2 minute read

Oplev: Vandsport på Aarhus Ø 26

Next Article
Natcabaret 24

Natcabaret 24

World Cup

1. sep. - 4. sep.

Advertisement

Aarhus Watersports Complex Irma Pedersens Gade, 8000 Aarhus

Gratis adgang

Aarhus Watersports Complex Foto / Oskar Dalsgaard Gelting

Olympiske sejlere, rejer og drinks til den store guldmedalje

Festen i vandmanden – og kvindens tegn strækker sig helt ud til enden af Aarhus Ø, hvor Aarhus Internationale Sejlsportscenter ligger. Her har foreningen Sailing Aarhus sat et stort program i scene – eller rettere sagt ’i søen’ – med alt fra OL-deltagere til førstegangssejlere, som ikke kender forskel på styrbord og bagbord.

”Inspirationen til Sailing Aarhus Week er Kieler Woche, et sejlsportsevent i Kiel, der udviklede sig til en kæmpe byfest. I år har vi prøvet at placere ekstremt mange events under Festugen, så det får en større volumen. Aktiviteterne skal være med til at styrke lokalmiljøet, men også få folk inde fra byen ud og se, hvad Aarhus Ø kan”, siger Jon Koch Hansen, der som direktør for Sailing Aarhus første gang var med til at afholde Sailing Aarhus Week i 2019.

Nogle arrangementer er gengangere fra tidligere år bl.a. den meget populære Pink Cap Party, hvor du i sejlsportscentrets hal i tre timer kan dykke ned i et bundløst farvand af pil-selv-rejer og gin & tonics. Ude på vandet er en af de helt store attraktioner Nordic Olympic Days, som er nordisk mesterskab for de olympiske klasser dvs. sejlere à la OL-guldvinder Anne-Marie Rindom.

Der vil være sejladser fra den danske sejlsportsliga, man i bedste travstil kan bette på. Den legendariske træner Finn ‘Beton’ Jensen inviterer gamle sejlsportsstjerner, såsom Jesper Bang, til fundraiserarrangementet ’Sailing with the Stars’. Sammen med din virksomhed kan I melde jer til Greencarrier Business Cup – en slags DHL-løb på vand – hvor I kan konkurrere med andre virksomheder, dog med assistance fra en instruktør så ingen forliser. Fortællingen om byen nede ved vandet

Sailing Aarhus ønsker at kombinere de mange aktiviteter på vandet med summende kulturliv på land ligesom under sidste års Festuge, hvor de sammen med kunstneren Peter Birk, og med støtte fra Aarhus Kommune, arrangerede en street art-festival ved Jette Tikjøbs Plads. På længere sigt er der et klart ønske med de mange aktiviteter, som man håber, byen vil være med til at indfri. ”Vi har en idé om, at med alt det Aarhus Watersports Complex laver, og det vi laver, kunne man i fremtiden godt lave en vandsportsfestival på Aarhus Ø, hvor det handler om alt det, der sker herude. Så det blev en fortælling om byen nede ved vandet. Simpelthen at gøre det til en zone med vand som tema”, fortæller Jon Koch Hansen. Selvom det endnu ikke er officielt, tør vi godt kalde Aarhus Ø for Festugens zone for alle, der holder af livet i bølgen blå.

OplevAarhus Watersports Complex Foto / Oskar Dalsgaard Gelting

This article is from: