KÆRLIGHED & DØD MED MORLOT
Torsdag 11. maj 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Ludovic Morlot
Koncertmester Yana Deshkova
Torsdag 11. maj 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Ludovic Morlot
Koncertmester Yana Deshkova
(ca. 20 min)
Pause
Dødens ø – symfonisk digt, op. 29
(ca. 20 min)
(ca. 45 min)
Den franske dirigent Ludovic Morlot tiltrådte i september sidste år som musikchef for Barcelona Symphony Orchestra. Inden da var han i otte år musikchef for Seattle Symphony, og hans embedsperiode her fik enorm betydning for orkestret. Hans innovative programlægning og valg af repertoire, hans talrige samarbejder med musikere fra forskellige genrer, bestillinger af nye værker og verdenspremierer. Alt sammen har det været med til at udvikle orkestret og give det fem Grammy Awards samt en kåring som Gramophone’s Orchestra of the Year i 2018. Morlot er nu Conductor Emeritus i Seattle, og i 2019 blev han tillige udnævnt som Associate Artist hos BBC Philharmonic – et orkester, han har arbejdet sammen med i mange år.
Ludovic Morlot er kendt for stor intensitet på scenen, og det har gjort ham populær blandt publikum og store orkestre over hele verden – fra Berlinerfilharmonikerne til Boston Symphony med hvem han har haft et særligt tæt samarbejde. Han har også fokus på arbejdet med unge talenter og er affiliate professor ved University of Washington School of Music i Seattle og gæstekunstner ved Colburn School i Los Angeles. Han blev valgt til Fellow of the Royal Academy of Music i 2014 som en anerkendelse af hans betydelige bidrag til musikken.
Fra 2017-2021 var han stiftende medlem og kunstnerisk leder af National Youth Orchestra of China og Morlot dirigerede orkestrets debut i såvel Kina som i Carnegie Hall i 2017 og var efterfølgende på turne med orkestret rundt i Europa.
Kaija Saariaho (1952-) Sergej Rachmaninov (1873-1943) Sergej Prokofjev (1891-1953) Laterna Magica ‘Romeo og Julie’ – uddrag af musikken fra balletten, op. 64 Foto: © Lisa-Marie MazzuccoKaija Saariaho voksede op i det blomstrende finske musikliv i 1970’erne og fik sin musikalske uddannelse på Sibelius Akademiet i Helsinki. Hun gjorde yderligere studier i Tyskland, som på dette tidspunkt var præget af streng serialisme og musikalsk systemtænkning, men Saariaho var en fri sjæl, som ikke ville lade sig begrænse af systemer, og om sin studietid i Tyskland udtalte hun: ”Du måtte ikke have puls eller tonalt orienterede harmonier eller melodier. Jeg vil ikke skrive musik gennem regelsæt. Alt er tilladt, så længe det er lavet i god smag.”
Med dette mantra har Saariaho fundet sit eget unikke musikalske udtryk, som har gjort hende til en yderst populær komponist, der modtager bestillinger fra verdens førende musikinstitutioner. Hun har ligeledes modtaget et væld af priser og æresbevisninger, og i 2011 modtag hun den store danske Léonie Sonnings Musikpris.
Laterna Magica
Saariaho har til sit orkesterværk
Laterna Magica fundet inspiration hos den svenske filmskaber Ingmar
Bergmann og særligt hans film
Viskningar och rop fra 1972. Bergman var optaget af lyset og særligt brugen af lys i film.
I filmen Viskningar och rop brugte han kun naturligt lys, hvilket gav filmen et særligt udtryk, som fascinerede Saariaho. Hun fandt yderligere inspiration i Bergmans selvbiografi
Laterna Magica, hvor han har en yderst poetisk beskrivelse af mulige lyssætninger i film.
Denne ”lysoversigt” høres i Saariahos værk og bliver et stykke inde igangsat af træblæserne, men efterhånden blander hele orkesteret sig i, hvad der kan høres som en orkestral-recitation af Bergmans tekst.
Laterna Magica er en form for primitivt lysbilledapparat og er en slags forløber for den moderne filmteknologi. Den blev opfundet af den danske fysiker Thomas Welgensten i 1660’erne og blev genstand for megen fascination og opmærksomhed. Bevægelse i billedet styres med et håndsving og bevægeligheden er altså afhængig af tempoet, hvormed der drejes. Netop dette aspekt ved Laterna Magica har fascineret Saariaho, og hun bruger tempoet til skabe nye farvesætninger i musikken.
I de musikalske kredse i Skt. Petersborg havde man længe set frem til den 28. marts 1897. Her skulle Rachmaninovs 1. symfoni uropføres under ledelse af Aleksander Glazunov. Rachmaninov blev regnet som det største musikalske talent i Rusland, og forventningerne til symfonien var tårnhøje.
Koncerten blev en katastrofe for Rachmaninov; Glazunovs opførelse lod meget tilbage at ønske, og kritikerne var nådesløse – blandt de hårdeste var César Cui, som med spyende sarkasme udfærdigede et program til symfonien med udgangspunkt i de ti plager i Egypten.
Rachmaninovs følsomme sind kunne ikke klare kritikken. Han brød sammen, fik en depression og
komponerede intet i de tre følgende år. I begyndelsen af det nye århundrede gik Rachmaninov i terapi hos lægen og terapeuten, Nikolaj Dahl. Langsomt fik Rachmaninov det bedre og begyndte atter at skrive musik. Det første værk var den 2. klaverkoncert, som Rachmaninov fik enorm succes med. Den kunstneriske selvtillid var delvist genvundet.
Efter Rachmaninovs kunstneriske genfødsel gik det stærkt med karrieren, som hurtigt bragte ham rundt i Europa, hvor han blev hyldet både for sit klaverspil og for sin musik. Hjemme i Rusland blev Rachmaninov dirigent på Bolsjoj-operaen i Moskva, og igennem to sæsoner skabte han sensationer med sine opførelser, men han opgav stillingen for helt at hellige sig virket som komponist.
I denne periode flyttede han også til Dresden, og det var også på det tidspunkt, han gjorde sig de første tanker om at skabe et nyt orkesterværk. Han ville gerne skabe et symfonisk digt, men manglede den rette inspiration. Under et besøg i Paris i 1907 så han en sort/hvid reproduktion af Arnold Böcklins maleri, Isle of Dead, og inspirationen blev vakt. Der skulle imidlertid gå to år, før værket blev komponeret, og efter uropførelse i 1909 blev værket af flere omgange genstand for større og mindre revisioner.
Musikken indledes med rolige bølgebevægelser som forsigtigt udvikles. Musikken veksler efterhånden mellem en nærmest guddommelig skønhed og ildevarslende mørke undertoner – hele tiden holdt i en imposant og andægtig stemning.
Henimod slutningen bringer Rachmaninov den gregorianske Dies irea melodi i spil – en melodi, som optræder i et væld af Rachmaninovs værker.
Da Prokofjev blev født, brugte moderen, som forinden havde mistet to døtre, alt sin tid på at studere musik. Hun var efter sigende en fremragende pianist, som yndede at spille Chopin og Beethoven. Inspireret af moderens musikalske virke begyndte Prokofjev allerede i en alder af blot 4 år at komponere, og som 9-årig havde han skrevet sin første opera.
Han var 13, da han kom på konservatoriet i Skt. Petersborg, hvor han studerede klaver og komposition. Studietiden var dog alt andet end lykkelig. Prokofjev var en enspænder, som havde egne idéer og ikke brød sig om at følge lærernes regler. Dertil kom, at han var væsentligt yngre end sine medstuderende. Da han omkring 1914 var færdig med sine studier, skabte han stor opmærksomhed som pianist med koncerter, hvor han spillede sine egne – ofte yderst eksperimenterende – værker.
Han begyndte at give koncerter i Europa, og da revolutionen i 1917 brød ud, flygtede han i første omgang til USA. Her ernærede han sig hovedsageligt som pianist, men drømte om at leve som komponist. Europa kaldte igen, og fra 1922-36 boede han i Paris, hvor han indledningsvis havde succes som komponist, men i takt med, at 1930’ernes store depression fik sit tag i Europa og USA, begyndte Prokofjev at vende blikket hjem mod Sovjetunionen.
Til alt held fik han i 1934 en bestilling fra Kirov Teateret i Skt. Petersborg, hvor man havde planer om at lave en ballet over Shakespeares berømte skuespil Romeo og Julie. Balletten fik en langvarig og besværlig tilblivelse.
Prokofjev havde hurtigt en klaverskitse af balletten klar, som blev præsenteret på teatret i 1935. Musikken blev i første omgang afvist, og Prokofjev måtte skrive store dele af værket om.
Flere af hans nære venner rådede ham til at skrive i en klassisk orienteret stil, da komponistforeningen i Sovjetunionen ofte forbød ny musik, som var for ”moderne”. Prokofjev fulgte rådet og skabte et stort partitur fyldt med iørefaldende og smuk musik.
Den første opførelse trak imidlertid ud og blev i første omgang flyttet til Bolsjoj-teatret i Moskva, men også her skabte forviklinger udsættelser, og balletten fik først sin uropførelse i 1938 på Mahen teatret i Brno i Tjekkiet. To år senere – i 1940 – fik balletten efter store revisioner sin første opførelse på Kirov teateret i Skt. Petersburg.
Ved koncerten i Aalborg spiller orkestret følgende uddrag – udvalgt og sammensat af dirigent Ludovic Morlot.
Act 1
No. 1 Introduction
Scene 1:
No. 4 Morning Dance
Scene 2:
No. 10 The Young Julia
No. 13 Dance of the Knights (The Montagues and the Capulets)
No. 19 Balcony Scene
No. 20 Romeo’s Variation
No. 21 Love Dance
Act 2
Scene 5:
No. 32 Meeting of Tybalt and Mercutio
No. 33 The Duel
No. 34 The Death of Mercutio
No. 35 Romeo decides to avenge Mercutio
No. 36 Act Two: Finale
Act 3
Scene 6:
No. 37 Introduction
Act 4
Scene 9:
No. 51 Juliet’s Funeral
No. 52 Juliet’s Death
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Cristian Chivu 1. alt. koncertmester +
Emily Fowler 2. koncertmester +
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jaroslaw Nierychlo
Amandus Lind +
Eva Bindere 1. solo +
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Jette Rosendal
Boris Grinman
Synnøve Gustavsson
Bratsch
Evdokia Ershova 1. solo
Luminita Marin 2. solo
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjølin
Anna Dahl
Cello
Adam Wozniak 1.solo
Matthias Hehrmann 2. solo o
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Kirsten Martinsen
Gabriella Fuglsig #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Jeffrey White 2. solo
Arly Wehner
Malte Schmidt #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Albrecht Krauss 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Simone Cipriano 2. solo #
Harald Tørning Svendsen +
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May 3. solo
Constantin Glaner +
Lena Westlund
Tomás Figueiredo +
Ignacio Montero Requena +
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Sarah Owens +
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Rasmus Vinther 2. solo #
Malte Vendelby +
Mathias Haslund Birch +
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Anastasiia Lisitsyne 1. solo
Klaver & Orgel
Arne Jørgen Fæø +
Celeste
Ewa Baranowska +
Tenorsaxofon
Anja Marie Nedremo +
Administration / Teknik
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør/CEO
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U-producent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
o konstitueret # kontraktansat + assistent
Søe Holding
Torsdag 1. juni 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent: Ben Palmer • Solist: Cornelia Beskow, sopran
I den kommende sæson tiltræder Aalborg Symfoniorkesters nye chefdirigent, amerikanske Joshua Weilerstein, og med ham introducerer vi et spændende program med både kendte og elskede komponister og nye, spændende og måske lidt mindre kendte værker. Denne aften spiller orkestret uddrag af det, vi kan glæde os til, og musikformidler Jan Mygind både introducerer værkerne og taler med nogle af musikerne om det kommende program.
En aften fyldt med appetitvækkere – for bare 100 kr.
Det nye sæsonprogram er online på AalborgSymfoni.dk tirsdag 23. maj 2023.
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester