program: krig og fred onsdag 8. maj 2013, kl. 19.30 i aalborghallen
Indhold Programnote
side 3
CV’er
side 6
Tekst og oversĂŚttelse: Requiem Aeternam
side 8
Dies Irae
side 9
Offertorium
side 12
Sanctus Agnus Dei
side 14 side 14
Libera me
side 16
Sponsorer
side 19
Medvirkende og PROGRAM Dirigent
Rumon Gamba
Solister Yana Kleyn, sopran Benjamin Hulett, tenor Mark Stone, baryton Kor Den Jyske Operas Kor Filharmonisk Kor Aalborg Coro Misto Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Koncertmestre
Yana Deshkova og Veselin Demirev
Benjamin Britten War Requiem, op. 66 (1913-1976) Requiem Aeternam Dies Irae Offertorium Sanctus Agnus Dei Libera me
Side 2
(ca. 85 min.)
programnote Benjamin Britten (1913-76): War Requiem, 1962 Pacifist og militærnægter Englænderen Benjamin Brittens War Requiem er et monumentalt anti-krigskunstværk. Britten var overbevist pacifist. Allerede i 1937 skrev han en Pacifist March for The Peace Pledge Union. Derfor måtte han som militærnægter forlade England i begyndelsen af 2. verdenskrig. Han fik dog lov at vende hjem senere under krigen. Sit værk betragtede han selv som en manende advarsel mod krig. Aldrig-mere-krig Efter ’11. september’ og efter at Bush med held fik mange inddraget i sit ’Korstog mod ondskabens akse’, er der ofte blevet talt højrøstet for krig – på begge sider af konflikterne. Man har tilsyneladende glemt alt om 60’ernes ’Aldrig-merekrig’ og ’Let’s make love, not war’bevægelser. Man synger også sjældent Halfdan Rasmussens Noget om helte eller Boris Vians vise Til Dem, hr. præsident (Le Déserteur) om en franskmand, der ikke vil deltage i Algier-krigen. Det er i sammenhæng med 60’ernes anti-krigs-bevægelser, at War Requiem skal forstås. Rekviet – altså dødsmessen – blev bestilt til genindvielsen af Coventry Cathedral i West Midlands, England. Blitz-krig – 2. verdenskrig Den store middelalderlige katedral blev bombet 14. november 1940, da 515 bombemaskiner fra Luftwaffe angreb stålindustribyen Coventry under Blitzkrigen og udslettede store dele af byen. Af katedralen stod kun det store tårn og endemuren med altret tilbage som ruin. Selve ’genopbygningen’ af katedralen fandt sted fra 1956-62. Den blev i sig selv et symbol på ’fred og forsoning’. Det blev
besluttet at lade ruinskallen stå som et manende monument og bygge en ny kirke i tilknytning dertil – lige som det er gjort i Berlin med Kaiser Wilhelm Gedächtnis Kirche. Også byggearbejdet stod i forsoningens tegn. Der blev indforskrevet håndværkere fra flere af de krigsførende lande til at opføre den nye katedral. Bag altret i ruinen blev indskrevet ”Father forgive”, og af tre store jernnagler fra loftets spær blev smedet et kors ’Cross of Nails’ som forsoningssymbol. Der findes mere end 160 Cross of Nails centre med kors fra kirkens spær. Bl.a. foræredes ét til Kaiser Wilhelm Kirche. Dødsmesse Ind i denne overvældende symbolladethed blev nu Britten bestilt til at skrive indvielsesmusik. Som ikketroende valgte han at bruge den katolske kirkes latinske tekst fra dødsmessen Requiem (”Giv dem den evige hvile”). Denne tekst er berømt i musiksammenhænge fra requiemværker bl.a. af Mozart, Fauré og Verdi. Som ’krigs-kommentarer’ indføjede Britten tekster af den engelske digter Wilfred Owen. Anti-krigs-digte – 1. verdenskrig Wilfred Owen (1893-1918) var engelsk digter og soldat i 1. verdenskrig. I 1916 fik han granatchok og blev sendt på militærhospital på rekreation. Her skrev han de første af sine senere berømte krigsdigte, skrevet som en slags selvterapi på hospitalet. Digtene skildrer med brutal realisme og ironi skyttegravenes helvede og gaskrigens meningsløshed i en tone, der var i stærk modstrid med den officielle patriotiske tone i England. Owen blev sendt tilbage til fronten og dræbt en uge før fredsslutningen. I 60’erne blev hans digte genopdaget og blev kendt af en større offentlighed.
Aalborg Symfoniorkester Side 3
Til hvert af dødsmessens 6 led har Britten føjet et eller flere af Owens digte, hvor krigens gru sidestilles med eller sættes op mod den latinske tekst, som også handler om død, fortabelse og den evige ild i modsætning til frelsen og det evige liv.
Quam olim Abrahae… Offertorium – offerhandling
Requiem Aeternam dona eis – giv dem den evige hvile Britten laver i denne første sats en parallel mellem de efterladtes forbøn for den døde med Owens digt Anthem for Doomed Youth: ”What passing bells for these who die as cattle.” Det skildrer slagmarken som en stor begravelsesprocession:
Den tredje sats i den katolske dødsmesse-liturgi er Offertorium, hvor man oprindeligt bragte offergaver op til altret, dyr og korn. Britten indføjer i denne sats Owens gendigtning af den gammeltestamentlige historie om Abraham, der af Gud beordres til at ofre sin søn Isak: The Parable af The Old Men and the Young. Som vi ved fra Biblen afbrydes Abraham af en engel, der byder ham at skåne sin søn. Men her ændrer Owen fortællingen i katastrofal retning. I de sidste linjer står:
”Hvilke afskedsklokker slår for dem, der dør som kvæg? Kun kanoners voldske vredesdrøn.”
”But the old man would not so, but slew his son – and half the seed of Europe, one by one.”
Dies Irae, dies illa…
Den latinske offertorie-tekst beretter også om dramatiske forhold – bl.a. en bøn om at: ”Befri de døde fra løvens gab, lad dem ikke opsluges af Tartarus [helvedet] eller kastes ned i mørket.” Teksten slutter med: ”Herre, lad dem gå fra død til livet, som du engang lovede Abraham og hans sæd.” (”Quam olim Abrahae…”).
Denne latinske 1200-tals salme (sekvens) er nok den kendteste del af dødsmessen. Både dens melodi og tekst er blevet brugt utallige gange op gennem tiden. Den indeholder malende billeder af ’Den yderste Dag’ – dommedag, hvor alle døde af basuner kaldes op af deres grave og stilles for Dommeren, som har en stor bog, hvor alle ens synder er nedskrevet. Det berømte første vers begynder manende – og med en hamrende versrytme: ”Dies irae, dies illa Solvet saeclum in favilla Teste David cum Sibylla.” ”Vredens dag, denne dag skabes verden om til aske, spå’de David ved sibyllen.” I denne lange salme indfletter Britten ikke mindre end fire af Owens digte, der ikke står tilbage for salmen i gruopvækkende billeder. Side 4
Agnus Dei… – Oh du Guds lam, som bar alverdens synder Til dette messeled føjer Britten Owendigtet: At a Calvery near the Ancre – (Ved et Golgata nær slagmarken Ancre). Her sidestiller Owen slagmarken (Ancre i Frankrig) med Jesus på korset på Golgata. Disciplene har svigtet ham, og præster går forbi. Kun soldaterne bliver ved ham! Digtet slutter med: ”But they who love the greater love Lay down their life; they do not hate” … hvilket er et ekko af Jesu påbud til disciplene: “Elsk hinanden, som jeg har elsket jer.” (Johs. kap. 15, vers 12-13).
Libera me… – Befri mig, Herre, fra den evige død Til dette messeled står Owens digt: Strange Meeting. Digtet fortælles af en soldat, som flygter fra krigens rædsler ned i en dyb tunnel til underverdenen. Her møder han den fjendtlige soldat, som han skød dagen før! Digtet blev fundet på Owens lig, efter at han var blevet skudt i kamp. Uropførelsen i Coventry Cathedral Benjamin Britten udnyttede det store kirkerum og opdelte orkester og kor i tre afdelinger: Sopransolisten og det store kor akkompagneres af symfoniorkestret, mens tenor og baryton ledsages af et kammerorkester. Et drengekor – anbragt i baggrunden – følges af et orgel. De tre grupper veksler og blandes undervejs. Først til slut i værket samles alle grupper i det fælles Libera me. Ved uropførelsen i Coventry Cathedral 30. maj 1962 var det Brittens plan, at sangsolisterne skulle synges af en sanger fra hvert sit krigsdeltagende land: sopran – Galina Vishnevskaya fra Rusland),
tenor – Peter Pears (Brittens samlever) fra England, og baryton – Dietrich Fischer-Diskau fra Tyskland. (Sjovt nok blev der ikke plads til en solist fra Frankrig?). Da Vishnevskaya alligevel ikke kunne få udrejsetilladelse fra Rusland, måtte Heather Harper springe til i sidste øjeblik. Vishnevskaya fik senere lov til at komme til London til pladeindspilningen af værket. På forsiden af partituret skrev Britten et Owen-citat: ”My subject is War, and the pity of War. The Poetry is in the pity… All a poet can do today is warn.” [Pity = skam, skyld el. synd]. Efter premieren skrev Britten om sin musik til sin søster: ”Jeg håber den vil få folk til at tænke.”
© Rolf Ruggaard
Aalborg Symfoniorkester Side 5
Rumon Gamba dirigent Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
yana kleyn sopran Yana Kleyn fik sin uddannelse og debutkoncert fra Syddansk Musikkonservatorium i november 2012. Hun er født i Moskva, hvor hun startede sin uddannelse som pianist ved den russiske Music Academy Gnesins, men i 2000 besluttede hun at blive sanger og begyndte at studere hos professor Khudyakova. I 2006 blev hun optaget i Gnesins hos professor Terentieva, hvorfra hun dimitterede i 2009. I øjeblikket studerer hun hos Elena Batoukova Kerl i Essen, Tyskland. Trods sin unge alder har hun allerede sunget Leonora i Trubaduren, Mimi i La Bohème og Tatjana i Eugen Onegin. Af fremtidige engagementer kan nævnes Verdis Requiem med Aalborg Symfoniorkester.
Side 6
benjamin hulett tenor Siden Benjamin Hulett blev uddannet fra Oxford University, har han arbejdet med mange af Storbritanniens førende kor og orkestre. Han er meget efterspurgt som fortolker af musik på tværs af en bred vifte af genrer og er blevet hyldet af den nationale presse som en af de mest lovende unge tenorer i dag. Senest har han optrådt i sammen med Philippe Herreweghe, Sir Andrew Davis, Sir Roger Norrington, Christopher Hogwood, Harry Bicket og Fabio Biondi. Han har optrådt med Hamburgische Staatsoper i En skærsommernatsdrøm, Hoffmanns eventyr, Cosi fan tutte og Narraboth.
Mark stone baryton © Robert Workman
Mark Stone har studeret på Guildhall School of Music and Drama. I 1998 blev han tildelt Decca Prize ved Kathleen Ferrier Awards.
Hans mange roller på English National Opera har inkluderet bl.a. titelrollen i Don Giovanni, og andre roller i bl.a. Figaros bryllup, La Bohème, Barberen i Sevilla, Madame Butterfly og mange flere. Hans seneste engagementer omfatter koncerter med Maazel og Philharmonia, Vladimir Jurowski og Dresden Staatskapelle, Xian Zhang i Milano, Michael Schønwandt i Amsterdam og James Judd i Wien. Han har også optrådt med London Symphony Orchestra med Harding og Sir Colin Davis, Bamberger Symphoniker med Norrington og City of London Sinfonia.
Aalborg Symfoniorkester Side 7
Requiem aeternam I. REQUIEM AETERNAM Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis. Te decet hymnus, Deus, in Sion, et tibi reddetur votum in Jerusalem; exaudi orationem meam, ad te omnis caro veniet. Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis. What passing-bells for these who die as cattle? Only the monstrous anger of the guns. Only the stuttering rifles’ rapid rattle can patter out their hasty orisons. No mockeries for them from prayers or bells, nor any voice of mourning save the choirs, the shrill, demented choirs of wailing shells; and bugles calling for them from sad shires. What candles may be held to speed them all? Not in the hands of boys, but in their eyes shall shine the holy glimmers of good-byes. The pallor of girls’ brows shall be their pall; their flowers the tenderness of silent minds, and each slow dusk a drawingdown of blinds. Kyrie, eleison. Christe, eleison. Kyrie, eleison.
I. REQUIEM AETERNAM Kor: Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem. Drengekor: Til dig, o Gud, sømmer det sig at frembære lovsang på Sion, til dig skal der bedes i Jerusalem; Herre, hør min bøn, til dig kommer alt kød. Kor: Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem. Tenor: Hvilke klokker klemter for dem, der dør som kvæg? Kun kanonernes rædsomme rasen Kun de stammende riflers ilsomme knitren kan plapre deres hastige bønner frem. Intet blændværk får de af bøn eller klokke, og ingen klagesang, blot disse kor: skingre, afsindige kor af granathyl og horn, der kalder fra den triste hjemstavn. Hvilke kærter kan vel lyse til farvel? Ikke i drengehænder, men i deres blik skal det hellige afskedslys skinne. Pigekinders bleghed skal ligklæde være, og blomsterne de tavse sinds ømhed Hver langsom skumring daler som et slør. Kor: Herre, forbarm dig over os! Kristus, forbarm dig over os! Herre, forbarm dig over os!
Side 8
Dies irae II. DIES IRAE Dies irae, dies illa solvet saeclum in favilla; teste David cum Sybilla. Quantus tremor est futurus, quando judex est venturus, cuncta stricte discussurus. Tuba mirum spargens sonum per sepulchra regionum coget omnes ante thronum. Mors stupebit et natura, cum resurget creatura, judicanti responsura. Bugles sang, saddening the evening air, and bugles answered, sorrowful to hear. Voices of boys were by the river-side. Sleep mothered them; and left the twilight sad. The shadow of the morrow weighed on men. Voices of old despondency resigned, bowed by the shadow of the morrow, slept. Liber scriptus proferetur, in quo totum continetur, unde mundus judicetur. Judex ergo cum sedebit, quidquid latet apparebit; nil inultum remanebit. Quid sum miser tunc dicturus? Quem patronum rogaturus, cum vix justus sit securus?
II. DIES IRAE Kor: Vredens dag i tidens fylde, spået af David og Sibylle, verden skal i flammer hylle. Gru og angst og rædsler kolde vil vor Herres komme volde, når han dommedag vil holde. Over slægtens grave gjalde domsbasunerne og kalde for Guds trone alt og alle. Døden og naturen bæver, når hver skabning frem sig hæver, som hin røst til regnskab kræver. Baryton: Fjerne horn sorgfuldt klang i aftenluft, og horn, der svared, hørtes trist og tungt. Drengestemmer ved flodens bred. Søvn lulled dem og lod tusmørket trist. Og skyggen af i morgen tynged mænd. Mistrøstighedens stemmer faldt til ro, kuet af morgenens skygge sov de ind. Sopran: Bogen bliver da opslagen, den, som lægger alt for dagen, hvoraf dommen bliver dragen. Dommeren sit sæde tager, alt det skjulte han ransager, intet sig hans dom unddrager. Kor: Hvad skal da jeg stakkel svare? Hvem vil da mit regnskab klare
Aalborg Symfoniorkester Side 9
Dies Irae Rex tremendae majestatis, qui salvandos salvas gratis, salva me, fons pietatis. Out there, we’ve walked quite friendly up to Death; sat down and eaten with him, cool and bland, pardonned his spilling mess-tins in our hand. We’ve sniffed the green thick odour of his breath, our eyes wept, but our courage didn’t writhe. He’s spat at us with bullets and he’s coughed shrapnel. We chorussed when he sang aloft; we whistled while he shaved us with his scythe. Oh, Death was never enemy of ours! We laughed at him, we leagued with him, old chum. No soldier’s paid to kick against his powers. We laughed, knowing that better men would come, and greater wars; when each proud fighter brags he wars on Death - for Life; not men - for flags. Recordare, Jesu pie, quod sum causa tuae viae; ne me perdas illa die. Quaerens me, sedisti lassus, redemisti crucem passus;, tantus labor non sit cassus. Ingemisco tamquam reus, culpa rubet vultus meus; supplicanti parce, Deus. Qui Mariam absolvisti, et latronem exaudisti, mihi quoque spem dedisti.
Side 10
Sopran og kor: Drot med almagts tordenmine, som af nåde frelser dine, godheds væld, frels mig af pine. Tenor og baryton: Derude gik vi venligt hen til døden, sad ned og spiste med ham, køligt, blidt tilgav, at han slog kruset af vor hånd. Indsnusede hans åndes tykke grønne stank vort øje græd, det mindsked ej vort mod. Han spytted kugler mod os, og han hosted granater. Vi sang omkvæd til hans sang; vi fløjted, mens hans le os strejfed. O, aldrig har døden været vor fjende! Vi lo ad ham, han blev vor ’gamle ven’. Soldaten bør ej kæmpe mod hans magt. Vi lo, vi vidste: bedre mænd vil komme, og større krige hvor den stolte praler af krig mod død - for liv; og ej mod mænd - for faner! Kor: Kom i hu, o Jesu fromme, jeg var årsag til dit komme; spar mig da for dødens domme. Du, som søgte mig med møde og for mig på korset døde, lad dit værk ej lægges øde. Hør mig stønne i min brøde, se min kind af skammen gløde, skån mig, Gud, lad mig ej bøde. Tilgav du en synderinde, lod en røver nåde finde, hvorfor skal mit håb da svinde?
Inter oves locum praesta, et ab haedis me sequestra, statuens in parte dextra.
Du fra bukkene mig skille og blandt fårene mig stille ved din højre, Jesu milde.
Confutatis maledictis, flammis acribus addictis;, voca me cum benedictis.
Når de dømte stå til skamme, skyldige til Helveds flamme, du i nåde mig annamme.
Oro supplex et acclinis, cor contritum quasi cinis: Gere curam mei finis.
Se mit hjerte i elende sønderknust til dig sig vende: Hjælp mig til en salig ende.
Be slowly lifted up, thou long black arm, great gun towering toward Heaven, about to curse; reach at that arrogance which needs thy harm, and beat it down before its sins grow worse; but when thy spell be cast complete and whole, may God curse thee, and cut thee from our soul!
Baryton: Løft dig langsomt, lange sorte arm, kanon, der peger op mod himlen i forbandelse; ram hovmodet, der har fortjent fortræd, og slå det ned, før dets synd bliver større; men når din trolddomsring er sluttet fuldt og helt, lad da Gud forbande dig og flå dig fra vor sjæl!
Dies irae, dies illa solvet saeclum in favilla; teste David cum Sybilla. Quantus tremor est futurus, quando judex est venturus, cuncta stricte discussurus! Lacrimosa dies illa, qua resurget ex favilla judicandus homo reus: Huic ergo parce, Deus. Move him into the sun Gently its touch awoke him once, at home, whispering of fields unsown. Always it woke him, even in France, until this morning and this snow. If anything might rouse him now the kind old sun will know.
Kor: Vredens dag i tidens fylde, spået af David og Sibylle, verden skal i flammer hylle. Gru og angst og rædsler kolde vil vor Herres komme volde, når han dommedag vil holde. Sopran og kor: Store dag, du kummerfulde, når vor slægt står op af mulde, og når dommens time kommer: Vær da, Gud, en nådig dommer. Tenor: Flyt ham ud i solen; engang vækkede den ham blidt, derhjemme, hviskende om usåede marker. Altid vækkede den ham, selv i Frankrig, til denne morgen og denne sne. Hvis noget nu kan vække ham, da véd den gamle sol det. Aalborg Symfoniorkester Side 11
Dies Irae / Offertorium Lacrimosa dies illa ... Think how it wakes the seeds, woke, once, the clays of a cold star. Are limbs, so dear-achieved, are sides, full-nerved - still warm too hard to stir? Was it for this the clay grew tall? ... qua resurget ex favilla ... Was it for this the clay grew tall? ... judicandus homo reus ... O what made fatuous sunbeams toil to break earth’s sleep at all? Pie Jesu Domine, dona eis requiem. Amen. III. OFFERTORIUM Domine Jesu Christe, Rex gloriae, libera animas omnium fidelium defunctorum de poenis inferni, et de profundo lacu; libera eas de ore leonis, ne absorbeat eas tartarus, ne cadant in obscurum. Sed signifer sanctus Michael repraesentet eas in lucem sanctam; quam olim Abrahae promisisti, et semini ejus..
Sopran og kor: Store dag, du kummerfulde ... Tenor: Husk på, den vækker sæden den vækkede den kolde stjernes ler. Kan dyrebare lemmer, kan vel kroppe, fulde af kraft, endnu varme, ej bevæges? Var det for dette, leret voksed op? Sopran og kor: …når vor slægt står op af mulde ... Tenor: Var det for dette, leret voksed op? Sopran og kor: ... og når dommens time kommer ... Tenor: - Hvi stræbte solens blændværk da at vække jorden af dens søvn? Kor: Milde Jesu, Herre Krist, giv dem evig hvile hist. Amen. III. OFFERTORIUM Drengekor: Herre Jesus Kristus, herlighedens konge, frels alle hensovede troendes sjæle fra Helvedes pine og fra den dybe ildsø; frels dem af løvens gab, at afgrunden ikke må sluge dem, at de ikke må nedstyrte i mørket. Kor: Men din hellige bannerbærer Mikael føre dem ind i det hellige lys; som du fordum har forjættet Abraham og al hans sæd.
Side 12
So Abram rose, and clave the wood, and went, and took the fire with him, and a knife. And as they sojourned both of them together, Isac the first-born spake and said, My Father, behold the preparation, fire and iron, but where the lamb for this burnt-offering? The Abram bound the youth with belts and straps, and builded parapets and trenches there, and stretched forth the knife to slay his son. When lo! an angel called him out of heaven, saying, Lay not thy hand upon the lad, neither do anything to him. Behold, a ram, caught in a thicket by its horns; offer the Ram of Pride instead of him. But the old man would not so, but slew his son, and half the seed of Europe, one by one. Hostias et preces tibi, Domine, laudis offerimus. Tu suscipe pro animabus illis, quarum hodie memoriam facimus. Fac eas, Domine, de morte transire ad vitam, quam olim Abrahae promisisti et semini ejus. Quam olim Abrahae promisisti et semini ejus.
Tenor og baryton: Og Abraham stod op og kløved træ og gik, tog ilden med sig samt en kniv, og da de vandred begge to tilsammen, talte Isak, den førstefødte, og sagde: Fader, se forberedelserne, ild og jern, men hvor er lammet til brændofferet? Men Abraham bandt ham med reb og bælte og laved grav og brystværn der og løfted kniven for at dræbe sønnen. Da, se, en engel kaldte ham fra himlen og sagde: Læg ej din hånd på knøsen og gør ham ej fortræd. Thi se, en vædder, fanget i en busk ved hornene; Stolthedens Vædder skal du ofre i stedet. Men den gamle ville ej se, han dræbte sønnen og hælvten af Europas sæd, en efter en. Drengekor: Herre! Offergaver og bønner frembærer vi for dig med lovsang. Modtag dem for hine sjæle, som vi i dag ihukommer. Herre! Lad dem overgå fra døden til livet, som du fordum har forjættet Abraham og al hans sæd. Kor: Som du fordum har forjættet Abraham og al hans sæd.
Aalborg Symfoniorkester Side 13
Sanctus / Agnus dei IV. SANCTUS Sanctus, sanctus, sanctus Dominus Deus Sabaoth. Pleni sunt coeli et terra gloria tua. Hosanna in excelsis. Sanctus, sanctus, sanctus. Benedictus qui venit in nomine Domini. Hosanna in excelsis. Sanctus, sanctus, sanctus. After the blast of lightning from the East, the flourish of loud clouds, the Chariot Throne; after the drums of Time have rolled and ceased, and by the bronze west long retreat is blown, shall life renew these bodies? Of a truth all death will He annull, all tears assuage? Fill the void veins of Life again with youth, and wash, with an immortal water, Age? When I do ask white Age he saith not so: ’My head hangs weighed with snow.’ And when I hearken to the Earth, she saith: ’My fiery heart shrinks, aching. It is death. Mine ancient scars shall not be glorified, nor my titanic tears, the sea, be dried.’ V. AGNUS DEI One ever hangs where shelled roads part. In this war He too lost a limb, but His disciples hide apart;
Side 14
IV. SANCTUS Sopran og kor: Hellig, hellig, hellig er Herren, hærskarernes Gud. Himmel og jord er fulde af din herlighed. Hosanna i det høje. Hellig, hellig, hellig. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. Hosanna i det høje. Hellig, hellig, hellig. Baryton: Efter de ødelæggende lyn fra øst, skyernes fanfare fra stridsvognens trone; efter at tidens trommer har hvirvlet og er standset, og den lange retræte er blæst af den gyldne vesten, skal liv da forny de døde? Er det sandt, at Han vil død ophæve, tårer mildne fylde igen med ungdom de tomme årer, bortvaske alderdom med livets vand? Hvis alderdom bli’r spurgt, den svarer nej: ’Mit hoved er tungt af sne.’ Og lytter jeg til jorden, siger hun: ’Ilden i mit hjerte svinder. Det er døden. De gamle ar skal ej forherliges, ej heller mine tårer, havet, udtørres.’ V. AGNUS DEI Tenor: Han hænger, hvor de bombede veje skilles. I denne krig selv Han blev såret, men Hans disciple skjuler sig;
and now the Soldiers bear with Him.
soldater våger nu med Ham.
Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, dona eis requiem.
Kor: Guds Lam, som borttager verdens synder, giv dem hvile.
Near Golgotha strolls many a priest, and in their faces there is pride that they were fleshmarked by the Beast by whom the gentle Christ’s denied. Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, dona eis requiem. The scribes on all the people shove and bawl allegiance to the state ... Agnus Dei, qui tollis peccata mundi ... ... but they who love the greater love lay down their life; they do not hate. ... dona eis requiem sempiternam. Dona nobis pacem.
Tenor: Ved Golgata vandrer mangen en præst, og stolthed står i deres ansigt, fordi de er mærket af dyret, fornægteren af den milde Krist. Kor: Guds Lam, som borttager verdens synder, giv dem hvile. Tenor: De skriftkloge skubber til alle folk og sværger staten trofasthed ... Kor: Guds Lam, som borttager verdens synder ... Tenor: ... men de, som elsker kærlighed, gi’r deres liv; de hader ej. Kor: ... giv dem den evige hvile. Tenor: Giv os fred.
Aalborg Symfoniorkester Side 15
Libera me VI. LIBERA ME Libera me, Domine, de morte aeterna, in die illa tremenda, quando coeli movendi sunt et terra, dum veneris judicare saeculum per ignem. Tremens factus sum ego et timeo, dum discussio venerit atque ventura ira. Libera me, Domine, de morte aeterna, quando coeli movendi sunt et terra. Dies illa, dies irae, calamitatis et miseriae, dies magna et amara valde. Libera me, Domine. It seemed that out of battle I escaped down some profound dull tunnel, long since scooped through granites which titanic wars had groined. Yet also there encumbered sleepers groaned, too fast in thought or death to be bestirred. Then, as I probed them, sprang up, and stared with pitous recognition in fixed eyes, lifting distressful hands as if to bless. And no guns thumped, or down the flues made moan. ’Strange friend,’ I said, ’here is no cause to mourn.’ ’None,’ said the other, ’save the undone years, the hopelessness. Whatever hope is yours, was my life also;
Side 16
VI. LIBERA ME Kor: Frels mig, Herre, fra den evige død på hin frygtelige dag, da himlene og jorden skal røres, når du kommer at dømme verden med ild. Sopran og kor: Skælvende står jeg og bange, når dommen oprinder, og Guds vrede kommer. Frels mig, Herre, fra den evige død, når himlene og jorden skal røres. Hin dag, vredens dag, sorgens og ulykkens dag, hin store og såre bitre dag. Frels mig, Herre. Tenor: Det syntes, som jeg fra kampen var sluppet ned i en gammel, dyb, udhulet gang gennem klipper, som titaniske krige havde hvælvet. Dog også her stønned betynget de sovende, som ikke kunne vækkes op fra tanker eller død. Men da jeg rørte ved dem, én sprang op og stirred med ynkelig genkendelse i stive øjne og løfted som til velsignelse de svage hænder. Og intet drøn af skyts gav sukkende genlyd. ’Min ven,’ jeg sagde, ’her er ej grund til klage.’ Baryton: ’Nej vist,’ han svared, ’de spildte år og håbløsheden. Thi håbet, som du har, var og mit liv.
I went hunting wild after the wildest beauty in the world. For by my glee might many men have laughed, and of my weeping something had been left, which must die now. I mean the truth untold, the pity of war, the pity was distilled. Now men will go content with what we spoiled. Or, discontent, boil bloody, and be spilled. They will be swift with swiftness of the tigress, none will brake ranks, though nations trek from progress. Miss we the march of this retreating world into vain citadels that are not walled. Then, when much blood had clogged their chariot-wheels I would go up and wash them from sweet wells, even from wells we sunk too deep for war, even the sweetest wells that ever were. I am the enemy you killed, my friend. I knew you in this dark; for so you frowned yesterday through me as you jabbed and killed. I parried; but my hands were loath and cold.’
Vildt jagede jeg efter denne verdens allerstørste skønhed. For ved min fryd kunne mangen mand have leet, og af min gråd var noget blevet gemt, som nu må dø: Den ufortalte sandhed og krigens ynk, den medynk, krigen skabte. Fortsat vil mænd være tilfredse med, hvad vi øded; eller utilfredse rase og blive spildt. De vil være hurtige som en tigerhun. Ingen bryder rækken, skønt folk forlader fremskridt. Kommer vi ikke med i verdens baglæns gang ind i tomme borge uden mure? Når så meget blod er klumpet om stridsvognens hjul, vil jeg stige op og vaske dem med rent vand, fra brønde, som vi gravede for dybt for krigen, ja, fra de bedste kilder, der har været. Jeg er den fjende, du dræbte, min ven. Jeg kendte dig i mørket; thi sådan rynked du panden mod mig i går, da du stødte og dræbte. Jeg parerede, men mine hænder var matte og kolde.’
’Let us sleep now ...’
Tenor og baryton: ’Lad os sove nu ...’
In paradisum deducant te Angeli, in tuo adventu suscipiant te Martyres, et perducant te in civitatem sanctam Jerusalem. Chorus Angelorum te suscipiat, et cum Lazaro quondam paupere
Drengekor, kor og sopran: Englene lede dig til Paradis; ved dit komme tage martyrerne imod dig og ledsage dig til den hellige stad Jerusalem. Englenes kor tage imod dig, og sammen med Lazarus, som var Aalborg Symfoniorkester Side 17
Libera me aeternam habeas requiem. Requiem aeternam
fattig her på jorden, finde du den evige hvile.
dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis.
Drengekor: Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem.
In paradisum deducant te ...
Sopran og kor: Englene lede dig ...
’Let us sleep now ...’
Tenor og baryton: ’Lad os sove nu ...’
Requiescant in pace. Amen.
Kor: De hvile i fred! Amen.
BENJAMIN BRITTEN WAR REQUIEM Tekst: Den katolske requiemmesse. Oversættelse fra Salme- og bønnebog 1951 samt digte af Wilfred Owen (1893-1918). Oversættelse: Danmarks Radio
Side 18
sponsorer
To GRATIS SOMMERKONCERTer To 23. Maj + on 19. jun 2013 kl. 17.00 i Symfonien
Aalborg Symfoniorkester slår dørene op til to koncerter i sommersæsonen. Kom og mærk magiens sus, når orkestret spiller et lettilgængeligt program. Har du ikke tidligere været til en klassisk koncert, er her en nem, enkel og direkte måde til at opleve, hvad musikkens magi kan gøre ved dig. Er du derimod erfaren koncertgænger på den klassiske scene, er her en oplagt mulighed for at få en dejlig koncertoplevelse – ganske gratis. Koncerterne varer 1 time og 15 min. Dørene åbnes kl.16.15 Unummererede pladser.
Aalborg Symfoniorkester Side 19
Ret til Ìndringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene lukkes kl. 19.30.
aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni