1 minute read
Lysfesten 12
Advertisement
Havfruer titter frem med vigtigt budskab
Mystiske havfruer og sirenesang. Det er vitterligt et magisk univers lysinstallationerne fra Davy og Kristin McGuire åbner for. Ved hjælp af holografiske projektioner og lys kommer sagnomspundne havfruer til live, fanger vores blik for en kort stund og dykker ned i dybet igen. Værket spiller på myterne om de overnaturlige væsner, der med kontakt til både jord og hav kun viser sig for sejlere ved forestående fare.
Det er kunstnernes håb at gøre opmærksom på den klimaforandring, menneskets forbrug har medført, ved at knytte det fantastiske perspektiv til de aktuelle globale klimaudfordringer og således bringe havfruerne helt ind til byen. Cédric Le Borgne
Foto / Cédric Le Borgne
Flyvende fisk imellem drøm og virkelighed
Som enhver vidunderlig barnedrøm flyver franske Cédric Le Borgnes fantastiske værker i byrummet og sætter fantasien fri. Store lysende fugle, der kigger ned på os fra trætoppe, eller gigantiske komethalede guldfisk, som magisk svæver frit over os. Det umulige bliver muligt, når vi gennem hans lyskunst løfter blikket og nedbryder grænserne for rum og natur, som vi ellers har sat os.
Le Borgnes værker, som er skabt af hønsenet, inviterer os til at se hverdagslivet med nye øjne og til at turde drømme. Med sine værker vil den franske kunstner undersøge byrummets potentialer og ved deres placering højt over os, tager de lysende væsner form som forbindelsesled mellem jord og himmel, mellem virkelighed og drømme.
Sirens
Foto / Laura Done
Cédric Le Borgne