret af Dvořáks fantastiske evne til at ryste den ene vidunderlig melodi efter den anden ud af ærmet.
Cathrine Winnes, dirigent
Den norske dirigent Cathrine Winnes har siden 2015 været chefdirigent og kunstnerisk leder for det svenske blæserensemble Blåsarsymfonikerna. Sammen har de indspillet al Stravinskijs musik for blæsere med Peter Jablonski som klaversolist.
Hun har arbejdet med samtlige symfoniorkestre i Norge og Sverige og en lang række nordiske operakompagnier. Udover sit arbejdet med det symfoniske standardrepertoire er hun kendt og anerkendt for sine modige og usædvanlige programlægninger, der omfatter sjældent spillet musik fra romantikken og glemte 1900-tals juveler, blandt andet musik af komponister som Lili Boulanger og Grazyna Bacewicz. Dertil kommer uropførelser af en række nutidige værker.
Cathrine Winnes blev født i Norge i 1977 og har diplomeksamen i orkesterledelse fra Norges Musikkhøgskole, hvor hun studerede hos professor Ole Kristian Ruud, og fra Kungliga
Musikhögskolan i Stockholm, hvor hun studerede hos legendariske Jorma Panula.
I 2019 blev Cathrine Winners tildelt den norske komponistforenings ligestillingspris.
Prisen tildeles en person, som i flere år har arbejdet for at fremme ligestillingen på den kreative musikscene. Prismodtageren udfordrer orkestrenes etablerede standardrepertoire, så det udvides med musik som spilles sjældent og på den måde udvider det samlede udvalg af musik, der kan spilles.
Cathrine Winnes omdømme rækker også ud over dirigentpodiet. Hun har optrådt i sin egen tv-serie She Composes Like a Man som både dirigent og oplægsholder. Serien har været med til at sætte fokus på overset musik af kvindelige komponister. Hun har dirigeret ved Nordisk Råds Kunstpriser og Nobelprisuddelingen, begge transmitteret på SVT.
Koncertnoter, Jan Mygind, maj 2023 DR P2 optager koncerten. Den bliver sendt fredag 5. maj 2023. Foto: © John AndresenSYMFONIORKESTER
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Arco van Zon 2. solo / engelskhorn +
Jette Kristensen 2. solo
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Simone Cipriano 2. solo #
Julia Flint
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May 3. solo
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Lloyd Griffin +
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Malte Vendelby 1. solo +
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Rasmus Vinther 2. solo #
Cello
Adam Wozniak 1.solo
Kontrabas
Arly Wehner
Administration og teknik
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør/CEO
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U-producent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent
AALBORG
SPONSORER
Søe Holding
Præsentation af sæson 2023-2024
Aalborg Symfoniorkester
Torsdag 1. juni 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent: Ben Palmer • Solist: Cornelia Beskow, sopran
I den kommende sæson tiltræder Aalborg Symfoniorkesters nye chefdirigent, amerikanske Joshua Weilerstein. Det sker til august, hvor han dirigerer sæsonåbningskoncerten. Med ham introducerer vi et spændende program med både kendte og elskede komponister og nye, spændende og måske lidt mindre kendte værker.
Inden da kan du 1. juni høre mere om det kommende program, når musikformidler Jan Mygind fortæller om udvalgte highlights og taler lidt med nogle af musikerne, som også spiller uddrag af de værker, vi kan glæde os til.
En aften fyldt med appetitvækkere – for bare 100 kr.
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.