1 minute read

Festugen anbefaler

Next Article
Aarhus i trøjen

Aarhus i trøjen

Festugen anbefaler28 26. august – 04. september

Advertisement

Foto / Martin Dam Kristensen

Alle dage

Aarhus Å er en central del af byens DNA og med Den Blå Bro kan du igen komme på sejltur rundt langs byens årer. Her kan du købe billet til en tur med de solcelledrevne både og nyde den naturskønne tur mellem Ceresparken og Brabrand Sø eller tage fra Midtbyen og ud til Aarhus Ø.

I Festugens to weekender vil der desuden være mulighed for at komme på guidet tour for hele familien. På vej ud til Brabrand kan du blive klogere på byens historie og høre små sjove facts, mens du på turen gennem den gamle lystbådehavn og rundt om Aarhus Ø får let og underholdende vidensformidling om byens mange fornyelser gennem tiden, som Aarhus Stadsarkiv har været i gemmerne for at finde frem.

Delvist støttet af: Børn og unge, Aarhus kommune

Neustart

Alle dage

Vær med til en musikalsk udveksling mellem Danmark og Tyskland i Domen. ’Neustart’ hedder initiativet, der blev lanceret sidste år, og som skal være med til at genstarte og nytænke musiksamarbejdet mellem Danmark og Tyskland.

I Domen kan man høre, hvordan en dansk og tysk komponist har arbejdet ud fra fælles præmisser: Et stedsspecifikt elektronisk værk, der forholder sig til Domen og den blomstrende bakkenatur og vandet omkring kuplen. Lydlandskaberne medvirker sammen med de kunstneriske lysinstallationer i og omkring Domen (se side 29) til at omslutte den nye bypark i en helt særlig drømmende atmosfære under årets Festuge.

Støttet af: Music City Aarhus, NRGi

Foto / Domen

Foto / Laura Iona

Berghain på Katapult

1. sep. – 3. sep.

Bliv blæst igennem af en times koncentreret raveparty, når Teater Katapult omdannes til Berghain – en af de mest legendariske natklubber i Berlin – i denne anmelderroste forestilling skrevet af den Reumertvindende dramatiker Magnus Iuel Berg.

Publikum tages med stykkets unge hovedperson ind i et Alice-i-Eventyrlandsk sanseligt og sexet syretrip gennem klubben, på dansegulvet og i de mørkeste afkroge. En ’ecstasysk’ techno-rus man skal give sig hen i og glide med, når skuespillerne suser rundt på rulleskøjter og Simon Muschinsky fra When Saints Go Machine sætter den perfekte klubstemning før, under og efter forestillingen.

Mere info: https://katapult.dk/berghain/

This article is from: